Hej, var til fremvisning på et rækkehus fra 1977, men fandt følgende formulering i tilstandsrapporten:
Fugtkvote (FK) blev målt til ca. 24% FK i nederkant på træreglen som er fastgjort i betonpladen. Den kritiske grænseværdi for mikrobiel vækst plejer at blive angivet til ca. 15-17% fugtkvote (FK).
Det var målt i en kælder, se nedenfor:
Konstruktion
Bygningsdel Konstruktionsdel
Udlæggende væg.
Udlæggende væg i depotrum.
Jordfyldt ydervæg, træregler med mellemliggende isolering.
Forstår at fugt ikke er godt, men hvad indebærer dette i praksis? Dvs. handler det om at rive hele kælderen op eller er det noget man relativt nemt selv kan bryde op og støbe igen?
Hvad siger den samlede ekspertise, er det grund nok til at undgå køb? Huset er relativt højt prissat, så der er ikke meget økonomisk råderum (læs: hvis det handler om flere hundrede tusinde føles det ikke det værd).
Fugtkvote (FK) blev målt til ca. 24% FK i nederkant på træreglen som er fastgjort i betonpladen. Den kritiske grænseværdi for mikrobiel vækst plejer at blive angivet til ca. 15-17% fugtkvote (FK).
Det var målt i en kælder, se nedenfor:
Konstruktion
Bygningsdel Konstruktionsdel
Udlæggende væg.
Udlæggende væg i depotrum.
Jordfyldt ydervæg, træregler med mellemliggende isolering.
Forstår at fugt ikke er godt, men hvad indebærer dette i praksis? Dvs. handler det om at rive hele kælderen op eller er det noget man relativt nemt selv kan bryde op og støbe igen?
Hvad siger den samlede ekspertise, er det grund nok til at undgå køb? Huset er relativt højt prissat, så der er ikke meget økonomisk råderum (læs: hvis det handler om flere hundrede tusinde føles det ikke det værd).
Det var jo en måde man byggede på dengang og det har jo vist sig, at det ikke var så godt. I princippet skal jo alt organisk ud og erstattes og du ser jo ud til at have træ både på gulv og vægge i kontakt med grundkonstruktionen.
Link til protokol?
https://media.fastighetsbyran.se/Fil/3140215Jonas ”Snabbe” Andersson sagde:
Efter at have set billeder af boligen, så ser det ud som om kun halvdelen af huset ligger en halv etage under jorden, og kun én væg ligger mod jorden. Det virker nemt at dræne om, man kan nok gøre det i hånden hvis man vil, med en spade. Jeg ville ikke bekymre mig om det faststøbte træ, det er nok ret let at udbedre.
Det så ud til at være værre med brøndene i brusebad/badeværelse. Det ville jeg måske have undersøgt lidt ekstra.
Det så ud til at være værre med brøndene i brusebad/badeværelse. Det ville jeg måske have undersøgt lidt ekstra.
Jeg har plade på jorden med risiko for forhøjet fk mellem 9 og 20% på 4 steder, da jeg flyttede ind. Jeg drænede og gravede blomster, græs alt væk. Jeg åbnede gulvet og fjernede isoleringen. Jeg satte det, jeg kunne, på syllen. 2 år senere.. knastørt... (jeg har på visse steder indstøbte træregler tilbage, da jeg skulle rive hele køkkenet ned på den anden side af væggen...)
Ja, det er vel passende at bryde de gamle støbejernsbrønde op, når man fjerner trækonstruktionerne. Kort sagt, det vil koste en del, og hvis det allerede er stramt økonomisk, så er dette nok ikke det rigtige hus for jer.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Man bør ikke anvende organisk materiale i kældre, der mangler isolering på ydervæggens yderside og under bundpladen. Hvis der findes sådant, bør det udskiftes snarest mod uorganisk materiale af sten eller stål osv. Hvad der er mest hensigtsmæssigt afhænger af, hvordan rummet skal bruges. Omkostningerne afhænger helt af størrelsen på det område, der skal udbedres. Er det kun én væg, behøver det ikke blive så dyrt. Fugtproblemerne her er forudsigelige og skyldes primært, at den indendørs luftfugtighed er kondenseret i betonkonstruktionen, som er kold, fordi den mangler isolering. Lavere temperatur i kælderen ville have mindsket fugtrisikoen. Dræningsproblemer kan selvfølgelig også øge udviklingen, men det plejer at kunne mærkes i form af større vandmængder.
Tak for svar, så kort sagt de forhøjede fugtværdier skyldes sandsynligvis, at dræneringen er “slut”/skal fornyes?
Jeg tænker, at det bliver lidt knudret i og med rækkehus, eftersom jeg sandsynligvis skal have naboerne med på vognen? Må jo nok skulle grave op en del af naboens bed/terrasse, når jeg er i gang.
Jeg tænker, at det bliver lidt knudret i og med rækkehus, eftersom jeg sandsynligvis skal have naboerne med på vognen? Må jo nok skulle grave op en del af naboens bed/terrasse, når jeg er i gang.
Nej, den behøver ikke at være slut, bare en tanke, Justus’ svar er nok mere retvisende end mine tankegange.S Snabelhund sagde:
Kan du forklare, hvorfor lavere temperatur ville mindske fugtrisikoen i en kælder? Øges temperaturen, er der stadig lige meget vanddamp i luften. Dvs., forskellen i dampindhold, der driver fugtvandring, er konstant. Derimod falder den relative luftfugtighed med øget temperatur, hvilket i det mindste jeg ser som en positiv effekt.J justusandersson sagde:
(Selvfølgelig, hvis der tillades luftgennemstrømning gennem væggene, er der en risiko for, at den øgede temperatur kan forværre situationen.)
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er jo helt rigtigt, at en temperaturstigning i sig ikke fører til, at mængden af vanddamp øges, men det er en slags laboratoriesituation, der ikke er relevant i denne sammenhæng. Det, man skal sammenligne, er den langsigtede grad af opvarmning. Da kan luft med 16° temperatur binde mindre mængde vanddamp end luft med 20°. Ved den nedkøling, der sker i betonen, vil den relativt set varmere luft afgive større mængde vanddamp til betonen.
1950'ernes kældre var aldrig varmere end 16°. Problemerne begyndte at dukke op, når kældre blev brugt til boligformål. Få svenske bygningsproblemer er lige så veldokumenterede.
1950'ernes kældre var aldrig varmere end 16°. Problemerne begyndte at dukke op, når kældre blev brugt til boligformål. Få svenske bygningsproblemer er lige så veldokumenterede.
Jeg synes, du blander fysik og ændrede levevaner sammen. Som jeg ser det, er en temperaturstigning på nogle grader i en kælder så godt som altid positiv, hvis alle andre parametre er konstante. Naturligvis vil risikoen for fugtproblemer øges, hvis fugttilskuddet øges (fx mere vask og boligarealer i kælderen). Men det gør den jo også, selvom kælderen er 16 grader i stedet for 20 grader.J justusandersson sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Ændrede levevaner og fysik hænger absolut sammen. Det var det samme med uisolerede betonplader på jord (dvs. kælderfrie huse), som var almindelige i en periode i begyndelsen af 1970'erne. Fugtproblemerne blev forårsaget af kondens fra indeluften i betonen. Da man gik over til isolerede plader, forsvandt problemerne. I absolutte tal kan nogle graders temperatursforskel betyde store forskelle i mængden af bundet vanddamp.