Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Det er 5,40 der går til ifølge den der tegning, men det er rigtigt, det kan deles op som du siger.
Ja, den højre del skal være længere end den venstre, dog ikke så meget tror jeg (jeg har ikke bestemt målene endnu)
Det bliver måske kun 1,20 længere til hver side, hvis den højre del er 10,8m og den venstre 8,4, alternativt 9,6/7,2, jeg har brug for at komme lidt længere med plantegningen først, og jeg tror man bør lande et sted omkring 120kvm uden indervægge, boligarealet bliver vel noget mindre senere, men jeg har tænkt mig at have en ret åben planløsning, tror det er godt.
Ja, den højre del skal være længere end den venstre, dog ikke så meget tror jeg (jeg har ikke bestemt målene endnu)
Det bliver måske kun 1,20 længere til hver side, hvis den højre del er 10,8m og den venstre 8,4, alternativt 9,6/7,2, jeg har brug for at komme lidt længere med plantegningen først, og jeg tror man bør lande et sted omkring 120kvm uden indervægge, boligarealet bliver vel noget mindre senere, men jeg har tænkt mig at have en ret åben planløsning, tror det er godt.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Så er det medregnet 28 kvm biområde på overetagen, den vandrette streg der er på 185 cm, så det bliver kun 2 lange smalle rum deroppe, ca. 4x4m (4x1,8m ståhøjde)
Edit: Den diagonale streg tænkt som trappe, et sted i midten.
Bjælkelaget som sagt 5,40 på skitse, muligt man kan støtte det med en væg, men måske ikke overalt.
Den lodrette regel på overetagen til højre måske hjælper med at holde bjælkelaget oppe, hvis man bygger på den måde? Der er højden omkring 80 cm.
Muligt det går at købe færdige tagspær også formet som triangel ifølge højre øvre del? Købt færdige til garagen, praktisk og ikke så dyre heller..
Edit2: Vægtykkelse 355 mm, tagtykkelse lige under 400 mm, burde blive ret energibesparende?
Det er tænkt at blive fritidshus, men ordentligt bygget.
Edit: Den diagonale streg tænkt som trappe, et sted i midten.
Bjælkelaget som sagt 5,40 på skitse, muligt man kan støtte det med en væg, men måske ikke overalt.
Den lodrette regel på overetagen til højre måske hjælper med at holde bjælkelaget oppe, hvis man bygger på den måde? Der er højden omkring 80 cm.
Muligt det går at købe færdige tagspær også formet som triangel ifølge højre øvre del? Købt færdige til garagen, praktisk og ikke så dyre heller..
Edit2: Vægtykkelse 355 mm, tagtykkelse lige under 400 mm, burde blive ret energibesparende?
Det er tænkt at blive fritidshus, men ordentligt bygget.
Senest redigeret:
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Jeg må overveje, om det er muligt at aflaste med støtter iom plantegningen, men du tror ikke, at konstruktionen af "spær", dvs. støtten der aflaster på nogen måde?
Måske er det ikke muligt at få fat i færdige spær, der har den form, jeg ved det ikke...
Måske er det ikke muligt at få fat i færdige spær, der har den form, jeg ved det ikke...
Jeg tror med betoning på tror, at den "støtte" som går fra tagbjælken ned til mellemdækket ikke gør nogen nytte overhovedet for mellemdækkets bære-evne, snarere tværtimod.
For tagbjælken derimod så gør den nytte.
Hvis mellemdækket er ca 5,4m så bliver tagbjælkerne jo endnu længere, dette + sne og vindlast gør, at det bliver en form for kerto-bjælke.
Og med hensyn til mellemdækket så kan man jo lægge det i den anden retning.
Og lægge en stålbjælke i den retning, du har tegnet dækket på nu. Men jeg ville gætte på, at du har brug for mindst en HEB180 til dette.... Men det bør nogen konstruktør regne på. I så fald behøver du ikke have nogen bærende væg overhovedet for dækkets skyld. Men hvis der bliver en væg i den retning, så kan man jo lade den være bærende og bare lægge en bjælke i (hvis det skal være åbent).
Det går nok fint at få fat i færdige tagspær til dette. Men det bliver snarere færdige bjælker, med en eller anden fod ifølge dit ønske.
For tagbjælken derimod så gør den nytte.
Hvis mellemdækket er ca 5,4m så bliver tagbjælkerne jo endnu længere, dette + sne og vindlast gør, at det bliver en form for kerto-bjælke.
Og med hensyn til mellemdækket så kan man jo lægge det i den anden retning.
Og lægge en stålbjælke i den retning, du har tegnet dækket på nu. Men jeg ville gætte på, at du har brug for mindst en HEB180 til dette.... Men det bør nogen konstruktør regne på. I så fald behøver du ikke have nogen bærende væg overhovedet for dækkets skyld. Men hvis der bliver en væg i den retning, så kan man jo lade den være bærende og bare lægge en bjælke i (hvis det skal være åbent).
Det går nok fint at få fat i færdige tagspær til dette. Men det bliver snarere færdige bjælker, med en eller anden fod ifølge dit ønske.
Et billede på hvordan man kan løse kipstag mod kipstag i T.
Problemet der opstår er netop afstanden mellem gavlene på hoveddelen, det må ikke være for langt, for den bjælke bærer alt. Samt at når den bjælke bøjer ned, så presser væggene ud.
Men måske det går at gøre noget lignende med sakstagstol og mønsterbjælker.
Problemet der opstår er netop afstanden mellem gavlene på hoveddelen, det må ikke være for langt, for den bjælke bærer alt. Samt at når den bjælke bøjer ned, så presser væggene ud.
Men måske det går at gøre noget lignende med sakstagstol og mønsterbjælker.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Stregen på tagbjælken ovenfor "støtten" er tegnet 5,40 fra "rygningen".
Jeg kunne lige så godt have tagbjælkerne CC60 (eller tættere), også mellembjælkelaget.
Men det føles, uden at regne på det, som om CC60 burde være nok synes jeg, 45x220 er ret groft, men det er muligt, at sne & vindlast bliver for stor, CC30 kunne jo også bruges.
Kerto eller limtræ er vidst ret dyrt.
Ifølge Byggmax' hjemmeside koster 45x220x5,4m regel ca. 200 kroner. Limtræsbjælke 56x225x6m 762 kr, 66x315x6m 1188 kr, 90x315x6m 1668 kr.
CC30 på 10m bliver dermed omkring 7.000 kroner med almindelige regler.
Limtræ:
CC30 56x225 bliver 26.000 kroner, 66x315 bliver 40.000 kr, 90x315 57.000 kr.
CC60 56x225 bliver 13.000 kroner, 66x315 bliver 20.000 kr,
CC120 90x315 bliver 15.000 kr.
Uanset hvad man køber bliver det ikke så mange penge i sammenhængen, men TUNGT bliver det nok! :/
Det nemmeste er vidst at købe færdige tagspær alligevel måske, jeg må høre mig for der hvor jeg købte sidst, det er ret fordelagtigt at bestille, få udregnet bæreevne, og leveret.
Mine 12 stk. tagspær til garagen kostede omkring 34.000 som jeg husker.
Jeg kunne lige så godt have tagbjælkerne CC60 (eller tættere), også mellembjælkelaget.
Men det føles, uden at regne på det, som om CC60 burde være nok synes jeg, 45x220 er ret groft, men det er muligt, at sne & vindlast bliver for stor, CC30 kunne jo også bruges.
Kerto eller limtræ er vidst ret dyrt.
Ifølge Byggmax' hjemmeside koster 45x220x5,4m regel ca. 200 kroner. Limtræsbjælke 56x225x6m 762 kr, 66x315x6m 1188 kr, 90x315x6m 1668 kr.
CC30 på 10m bliver dermed omkring 7.000 kroner med almindelige regler.
Limtræ:
CC30 56x225 bliver 26.000 kroner, 66x315 bliver 40.000 kr, 90x315 57.000 kr.
CC60 56x225 bliver 13.000 kroner, 66x315 bliver 20.000 kr,
CC120 90x315 bliver 15.000 kr.
Uanset hvad man køber bliver det ikke så mange penge i sammenhængen, men TUNGT bliver det nok! :/
Det nemmeste er vidst at købe færdige tagspær alligevel måske, jeg må høre mig for der hvor jeg købte sidst, det er ret fordelagtigt at bestille, få udregnet bæreevne, og leveret.
Mine 12 stk. tagspær til garagen kostede omkring 34.000 som jeg husker.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Ifølge beregningsprogram på Moelvens hjemmeside kræves Kerto-bjælke ifølge følgende beregnet på 6.4m tagbjælke. (Dog ikke sikker på at det er rigtigt type tagstol).
For betontegl 0,9kN/m^2 egentyngde:
CC30 45x220 (29mm nedbøjning), CC60 45x300 (22mm nedbøjning), CC120 45x360 (25mm nedbøjning).
For ståltag 0,45kN/m^2 egentyngde:
CC30 45x200 (29mm nedbøjning), CC60 45x260 (26mm nedbøjning), CC120 45x360 (19mm nedbøjning).
Jeg ved jo ikke det passer med al sikkerhed, men det er hvad man får frem der i hvert fald..
For gulvbjælkelag CC60 kræves Kerto 45x300 (15mm nedbøjning), CC30 45x260 (12mm nedbøjning).
Dermed kan man jo konstatere at gulvbjælkelaget ikke fungerer med almindelige regler i hvert fald tilsyneladende, uden mellemvægg..
For betontegl 0,9kN/m^2 egentyngde:
CC30 45x220 (29mm nedbøjning), CC60 45x300 (22mm nedbøjning), CC120 45x360 (25mm nedbøjning).
For ståltag 0,45kN/m^2 egentyngde:
CC30 45x200 (29mm nedbøjning), CC60 45x260 (26mm nedbøjning), CC120 45x360 (19mm nedbøjning).
Jeg ved jo ikke det passer med al sikkerhed, men det er hvad man får frem der i hvert fald..
For gulvbjælkelag CC60 kræves Kerto 45x300 (15mm nedbøjning), CC30 45x260 (12mm nedbøjning).
Dermed kan man jo konstatere at gulvbjælkelaget ikke fungerer med almindelige regler i hvert fald tilsyneladende, uden mellemvægg..
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Ifølge en prisliste jeg fandt, ser det ud til, at 45x450 Kerto-bjælker koster omkring 300 kr/m (går jeg ud fra, enheden/længden var ikke angivet). Så lad os sige, at man har brug for ca. 100 m til "spær", så ville CC120 være tilstrækkeligt, og det vil groft sagt koste omkring 30.000 kr. En fordel er selvfølgelig, at man kan isolere 450 mm direkte og blot lægge et lag krydsende 45x45 på indersiden, hvilket vil hæve taget udad. Om det bliver æstetisk pænt, ved jeg dog ikke, det ser måske underligt ud. Desuden vil man heller ikke tænke på, hvad de vejer... Men har man en kranbil, hvilket nok er en nødvendighed, så går det sikkert ret hurtigt at sætte dem op. Jeg så en lagerbygning, de byggede her i byen for nylig, med limtræbjælker, tykke som bar selveste f*n. Hvorfor de brugte så store bjælker, kan jeg ikke svare på, men det har jo nok ikke været billigt, jeg tror, de var i dimension på omkring 100x500 mm mindst. De liggende tagregler var kun fastgjort med et vinkelbeslag fra hver side, men taghældningen var også meget mindre end de 25 grader, jeg har skitseret, måske kun 10 grader. Jeg ved ikke, om den løsning fungerer med stejlere hældning?
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Hvordan er skattereglerne fra Skat for boligareal/biområde, når det gælder skråtag. Som i venstre del på min skitse, når man har skråtag men 3-4 meter i loftshøjde, så burde det tælle som boligareal antager jeg, ved hvilken måling går grænsen mellem boligareal & biområde? Ved fladt tag er det vel ved 2,4m? Er det det samme ved skråt tag?
Overetagen bliver jo kun 2 små rum med måske 2-3 meters fuld loftshøjde og så en meter med skråtag, hvis jeg flytter støtten lidt til venstre bliver det nok en mere holdbar "tagstol". Overvejer også at øge bredden en meter mere til omkring 6m, så tror jeg, at jeg lettere kan opdele rum i stueetagen med bærende væg.
Den venstre del af huset vil jeg nok mindske lidt i stedet, og jeg overvejer at forkorte længden på den højre del lidt også, men jeg har set nogle lignende huse i nærheden her, som er ganske brede, sikkert længere end 10m endda, ulempen ved min konstruktion kan vel synes at være lidt svær at løse plantegning, hvis man vil bygge ud i fremtiden, men jeg ved heller ikke lige nu, hvor stort jeg vil have det..
Overetagen bliver jo kun 2 små rum med måske 2-3 meters fuld loftshøjde og så en meter med skråtag, hvis jeg flytter støtten lidt til venstre bliver det nok en mere holdbar "tagstol". Overvejer også at øge bredden en meter mere til omkring 6m, så tror jeg, at jeg lettere kan opdele rum i stueetagen med bærende væg.
Den venstre del af huset vil jeg nok mindske lidt i stedet, og jeg overvejer at forkorte længden på den højre del lidt også, men jeg har set nogle lignende huse i nærheden her, som er ganske brede, sikkert længere end 10m endda, ulempen ved min konstruktion kan vel synes at være lidt svær at løse plantegning, hvis man vil bygge ud i fremtiden, men jeg ved heller ikke lige nu, hvor stort jeg vil have det..
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Ifølge hvad jeg finder på skatteværkets hjemmeside, skal al areal som er 1.90 eller mere regnes som boligareal, og har man skråt tag skal man lægge til 60cm uden for grænsen ved 1.90.
Derudover skal man, hvis man har en hel etage som er under 2.10, informere om det under øvrige oplysninger.
Men jeg har hørt en regel for 2.40 eller husker jeg helt forkert? Hvad gælder ved nybyggeri?
Derudover skal man, hvis man har en hel etage som er under 2.10, informere om det under øvrige oplysninger.
Men jeg har hørt en regel for 2.40 eller husker jeg helt forkert? Hvad gælder ved nybyggeri?
Der findes ingen officielle regler for, hvornår man skal opgøre boligareal, hvilket jeg synes er mærkeligt. Forskellige myndigheder har forskellige regler, som de anbefaler.
Her har du et godt billede af, hvordan du løser problemet, når du skal lave etageadskillelsen på anden sal.
Her har du et godt billede af, hvordan du løser problemet, når du skal lave etageadskillelsen på anden sal.
- Horisontal vægregel.
- Vindafskærmning.
- Syll.
- Kantbjælke.
- Hulbånd.
- Vertikal vægregel.
- Indvendig vægbeklædning.
- Klemt dampspærre.
- Kortling.
- Gulvbjælke.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Godt billede, det ser ret smidigt ud, spørgsmålet er om jeg kan købe færdige tagspær til at rejse ovenpå en almindelig væg, så måske slipper jeg for at bøvle med det, skal skitsere videre lidt på planløsningen også, jeg tror jeg måske kan dele af så jeg får 3+3m eller lignende, hvis jeg udvider den højre del, 3 meter er ikke så stort dog, det er hvis det er nok..
Tanken er i så fald cirka 4 stk. 4x3m rum som soveværelse, køkken og badeværelse, plus sauna, gang og plads til trappe til højre.
Stue til venstre, den del bliver 2,5-4m i lofthøjde, der bliver også en brændeovn dér.
Derefter rummene på overetagen, overvejer hvis man har en luft-luft varmepumpe om man kan sætte en varmefordeler, de sælger ret billigt nu om dage, med termostat, en til hvert rum fra stuen/venstre del direkte gennem væggen, burde fungere ret godt?
Har ikke nået så langt i planerne for opvarmning, men har vel 2 idéer:
1. Luft-luft varmepumpe og en almindelig brændeovn, vandvarmer.
2. Gulvvarme i hele pladen, solfanger på taget, luft-vand varmepumpe, akkumulatorbeholder og elpatron, vandvarmer, vandmantlet brændeovn.
Det sidste er med sikkerhed rigtig godt når det er færdigt, spørgsmålet er hvad det koster i forhold til alternativ 1 som ikke koster mange kroner.. Hvad synes I?
Tanken er i så fald cirka 4 stk. 4x3m rum som soveværelse, køkken og badeværelse, plus sauna, gang og plads til trappe til højre.
Stue til venstre, den del bliver 2,5-4m i lofthøjde, der bliver også en brændeovn dér.
Derefter rummene på overetagen, overvejer hvis man har en luft-luft varmepumpe om man kan sætte en varmefordeler, de sælger ret billigt nu om dage, med termostat, en til hvert rum fra stuen/venstre del direkte gennem væggen, burde fungere ret godt?
Har ikke nået så langt i planerne for opvarmning, men har vel 2 idéer:
1. Luft-luft varmepumpe og en almindelig brændeovn, vandvarmer.
2. Gulvvarme i hele pladen, solfanger på taget, luft-vand varmepumpe, akkumulatorbeholder og elpatron, vandvarmer, vandmantlet brændeovn.
Det sidste er med sikkerhed rigtig godt når det er færdigt, spørgsmålet er hvad det koster i forhold til alternativ 1 som ikke koster mange kroner.. Hvad synes I?
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
I min friggebod hvor jeg har direktevirkende el, havde jeg et forbrug på 122kWh i januar, når jeg har holdt ca. 10 grader, hvis man regner med at huset skulle være 10 gange større omtrent, og dermed 1220kWh for at holde +10 inde når det er -10 ude (omtrent) så kan man måske groft regne med 3660kWh for at holde +20 inde hvis det er -20 ude med direktevirkende el? (omkring 300 kubik)
Siger vi at man har sådan en kold måned pr. vinter hvor jeg bor, samt 3 måneder med +20 inde og -10 ude.
Derefter 3 måneder med +20 inde og 0 ude, 3 måneder med +20 inde og +10 ude, resten af de 2 måneder gratis.
Så burde man lande et sted omkring 16470kWh på et år med direktevirkende el, og det er regnet med 200mm isolering i taget og 150mm i væggene.
Huset bliver med 400mm i taget og 300mm i væggene hvor stor forskel det nu gør?
Så kommer det dertil at varmepumpen trækker omtrent halvdelen sammenlignet med direktevirkende el.
Så burde man være nede på et sted mellem 4000-8000 kWh/år, enkelt regnet 6000 siger vi.
Så er opvarmning af vand ikke medregnet..
Det føles vel ret normalt alligevel for 120kvm sammenlignet med fjernvarme osv?
Sammenlignet med nogle huse på boligsiden: 300kvm - 20.400 kr/år, fjernvarme. 170kvm - 14.000 kr/år, fjernvarme. 200kvm - 20.400 kr/år, fjernvarme. 130kvm - 15.520 kr/år, fjernvarme.
Det varierer jo 70-120 kr/kvm & år.
Så med fjernvarme skulle man ligge på 8-14 tusinde altså.
Er fjernvarme dyrere end hvad en luftvarmepumpe er, eller skyldes det at gamle huse er for dårligt isolerede at jeg ikke får tallene til at stemme?
Edit, Kom på at året har jo 12 måneder og ikke 6
Siger vi at man har sådan en kold måned pr. vinter hvor jeg bor, samt 3 måneder med +20 inde og -10 ude.
Derefter 3 måneder med +20 inde og 0 ude, 3 måneder med +20 inde og +10 ude, resten af de 2 måneder gratis.
Så burde man lande et sted omkring 16470kWh på et år med direktevirkende el, og det er regnet med 200mm isolering i taget og 150mm i væggene.
Huset bliver med 400mm i taget og 300mm i væggene hvor stor forskel det nu gør?
Så kommer det dertil at varmepumpen trækker omtrent halvdelen sammenlignet med direktevirkende el.
Så burde man være nede på et sted mellem 4000-8000 kWh/år, enkelt regnet 6000 siger vi.
Så er opvarmning af vand ikke medregnet..
Det føles vel ret normalt alligevel for 120kvm sammenlignet med fjernvarme osv?
Sammenlignet med nogle huse på boligsiden: 300kvm - 20.400 kr/år, fjernvarme. 170kvm - 14.000 kr/år, fjernvarme. 200kvm - 20.400 kr/år, fjernvarme. 130kvm - 15.520 kr/år, fjernvarme.
Det varierer jo 70-120 kr/kvm & år.
Så med fjernvarme skulle man ligge på 8-14 tusinde altså.
Er fjernvarme dyrere end hvad en luftvarmepumpe er, eller skyldes det at gamle huse er for dårligt isolerede at jeg ikke får tallene til at stemme?
Edit, Kom på at året har jo 12 måneder og ikke 6
Senest redigeret: