Hej!
Har brug for råd igen, gerne fra en konstruktionsekspert, om det, jeg ønsker, er muligt. Meget taknemmelig for råd.

a) Skal jeg forstærke mit bjælkelag for at kunne opnå mit formål, eller kan jeg fortsætte uden forstærkning?
b) Hvis jeg skal forstærke: Kan man forstærke et siporexbjælkelag (letbeton) med fx en armeret slipsats (flydespartel) eller skal jeg armer bjælkelaget nedefra?

Forudsætninger:
Ifølge teknisk tegning er det angivet, at bjælkelaget, hvor intet andet er angivet, er konstrueret af 200mm letbetonelement BE230. Dette sammen med anden bemærkning på en af tegningerne, hvor det står, at bjælkelaget klarer 2,3 kN, hvor intet andet er angivet, tolker jeg som, at et BE230 element klarer 230kg/m2. Spændvidde er ca. 3,9 meter, og bjælkelaget hviler på en grundmur (kældervægge) af siporex 250mm ovenpå en stribefundament af beton, kantforstærket centrumarmeret plade.

Formål:
Lægge klinkegulv i køkken. Flydespartel ca. 15mm (25kg/m2), fix/fugemasse mm. samt sten giver ca. 53 kg/m2. Dertil kommer så køkken.
 
Senest redigeret:

Bedste svar

Problemet er, at Siporexfabrikken ikke eksisterer længere, og det er svært at få fat i relevant teknisk dokumentation. Min egen erfaring med letbeton er begrænset og ligger desuden ret langt tilbage i tiden, så jeg har glemt meget. Med udgangspunkt i dine oplysninger kan man dog føre en principiel diskussion. Hvis vi går ud fra, at bjælkelagselementerne kan klare en udbredt last på 230 kg/m2 (hvilket jeg ikke er helt sikker på), kan vi trække 200 kg/m2 fra i form af såkaldt nyttig last, dvs. al indretning og alle mennesker, hvilket er normen for en normal bolig. Så er der 30 kg/m2 tilbage i disponibel belastning, samtidig med at du ønsker at øge egenvægten med 53 kg/m2. Resultatet bliver et minus på 23 kg/m2. Er det nødvendigt at forstærke bjælkelaget af denne grund? Nej, en ti procents afvigelse bør ikke betyde noget. Men du kan stadig sørge for, at køkkenindretningen bliver lidt lettere. Undgå spånplader i stammerne og granitplader til eksempel.

Du kan ikke forstærke et bjælkelag ovenfra, det skal i så fald ske med f.eks. en bjælke på undersiden.
 
  • Synes
magnuss
  • Laddar…
Hej!
Tak for svar! Jeg har studeret spørgsmålet og forstået, hvordan det hænger sammen, så jeg tænkte at forsøge at dele med mig, hvis andre støder på det samme problem.

I 1970-80'erne blev et etagedæk i en villa beregnet til at have en nyttelast (dvs. det du gør i lokalet) på 150kg/m2. Dertil blev der lagt 50kg/m2 for skillevægge (monteret ovenpå bjælkelaget) samt 30kg/m2 for gulvmateriale. Dette giver en total mærkelast på 230kg/m2, hvilket omtrent svarer til 2,3kN/m2 (således mærkningen BE230). BE400, som var næste niveau af elementer (kan modstå en mærkelast på 400kg/m2), blev brugt for eksempel i badeværelser samt på punkter, hvor store punktlaster kunne blive aktuelle.

I 2017 gælder det i dag, at nyttelasten er sat til 200kg/m2 samt væg til 50kg/m2 og gulv til 30kg/m2, hvilket giver totalt 280 kg eller ca. 2,8 kN/m2, hvorfor normal bjælkelag i letbeton i dag mærkes som 2,8.

Så i mit tilfælde, hvor jeg ikke har nogen skillevægge, bliver resultatet i stedet 230kg/m2 minus ca. 55kg/m2 >> ca. 175 kg/m2 tilbage til nyttelast. Jeg har konkluderet præcis som dig, at jeg ikke behøver at forstærke bjælkelaget, men vil undgå at flydespartle lige under køkkenøen (da med netop spånstomme og stenskive (om end let)).

Det er anbefalelsesværdigt for dem, der ønsker det, at finde letbetonhåndbogen fra 1993. Der findes en PDF på nettet vedrørende netop bjælkelag. Lige netop grænsen for bjælkelaget forstår jeg ligger på 1,3 gange bæreevnen, dvs. 300kg/m2.

Håber nogen andre har nytte af informationen, og tak justusandersson for at du validerer det, jeg har forstået.
 
  • Synes
Tomasmexitegel og 2 andre
  • Laddar…
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.