Emnet er blevet diskuteret mange gange har jeg læst på forskellige fora.
Omstændighederne varierer lidt.
Og selvfølgelig - altid bedst at isolere udefra. Men...
Et tankeeksperiment... Hvis jeg i øjeblikket ikke ønsker/kan grave op rundt om garagen men vil
isolere indefra for at spare på opvarmningsomkostningerne.
Forudsætningerne i dag. En gammel garage/værksted som over sig har to etager ovenover hvor der er uisoleret (typ lager, osv) på ca. 70m2
Væggene er støbt i beton (ca. 25 cm tykke).
På siderne er væggene (10 meter lange) delvist under jord. Skrånende jord, så ydervæggene er synlige fra måske 50 cm til 120 over jord. (loftshøjde i garagen/værkstedet er 2,10).
Bagvæggen (7 meter bred) er i princippet helt under jord.
Forvæggen (7 meter bred, porte, m.m.) er ikke under jord (dog lidt på den ene side)
Ingen isolering på væggene i dag. Loftet er dog isoleret. Med hvad ved jeg ikke. Gammel bygning.
Der er eksisterende vandbåret varmesystem (som dog skal ses efter)
Jeg vil holde 5-10 grader de kolde måneder for at luftaffugteren skal fungere godt samt lidt grundkomfort. Når jeg er i garagen kan jeg skrue lidt ekstra op for varmen.
Nå, for at holde opvarmningsomkostningerne nede, som sandsynligvis kan blive ret store, da det kun er beton i væggene, så overvejer jeg at isolere lidt hvis det er muligt.
Jeg vedhæfter nogle billeder af hvordan en væg kunne isoleres. Dog vil dette ikke kunne lade sig gøre på bagvæggen hvor den er i princippet helt under jord.
Jeg forestiller mig en luftspalte på nogle cm mellem betonvæggen og ny indre væg. Stålregler, mineraluld og OSB/GIPS på indersiden. Hul nær gulvet på indre væg (et par-tre stykker per væg) og hul i betonvæg for oven. Er dette nok for at skabe lidt ventilation mellem væggene og undgå fugtproblemer.
I fremtiden kan jeg dræne, men ikke for øjeblikket.
Ordet er frit! Hiss eller diss! ;-) Eller helt andre idéer modtages med tak!!
Mvh // Jörgen
Tegningerne er IKKE i målestok men bare sammenkastet for at illustrere mine tanker
Dine tanker er gode. Jeg tilhører ikke dem, der er faldet for byggebrachens mantra, at hvis du dræner om og isolerer udvendigt, så bliver der "fred på jorden", spøg til side, men mange eksperter er så overbevisende, at det næsten lyder religiøst.
Jeg har ikke noget imod dræning og udvendig isolering, men jeg har dog ikke bemærket det der med "fred på jorden"
Bliver det vådt i en kælder på grund af manglende dræning eller hvis den er holdt op med at fungere, så er der behov for ny dræning.
Dilemmaet er, at der ofte tilføres fugt i mange kældre, selv med fungerende dræning, isoleret og tæt fundamentvæg.
Mange har simpelthen et fundament, der er uisoleret. Så kan der tilføres mere eller mindre jordfugt nedenfra, som dræningen ikke kan fjerne... Samtidig kan visse kældre næsten være helt tørre.
Hvis fundamentvæggen ikke er "søblød" på grund af manglende dræning, er der en række ting, man kan gøre indendørs for at forbedre klimaet og påvirke energiforbruget for at opretholde den ønskede temperatur.
Jeg har for eget behov brugt en hel del tid på at finde fungerende løsninger til min kælder. Min kælder bruges ikke som garage, men nogle principper er ensartede for bygningsdele under jorden.
Min grundlæggende holdning er at tage udgangspunkt i de forudsætninger, der kortsigtet eller langsigtet er givet. Jeg lærte for længe siden at udfordre ved at tænke,- "tænk nu, hvis det er modsat". Det hjælper kreativiteten og mindsker risikoen for at følge alle andres løsninger, uafhængigt om de er rigtige for mig eller ej.
Jeg synes, det er sjovt at dele mine erfaringer, og jeg lærer derudover nye ting hele tiden. Der er jo andre, der har tænkt, "tænk nu, hvis det er modsat"
Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg har på områder, hvor jeg blev betragtet som kyndig, lært at ikke give patentløsninger eller sort-hvide råd på områder, der ikke er sort-hvide.
Din lokal har sine forudsætninger, dernæst plejer pengepung og prioriteringer også at styre, hvilke løsninger man synes er "tilstrækkeligt gode".
Standardanbefalingerne findes i mange tråde.
Inden vi går ind på dem, er der nogle grundparametre, som jeg har lært er vigtige for at få min kælder til at trives og bruge så lidt energi som muligt. Det vil beskrive, anser mange spontant for indlysende. I praksis er der få kældre, jeg har besøgt, hvor disse funktioner er på et "rimeligt" sikkert niveau. Udover energibesparende isolering er det f.eks.
Holde tørt, tørre materialer og tør luft bruger mindre energi at varme op. Hvis du ikke har søblødt i ydervæggene, kan det være godt at "nulstille" lokalet til en lavere relativ luftfugtighed. Udover at det bliver lettere at varme, reduceres korrosion/rust, dårlig lugt, når hverken skimmel, alger eller andet mikrobiologisk trives, hvis det er tørt. En gammel kælder har ofte akkumuleret mere fugt i f.eks. beton, end hvad der tilføres fra jorden.
Så er det ofte utrolig vigtigt i en kælder at tage hånd om den fugt, dit brug tilføjer. Øger du varmen og tilfører fugt i form af malerprodukter, der skal tørre, våde eller snedækkede køretøjer, skal den fugt håndteres, hvis du vælger at isolere indvendigt, selvom du bruger uorganiske materialer.
"ingen stillestående luft" er en anden vigtig parameter, har jeg konstateret.
Frisk luft. Det lyder som en selvfølge, men er en mangelvare i mange kældre og garager på grund af energikostnader. Samtidig gør frisk luft underværker for både menneske, hus og ting deri. Det behøver ikke at være nogen stor luftudskiftning, men tilstrækkeligt for dem, der befinder sig der, og man kan vælge at have en indstilling med lavt frisklufttilskud, når garagen ikke bruges, og øge ventilationen, når garagen bruges, men ikke helt lukket, er min opfattelse.
Så har jeg set nogle lidt forskellige alternativer til indvendig isolering, der kan fungere ud fra dit perspektiv. Du har selv skitseret en mulig løsning. Det kompliceres lidt af, at du ønsker at holde en lav temperatur for at øge efter behov. Indvendig isolering og dens konstruktion bør jo ikke blive for fugtig, hverken på indersiden af rummet eller i luftspalten. Der har jeg nogle erfaringer at dele.
Jeg kan sparre idéer og alternative løsninger, hvis det er i orden med spørgsmål?
Nogle andre spørgsmål.
Har du synlige fugtproblemer på nogle vægge?
Hvilket niveau har du indstillet affugteren på?
Hvilken type aktiviteter/projekter skal du beskæftige dig med i garagen?
Skal der ind og ud køretøjer og materialer eller lignende?
Jeg vil svare lidt mere udførligt i morgen, men kan hurtigt svare på spørgsmålene nu. Jeg vil gerne udveksle idéer og høre om dine erfaringer!
Vi købte ejendommen med tilhørende bygninger sidste år. De, der solgte, havde boet her i c:a 8 år.
Garagen/værkstedet viser tydelige tegn på lang tid uden opvarmning/høj fugtighed. Man kan nok sige, at den tidligere ejer har ladet den bygning "forfalde" lidt. Maling er skallet af væggene pga. fugt. Jeg har forbedret ventilationen lidt, så det er lidt bedre nu. Men min indledende plan er at få varmen i gang og sætte affugtere ind for forhåbentlig at tørre væggene lidt ud. Så som svar på dit spørgsmål om synlige fugtproblemer på væggene, er der i det mindste tegn på tidligere fugtproblemer. Har ikke målt fugtniveauet i betonen.
Det er meningen, at jeg skal kunne rode med diverse i lokalet. Der skal også ind maskiner som søjleboremaskine, fræser og drejebænk i fremtiden. Svejsning osv. Jeg arbejder også med elektronik.
Vi vil ikke parkere bilerne derinde om vinteren. Til gengæld stiller jeg sneslyngen ind efter brug.
Angående temperaturen i lokalet. Jo bedre jeg kan isolere, jo varmere kan jeg holde lokalet. Men jeg tænkte mig i hvert fald mindst 5 til 10 grader, når jeg ikke er der. Jeg vil holde værktøj og maskiner fri for frost og fugtskader. Affugteren vil gerne have mindst 5 grader. Når jeg er der, vil jeg mindst have 15 grader.
Jeg er altid skeptisk overfor sådanne påskøninger indvendigt under jorden..... jeg ville nok hellere skære op betongulvet omkring væggene og mure et lag af siporex eller ytong eller muligvis lecablokke på indersiden. Måske med en slags flamingo eller lignende mellem den gamle ydermur og den nye indermur.......ellers bare en lukket luftspalte......
Du mener at bruge lecablokkenes eller letbetonens isolerende egenskaber som en ny indervæg? Vil det gøre tilstrækkelig stor forskel mod bare betonvæg hvad angår opvarmningen?
I udgangspunktet opfattede jeg, at du ikke vil beskæftige dig med arkæologi eller bygge pyramider
heimlaga har en pointe i, at visse ting løser sig, hvis du fjerner gulvet, men det er et andet mål og budget. Også indvendig opbygning med isolering er ikke ukompliceret, men alt er en balancegang.
Din beskrivelse af fugten lyder spontant ikke dramatisk for i gamle kældre. Især kældre, der ikke vedligeholdes, skaller malingen af betonen.
Jeg har letbeton med ca. 25 mm luftrum bag i et rum, som jeg har konstateret kun kan bruges som maskinrum Det er vel en fornærmelse mod maskinerne. Der står meget udstyr og instrumenter i maskinrummet, men ikke på grund af letbetonens isolerende egenskaber. Nu holder jeg krudt-tørt og plus grader der. I maskinrummet er det vigtigst, at det er tørt, for så eksisterer der ikke korrosion, hvilket både maskiner, elektronik og instrumenter sætter pris på.
Mit forslag er, at vi tager det ud fra dine forudsætninger. Nu ved vi, hvad du skal bruge rummet til. Kan du tage nogle billeder og lægge op, så bliver det lettere at dialog. Tegn også en skitse af garagen med døre, vinduer, ventiler samt hvad der er på den anden side af væggen. Som jeg har opfattet, er ikke alle ydervægge helt under jorden.
Hvis du på samme skitse kunne tegne, hvordan du har tænkt at indrette værkstedet i store træk. Skitsen kan udmærket tegnes i hånden på et papir og fotograferes med mobilen. Billedet af skitsen kan du så lægge op her.
Der er materialer, som jeg synes er overlegne letbeton som isolering og bedre end leca, hvis du ikke skal bygge nye vægge og har brug for styrke. Det har siddet som indvendig isolering i størstedelen af min kælder bygget 1945, og valgte det som isolering i et rum, da det skulle renoveres. Intet inde i kælder under jord er selvfølgelig ud fra min begrænsede erfaring. Jeg skal sove på sagen og kontrollere en parameter, der afgør, om det kan være et alternativ for dig.
Ønsker.
Billeder
Skitse
Er det en kondensaffugter?
Begynd udefra og sørg for, at vandet ledes væk fra taget på en god måde.
Luftvarmepumpe har jeg i mit garage, og jeg er supertilfreds.
Luftaffugter er god.
Hold rent på gulvet og hav alt på hjul.
God belysning, så du kan se når du gør rent.
Vinduer lader lys ind, og solen hjælper med at opvarme garagen.
Mange værktøjsplader og undgå hylder og skabe.
De tykke vægge og jorden udenfor hjælper med at isolere.
Brug pengene på god opvarmning i stedet for isolering.
Emnet har været diskuteret mange gange har jeg læst på forskellige fora.
Omstændighederne varierer lidt.
Og selvfølgelig - altid bedst at isolere udefra. Men....
Et tankeeksperiment... Hvis jeg i øjeblikket ikke ønsker/kan grave op omkring garagen men ønsker
at isolere indefra for at spare opvarmningsomkostninger.
Hvor langt vurderer du, at tidspunktet er, når du ønsker/kan grave op og gøre det ordentligt?
Tænker du i så fald, at dette bliver en midlertidig løsning, som fjernes, når du gør omgivelserne om?
Jeg tænker, at du bør lave en beregning på, hvor meget opvarmning du sparer og sammenligne med, hvad regler, isolering, gips, skruer osv. koster. Kedeligt, hvis det skulle være sådan, at du per investeret 10'er kun sparer 8 kr.
En endnu mere økonomisk variant er jo kun at isolere de dele, der ligger over jorden. For de øvrige dele er jorden også isolerende, så der vil forskellen blive mindre.
Hvordan ser isoleringen opad så ud? Man plejer at sige, at huen er det vigtigste stykke tøj.
Du mener at bruge lecablokkenes eller letbetonens isolerende egenskaber som en ny indvendig væg? Vil det gøre tilstrækkelig stor forskel mod bare betonvæg ved opvarmningen?
Ja, det tænkte jeg. De forhindrer ikke fugt i at tørre hverken udad eller indad, men de isolerer.
Du har måske valgt en løsning. Jeg sagde, at jeg ville vende tilbage om materialet. Der findes et alternativ kaldet træullit. Træspåner mættet med beton findes som byggemoduler eller plader.
Jeg har hørt meget om ulemperne ved indvendig isolering, men træullit har været brugt i mit hus som indvendig isolering siden 1945 og fungerer stadig godt. De har en ret god isoleringsværdi, og fx trives skimmel ikke, medmindre man tilfører organisk materiale. Ved ombygning havde jeg "eksperter" på stedet, som frarådede at erstatte træullit, der var blevet beskadiget mekanisk ved rivning, fordi dagens mantra er absolut ikke at isolere kælderens ydervæg under jorden. Mit naturlige spørgsmål var. Det har fungeret fremragende i 70 år, så hvordan begrunder I det?
Begrundelsen var byggebranchens mantra om at isolere udvendigt som den eneste løsning. Jeg spurgte med et glimt i øjet, hvor tyk isoleringen udenpå skulle være for at få et godt klima indenfor. 100mm, 200mm, 500mm? Dialogen ændrede sig lidt. De fleste siger 100mm, og det ser jeg ikke som en måde at få et godt klima inde. Det sænker jordtemperaturens køleeffekt på fundamentet, hvilket er godt, men gør ikke underværker. Jordtemperaturen under frostniveau har ingen gigantiske variationer.
Hvis man vil have varme inde i en kælder, så skal varmen tilføres indefra. Jeg har ikke hørt om nogen, der opvarmer udefra under jorden i almindelige kældre
Det, der er vigtigt, er, at væggen bliver så tør som muligt, at kondenspunktet ikke er forkert i konstruktionen, at undgå materialer, der ikke tåler fugtbelastningen udefra og indefra og ikke bliver tæt det forkerte sted i væggen.
Træullit er ret åbent. Det er muligt at "blæse igennem", men isolerer godt og mindsker fundamentets kølingseffekt indvendigt og forbedrer klimaet indvendigt betydeligt.
Træullit sidder på denne måde i mange huse, og feltprøver på 50-70 år har betydelig vægt, når jeg vælger materiale. Det blev altså ny træullit, og jeg anser, at den vil være sund om 50-70 år
Nu er min brug af de aktuelle rum anderledes end som værksted. Vi har tilføjet stålregler og vådrumspaneler. Ventileret i nederste og øverste kant for at lade den lille jordfugt, der tilføres. Vi har meget begrænset jordfugt, men luftspalten bliver et lag til isolering udover at håndtere den lille fugt, der tilføres.
Ellers er det ret almindeligt at pudse træullit. Ophængning på vægge mm, gøre man direkte igennem træulliten og lader pluggen "bide" i kældervæggen.
Ulempen ved træullit er, at de vejer en del og sikkert koster mere end fx leca blokke, men for mig giver leca ikke meget isolering, men der findes sikkert forskellige leca og letbeton. Hvis du vælger alternativ, så kig på isoleringsværdien. Letbeton og jeg trives ikke sammen, men alle har forskellig smag.
Derimod skal du nok ikke investere i noget omkring væggene, hvis fundamenterne "står i vand".
Har vægge og gulv et "normalt fugtniveau" for en kælder, bør det være muligt at sænke energikostnaderne med indvendig isolering. Men som sagt, er det min opfattelse, at væggen skal "konstrueres" som en helhed baseret på de faktiske betingelser.
Uanset dit valg, så kontroller fugtniveauet i væg og gulv nærmest væggen.
Så længe fundamentet står direkte på jorden, og hvis gulvet er uisoleret beton, vil der komme mere eller mindre fugt den vej, uanset udvendig isolering og dræning. Derimod gør dræning og udvendig isolering underværker, hvis væggen og fundamentet er våde af vand udefra.
Jeg tror, det ville have fremgået af din beskrivelse, hvis du havde et vandmættet gulv, fundament og grundmur.
Vanskeligheden ved bedømmelse kan ligge i, at tidligere ejere ikke har "vedligeholdt" området. Uden varme og ventilation bliver beton unødvendigt fugtig og kan have akkumuleret mere fugt, end hvad der er en naturlig niveau, der tilføres udefra.
Skitser og billeder kan reflekteres over. Hvis du vil lave en feltprøve, så gør det, inden temperaturen udenfor falder for meget. Øg varmen, og skab solid luftcirkulation i rummet og sæt affugteren på en lav værdi. Mål temperaturen på betonvæggene, før du starter. Tjek vægtemperaturen dagligt og tøm affugteren. Notér, hvor mange liter vand du tømmer fra affugteren. Det koster energipenge, men giver dig feedback om, hvor meget belastning du har.
For at få godt gang i dette, bør en lufttemperatur på 25-30 grader give resultater.
Feltprøver plejer at være lærerige Jeg kan ikke give en "opskrift", men tilbyder et eksempel, der bør give dig kendskab til lokalet.
At give en tidslængde er svært, men havde du en virkelig potent affugter, vil du kunne udtrække meget fugt over 5-7 dage, og kan du desuden måle, får du en tilfredsstillende fornemmelse af forholdene. På den tid burde mængden af vand, du tømmer pr. dag, falde tydeligt.
Hvis affugteren bliver fuld, så bliver du nødt til at tømme den oftere.
Derefter kunne du lade lufttemperaturen falde. Er det en kondensaffugter, bør du nok forblive over 15 grader, helst højere. Kører du en uge mere, kan du få et billede over, hvor meget der tilføres.
Temperaturen påvirker effektiviteten af en kondensaffugter drastisk. Kigger du på den faktiske kapacitet af en kondensaffugter ved fx 5 grader, er den ofte ret lav. Hvis producenten overhovedet ønsker at rapportere kapaciteten ved 5 grader.
For flere af de kondensaffugtere, jeg har haft, har kapaciteten været angivet under nærmest "tropiske" forhold. 30 grader og en relativ fugtighed på 80% er næppe et realistisk driftsmiljø i mange lokaler
Hej alle sammen! Rigtig gode svar og tanker! Jeg har ikke valgt en løsning endnu. Lige nu er jeg ved at få gang i opvarmningen. Jeg tror, at trin et bliver at varme lokalet ordentligt op og affugte og derefter forsøge at estimere, hvor meget energi der går til at varme op. Lokalet er jo ikke blevet gennemopvarmet, jeg ved ikke hvor længe. Så som sagt.. Trin et, varme ordentligt op og tørre ud. Jeg håber, at når det først er gennemopvarmet, at den varme, der er nødvendig for at holde det opvarmet, kan estimeres, og derefter tage en beslutning om, hvilken vej jeg går. Jeg vil opdatere denne tråd, efterhånden som jeg arbejder i garagen/værkstedet!
Lyder godt, at du opvarmer og tørrer. Når du alligevel tager udgiften, så gør det ordentligt. Det er en startstrækning at øge temperaturen i rummets betondel, så når du først har fået varmen op, tror jeg ikke, det er så dyrt at holde ved i nogle ekstra dage. Derimod er det trægt=dyrere at gentage proceduren.
Se om du kan måle ydervæggens temperatur flere steder. Du kan fx tage et almindeligt termometer samt et stykke cellplast, hvor du skærer en plads ud til termometeret. Termometeret skal i så fald monteres, så det ligger så tæt mod betonen som muligt. Hvis du sætter det med cellplast udenpå mod væggen, kan du sandsynligvis få en nogenlunde præcis værdi, hvis du lader det sidde et stykke tid.
Udover at du kan se temperaturstigningen i betonen, når du nu investerer i at varme og tørre, kan du måske se, hvilke vægge der er sværest at varme op. Hvis de koldeste vægge kan være områder, hvor du ikke behøver hænge værktøjstavler op, er en "skør" idé, hvis du har en virkelig=iskold væg, at købe den billigste cellplast samt sømplugs og en pose plastskiver. Du kan så sætte cellplast direkte på væggen. Det går hurtigt, hvis du har en rimelig boremaskine, der kan bore i beton. Sådan her: Tryk cellplastskiven mod væggen. Bor hul gennem cellplasten og ind i betonen. Tryk i sømpluggen med skive og slå til. Du sætter hurtigt på denne måde, og hvis I er to, går det utroligt hurtigt. Jeg ville efterlade nogle cm fra gulvet, da min erfaring er, at væg/floor kan være der, hvor der tilføjes mest fugt.
Du skal være opmærksom på, at hvis der er organisk materiale mellem cellplast og væg, kan det på sigt mugne, men som en midlertidig løsning bør det fungere godt. Hvis du tænker over fremtidige "projekter", kan du måske genanvende cellplasten ved at være forsigtig ved monteringen.
Et andet alternativ, som nok bliver lidt mere fugtsikkert, er at du køber den billigste kopi af platonmåtte og sætter det mod væggen og derefter cellplast. Er platonmåtten åben i bund og top, håndterer det en del fugt, som kan vandre opad.
Alternativt, selvom de plader er lidt mere skrøbelige og frem for alt dyrere, er at du vælger den samme type plader, som du tænker bruge ved en drænering. De skrøbelige, jeg tænker på, er typisk pordrän eller isodrän, med dem behøves ingen platon.
Når det gælder cellplast, findes der forskellig "kvalitet" og to forskellige varianter. Den mest almindelige kaldes EPS, hvid lidt smuldrende at håndtere, dvs der er åbninger i strukturen, hvilket gør, at den adsorberer en del vand. XPS er dyrere men lukket og adsorberer minimalt eller intet vand. Vand i isolering sænker isoleringsværdien.
Søg på YouTube på XPS og EPS så ser du nogle eksperimenter lavet af bl.a. en amerikaner.
Derimod ville jeg selv, hvis jeg skulle dræne og isolere denne type bygning, bruge platonmåtte og XPS cellplast. Isodrän/pordrän er mange eksperters mantra, men XPS og platon har egenskaber, jeg ville foretrække ved en ny drænering og udvendig isolering.
Ville også bruge XPS og platon, hvis jeg drænede min kælder. Min begrundelse er ikke kompliceret, så spørg, hvis du vil vide, hvordan jeg har tænkt.
Som sagt lidt "skøre" tanker, hvis du har en særlig vægflade, der vil blive som en isklump til vinter.
Hej til de, der følger denne tråd! Har haft travlt med en masse andet, men har fået gang i den vandbårne varme i garagen og el-kedlen. Lige nu holder jeg ca. 10 grader i garagen, og det har endnu ikke været så koldt ude. Har tilsluttet en separat elmåler til kedlen, så jeg får forbruget separat. Affugteren har arbejdet, og luften er meget bedre nu. Lige nu ligger det omkring 70 % relativ luftfugtighed ved 10 grader. Væggene indeni holder varierende temperatur. Nogle steder holder væggene ca. 8 grader, og på nogle steder ned til 4-5 grader. Måler med en sådan "laser-pege-mål"-dims! IR-termometer hedder det jo, kom jeg i tanke om nu
Nedenfor kommer lidt data om forbrug og temperaturer
Temperaturen er døgnmiddeltemperatur, og inden for parenteserne er min/max-værdierne. Garagen er på ca. 70m2 og loftshøjde er vel lige over 2.10 (lavt til loftet).
Ville gerne få forbruget ned, men det er måske ret normalt? Det bliver jo alt mellem 600-900 kroner ekstra om måneden med det nuværende forbrug.
Skal måle væggene lidt mere omhyggeligt, og de steder der er meget koldere end indetemperaturen, overvejer jeg at sætte op celleplast (som Kalle_A beskrev ovenfor). Hvis væggene holder (som eksempel ovenfor) 4 grader nogle steder, er det jo en ordentlig nedkøling der.
Overvejer at logge vægtemperaturer osv. og lægge det ind i tabellen ovenfor. Så får man måske lidt fornemmelse for udetemp/indenvægtemp osv.
Med den type måler er det nok ret enkelt at markere et antal punkter for at identificere hvilke vægoverflader der køler mest. Du ser ikke ud til at være bekymret over tal, og målinger gør at du lærer mere om garagen. Jeg har flere gange konstateret, at det indlysende eller sandsynlige ikke altid er rigtigt. Målinger med IR/Laser plejer at gå hurtigt.
Når det kommer til affugteren, kan du lave en kolonne i tabellen, hvor du skriver ind, hvor mange liter du tømmer ved hver tømning. Det bør give en god indikation over, hvor meget fugt der tilføres, men også hvor meget "akkumuleret" fugt der har været i gulv og vægge.
At du oplever en positiv forskel ved RH70% indikerer, at niveauet burde have været betydeligt højere før. Hvis ventilatoren ikke bruger meget energi, ville jeg foreslå at du prøver at indstille affugteren på 60% og ser hvad der sker. Jeg fornemmer at du har en kondensaffugter, og selvom "virkningsgraden" som energikilde måske er lavere end din el-pande, er det nok ikke et dyrt eksperiment.
En måde at se det på er, at du bemærker om det bliver dyrt, baseret på mængden af vand affugteren fjerner. Dilemmaet kan være, at kondensaffugteres kapacitet normalt falder betydeligt med faldende temperaturer. 10 grader er efter min mening lidt lavt for en kondensaffugter, men som med alle værktøjer og maskiner plejer jeg at bruge de ting, jeg har.
Hvordan er garagen ventileret?
Frisk luft er gavnlig for bygninger, men overdosering forbruger energi.
Tætningslister i døre og vinduer bidrager positivt.
Har du gamle vinduer, så kan de være "køleelementer".
At affugte med varme og ventilere ud fugten er dyrere end med en god affugter.
---------------- Lidt om hvordan jeg har gjort i min garage.
Jeg har enkeltglas i mine garageporte af en eller anden vidunderlig grund. Den tidligere ejer havde skåret til frigolit, som han trykkede fast. Min garage er i øvrigt ret godt isoleret og er en træbygning på betonplade. At få vinduerne i orden har været på "to-do listen" i mange år og frigolitbitarna smed jeg Samme porte har ret store aflange ventiler i bunden, hvor ventilåbningen reguleres med en plade. Ren køleplade . Godt med frisk luft, men området var nok 10-15 gange for stort. Let at isolere og lade en rimelig ventilationsflade forblive tilbage.
Jeg fik alligevel reduceret energiforbruget betydeligt ved at tørre en tør garage rigtig tør, og så tager en affugter sig af den fugt, der kommer ind med fx sneslyngen. Når jeg tager noget snefuldt køretøj eller værktøj ind, plejer jeg at gå ud i garagen en time senere og skrabe sneen og vandet ud eller skrabe det i afløbet. Det sparer meget energi. Det der ikke skrabes ud, tager affugteren sig af. At opvarme noget fugtigt kræver mere energi end hvis det samme er tørt. Betongulvet var tørt og er tørt, men den tidligere ejer kunne ikke få maling til at hænge fast på betonen.
Sandsynligvis fordi de altid parkerede bilen i garagen, og selvom man er omhyggelig, bliver det ret meget vand som betonen suger til sig på overfladen. Hele gulvet bliver da som en "køleklods", som "garagevarmen" ikke orker at tørre bort og ventilere ud. Jeg købte i maj, malede gulvet om sommeren, og malingen sidder stadig fast bortset fra der, hvor det har været udsat for slid og skrammer fra diverse hobbyprojekter.
Gulvmalingen er ikke vandtæt, men forhindrer alligevel, at vand i større mængder opsuges af pladen. Jeg har valgt en affugter med høj kapacitet ved den temperatur jeg har i garagen om vinteren, dvs ca 12 grader. Jeg konstaterede at for lav kapacitet kunne tage dage at få fjernet fugten, hvis et snefuldt køretøj blev parkeret ind, og det inkluderede også mit besøg en time senere for at børste/skrab sne/is/vand ud. Det bliver alligevel ret mange liter tilbage. Som det er dimensioneret nu, ville det være muligt at parkere en snefuld bil om aftenen, som er tør om morgenen, og med tør mener jeg, at luftfugtigheden i garagen er nede på ca 50%. Det er muligt at holde højere RH%, men ved RH50% er der stort set ingen rust. Så tør bliver naturligvis ikke en bil i alle vinkler og hjørner over en nat, men jeg holder RH50%, for da holder værktøjer og maskiner sig fri for korrosion. Der er ikke plads til bilen i garagen så ofte, for jeg har oftest et eller andet hobbyprojekt i gang, og de har højere prioritet
Affugterens energiforbrug i garagen er ret begrænset og går i praksis kun meget hvis jeg har taget noget inde, som tilfører vand. Mange har sagt, at det skal blive dyrt, men jeg tørrede rigtig tørt ved varm årstid, og så har det fungeret udmærket. Jeg ved, at de som har sagt, at det skal blive dyrt, ikke har kørt tørt nogen gange, uden deres affugter slår til, når det er lav temperatur i garagen, og der kommer våde ting, sne/is/vand, og så bliver det "aldrig tørt". Jeg siger ikke, at dette fungerer i alle bygninger, for visse grundkonstruktioner og jordforhold tilfører meget fugt. Selvom denne garage er bygget på isoleret plade på singel, hvilket ikke er en optimal løsning fra et fugtperspektiv, og jorden omkring huset er ikke "venlig", men det fungerer overraskende godt.
Senest redigeret:
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Hiss eller diss! ;-) Eller helt andre idéer modtages med tak!! 
