Fræse horisontale spor i plankevæg

[HenkeNord]

Jeg tænkte på at fræse en flexslange ind i plankevæggene i vores hus, et træhus fra 1942. Skal man bekymre sig om bæreevnen, hvis man fræser et 16 mm dybt spor horisontalt på indersiden af en ydervæg. Jeg vil anslå, at plankerne er ca. 60 mm tykke.

 

[sinuslinus]

Det må være lettere at køre udenpåliggende el eller lægge reglar på væggen lidt. Du skal sikkert have en anden beklædning end planke væggen.

 

[HenkeNord]

Ja, det er måske lettere med udenpåliggende, men ikke pænere. Jeg vil skrue på 13mm gips som beklædning, hvilket selvfølgelig vil bidrage til at øge styrken igen.

 

[sinuslinus]

Det plejer at være et hulrum til isolering og så en bræddevæg inden for plankevæggen. Er væggen isoleret udenpå?
Ellers ville jeg overveje at lave en ramme på og isolere indersiden. Så er det nemt at trække el.

Jeg ved ikke, om det svækker væggen at fræse spor, men det går sikkert fint. Dog gør gipspladen hverken fra eller til.
Meget arbejde dog. Du skal save to spor og derefter stemme midten væk med en stemmejern. At fræse med en overfræser tager endnu længere tid, ville jeg gætte på.

 

[HenkeNord]

Nej der er ingen ekstra isolering på ydersiden. Det er jo selvfølgelig en mulighed, men så skal man ordne nye smyg og andet som følger med... Jo det tog lidt tid, jeg gjorde som du foreslog, kørte med rundsaven og derefter stemmejern i måske 1,5 m inden jeg begyndte at bekymre mig om væggen. Det tog måske 20 minutter.

 

[justusandersson]

Det er nok 21/2 tommer planker i væggen. Sporingen har ingen betydning for styrken. En plankevæg fungerer nærmest som en skivekonstruktion, hvor hver planke er fastgjort til den tilstødende med et antal skråspikrede 6" søm.

 

[MagHam]

Om det ikke havde påvirket styrken, så havde de vel bygget med 2" i stedet for 2½
Spørgsmålet er, hvor meget betydning det har...
Jeg ville ikke lave lange horisontale spor, men det er jeg de'

 

[smurfen72]

Jeg fræsede sporene med en elkædesav, lavede en afstandsstykke som jeg skruede fast på sværdet, så dybden blev korrekt. Det går hurtigt at køre 2 spor og vakle lidt passende imellem, så slangen får plads.

 

[justusandersson]

En enkelt planke kan bære en meget stor last i fiberretningen. Når man sammenføjer flere planker med not og søm således, at knækfaren begrænses, kan hver planke bære endnu mere. Ønsker man at få en idé om hvilke belastninger (i fiberretningen) selv tyndt træ kan tåle, kan man studere Træguiden/Konstruktion/Dimensionering/Dimensioneringsværdier og bæreevne/Søjler-stivere af konstruktionsvirke. Plankernes dimensioner blev sandsynligvis hovedsageligt bestemt af deres varmeisolerende evne. 3 tommer var almindeligt, men også 2 tommer på lidt simplere bygninger.

 

[KjellTimell]

Kan du ikke sætte 22mm gles og trække slangen i og på med gipset?
Du skal jo alligevel lave smygarne om, så merarbejdet burde være begrænset.

 

[HenkeNord]

Det er jo en tanke. Men jeg havde faktisk tænkt mig at slippe for at skifte smygar og køre med klack foder, hvor det er nødvendigt.

 

[MagHam]

En plankevaeg lastes ikke kun i fiberriktningen (plankens højde). Den udsættes for sidebøjninger p g a fastgørelser af gulvbjælkelag etc.

 

[smurfen72]

Nok vil væggen holde, og det går sandsynligvis hurtigere at fræse slangen ind end at glese, og det sparer lidt plads. Gleser man, vil man gerne have en osb-plade, selvom det ikke er nødvendigt med plankvæg 22 mm bagved.

 

[justusandersson]

Plankeværk (stående og fer/not plank) var den dominerende metode, når man byggede småhuse mellem ca. 1920 og 1950. Frem til begyndelsen af 1940'erne blev der mest brugt 21/2 eller 3 tommers plank, derefter næsten uden undtagelse 2 tommers, som ansås for at have tilstrækkelige statiske egenskaber til et toplanshus. I stedet udvidede man varmeisoleringen på anden måde.