...eller er jeg helt ude og cykle. Fik for mig at effekten (dvs. mere rum på plan 2) ville blive den samme... Så på et eller andet billede nu, at tagets vinkel ikke er "indre vinkel", men "ydre vinkel" og da ville 45 grader blive spidsere end fx 38 grader. Er lidt forvirret...
.
Stiller om mit spørgsmål. Hvis man vil gøre overplanet i en 1,5-plans villa større og mere rummeligt, hvilke alternativer findes der da, og hvad adskiller de forskellige alternativer fra hinanden? Tror
.Stiller om mit spørgsmål. Hvis man vil gøre overplanet i en 1,5-plans villa større og mere rummeligt, hvilke alternativer findes der da, og hvad adskiller de forskellige alternativer fra hinanden? Tror
45gr taghældning er vel lidt i svedigste laget?
Vi tænkte have det på vores tilbygning først - da det var det eneste sompassede - men da det eksisterende hus har 34gr hældning så blev det tji på det hos kommunen...
Så vi smækker op 2plan med 34gr hældningi stedet =)
Vi tænkte have det på vores tilbygning først - da det var det eneste sompassede - men da det eksisterende hus har 34gr hældning så blev det tji på det hos kommunen...
Så vi smækker op 2plan med 34gr hældningi stedet =)
Vi har et Myresjöhus Kornett, som vi har ændret tagvinklen fra 45 til 38 grader. For at bevare samme volumen har vi forhøjede vægkommuner. For vores vedkommende var det kommunen, der krævede, at vi maksimalt måtte have 38 grader. Men jeg synes, huset blev pænere, og ikke lige så kirk-lignende.
/ Erik
/ Erik
Troede, jeg var begyndt at forstå, men nu er jeg forvirret igen.egl sagde:
Hvilket tag er "fladest", 38 grader eller 45 grader. Hvordan får man maksimal volumen indendørs, forhøjet vægvenlev + 38 grader eller forhøjet vægvenlev + 45 grader?
En forskel af meget praktisk karakter er, at forhøjet vægkarnap regnes som toplanshus (medmindre det drejer sig om ca. 1-3 dm forhøjet vægkarnap).Micke2 sagde:
Så hvis lokalplanen foreskriver 1-planshus med indrettet loft, går de fleste huse med vægkarnap nok bort.
I og med mansardtag har vi dækket de tre mest almindelige måder at få mere plads på overetagen.
Du var lidt forvirret over det her med tagvinkel. Den vinkel, der angives, er den mellem taget og et tænkt horisontalplan over det. Forestil dig, at du ser på huset fra gavlen. Så trækker du en linje fra kippen horisontalt ud til den ene side og måler vinklen mellem den og taget. Jo større vinkel der er, desto stejlere hælder taget.
Over til rummet. Alle disse måder at øge rummet går ud på at flytte skæringspunktet mellem skråtaget og overetagens loft ud mod langsiden, så man indvendigt får et bredere område med horisontalt loft og mindre skråtag.
Forestil dig et almindeligt 1 1/2-plans hus med 38 graders tagvinkel, og at du stadig ser på det fra gavlen. Fordi vinklen er relativt lav, kommer skæringspunktet mellem tag og loft ganske langt ind. Det bliver "meget skråtag."
Hvis man så øger tagvinklen til 45, stiger taget stejlere fra tagfoden og skærer loftet længere ud. Loftsrummet bliver bredere, og der bliver mindre skråtag.
Brudt tag, mansardtag, tager det et hak videre ved at gøre den nederste del af taget meget stejl, sædvanligvis omkring 60 grader (vores har fx 59). Skæringspunktet kommer endnu længere ud, altså endnu mere plads og endnu mindre skråtag. For ikke at få en latterligt høj kip gør man en mindre hældning på den øvre del af taget, men det mangler betydning for det indre rum, fordi "bruddet" sædvanligvis er over niveauet for overetagens loft.
Forhøjet vægliv er en lidt anderledes måde at opnå det samme. I stedet for at øge tagvinklen flytter man her skæringspunktet ved at hæve det punkt, hvor skråtaget starter fra, dvs. tagfoden.
Jeg synes, at det er svært at sige generelt, hvad der er "bedst" af mansardtag og forhøjet vægliv. Det sidstnævnte giver (tror jeg? har ikke regnet på det) ofte en anelse mere plads, men det afhænger af, hvor meget væglivet er hævet.
Forhøjet vægliv har jo den fordel, at hvis hævningen er tilstrækkeligt stor, kan man få lave vinduer ind på overetagens langside, som giver lidt sidelys til værelserne der. Men så kan man, som sagt, omvendt få problemer, hvis lokalplanen forbyder 2-plan.
Så er der jo stor forskel udseendemæssigt. Selv kan jeg lide begge og har en særlig gammel forkærlighed for mansardtag, men det afhænger af, hvad man er ude efter. Mansard ser nok i de flestes øjne lidt "gammeldags" og "landligt" ud (paradoksalt nok, for egentlig var forhøjet vægliv mere almindeligt i bondehuse i 1800-tallet). Mansard bliver også relativt "meget tag" og giver et lidt tungt indtryk, som mæglere kan lide at kalde "herregårdsagtigt". På mindre huse mener jeg ligefrem, at det kan blive lidt FOR tungt, i hvert fald hvis det kombineres med store gavludspring og bred tagfod og især hvis man har beton-tagsten. Mansardtag ser bedst ud med rigtige tegl eller falsede plader, synes jeg.
Taget på hus med forhøjet vægliv bliver jo ikke præget udseendemæssigt på samme måde. Derimod synes jeg, at det kan se lidt uproportioneret ud, blive lidt for "meget væg" over vinduerne (dem på stueetagen altså), hvis man ikke letter det med sådanne lave vinduer, som jeg nævnte.
Du var lidt forvirret over det her med tagvinkel. Den vinkel, der angives, er den mellem taget og et tænkt horisontalplan over det. Forestil dig, at du ser på huset fra gavlen. Så trækker du en linje fra kippen horisontalt ud til den ene side og måler vinklen mellem den og taget. Jo større vinkel der er, desto stejlere hælder taget.
Over til rummet. Alle disse måder at øge rummet går ud på at flytte skæringspunktet mellem skråtaget og overetagens loft ud mod langsiden, så man indvendigt får et bredere område med horisontalt loft og mindre skråtag.
Forestil dig et almindeligt 1 1/2-plans hus med 38 graders tagvinkel, og at du stadig ser på det fra gavlen. Fordi vinklen er relativt lav, kommer skæringspunktet mellem tag og loft ganske langt ind. Det bliver "meget skråtag."
Hvis man så øger tagvinklen til 45, stiger taget stejlere fra tagfoden og skærer loftet længere ud. Loftsrummet bliver bredere, og der bliver mindre skråtag.
Brudt tag, mansardtag, tager det et hak videre ved at gøre den nederste del af taget meget stejl, sædvanligvis omkring 60 grader (vores har fx 59). Skæringspunktet kommer endnu længere ud, altså endnu mere plads og endnu mindre skråtag. For ikke at få en latterligt høj kip gør man en mindre hældning på den øvre del af taget, men det mangler betydning for det indre rum, fordi "bruddet" sædvanligvis er over niveauet for overetagens loft.
Forhøjet vægliv er en lidt anderledes måde at opnå det samme. I stedet for at øge tagvinklen flytter man her skæringspunktet ved at hæve det punkt, hvor skråtaget starter fra, dvs. tagfoden.
Jeg synes, at det er svært at sige generelt, hvad der er "bedst" af mansardtag og forhøjet vægliv. Det sidstnævnte giver (tror jeg? har ikke regnet på det) ofte en anelse mere plads, men det afhænger af, hvor meget væglivet er hævet.
Forhøjet vægliv har jo den fordel, at hvis hævningen er tilstrækkeligt stor, kan man få lave vinduer ind på overetagens langside, som giver lidt sidelys til værelserne der. Men så kan man, som sagt, omvendt få problemer, hvis lokalplanen forbyder 2-plan.
Så er der jo stor forskel udseendemæssigt. Selv kan jeg lide begge og har en særlig gammel forkærlighed for mansardtag, men det afhænger af, hvad man er ude efter. Mansard ser nok i de flestes øjne lidt "gammeldags" og "landligt" ud (paradoksalt nok, for egentlig var forhøjet vægliv mere almindeligt i bondehuse i 1800-tallet). Mansard bliver også relativt "meget tag" og giver et lidt tungt indtryk, som mæglere kan lide at kalde "herregårdsagtigt". På mindre huse mener jeg ligefrem, at det kan blive lidt FOR tungt, i hvert fald hvis det kombineres med store gavludspring og bred tagfod og især hvis man har beton-tagsten. Mansardtag ser bedst ud med rigtige tegl eller falsede plader, synes jeg.
Taget på hus med forhøjet vægliv bliver jo ikke præget udseendemæssigt på samme måde. Derimod synes jeg, at det kan se lidt uproportioneret ud, blive lidt for "meget væg" over vinduerne (dem på stueetagen altså), hvis man ikke letter det med sådanne lave vinduer, som jeg nævnte.
Det var vel alligevel en lidt vildledende formulering?Mäster sagde:
Jo højere vægkrop, desto mere praktisk, i og med at det går at møblere mod væggen – det er sandt.
Men:
Jo STEJLERE tag, desto mere praktisk, i og med at det går at møblere længere ud mod væggen end med et fladere tag (alt andet lige, dvs uanset vægkroppens højde).
At så et forhøjet vægkrop kan kombineres med et fladere tag uden skade for pladsen er en anden sag; det er en fordel ved det forhøjede vægkrop, ikke ved det fladere tag ("fladere", burde man vel egentlig sige).
Det behøver det ikke at gøre. Her i Stockholmsområdet findes der ret mange sådanne små villaer i form af egne hjem fra trediverne med forhøjet vægkrop i bl.a. Älvsjö, Tallkrogen og Norra Ängby. Bl.a. har forumanvenderen og moderator Pinebar sådan et.Micke2 sagde:
Jeg synes, at disse huse kan se lidt sjove ud, lidt "kasseformede" med langvægge, der er næsten lige så høje som lange - ikke egentlig, men man får det indtryk. Men de har deres charme, sammen med de sparsomme snedkerier, der hører til disse huses stil, bliver det som en slags folkefunkis. Det er noget, som jeg tror, man kunne spinne videre på i en lille men mere moderne villa med forhøjet vægkrop, gøre det til en slags funkis af en anden slags end de almindelige nyfunkisvillaer.
Forresten, apropos mansardtag glemte jeg i forrige indlæg at nævne en ting, som ikke bør forties her i gør-det-selv-folkets højborg på nettet: Mansardtag med sin stejle nederdel kan være lidt besværlige for GDS'ere, især hvis man har højdeskræk. Man må lære sig tricket at banke op tegl her og der og stå og balancere på bærende lægter.