Sådan har jeg hørt, at det er gået til gennem årene.
Fra begyndelsen havde man ingen overfladebehandling overhovedet på facaden. Det var simpelthen for dyrt, eller ikke engang tilgængeligt.
Træet gråner efter et stykke tid og klarer rimelig mange sæsoner uden...
Da så malermaterialerne kom, begyndte man at male husene, primært for at vise, at man havde råd...
Altså blev udhuse, torp, etc. ikke malet.
Jeg siger ikke, at man ikke skal male, men vil blot vække en tanke.
Når man skal male med slamfarve, bør facaden stå umalet en sæson eller to. Dette er vigtigere, jo mere finsavet træ man har.
Årsagen er, at træet skal ruge sig op og give farven noget at fæstne i. De, der har forsøgt at male lasur eller slamfarve på nyt, høvlet træ, forstår nok, hvad jeg mener...
Järnvitriol anses for at være slamfarve. Vi fik "vide" af en farvehandler, at den snarere betragtes som kosmetik end som egentlig træbeskyttelse. Sammenlignet med rødfarve mangler nogle kemiske bestanddele, som påstås at beskytte...
Vi har malet med en Alcrolasur, der hed 206 Sølvgrå.
Den er desværre udgået, men vi syntes, det var et alternativ til järnvitriolen.
Farven er svær at udtale sig om, det siges at afhænge af træets egne egenskaber. Og järnvitriol er mere eller mindre grønlig.
Jeg er ikke modstander af järnvitriol, tværtimod!!
Maler sandsynligvis bådehuset med det efterhånden.
Men jeg ville fortælle, hvad vi har fået at vide.
Vedligeholdelsen er enkel. Børst af, slam på.
Præcis som rødfarve.
Og periodicitet...
Som man føler for det.
Måske 5-15 år, afhængig af hvilken verdensretning det er?
Fra begyndelsen havde man ingen overfladebehandling overhovedet på facaden. Det var simpelthen for dyrt, eller ikke engang tilgængeligt.
Træet gråner efter et stykke tid og klarer rimelig mange sæsoner uden...
Da så malermaterialerne kom, begyndte man at male husene, primært for at vise, at man havde råd...
Altså blev udhuse, torp, etc. ikke malet.
Jeg siger ikke, at man ikke skal male, men vil blot vække en tanke.
Når man skal male med slamfarve, bør facaden stå umalet en sæson eller to. Dette er vigtigere, jo mere finsavet træ man har.
Årsagen er, at træet skal ruge sig op og give farven noget at fæstne i. De, der har forsøgt at male lasur eller slamfarve på nyt, høvlet træ, forstår nok, hvad jeg mener...
Järnvitriol anses for at være slamfarve. Vi fik "vide" af en farvehandler, at den snarere betragtes som kosmetik end som egentlig træbeskyttelse. Sammenlignet med rødfarve mangler nogle kemiske bestanddele, som påstås at beskytte...
Vi har malet med en Alcrolasur, der hed 206 Sølvgrå.
Den er desværre udgået, men vi syntes, det var et alternativ til järnvitriolen.
Farven er svær at udtale sig om, det siges at afhænge af træets egne egenskaber. Og järnvitriol er mere eller mindre grønlig.
Jeg er ikke modstander af järnvitriol, tværtimod!!
Maler sandsynligvis bådehuset med det efterhånden.
Men jeg ville fortælle, hvad vi har fået at vide.
Vedligeholdelsen er enkel. Børst af, slam på.
Præcis som rødfarve.
Og periodicitet...
Som man føler for det.
Måske 5-15 år, afhængig af hvilken verdensretning det er?
Al farve, der indeholder pigment, giver beskyttelse mod solens UV-stråling. Det er den primære årsag til, at man bør male vægge (udover æstetiske grunde). Har man viske af rigtig god kvalitet (tætvokset), så holder det længere, uanset om det er malet eller ej. Men dårligere træ holder ikke i mange år mod syd, hvis det ikke er malet med en slags pigment. Udover dækkende farver (latex eller oliemaling), lasurer eller slamfarver, kan man jo male med tjære.
http://www.lansmuseum.a.se/byggnadsvard/byggfarg.cfm?in_idnr=47
http://www.lansmuseum.a.se/byggnadsvard/byggfarg.cfm?in_idnr=47
Slamfarver f.eks. rødfarve og jernvitriol indeholder gift som gør, at svampe ikke trives lige så godt på en malet som en umalet overflade. Hvis facaden får lov til at tørre ordentligt mellem regnene, spiller det ingen rolle, men hvis det er fugtigere med stillestående luft, er det vigtigere.
Ceder er et godt materiale med en stærk naturlig rådbeskyttelse. Jeg har været involveret i et gymnastikhalsprojekt, hvor facaden delvist blev klædt med ceder - dyrt, dyrt, men flot og godt. Spørgsmålet er, hvordan det passer på en villa, da det har en lidt speciel farve.
Lærk tror jeg ikke så meget på. Ifølge undersøgelser er lærk kun en smule bedre end f.eks. fyrretræ set fra et rådnebeskyttelsesperspektiv, da lærken har en større andel kerneved. Fyrkernen er lige så holdbar, men splintvedet er dårligere.
Mange i denne tråd taler om, at de vil have fyrrefacader, hvilket jeg synes er mærkeligt, men I ved måske noget, jeg ikke ved :
Hvad jeg ved er, at gran bruges til 99% af udvendige paneler, da dens porer ikke lukker vand ind som fyrretræets. Bl.a. derfor trykimprægnerer man ikke gran, da imprægneringsvæsken ikke trænger ind.
Lærk tror jeg ikke så meget på. Ifølge undersøgelser er lærk kun en smule bedre end f.eks. fyrretræ set fra et rådnebeskyttelsesperspektiv, da lærken har en større andel kerneved. Fyrkernen er lige så holdbar, men splintvedet er dårligere.
Mange i denne tråd taler om, at de vil have fyrrefacader, hvilket jeg synes er mærkeligt, men I ved måske noget, jeg ikke ved :
Hvad jeg ved er, at gran bruges til 99% af udvendige paneler, da dens porer ikke lukker vand ind som fyrretræets. Bl.a. derfor trykimprægnerer man ikke gran, da imprægneringsvæsken ikke trænger ind.Thermowood er, som den ovenstående taler nævner, tørret i ovn og har på denne måde (spørg mig ikke hvordan) fået en rådhedsbeskyttelse, der er sammenlignelig med trykimprægneret tømmer samt en bedre formstabilitet end almindelige utrænede brædder. Erfaringen jeg har med Thermowood er, at tømmeret var grimt (tror det laves af fyr) med utrolig mange knaster. Hvis man dækker med maling, gør det måske ikke så meget, men knaster har jo en tendens til at misfarve malingen.
Under alle omstændigheder, hvis man er interesseret i Thermowood og Ceder, synes jeg, man skal ringe til Finnforest (ligger i Malmø), da de sælger disse produkter. Som sædvanlig bør man ikke glemme, at de måske ikke er fuldstændig upartiske, når man diskuterer deres produkter.
Under alle omstændigheder, hvis man er interesseret i Thermowood og Ceder, synes jeg, man skal ringe til Finnforest (ligger i Malmø), da de sælger disse produkter. Som sædvanlig bør man ikke glemme, at de måske ikke er fuldstændig upartiske, når man diskuterer deres produkter.
Om varmebehandlet træ har nogen øget rådresistens eller ej er i øjeblikket usikkert, det var en markedsføringsgrej som finnerne senere har trukket tilbage. Under alle omstændigheder kan man ikke sammenligne beskyttelsen med trykimprægnering. Derimod har det højere formstabilitet, ser brunt ud og lugter gammelt sauna ;D