3,004 læst ·
22 svar
3k læst
22 svar
Forstærkning af spær
Tænker du dig så, at man laver et stykke, der passer ind mellem skråbåndene og i princippet erstatter laskerne i midten?A AG A sagde:
Fagværket så fint ud, da jeg fik op en kamera og kunne inspicere lidt bedre - lidt overfladerust på sømmene, men ellers som ”nylavet” her 55 år senere.
Har ikke så meget at bidrage med i dette spørgsmål, men jeg talte med en tagspærfabrik for en tid siden, og de sagde, at jeg skulle bruge søm i stedet for skruer i tagspærkonstruktioner, for søm "gifter sig bedre med træ end skruer" og giver en meget bedre homogen holdbarhed.G Grottan sagde:Har et hus bygget i 1970, hvor garagen har relativt fladt tag (c:a 4 grader), hvor formentlig tidens tand og snelast har skabt en nedbøjning på midten - mest hængte loftet ned 120mm og da uden ydre belastning.
Åbnede op loftet og stivede op de tre tagspær, der havde givet efter, så der er ingen akut situation, men behov for at gøre noget ved dette.
Konstruktionen er enkel og relativt spinkel - ser ud i princippet sådan her:
[billede]
Selve tagspræren (gul) er i dimension 145x45, laskerne (grøn) er i dimension 145x45 og snedstiverne (blå) er i dimension 22x95. Spændvidde på tagspræren mellem støttepunkterne på væggene er c:a 6m.
Den nedre lask er sømmet med 12st 4" søm og den øvre lask er sømmet med 8st 4" søm. Skråstiverne er sømmet med to 4" i hver bjælke. Det der er sket over tid, er at især sømforbindelsen i den nedre lask er begyndt at give efter, så der opstår en nedbøjning på midten - var 120mm inden opklodsning og da uden anden last end brædder og tjærepap.
Spontant føles hele udførelsen af samlingen som et meget svagt punkt, men spørgsmålet er, hvordan man kan bygge dette om, så taget holder til snelast over tid.
En arbejdshypotese er at fjerne skråstiver og lask på en side ad gangen og erstatte disse med en plade konstruktionsfiner, som forankres med lim + søm eller skruer, og derefter gentager man processen med næste side af tagspræren.
[billede]
En 1200mm bred plade ville i princippet overlappe hele den nuværende konstruktion, men spørgsmålet er, om en 20mm K-finer og forbindelserne bliver stærke nok?
Har søgt information om tagspærskonstruktioner, men har ikke fundet noget relevant for denne konstruktion - i dag er der desuden helt andre krav og muligheder for at optimere materialer, samle med sømplader, der presses ind i materialet osv.
Er åben for alle forslag og ideer, så længe det kan realiseres fra undersiden. Undgår helst nogen tværgående bjælke, da det medfører en masse andet bøvl
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 604 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,604 indlæg
Jeg ville have valgt krydsfiner alternativet, skruvlimma på så lange stykker som muligt på hver side af hver tagspær. Tværsnittet i krydsfiner vil være meget højere end regelstumperne i trækonstruktionen og har fordelen af at kunne fordele lasten bedre.
Brug skruer, hele funktionen bygger jo på at få godt tryk mellem delene så friktionen mellem overfladerne fordeler lasten, kraften skal egentlig ikke gå gennem skrue/søm.
Brug skruer, hele funktionen bygger jo på at få godt tryk mellem delene så friktionen mellem overfladerne fordeler lasten, kraften skal egentlig ikke gå gennem skrue/søm.
Hvorfor ikke bare ansætte en konstruktør, der beregner dette og giver dig alternativer?
Jeg synes, det ser rimeligt ud, men et alternativ til de der skruer, som jeg selv har brugt, når jeg har repareret en knækket tagspær, er at bore gennemgående huller, sætte gevindstænger i og store skiver. (40-50mm galvaniserede skiver plejer at findes i nærheden af galvaniserede gevindstænger hos isenkræmmeren)
Husk at trykke op lidt ekstra, inden du begynder at skrue lime uanset hvilken metode du vælger, for det vil jo sætte sig lidt, når du fjerner det, hvor stabil en løsning du end bygger. Så "tricket" er jo at få det til at sætte sig ned til den oprindelige position, men præcis hvor meget det bliver, vil du snart opdage.
Held og lykke!
Husk at trykke op lidt ekstra, inden du begynder at skrue lime uanset hvilken metode du vælger, for det vil jo sætte sig lidt, når du fjerner det, hvor stabil en løsning du end bygger. Så "tricket" er jo at få det til at sætte sig ned til den oprindelige position, men præcis hvor meget det bliver, vil du snart opdage.
Held og lykke!
Jeg ville have fjernet både laskar og skråstræbere. Derefter savet ud og erstattet med stykker af plywood, præcis som du har tænkt.G Grottan sagde:
Tak for alle svar, det giver lidt at tænke over, har jo holdt godt i dens nuværende form i mange år, så hvis man kan gendanne funktion med en bedre samling i den centrale samling, er det jo en mere passende indsats. Trods alt synes trækonstruktionen at være helt upåvirket, så det føles lidt forkert at begynde at rive i det - centralt er det dog sådan, at man kan se en åbenbar fejl.
Må tage og overveje lidt på alternativerne:
1. Skrue i eksisterende lasker
2. Erstatte centrumbiten med konstruktionsfinér
3. Bygge hele tagstolen om
Så længe trækonstruktionen er intakt, vil det i princippet kun være trækkrafter, så alternativ (2) føles muligvis tvivlsomt, da det bliver 50% af finéren, der optager kræfterne, så der tror jeg (1) er et bedre alternativ - muligvis skulle man erstatte lasket med sømplader - det ville så blive en plade på 140x400mm i stedet for en lask på 600x150.
Alternativ 3 bliver jo som sagt et helt andet projekt og mere omkostningsfuldt / tidskrævende - da det nu var trækonstruktion, hvilket jeg ikke troede fra starten, føles det lidt som at reparere noget, der ikke er i stykker.
Må tage og overveje lidt på alternativerne:
1. Skrue i eksisterende lasker
2. Erstatte centrumbiten med konstruktionsfinér
3. Bygge hele tagstolen om
Så længe trækonstruktionen er intakt, vil det i princippet kun være trækkrafter, så alternativ (2) føles muligvis tvivlsomt, da det bliver 50% af finéren, der optager kræfterne, så der tror jeg (1) er et bedre alternativ - muligvis skulle man erstatte lasket med sømplader - det ville så blive en plade på 140x400mm i stedet for en lask på 600x150.
Alternativ 3 bliver jo som sagt et helt andet projekt og mere omkostningsfuldt / tidskrævende - da det nu var trækonstruktion, hvilket jeg ikke troede fra starten, føles det lidt som at reparere noget, der ikke er i stykker.
Klik her for at svare
Lignende tråde
-
Förstärkning mellan takstolar? 🥴
Lösvirke & Timmerhus -
Förstärkning av takstolsöverarm vid balkskarvning
Tak & Vind -
Spær - Afveksling eller forstærkning af 1 spær.
Byggematerialer & Byggeteknologi -
Skære i tagspær, forstærkning?
Byggematerialer & Byggeteknologi -
Bygglov för förstärkning av takstolar
Bygglov