Der sad lidt forskellig isolering, mest stenuld, men også noget der lignede det du har. Jeg reflekterede ikke over evt. asbest. Det føles som en af de mindre sandsynlige asbestkilder.
Man skal selvfølgelig være opmærksom på asbest, især inden man begynder at bore i fx. et ventilationsrør af eternit (der var også et sådant på loftet). Men HVIS man skulle komme til at udsætte sig for asbeststøv en gang i livet, er risikoen for helbredsproblemer så forsvindende lille, at man ikke behøver at bekymre sig om det.
Fx. så holder man ikke op med at drikke vand af et glas af frygt for, at det skal gå i stykker og man kommer til at skære sig i munden. Men man er i nogen grad opmærksom på ikke at drikke af et glas, hvor der allerede er en skår.
Og risikoen for at komme til at sluge en glasskår fra et glas med alvorlige følger er sandsynligvis meget større end risikoen for at blive syg af en enkelt eksponering for asbest.
Man skal selvfølgelig være opmærksom på asbest, især inden man begynder at bore i fx. et ventilationsrør af eternit (der var også et sådant på loftet). Men HVIS man skulle komme til at udsætte sig for asbeststøv en gang i livet, er risikoen for helbredsproblemer så forsvindende lille, at man ikke behøver at bekymre sig om det.
Fx. så holder man ikke op med at drikke vand af et glas af frygt for, at det skal gå i stykker og man kommer til at skære sig i munden. Men man er i nogen grad opmærksom på ikke at drikke af et glas, hvor der allerede er en skår.
Og risikoen for at komme til at sluge en glasskår fra et glas med alvorlige følger er sandsynligvis meget større end risikoen for at blive syg af en enkelt eksponering for asbest.
Hempularen, er enig med dig i dine overvejelser om enkeltstående eksponering.
For min egen del har jeg desværre været udsat for flere eksponeringer:
Fejet i et fyringsrum i cirka 5 år, hvor rørknæene rigtig hang, dvs. var i stykker. Viste sig at være asbest.
Asbest der stak ud som isolering på et sted, hvor kedelbeklædningen, dvs. pladen var skadet. Asbest.
Riv ud et tæppe med bagside af asbestpapir og sortlim. Asbest.
Rester af papiret har så siddet fast i fem år på et trin, hvor vi har gået og slidt i fem år..
Rester fra lim/papir ligger fortsat under det nylagte gulv, ingen sanering før dette blev lagt på.
Fejer, der rensede ventilationskanal fra rede og efterlod et tyndt støv efter sig, som jeg opdagede flere uger senere. Mulig bearbejdning af eternit med den skarpe børste, der blev brugt og dermed risiko for asbestfibre i støvet. Blev aldrig saneret som asbest, fordi vi kun tænkte "støv" og var irriterede over, at fejemanden havde spredt det.
Ja, samlet set har dette skabt min asbestsbekymring. Gjort er gjort, men alt dette satte gang i mine tanker omkring asbest.
På godt og ondt. Godt at tænke sig om fremover, men usundt at bekymre sig for meget.
Hempularen, hvordan ser du på sagen?
For min egen del har jeg desværre været udsat for flere eksponeringer:
Fejet i et fyringsrum i cirka 5 år, hvor rørknæene rigtig hang, dvs. var i stykker. Viste sig at være asbest.
Asbest der stak ud som isolering på et sted, hvor kedelbeklædningen, dvs. pladen var skadet. Asbest.
Riv ud et tæppe med bagside af asbestpapir og sortlim. Asbest.
Rester af papiret har så siddet fast i fem år på et trin, hvor vi har gået og slidt i fem år..
Rester fra lim/papir ligger fortsat under det nylagte gulv, ingen sanering før dette blev lagt på.
Fejer, der rensede ventilationskanal fra rede og efterlod et tyndt støv efter sig, som jeg opdagede flere uger senere. Mulig bearbejdning af eternit med den skarpe børste, der blev brugt og dermed risiko for asbestfibre i støvet. Blev aldrig saneret som asbest, fordi vi kun tænkte "støv" og var irriterede over, at fejemanden havde spredt det.
Ja, samlet set har dette skabt min asbestsbekymring. Gjort er gjort, men alt dette satte gang i mine tanker omkring asbest.
På godt og ondt. Godt at tænke sig om fremover, men usundt at bekymre sig for meget.
Hempularen, hvordan ser du på sagen?
Det er alligevel ingen fare. De som er identificeret med asbestskader. De har arbejdet med en utrolig høj eksponering hver dag i årevis. Forestil dig, at dit arbejde er at bruge en sav eller slibemaskine til at skære eternitrør. Du skærer måske flere hundrede om dagen, du står i en konstant tåge af asbeststøv, helt uden beskyttelsesudstyr. Og du gør det hver dag i måske 5-10 år.
Og det er ikke kun dig, der gør det. Du er en af måske 200 på samme arbejdsplads, I alle eksponeres ved hvert åndedrag. Og så efter 5-10 år begynder en læge at undre sig over, hvorfor han på kort tid har haft 3 patienter med en sjælden kræftform. Og begynder at undersøge og finder 15 til (ud af 2-300).
Jeg har for mig, at det var sådan det gik til, da man indså farligheden. Men af alle dem, der blev eksponeret på den måde, var det stadig "kun" nogle få, der virkelig blev syge. Sandsynligvis var der derefter yderligere nogle eller måske ret mange, der blev syge, men som af forskellige årsager ikke blev forbundet med denne gruppe.
Det, du har været udsat for, er ekstremt lidt i den sammenligning. Og der er hundredtusindvis af arbejdere, der har arbejdet dagligt med asbest i støvform, men ikke lige så ekstremt meget som de der på eternitfabrikken. Og blandt disse hundredtusindvis har man (så vidt jeg ved) ikke kunnet finde nogen individ, der er blevet syg. Hvilket i øvrigt ikke indebærer, at INGEN er blevet syg, bare at så få er blevet syge, at det forsvinder i det statistiske støj.
Og det er ikke kun dig, der gør det. Du er en af måske 200 på samme arbejdsplads, I alle eksponeres ved hvert åndedrag. Og så efter 5-10 år begynder en læge at undre sig over, hvorfor han på kort tid har haft 3 patienter med en sjælden kræftform. Og begynder at undersøge og finder 15 til (ud af 2-300).
Jeg har for mig, at det var sådan det gik til, da man indså farligheden. Men af alle dem, der blev eksponeret på den måde, var det stadig "kun" nogle få, der virkelig blev syge. Sandsynligvis var der derefter yderligere nogle eller måske ret mange, der blev syge, men som af forskellige årsager ikke blev forbundet med denne gruppe.
Det, du har været udsat for, er ekstremt lidt i den sammenligning. Og der er hundredtusindvis af arbejdere, der har arbejdet dagligt med asbest i støvform, men ikke lige så ekstremt meget som de der på eternitfabrikken. Og blandt disse hundredtusindvis har man (så vidt jeg ved) ikke kunnet finde nogen individ, der er blevet syg. Hvilket i øvrigt ikke indebærer, at INGEN er blevet syg, bare at så få er blevet syge, at det forsvinder i det statistiske støj.
Senest redigeret: