Setra er distributøren, er det også fabrikatet?
Desuden så står der intet på pladerne, i hvert fald ikke på dem jeg har købt. Mao er man overladt til at stole på Beijer eller hvem man nu har købt pladerne af.
Desuden så står der intet på pladerne, i hvert fald ikke på dem jeg har købt. Mao er man overladt til at stole på Beijer eller hvem man nu har købt pladerne af.
Undre hvor meget det gør i et hus, der er ventileret, når man først har beklædt dem med gips sammenlignet med andre limede spån/træprodukter som gulve, lofter, skabe og møbler, der har fri kontakt med boligens luft :-/.
Jeg har ikke videre lyst til at finde motorsaven frem og starte forfra igen, hvis det viser sig, at jeg har fået sådan en del. *Suk*
Jeg har ikke videre lyst til at finde motorsaven frem og starte forfra igen, hvis det viser sig, at jeg har fået sådan en del. *Suk*
F@N!!!
Jeg brugte disse plader, da jeg indrettede overetagen i foråret! Jeg sagde, at jeg syntes, de lugtede af formalin, når de blev varme af solen, men sagde til min kone, at det kan det jo ikke være formaldehyd er jo forbudt i plademateriale siden over ti år tilbage
Næ, nu blev jeg sur! >
>
>
Min datter sover i et rum med disse plader rundt om sig!
plexi
Jeg brugte disse plader, da jeg indrettede overetagen i foråret! Jeg sagde, at jeg syntes, de lugtede af formalin, når de blev varme af solen, men sagde til min kone, at det kan det jo ikke være formaldehyd er jo forbudt i plademateriale siden over ti år tilbage
Næ, nu blev jeg sur! >
plexi
Plexi, hvordan har du identificeret dine plader som "giftige"?
Selv har jeg købt plader for nylig, men kun 10kvm så det er nok ligegyldigt i det store hele. Desuden har jeg limet disse plader på et spånpladegulv, så de er helt umulige at få af uden at starte forfra. Det ville dog være interessant at vide, hvilke plader man faktisk har brugt.
Selv har jeg købt plader for nylig, men kun 10kvm så det er nok ligegyldigt i det store hele. Desuden har jeg limet disse plader på et spånpladegulv, så de er helt umulige at få af uden at starte forfra. Det ville dog være interessant at vide, hvilke plader man faktisk har brugt.
Vi får se hvad socialstyrelsen kommer frem til og hvornår, føles jo ikke så godt.
Fandt lidt info
Udledningen af formaldehyd fra krydsfiner kommer under produktionen dels fra træet og dels fra harpiksen, der bruges i limet. Naturligt i træ er ca. 0.03 og grænseværdien for plyfa 0.13 og det målte 0.19 så
Fandt lidt info
Udledningen af formaldehyd fra krydsfiner kommer under produktionen dels fra træet og dels fra harpiksen, der bruges i limet. Naturligt i træ er ca. 0.03 og grænseværdien for plyfa 0.13 og det målte 0.19 så
Overvejelse. Tanke om, at den gamle del af huset fra 1980, hvor indervæggene er af spånplader uden gipsbeklædning... er der nogen, der ved, om der fandtes grænseværdier dengang, og hvad plader fra 1980 kunne tænkes at afgive?
Der er jo ingen større grund til at vende op og ned på tilværelsen, hvis det viser sig, at det gamle byggeri skulle være betydeligt værre...
Der er jo ingen større grund til at vende op og ned på tilværelsen, hvis det viser sig, at det gamle byggeri skulle være betydeligt værre...
Som jeg forstod det, har de kun haft Setra på "min" byggmax. Jeg har sat plader bag alle gipsvæggene på den indrettede loftsetage, alle skunkvægge ca. 60-70 plader. Det ville ikke være så sjovt at fjerne alle dem, ville skulle rive alt ned. Mangler FTX i denne nyindrettede del, men jeg har allerede trukket de vigtigste rør i væggene. Jeg vil kræve, at Setra betaler regningen for FTX-tilslutningen omgående.
Der var en masse formaldehyd i gamle spånplader fra 70-80'erne, men det begynder nok at forsvinde efter så lang tid. Der kommer jo mest skidt ud af dem, når de er nye, samt når de bliver varme.
mvh plexi
Der var en masse formaldehyd i gamle spånplader fra 70-80'erne, men det begynder nok at forsvinde efter så lang tid. Der kommer jo mest skidt ud af dem, når de er nye, samt når de bliver varme.
mvh plexi
At det er setra behøver ikke betyde, at alle plader har for høj formaldehydindhold. De er jo en grossist og køber fra forskellige leverandører, og man må jo håbe, at de har lavet stikprøver tidligere og gransket varedeklarationen.
Da jeg talte med byggmax centralt, havde også de forskellige leverandører, og hvilket parti der var gået hvorhen og hvornår ville tage et stykke tid at finde ud af.
Da jeg talte med byggmax centralt, havde også de forskellige leverandører, og hvilket parti der var gået hvorhen og hvornår ville tage et stykke tid at finde ud af.
Da jeg talte med byggmax, vidste de i princippet intet og bad mig vende tilbage i morgen
plexi
plexi
Har talt med både Socialstyrelsen(sundhedsbeskyttelse) og Kemikalieinspektionen (KEMI).
Kemikalieinspektionen har styr på forløbet:
Forsøg til kort sammenfatning.
Setra mistænkte, at en plade ikke var, som den skulle være, da den var våd, og sendte den til Statensprovningsanstalt til langtidstest (10 dage), efter disse dage målte man 0.19 efter ca. 3 uger lå man under grænseværdien. Formaldehyden aftager således ret hurtigt.
Ifølge KEMI gjaldt dette en levering fra april. Sagde også, at han synes Setra har ageret på bedste mulige måde.
Man ved i dag ikke, om det er en enkelt plade, eller om det er en vis levering, som er blevet håndteret forkert (fugtigt), eller om der er fejl allerede ved produktionen.
Det er værst i begyndelsen og specielt, hvis man opbevarer dem vådt eller fugtigt.
Man plejer at kunne mærke formaldehyden som irritationer i hals og næse. Hvad angår kræft, så har man i gamle undersøgelser kunnet se kræft i næsen på dyr ved meget høj eksponering, efter det er ikke så meget mere gjort. Problemet formaldehyd har været løst i Sverige i lang tid, men med et globalt marked og jagt på bedste pris og handel med lande, der ikke er kommet så langt, hvad angår miljø og sundhed, er det dukket op igen.
Hvad gør myndighederne nu. Socialstyrelsen sammen med Boverket skal komme med en anbefaling. Hvornår? Det kan jo næppe baseres på en enkelt plade, men burde kræve et par til, og prøverne tager jo mindst 10 dage, så det varer nok.
Egen konklusion:
Tænker at tale med kommunen og Setra og sørge for at få en måling udført (findes korttidsmålinger på 3 dage). Hvad angår byggmax, så vil de aldrig kunne sige, om netop min plade var fra den eller den levering. De har næppe den kontrol, at de ved, hvilken pakke med plader, der kommer hvorfra, og præcis hvornår den lå fremme til afhentning.
Har man ikke reageret på formaldehyden og pladen, var det formodentlig intet problem med pladen. Har den desuden siddet et stykke tid, så føles det som om, det er for sent at gøre noget, skidtet er allerede emitteret.
Er lidt fristet til at rive lortet ud, typisk 30 plader plus gips endnu ikke spartlet og kræve Setra for erstatning for arbejde og materialer.
I fremtiden skal man helst købe svensk råspont og have bagved, alternativt svensk plywood.
Man skal være glad for, at man har bygget selv, så man ved, at man måske har giftige plader. Overvejer hvor mange byggefirmaer der informerer om, at pladerne de har sat op kan være giftige.
Kemikalieinspektionen har styr på forløbet:
Forsøg til kort sammenfatning.
Setra mistænkte, at en plade ikke var, som den skulle være, da den var våd, og sendte den til Statensprovningsanstalt til langtidstest (10 dage), efter disse dage målte man 0.19 efter ca. 3 uger lå man under grænseværdien. Formaldehyden aftager således ret hurtigt.
Ifølge KEMI gjaldt dette en levering fra april. Sagde også, at han synes Setra har ageret på bedste mulige måde.
Man ved i dag ikke, om det er en enkelt plade, eller om det er en vis levering, som er blevet håndteret forkert (fugtigt), eller om der er fejl allerede ved produktionen.
Det er værst i begyndelsen og specielt, hvis man opbevarer dem vådt eller fugtigt.
Man plejer at kunne mærke formaldehyden som irritationer i hals og næse. Hvad angår kræft, så har man i gamle undersøgelser kunnet se kræft i næsen på dyr ved meget høj eksponering, efter det er ikke så meget mere gjort. Problemet formaldehyd har været løst i Sverige i lang tid, men med et globalt marked og jagt på bedste pris og handel med lande, der ikke er kommet så langt, hvad angår miljø og sundhed, er det dukket op igen.
Hvad gør myndighederne nu. Socialstyrelsen sammen med Boverket skal komme med en anbefaling. Hvornår? Det kan jo næppe baseres på en enkelt plade, men burde kræve et par til, og prøverne tager jo mindst 10 dage, så det varer nok.
Egen konklusion:
Tænker at tale med kommunen og Setra og sørge for at få en måling udført (findes korttidsmålinger på 3 dage). Hvad angår byggmax, så vil de aldrig kunne sige, om netop min plade var fra den eller den levering. De har næppe den kontrol, at de ved, hvilken pakke med plader, der kommer hvorfra, og præcis hvornår den lå fremme til afhentning.
Har man ikke reageret på formaldehyden og pladen, var det formodentlig intet problem med pladen. Har den desuden siddet et stykke tid, så føles det som om, det er for sent at gøre noget, skidtet er allerede emitteret.
Er lidt fristet til at rive lortet ud, typisk 30 plader plus gips endnu ikke spartlet og kræve Setra for erstatning for arbejde og materialer.
I fremtiden skal man helst købe svensk råspont og have bagved, alternativt svensk plywood.
Man skal være glad for, at man har bygget selv, så man ved, at man måske har giftige plader. Overvejer hvor mange byggefirmaer der informerer om, at pladerne de har sat op kan være giftige.
Der er stor mangel på Plywood i verden lige nu og specielt i Sverige. Dette gør, at ALLE, både byggmax, Beijer osv løber tør for plywood på lager på et tidspunkt og tvinges til at købe ind, hvor det er tilgængeligt, hvilket betyder, at pladerne fra Setra sandsynligvis har været hos de fleste forhandlere. Dog tror jeg ikke, at det er særligt alvorligt, da det var tæt på grænsen for det tilladte, og det falder jo ret hurtigt.
Overskred grænsen med næsten 50% og grænsen er jo rimelig præcis 13, ikke 10 eller 15.
Fandt en interessant artikel som naturvårdverket har lavet om netop formaldehyd "En kunskapssammanställning och riskbedömning"
http://sahlgrenska.se/upload/SU/omr...dicin/VMC/rapporter/Formaldehyd_rapp_5399.pdf
Fandt en interessant artikel som naturvårdverket har lavet om netop formaldehyd "En kunskapssammanställning och riskbedömning"
http://sahlgrenska.se/upload/SU/omr...dicin/VMC/rapporter/Formaldehyd_rapp_5399.pdf
Har præcis lige blevet informeret af setras salgschef, som imponerende ringede op til mig som en lille privatbygger. Al ære!
Ifølge ham har man leveret tjekkiske og kinesiske plader til byggmax.
De tjekkiske ligger langt under grænseværdien på samme niveau som fx de finske, under 0.10 mg/m3.
Man kan visuelt se forskellen; de tjekkiske har fem lag finer, og de kinesiske har 7 lag (jeg havde 5
).
For jer, der vil snakke med professionelle om emnet eller bestille en prisvenlig test af formaldehyd, har jeg efter to dages forskning i emnet fundet arbejds- og miljømedicinske klinik på Universitetssygehuset i Örebro.
http://www.orebroll.se/uso/page____2908.aspx
Setra informerede Byggmax i går, så vi får se, når de ringer rundt. Har helt klart skabt en masse uro, så for min del måtte de gerne have ringet i nat!
Ifølge ham har man leveret tjekkiske og kinesiske plader til byggmax.
De tjekkiske ligger langt under grænseværdien på samme niveau som fx de finske, under 0.10 mg/m3.
Man kan visuelt se forskellen; de tjekkiske har fem lag finer, og de kinesiske har 7 lag (jeg havde 5
For jer, der vil snakke med professionelle om emnet eller bestille en prisvenlig test af formaldehyd, har jeg efter to dages forskning i emnet fundet arbejds- og miljømedicinske klinik på Universitetssygehuset i Örebro.
http://www.orebroll.se/uso/page____2908.aspx
Setra informerede Byggmax i går, så vi får se, når de ringer rundt. Har helt klart skabt en masse uro, så for min del måtte de gerne have ringet i nat!
Klik her for at svare