I tørre rum - mdf, 10mm til liggende og 8mm til stående. I badeværelse ville jeg have valgt krydsfiner eller eg.
Er der overhovedet nogen panel?
Jeg synes, det ligner, at man bare har sat nogle dekorative "rammer" op for at bryde de ensformige lysegrå vægflader.
Altså lidt lister, der ikke indrammer andet end dele af den bagvedliggende vægflade.
Jeg synes, det ligner, at man bare har sat nogle dekorative "rammer" op for at bryde de ensformige lysegrå vægflader.
Altså lidt lister, der ikke indrammer andet end dele af den bagvedliggende vægflade.
Det, du beskriver, er præcis, hvad en brystningspanel er. Hvordan udfyldningen mellem ramme-/listeværket udføres, varierer i princippet i det uendelige. En enklere variant er, som på billedet, malet vægflade.KnockOnWood sagde:
En brystningspanel strækker sig fra gulvet op til vindueskarmen.
En boiserie strækker sig fra gulv til loft. Ofte meget udsmykket.
En sokkelpanel fra gulv og halvvejs op til vindueskarmen.
Den "moderne" brystningspanel, som blev populær i slutningen af 1800-tallet, strakte sig til netop brysthøjde.
Jeg er ikke enig!A Emil_K sagde:
Hvis det bare er lidt lister opsat på væggen, og der ikke er nogen panel som indrammes af disse lister,
så er det ikke nogen brøstpanel. Så mangler der jo det væsentligste, nemlig netop panelen.
Det går an at kalde rammer og lister for brystpanel. Det er en glidende skala fra malet tapet over enkel forhøjningsbrik til fræsede spejle i massivtræ. Ingen kan sige, hvor grænsen går på alle sprog og dialekter. Modtageren vil forstå, hvad I siger, hvis I kalder det brystpanel. Dermed er kommunikationseffektivitetskravet opfyldt, og alt flyder 
Hvad angår TS' spørgsmål. Nogle synspunkter.
Toplisten og soklen udsættes for slitage og derfor er MDF et uegnet materiale til disse. Massivtræ anbefales.
Skal panelet males med enkel maling. Typisk almindelig vægmaling med rulle. Så kan resten fremstilles i MDF. Strukturen efter rullen vil skjule det meste. Hvis panelet skal males, er eg uegnet. Fyrretræ er bedre. Specielt i fugtige rum kan eg danne syrer, som vil give sorte pletter. Syrerne æder galvaniseringen på maskinens dykkert. Når galvaniseringen giver op, begynder sømmet at ruste, og rusten æder eken. Måske ingen stor risiko i et velfungerende badeværelse. Men for dem, der beskæftiger sig med gamle skibe eller snedkerarbejde udendørs (som entrépartier) er det et konstant problem.
Arbejdsrelateret er der en ulempe ved MDF. Vil man profilere kanterne, slider MDF meget hårdt på værktøjerne. Massivtræ er meget mere skånsomt. Fyrrefog fra Jula er tilstrækkeligt. Træåringen vil skinne lidt igennem, så med massivtræ bliver resultatet mere "levende".
Fordelen ved MDF er, at den er lidt "dødere". Mindre risiko for bevægelser, der giver revner over tid. Den har en noget lavere pris. Vil man spare nogle hundreder og slippe for lidt reparationer, er det argumenterne.
Uden niveauforskel ser panelet "billigt" ud. Ønsket resultat kan opnås med et ekstra lag gips. Krydsfiner kan overvejes, hvis man vil have lidt træstruktur. En aspekt, der også kan være vigtig, er brandsikkerheden. I offentlige miljøer, som restauranter, tænker man på, hvor stor en andel af overfladerne der er brændbare. Derfor er malede spejle ofte af gips. Nogle gange ådringsmalet for at se ud som boaseret.
Mvh Findus
Hvad angår TS' spørgsmål. Nogle synspunkter.
Toplisten og soklen udsættes for slitage og derfor er MDF et uegnet materiale til disse. Massivtræ anbefales.
Skal panelet males med enkel maling. Typisk almindelig vægmaling med rulle. Så kan resten fremstilles i MDF. Strukturen efter rullen vil skjule det meste. Hvis panelet skal males, er eg uegnet. Fyrretræ er bedre. Specielt i fugtige rum kan eg danne syrer, som vil give sorte pletter. Syrerne æder galvaniseringen på maskinens dykkert. Når galvaniseringen giver op, begynder sømmet at ruste, og rusten æder eken. Måske ingen stor risiko i et velfungerende badeværelse. Men for dem, der beskæftiger sig med gamle skibe eller snedkerarbejde udendørs (som entrépartier) er det et konstant problem.
Arbejdsrelateret er der en ulempe ved MDF. Vil man profilere kanterne, slider MDF meget hårdt på værktøjerne. Massivtræ er meget mere skånsomt. Fyrrefog fra Jula er tilstrækkeligt. Træåringen vil skinne lidt igennem, så med massivtræ bliver resultatet mere "levende".
Fordelen ved MDF er, at den er lidt "dødere". Mindre risiko for bevægelser, der giver revner over tid. Den har en noget lavere pris. Vil man spare nogle hundreder og slippe for lidt reparationer, er det argumenterne.
Uden niveauforskel ser panelet "billigt" ud. Ønsket resultat kan opnås med et ekstra lag gips. Krydsfiner kan overvejes, hvis man vil have lidt træstruktur. En aspekt, der også kan være vigtig, er brandsikkerheden. I offentlige miljøer, som restauranter, tænker man på, hvor stor en andel af overfladerne der er brændbare. Derfor er malede spejle ofte af gips. Nogle gange ådringsmalet for at se ud som boaseret.
Mvh Findus