Hej alle,
Jeg er nybegynder med et fugtproblem, som jeg gerne vil dele med dette kyndige forum.
Vi har boet i en villa bygget i 1972 i 3 år.
I vores bryggers har vi fugtpletter på en (gips-)væg, der grænser op til vores garage.
Fugtpletterne findes ved gulvet og ser ud til at komme, hvor vægskinnerne sidder, dvs. ikke langs hele væggen, men med ca. 60 cm mellemrum og ca. 35 cm op ad væggen.
Ingen forhøjet fugt på garagesiden.
Vi vasker meget, 6 personer i familien, og har en luftaffugter i bryggerset.
Der er vandbårne radiatorer i både bryggers og garage ved den pågældende væg. På garagesiden er der også en koldtvandshane.
Ved husinspektionen for tre år siden blev det påpeget, at der var fugt i netop denne væg.
En teori dengang var, at vinylgulvet på bryggersets betongulv (på terræn) pressede jordfugt ind i væggen.
Vi fjernede vinylgulvet under vores renovering og lagde klinker uden tætningslag samt malede væggene om.
Fugtpletterne ser dog ud til at komme tilbage, og vi oplevede også, at det lugtede i sommer. Dog efter flere uger uden brug af bryggerset.
Jeg fjernede et stykke gips på garagesiden og savede et hul ned i skinnen, der ligger langs med gulvet. Garagens betonplade og bryggersets gulv ser ikke ud til at sidde sammen, i hvert fald ikke i gulvniveau. Der er en rende, ca. 15x15 cm mellem pladerne under skinnen.
Ved at holde mobilen ned i hullet i gulvskinnen kunne jeg tage et billede langs med rummet.
På billederne ses det, at gipspladerne går hele vejen ned i rummet.
Jeg kontaktede mit forsikringsselskab, som indkaldte en fugt-firma. Fugt-firmaet har i sin rapport skrevet, at jordfugt eventuelt kan have vandret op i gipspladerne.
Ingen forhøjet fugt i remmen.
Jeg anbefales at frilægge mere af væggen og erstatte med uorganisk materiale (stålskinner mm).
Mere hjælp får jeg desværre ikke fra forsikringsselskabet.
Min hensigt er sandsynligvis at fjerne hele væggen og genopbygge den med uorganisk materiale.
Dog ville det være rart at vide, hvor fugten kommer fra, den vil jo stadig være der, selvom jeg genopbygger væggen.
1) Har nogen set et lignende fugtproblem?
2) Kan det være kondens, dvs. at skinnerne fungerer som kuldebro mellem garage (og/eller renden under) og mod den varme luft i bryggerset?
3) Skal jeg fylde renden med isolering, mørtel eller ventilere den bedre?
Taknemmelig for hjælp.
Ret mig gerne, hvis jeg har havnet i den forkerte forumkategori.
Klart byggfejl. Man sætter ikke gips direkte mod jorden. Da fugt blev påpeget i tilstandsrapporten, så glem eventuelle tanker om skjulte fejl. Forsikringsselskabet dækker heller ikke indtrængende fugt, så problemet er dit.
Så er spørgsmålet, hvad kan man gøre ved det? Gipspladerne bør jo fjernes fra jorden. Spørgsmålet er, om det kan gøres uden at fjerne remmen?
Jeg ville måske overveje at starte med at lave to ventilationshuller ned i hulrummet mellem pladerne og sætte en sugende ventilator (som en almindelig PC-ventilator) ved det ene hul og trække varm indendørs luft gennem hulrummet for at holde det tørt. Som i et niveaugulv omtrent. Så får du måske fjernet nok fugt til, at gipspladerne tørrer helt op, og hulrummet holdes tørt. Hvis det virker, undgår du at rive væggen ned.
Lugten, du mærkede, kan komme fra gulvafløbet, hvis bryggerset har stået ubrugt i lang tid.
Tak for svar.
Ventilation af rende kan måske være det rette.
Dog føles det som om jeg vil rette op på det fejlbyggede og lave det om.
Eftersom fugtpletterne synes at optræde, hvor reglarne sidder, undrer jeg mig, om fugten forværres ved at reglarne fungerer som kuldebro og forårsager kondens.
Bliver det så værre, hvis jeg erstatter træreglarne med metalreglar?
Tanken med lugt fra tom gulvafløb er god, men lugten var anderledes. Desuden blev afløbet fyldt op for at mistænke, at lugten kom derfra, dog uden at lugten forsvandt.
Jeg vil kigge lidt nærmere på billederne på en større skærm. At trække varm indeluft ned kan fungere, men det kan også gå helt galt, virkelig galt. Varm indeluft bærer en del gram vand (i dampform). Blæser man den ned i et køligt rum, kan det kondensere og blive rigtig vådt. Selv en lille computerblæser flytter mange kubikmeter luft pr. døgn, så pr. uge og måned bliver det store mængder. Det er muligt at beregne, hvad der sker, når man blæser varm normalfugtig indeluft ind i et koldt rum. Da jeg så, hvordan det kunne blive, blev jeg forbløffet.
Jeg er glad amatør, men nære og kære har haft miljøer, hvor vi har været nødt til at håndtere fugt, så jeg har både læst en del og lavet mange forsøg.
De fleste små fugt-problematikker har deres egne udfordringer, så vær lidt forsigtig med at "købe/acceptere universalløsninger". Min erfaring er, at man skal forsøge at lave en så god løsning som muligt og derefter følge op med enten måling eller i det mindste tilsyn.
Jeg kigger på billederne i løbet af weekenden og giver dig mine refleksioner. Samtidig er jeg sådan en kedelig person, der stiller spørgsmål, men det er for at kunne give så gode refleksioner / ideer til alternative løsninger som muligt. Når det gælder væg-konstruktion, skal du nok skelne mellem den og hvordan du håndterer rummet nedenunder, selvom de naturligvis skal.
Der blev et par spørgsmål, før jeg kigger på billederne på en større skærm
1) Hvad er det for en væg mellem garage og bryggers. Er det en ydervæg mod en garage med enklere konstruktion, eller er garagen bygget med rigtige hus ydervægge?
2) Dette er lidt afhængigt af spørgsmål 1, men hvilken temperatur plejer I at have i bryggers henholdsvis garage, og hvilke temperaturer vil I gerne holde i fremtiden?
3) Ser jeg rigtigt på billederne, dvs. ligger træsyllen direkte mod betonpladen uden nogen form for mellem materiale som tjærepap?
4) Et billedspørgsmål mere. Går der træ ned i rummet under, eller er det bare gips?
Meget taknemmelig for hjælpen. Spørgsmål er absolut ok.
Jeg forsøger at svare nedenfor:
1) Mellem vaskerum og garage er der en indervæg. Gips, træregler, isolering.
Jeg tog et billede, som jeg håber viser det.
Garagen er en stor dobbeltgarage med ydervægge af mexitegl.
2) I vaskerummet er det ofte varmt (og også fugtigt). I garagen er det køligere.
I dag var temperaturerne:
Garage 16 grader.
Rende under væg 18 grader.
Vaskerum 22 grader (med luftaffugter i gang).
3) Syllen ser ikke ud til at ligge direkte mod betonpladen. Gipsen ligger mellem syllen og betonen.
Jeg håber, det ses på billedet ovenfor.
4) Uden for syllen ligger reglar, der holder gipsen. Disse reglar fortsætter ned i renden. Se billede.
hmm. Som lægmand er min tanke 70'erne, plade på jord. Hvis jeg tager fejl på tidslinjen, så retter nogen det sikkert. Plade på jord bygget i 70'erne blev nok lavet uisoleret på singel. Ikke en helt vellykket eksperimentkonstruktion. Singel er kapillærbrydende, dvs. vand løber lige igennem, men i jorden er der ofte vand/fugt, som kan komme nedefra eller fra siden. Når der er vand, bliver der høj luftfugtighed, og vandet "klatrer" gerne opad. Jeg tror, de kalder det, at det diffunderer opad, dvs. singelen bliver våd på overfladen og søger mod betonpladen, som er lidt varmere. Betonpladen suger dette vand op, som derefter vandrer opad. I dag bygger man med isoleret plade på jord, hvor isoleringen både skal isolere og forhindre, at vand fra jorden når pladen.
I 70'erne støbtes også træreglar ind i plader, og en periode også trykimprægneret for at de ikke rådner. Trykimprægnering, der bliver våd, begynder via en kemisk proces at lugte og holder ikke op med at lugte, selvom det bliver tørt.
Jeg lavede denne beskrivelse for at du skal kigge, så det ikke kun er gips, der står i direkte kontakt med betonpladen. Det ser ikke ud til at være trykimprægneret træ, men jeg er som sagt ikke ekspert.
Derimod har jeg svært ved at se, om reglarne ligger direkte på pladen, eller om de har noget fugtbeskyttelse imellem. Det kan være en idé at kontrollere inden en beslutning om foranstaltninger.
Jeg forenklet ser to spor.
Et alternativ er at ventilere rummet, så det bliver så tørt, at gipsen ikke får nogen fugt. Det kan gå med indeluft, men de temperaturer, du angiver, ændrer sig nok over året, og så kan du blæse tørt i en periode og "blæse" fugt ind, der kondenserer en anden periode. Det kan måles, og det er muligt at skaffe en affugter, der blæser tør luft ned uafhængigt af andre faktorer. Samtidig vil I måske have forskellige temperaturer i bryggers og garage, og så kan det være godt med en vis isolering i væggen. Uanset hvad kan det blive tørt, men det retter ikke fejlen.
Det andet alternativ, som du selv nævner, er at lave væggen om. Når det kommer til at fjerne alt organisk i renden og fylde op, vil jeg tippe, at det måske bevidst er delt. Delingen kan være en "bevægelsesfuge" for at lade en stor plade være i to dele, og at små bevægelser ikke skal forårsage sætninger. Derimod er der sikkert egnet materiale, der ikke støber pladerne sammen, men fylder rummet uden at forårsage problemer.
At bygge væggen om bliver mere eller mindre omfattende afhængigt af, om der er bærende dele, og om f.eks. reglar er støbt ind i pladen. På billederne ser jeg ingen anden mulighed for at fjerne gipsen uden at fjerne syllen??
Hvis du vil lave væggen om, ville jeg isolere, for jeg har lavere temperatur i garagen end inde. Hvor meget isolering er et andet spørgsmål. Et bryggers bliver jo periodisk både varmt og meget fugtigt, når man hænger tøj til tørre og bruger tørretumbler. Fænomenet tror jeg kan kaldes højere damptryk, dvs. forskellige klimaer søger mod udligning, og så søger fugt og varme mod den køligere garage. Det kan da blive forhøjet fugt i væggen. Jeg gætter på, at det kan håndteres med en åben konstruktion, der ligner den nuværende, men med helt uorganiske materialer. Gyproc har en vådrumsplade, som jeg valgte til bryggerset. Det kan være en unødvendig ekstra omkostning for jer, selvom jeg tog det valg.
Træ har bedre egenskaber, når det kommer til isolering, end stål. Samtidig er stålreglar ikke massive. Hvis du laver en isoleret væg og ikke tænker på at have meget store temperaturforskelle mellem garage og bryggers, så kan det være godt at tænke over, hvordan væggen mod bryggerset skal laves. I mit bryggers har jeg valgt malet vådrumstapet, da jeg ikke vil have, at fugt indefra skal vandre ud i væggen udenfor. Dvs. en tætning, som desuden er let at holde ren og male igen, hvis det er nødvendigt. Samtidig er en garage nogle gange rene bombe af fugt, hvis man kører ind med en snedækket og iset bil.
Hvis I ønsker at se bryggerset som mere indendørs end garagen, bør I måske rådføre jer med nogen om tætning i indervæg i kombination med isolering, så det bliver rigtigt. Der findes fx enklere tætninger, som er såkaldt diffusionsåbne, hvilket på enklere sprog betyder, at de er tætte, hvis man hælder vand på dem, men til en vis grænse er åbne for vand i dampfase = luftfugtighed. Væg konstruktion findes der mange, der kan bedre end mig For samtidig kan et bryggers blive så varmt og fugtigt, at man næppe vil have nogen fugt ind i en væg, der på den anden side holder 7-8 grader lavere temperatur. Det kan gå galt.
Mit resonement fører til nogle observationer:
1) Ligger reglar eller noget træ imod beton eller er støbt i beton?
2) Jeg tolkede din skrivning, som at du vil lave væggen om, og da er spørgsmålet, om den er bærende?
3) Hvordan vil I kunne bruge garagen fremover? Spørger derfor, da den væg, der er nu, måske ville have fungeret udmærket, hvis gipsen ikke var nede i renden, og alt træ mod pladen er tørt. Dvs. en ny væg skal også fungere som garagevæg og ikke kun godt fra bryggerset. Jeg har som sagt tætte vægge i mit bryggers, men hver bygning er forskellig. Det skal jo fungere i helheden i husets konstruktion. Der kan jeg ikke give råd, men se mine indlæg som ideer.
4) Gør I væggen om med isolering og måske en form for diffusionsspærre eller tæt tætning, så rådfør jer med den rette kompetence, så I vælger det rigtige materiale.
5) Ændrer I på væggen, ændrer I forudsætningerne for garageklimaet. Se så over varme og ventilation, så det fungerer.
Jeg føler, at det blev mest resonerende i dette indlæg, så jeg håber, du ikke falder i søvn. Tak for at du har orket at læse hertil. Jeg har selv under renoveringer fået "super sikre" råd fra "eksperter" og konstateret, at hvert gammelt hus har forskellige forudsætninger og bruges forskelligt, så min viden rækker ikke til at give sort-hvide råd.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
For samtidig kan et bryggers blive så varmt og fugtigt, at man næppe vil have nogen fugt ind i en væg, der på den anden side holder 7-8 grader lavere temperatur. Det kan gå galt.