S
Digitala_tvillingen MarcusL89 sagde:
Er enig med dig i, at man ikke behøver køre FEM for dette.
Tak for vejledning til EKS11 og Svensk træs håndbøger. Jeg vil se nærmere på dem.

Dog, hvis du eller en anden allerede har noget færdigt baseret på EKS11, der kan beregne dette med erfaring, er du velkommen til at gøre det, mens jeg forsøger at sætte mig ind i håndbøgerne :)
Der kræves absolut ingen FEM værktøjer. EKS11 og Svensk træ er et godt udgangspunkt, men kan være lidt forvirrende, hvis man ikke ved, hvad man skal lede efter. Giv lyd, hvis du har brug for hjælp med dimensioneringen eller lignende.
 
S scorp1on sagde:
Det kræves absolut ingen FEM værktøjer. EKS11 og Svensk træ er et godt udgangspunkt men kan være lidt forvirrende, hvis man ikke ved hvad man skal kigge efter. Hør af dig, hvis du har brug for hjælp med dimensioneringen eller lignende.
Du må gerne hjælpe mig med dimensioneringen, hvis du har mulighed?
 
S
Digitala_tvillingen MarcusL89 sagde:
Du må gerne hjælpe mig med dimensioneringen, hvis du har mulighed?
Selvfølgelig, jeg har dog lidt travlt, men jeg kan se, hvad jeg kan gøre. Jeg kan hjælpe med at svare på spørgsmål og lignende i øvrigt.
 
At have en frit oplagt bjælke på hele 7,6m er nok ikke den rigtige vej at gå, da det ville kræve i sammenhængen urimelige dimensioner på bjælken for at få et godt fungerende bjælkelag. Derfor bør du nok overveje at placere en ekstra søjle. Et andet alternativ kan være at droppe bjælken og anvende dig af ramspær i stedet. "Lundqvist takstolar" har et tegnings eksempel på en spær, der kan klare spændvidden uden støtte på midten, dog med kraftige overrammer.
 
B bossespecial sagde:
At have en fritlagt bjælke på hele 7,6 m er nok ikke den rigtige vej at gå, da det ville kræve i sammenhængen urimelige dimensioner på bjælken for at få et godt fungerende bjælkelag. Derfor bør du nok regne med at placere en ekstra søjle. Et andet alternativ kan være at droppe bjælken og bruge rammetagstole i stedet. "Lundqvist tagstole" har et tegningseksempel på en tagstol, der klarer spændvidden uden støtte i midten, dog med kraftige overrambjælker.
Ja, det føles mere og mere som det...
Planen jeg har er, at vi skal bruge rammetagstole, troede dog ikke, at de klarede spændvidderne.
Skal kigge mere på disse, måske lige så godt at sende en forespørgsel til Lundqvist eller Arvidssons direkte, tak for tipset!
 
  • Synes
bossespecial
  • Laddar…
Jeg regnede lidt hurtigt på, hvad der ville kræves for en stålbjælke.

Jeg lavede nedenstående antagelser:
Areal: 60m2
Last: 200 kg/m2 (inkl egenvægt) (hvoraf halvdelen belaster bjælken i spørgsmål)
Max tilladt nedbøjning: 20mm
Jævnt fordelt last
Frit understøttet bjælke på to støtter

Det giver behov for et bøjningsmoment på godt 8000 cm4.
Det klarer næsten en HEA 240, men HEB 220 ville være et lidt bedre valg. Dette er ret kraftige bjælker, som vejer omkring 500-650 kg og følgelig også koster en del.

Kan du forestille dig en støtte (søjle) på midten, ville du kunne have en betydeligt tyndere bjælke.
 
Jeg ville nok have gået op yderligere et trin til i det mindste en HEB240, da bliver nedbøjningen ca L/500 af nyttiglasten og egenfrekvensen ligger omkring 7Hz. Dog er det at foretrække at lave en dynamisk analyse for at studere accelerationerne, da bjælken er så lang. Er man ikke følsom for, at det kan komme til at gynge og ryste lidt, ville jeg have valgt en HEB240.
 
G Gabbe1 sagde:
Jeg regnede lidt hurtigt på, hvad der ville kræves for en stålbjælke.

Jeg lavede følgende antagelser:
Areal: 60m2
Last: 200 kg/m2 (inkl. egenvægt) (hvoraf halvdelen belaster bjælken i spørgsmålet)
Maksimal tilladt nedbøjning: 20mm
Jævnt fordelt last
Frit oplagt bjælke på to støtter

Det giver et behov for et bøjningsmodstandsmoment på lidt over 8000 cm4.
Det klarer næsten en HEA 240, men HEB 220 ville være et noget bedre valg. Disse er ret voldsomme bjælker, der vejer omkring 500-650 kg og følgelig koster en god slant også.

Kan du overveje en støtte (søjle) i midten, så kunne du have en betydeligt meget slankere bjælke.
B bossespecial sagde:
Jeg ville nok gå yderligere et trin op til i det mindste en HEB240, så bliver nedbøjningen ca L/500 af nyttelasten og egenfrekvensen ender omkring 7Hz. Dog er det at foretrække at lave en dynamisk analyse for at studere accelerationerne, da bjælken er så pass lang. Er man ikke følsom over for, at det kan komme til at gynge og ryste lidt, ville jeg køre med en HEB240.
Tak for hjælpen med beregningerne!
Så ved jeg, i hvilket område vi ligger for bjælken.
Ifølge Stena Ståls prislister koster HEB240 23.2kr/kg, og den vejer 83.2kg/m, så for en 10m (går ud fra man skal købe hele længden) bliver det næsten 20kkr ekskl. skæring, fragt osv.

Det jeg føler mig mest usikker på nu er, om pladen klarer presset for søjlerne, der skal bære den...
Hvad bliver kraften i hver ende? samt vil linjetrykket sikkert blive ret betydeligt for et par træsøjler... hvis pladen nu holder... Hvilke standardkriterier er der for en almindelig plade, hvis man går ud fra, at den er armeret langs kanterne?

Det føles som om tagstolvejen føles mere realistisk lige nu. :geek:
 
60m2 loft, 200 kg/m2 last, halvdelen af lasten på bjælken (den anden halvdel i ydervæggene), halvdelen af bjælkebelastningen på hver søjle -> 60x200/2/2 = 3000 kg tryk i hver søjle (plus nogle hundrede kg for bjælkens egenvægt).

Dvs det er absolut intet problem at klare punktbelastningerne fra søjlerne (naturligvis skal betonpladen forsynes med armering og isoleringskvalitet beregnet efter disse punktbelastninger), betydeligt mere besværligt med en så tung bjælke, der skal håndteres og bygges ind.
 
G Gabbe1 sagde:
60m2 loft, 200 kg/m2 last, halva lasten på balken (andra halvan i ydervæggene), halva belastningen på hver søjle -> 60x200/2/2 = 3000kg tryk i hver søjle (plus nogle hundrede kg for balkens egenvægt).

Det vil sige, det er absolut intet problem at klare punktlasten fra søjlerne (naturligvis skal betonpladen forsynes med armering og isoleringskvalitet beregnet efter disse punktlaster), betydeligt mere besværligt med en så tung bjælke der skal håndteres og bygges ind.
Lyder godt! Dog bliver dette på eksisterende plade som ikke er beregnet for disse punktlaster... En lille risikofaktor der måske eller hvad kan en normalt armeret kant tåle i punktlast?
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.