"Slukningsarbejdet blev kompliceret, fordi huset var bygget med celleplast, en isolering som er blevet stadig mere almindelig i de senere år og som er meget brandfarlig."
https://www.tv4.se/artikel/2UE551X3dF9hdZUMwDLhWl/storbrand-i-flerfamiljshus-risk-att-taket-rasar
Flere og flere vælger at isolere over jorden med celleplast og fx sprøjtet PIR/PUR for at spare nogle cm ekstra gulvareal eller lofthøjde. Vil det føre til problemer for redningstjenesten i fremtiden?
https://www.tv4.se/artikel/2UE551X3dF9hdZUMwDLhWl/storbrand-i-flerfamiljshus-risk-att-taket-rasar
Flere og flere vælger at isolere over jorden med celleplast og fx sprøjtet PIR/PUR for at spare nogle cm ekstra gulvareal eller lofthøjde. Vil det føre til problemer for redningstjenesten i fremtiden?
Cellplastens tilstedeværelse har vel været diskuteret i forskellige omgange.
Der findes en tråd med et hus, der står i lys lue, før det er færdigbygget. Og en tråd om et medlem, der var nødt til at lave sin facade om, fordi mange trak sig, da det var en enstegsforseglet facade med cellplastisolering.
God isoleringsevne, men brandsikkerheden er et stort spørgsmål. Tårnet i London, der brændte med alle de døde, havde ekstra isolering. Cellplast med plade på. Nu laver man mange af de huse om i Storbritannien.
Der findes en tråd med et hus, der står i lys lue, før det er færdigbygget. Og en tråd om et medlem, der var nødt til at lave sin facade om, fordi mange trak sig, da det var en enstegsforseglet facade med cellplastisolering.
God isoleringsevne, men brandsikkerheden er et stort spørgsmål. Tårnet i London, der brændte med alle de døde, havde ekstra isolering. Cellplast med plade på. Nu laver man mange af de huse om i Storbritannien.
Ja, det blev undersøgt i flere lande efter Greenfell Tower, men jeg har ikke hørt, at der er kommet nogen nye regler?
Cellplast i fast og sprøjtet form er jo billigt og nemt at arbejde med, så jeg gætter på, at byggelobbyen forsinker eventuelle restriktive regler?
Cellplast i fast og sprøjtet form er jo billigt og nemt at arbejde med, så jeg gætter på, at byggelobbyen forsinker eventuelle restriktive regler?
Præcis der er det hele.useless sagde:
Ejendomsejerne vil ikke bygge om. Andelsboligforeningerne vil ikke tage det op, for så køber ingen lejligheden. Og byggebranchen vil bygge billigst muligt.
Den store majoritet huse bygget efter 2000 i Sverige har jo plastskidt i facaden.
Det er muligt at bygge brandsikkert med celleplast. Typ isoleringsblokke med leca. Som ikke tilslutter til brændbart materiale.
Dog ville jeg virkelig undgå at kombinere fx træ og celleplast i kombination.
Har I noget eksempel på en EI60/120 væg med celleplast?
Dog ville jeg virkelig undgå at kombinere fx træ og celleplast i kombination.
Har I noget eksempel på en EI60/120 væg med celleplast?
Ikke celleplast, men der findes skum, som ikke brænder, og som man laver brandadskillende vægge af på industrier, lagre mm. Det er 0,6 mm plade på hver side og skum imellem.fgo sagde:
Jeg monterer EI120 døre i sådanne vægge, så også selve væggene bør jo holde den klasse.
Sandwichelement?Isakare sagde:
PIR er næsten ubrændbart og hverken smelter eller reagerer, så det er ret ufarligt i modsætning til andre typer. Pir er så sværantændeligt, at du kan brænde på det med gasbrænder uden at det begynder at brænde, det sværter og krymper lidt, men hvis der ikke er noget andet brændstof i nærheden med meget energi, sker der absolut intet farligt.
Eps er jo en helt anden sag, selvom det indeholder hæmmere, en løs plade er faktisk ret svær at få til at brænde op, men sammen med træ eller andet brændbart bliver det livsfarligt.
Kan tilføje at mange/nogle/visse forsikringsselskaber arbejder aktivt imod celleplast og gør det umuligt at bygge med det for deres kunder, men det er nok desværre svært at få ind i boligbyggeri.
Senest redigeret:
Ved ikke det rigtige navn, "panelvæg" plejer det at stå i vores byggetegninger. Alt inden for industri/lager bygges med det i dag. Nogen sandwich er det jo egentlig ikke, bare skum og plade, panelerne er fer og not, bliver lidt som at bygge Lego.Rickard. sagde:
Der er lidt plade indfoldet der panelerne er fer og not. Men når vi skal sætte en dør op er det normalt bare et opstået hul i væggen med åbent skum. Karmene er foderbilledende fra 2 sider, så de dækker det opståede, og vi isolerer med stenuld hvis det er en brandadskillende væg, fuger karmfoder/væg med brandfuge.
Cellpladerne EPS og XPS er polystyrenplaster. PIR og PUR er polyuretan. De førstnævnte er mere brandfarlige. Et spørgsmål er, om det brændende byggemateriale (f.eks. træ), hvis varme smelter plasten, så plasten selv kan brænde og antænde igen. EPS kan det, PIR ikke, i princippet. En ikke så tør og kølig teknisk beskrivelse af polystyren (PE) er, at det er en af delene i Napalm-B sammen med benzin. Så svaret om flamingo kan være en del af en brandbombe. Ja, men der kræves et kraftigt varmeudviklende tændmiddel, type termit. Heldigvis sælger byggebranchen ikke sådanne.
Senest redigeret:
Jeg har kigget på en del forelæsninger om cellplast pga. jeg arbejder i brandslukningsbranchen. Der er flere interessante svenske på YouTube. Uden at være ekspert på området tror jeg, at risiciene er underdrevet.
Generelt antager man, at brande starter inde i lejlighederne, når man designer brandsikring. Hvilket bl.a. betyder, at en brændende bil mod facaden er uden for beregningerne. Hvor længe holder to centimeter puds imod energien fra en bilbrand? Når EPS bliver opvarmet, bliver det flydende, hvilket betyder, at du vil få en pølbrand mod og i facaden.
Der er også problemet med byggefejl og dårlige gennemføringer. Eldåser, ventilation, afløb m.m.
Jeg har også kigget lidt på flerfamiliehuse med træstammer, som stiger enormt meget nu.
I visse tilfælde løser man brandsikringen med boligsprinkler. 60-80 liter/minut. 10 minutters fremkørselstid for redningstjenesten. Mindst yderligere 10 minutter, før de slukker for sprinkleren. Det kan sikkert tage 30 minutter. 2000-4000 liter vand i trækonstruktion. Det bliver en betragtelig skimmelrensning.
Jeg er ikke negativ over for nye byggemetoder. Men hvis jeg skulle købe en ejerlejlighed, ville det være i et betonhus.
Generelt antager man, at brande starter inde i lejlighederne, når man designer brandsikring. Hvilket bl.a. betyder, at en brændende bil mod facaden er uden for beregningerne. Hvor længe holder to centimeter puds imod energien fra en bilbrand? Når EPS bliver opvarmet, bliver det flydende, hvilket betyder, at du vil få en pølbrand mod og i facaden.
Der er også problemet med byggefejl og dårlige gennemføringer. Eldåser, ventilation, afløb m.m.
Jeg har også kigget lidt på flerfamiliehuse med træstammer, som stiger enormt meget nu.
I visse tilfælde løser man brandsikringen med boligsprinkler. 60-80 liter/minut. 10 minutters fremkørselstid for redningstjenesten. Mindst yderligere 10 minutter, før de slukker for sprinkleren. Det kan sikkert tage 30 minutter. 2000-4000 liter vand i trækonstruktion. Det bliver en betragtelig skimmelrensning.
Jeg er ikke negativ over for nye byggemetoder. Men hvis jeg skulle købe en ejerlejlighed, ville det være i et betonhus.
