Så to varianter af de W-formede stykker i en fagverkstagstol. I den ene har man sømmet brædder PÅ tagstolarmene. I den anden variant har man regler MELLEM armene. Begge varianter giver i sidste ende W-formen. Men hvad kan forskellen være mellem dem? Letter, hurtigere og billigere med brædvarianten? Stærkere med mellemstykker?
Der er ingen anden forskel mellem dem end at den W-fackværker, der har 'mellemliggende' regler i V'erne, er beregnet til fabriksfremstilling med påtrykte spikplader over knudepunkterne. W-fackværker med to udenpåliggende brædder fra nock til underramme er beregnet til at blive bygget på stedet. Der er ikke spikplade over knudepunkterne at anbefale.
Tak for det! Jeg tænkte på en ting mere: Skal underarmen og overarmene i en tagstol have samme dimension? Kan jeg have 45x190 til underarmen og 50x150 som overarmene?
Det er hverken skal eller skal ikke. De forskellige dele i tagkonstruktionen er dimensioneret efter, hvilken belastning de udsættes for. Nogle gange bliver det samme dimension, andre gange bliver det forskellige.
Tusind tak for svarene!
Jeg ville nok have vendt det, da højbenene er udsat for bøjende moment som følge af egenvægt, sne- og vindlaster, mens underrammen (ikke underarmen, den sidder mellem albuen og håndleddet) er udsat for næsten udelukkende trækkraft (dimensioneres for egenvægt + vægten af et undertag samt isolering, som ikke giver noget stort bøjende moment og desuden holdes oppe af knudepunkterne p.b.s. hvor V'erne mødes hvilket giver lille spændvidde).sommarbygge sagde:
Du kan se en W-fagværker statisk på følgende måde:
Højbenene (de som tagbelægning ligger på) udsættes for vægten af tagbelægning og sne m.m. De er understøttet i tagfod og kip. I kip mødes de og udøver modsat trykkraft på hinanden. Det medfører, at understøttelserne i tagfoden vil skubbe udad, omtrent som et korthus.
Underrammen trækker tagfoden sammen.
Den korte stræber, der går op og møder højbenet, er udsat for trykkraft, da den 'skubber op' højbenet. Samme trykkraft findes i bunden, hvor den møder underrammen.
For at hindre at den trykkraft belaster underrammen, har man trukket en skråstræber fra mødestedet med underrammen og op til kip. Den stræber er udsat for trækkraft, som igen belaster kippen, hvilket medfører, at højbenene vil skubbe endnu mere udad, hvilket underrammen også modstår.
En W-fagværker er altså et fremragende eksempel på en konstruktion, der så at sige løfter sig selv i kraven.
Klik her for at svare