Jeg har grublet lidt videre... Hvis den nuværende bjælke optager kraften x N i horisontal retning og erstattes med en bjælke som har en hældning på 20 grader, så burde den resulterende kraft i denne bjælke være
x/cos(20)= 1.06x, altså 6% højere
Med tanke på dimensionen af den eksisterende bjælke, så vil fastgørelsen nok være det svage punkt, og alt jeg behøver at gøre er at:
1. Skabe en fastgørelse der er 6% stærkere end den eksisterende. Dette bør ikke være noget problem, da jeg desuden tilføjer flere.
2. Undgå at få problemer med, at spærerne trækkes fra hinanden af de horisontale kræfter. Dette er nok ikke så sandsynligt, da jeg laver et 'A' med sømplader osv osv
Vertikale kræfter, som jeg troede var det største problem, synes ingen at reagere så meget på?
Man må nok huske flere ting her, og i bjælkehuse så samarbejder jo alting. De liggende stokke, du har, er sandsynligvis tænkt til at holde ydervæggene sammen som primær funktion. Så har man brugt dem som underlag i en tagstolskonstruktion. At fjerne stokkene handler altså om lidt mere end blot at bære taget.
Nu faldt der en mønt ned. Kraften på ydervæggen opstår på grund af, at spærerne bøjer sig og trykker på ydervæggen, gætter jeg på? Så hvis jeg har uendeligt stærke spær og 90 graders vægge, får jeg 0 netokraft på ydervæggene. I praksis har jeg selvfølgelig ikke 90 graders vægge, men netokraften bør vel stadig være minimal, så længe spærerne ikke bøjer.
Når de derimod bøjer, trykker de betydeligt på den øverste bjælke
men af ovenstående indlæg lyder det ikke som om, at nogen påpeger netop dette fænomen, men at væggene skal holde sammen, når man har et 4,5 m åbent rum ....hmmm Kan nogen forklare dette?
Ja men du har ingen tagstol i den betydning, selvom man af en kombination af skråstænger nu kan sige, at man har en.
Man rejser ydervægge. Man lægger dernæst stammer, der holder væggene sammen. Derefter stolper og kip, så skråstænger der bærer taget og samlet har man da en konstruktion som bærer tag og holder væggene sammen.
Vil du så fjerne stammerne, der holder væggene sammen helt og holdent. (jeg forstår det næsten som, at der ikke bliver nogen sådan tilbage) ja, da bør man virkelig tænke over, hvad man gør.
Jeg vil fjerne en bjælke. Derefter sidder der en masse små "bjælker" som indetaket var spikret i, som selvfølgelig bidrog til at holde tingene sammen, men mine nye spær vil jo bidrage; de vil desuden sidde tættere og være bedre fastgjort end disse, hvor nogle løsner sig bare ved at jeg brød sponten i taget ned, for de sad ikke særligt fast.
Kan nogen give et hint om hvilke kræfter vi taler om for at holde væggene sammen, og hvor kilden til disse forskellige kræfter er?
Ok, kigger jeg på en af de tegninger (jeg har misset), så tror jeg ikke, at det er noget større problem at gøre som du vil, HVIS du sørger for, at det tømmer, som i så fald bliver i rummets ydervægge, virkelig løber fra væg til væg. Den ved skorstenstokken skal jo også gå ubrudt mellem vægge, så de virkelig holdes sammen. Måske endda forstærke op med noget, så de virkelig sidder fast i væggene.
Til sagen hører jo, at den gamle byggemetode ofte indebærer, at lasten går skråt med taget og på den måde presser væggene udad. En moderne byggemetode med tagspær indebærer jo, at tagspærret bærer tagets vægt, og hele vægten hviler så på væggene, og kraften går lige ned i væggen, og de presses ikke udad på samme måde.
Ja, væggene vil blive holdt sammen med A-spær, som vil sidde godt forankrede i begge ydervægge i hele det åbne rum. Jeg vil desuden beholde den næste store monsterbjælke, der går på tværs af huset ved murstokken.
Revet frem ydervæggen som jeg beskrev tidligere, en liggende solid stock ovenpå stubberne med stående tømmer. Denne stock binds sammen med den anden ydervæg på hver sin side af rummet, hvis jeg klipper midtstocken.
Og hvorfor holder ikke A-stolper med 18 graders hældning sammen ydervæggene?? Skal væggene falde udad så må jo A-stolperne trækkes fra hinanden
Jeg ville gerne have set hytten i virkeligheden, men nu bor jeg jo ret langt fra Lindome. Gamle huse er sjældent så systematisk byggede som moderne, så der er altid en usikkerhed, når man løser problemer via fotos og tegninger.
En tagkonstruktion, der hviler på ydervæggene og en mønsbalk, behøver ingen hanebjælke for at forhindre, at ydervæggene presses ud. Derimod kan der være andre grunde til, at en hanebjælke er passende. Det kan desuden ske, at dine ydervægge har brug for afstivning på en anden måde. Kombinationen af liggende og stående tømmer er ikke idiotsikker.
Jeg har lavet to principløsninger, som jeg har regnet på. I det første eksempel beholder jeg nuværende mønsbalk og åse. Jeg erstatter de eksisterende "tagstolsdele" med hver sin kraftige tagbjælke midt på den pågældende del af huset. Disse tagbjælker hviler på ydervæggene og midtervæggen og bærer åsene. I mit eksempel kræves limtræ i dimensionen 56x225 mm for disse bjælker. Se følgende billede.
I det andet eksempel erstatter jeg alt eksisterende tagstolstræ undtagen facadebrædderne med tre længdegående limtræsbjælker. En mønsbalk og to åse. Disse bjælker forudsættes at være oplagte på tømmerstammen eller via limtræssøjler. Dimensionen på disse er 90x270 mm.
56x225 kan erstattes af 115x180. 90x270 kan erstattes af 165x225. Det er lidt groft beregnet, da jeg ikke har adgang til de præcise mål, men det giver alligevel en vejledning.
En vertikal last, der påvirker en regel med 20 graders hældning påvirker reglen i dens tverretning med en last, som kan reduceres med faktoren cos 20 °, dvs 0,94.
Takker for dette, præcis sådan nogle eksempler giver en god følelse. Kan vel tilføjes, at det er en villa og overetagen, vi taler om, men det er vel af mindre betydning.
I dit første tilfælde har du altså kun en limtræsspær på midten af rummet, hvis jeg gør præcis det samme, men med almindelig regelværk cc60, bør jeg vel komme ned i dimension betydeligt? Jeg har ingen grund til at fjerne den eksisterende tagstol, da det hele alligevel skal isoleres og bygges ind.
Som justus nævner, er ydervæggene, med både liggende og stående tømmer, ikke rigtig hundrede. Jeg bor selv i et gammelt plockepinn, hvor jeg forstærkede lignende vægge med nye reglar, som jeg satte fast i både gulv og loftsbjælkelag. Reglarne holder tilbage eventuel "vobblen" sammen med bjælkelagene.
Dine ydervægge ville jeg heller ikke tro er lige uden at de hælder? Denne hældning vil give anledning til en horisontal last=hældning*vertikal last på væg. Disse er ofte små og kan normalt tages hånd om i råsponten. Nu har du ingen "rigtig" råspont, og jeg ved ikke rigtig, hvor gode disse er til at tage hånd om lasterne. Kunne du måle, hvor meget væggen hælder, så justus med flere kan få en idé om lasterne?
Har moret mig med at regne selv også. Ikke nogen maskiningeniør, men godt bekendt med FEM og også godt indforstået med, at randbetingelserne til problemet har sine mangler..., "support" osv osv... burde stadig give lidt synes jeg
dobbelt 145 bjælker som har ideal kontakt (145er for at hver cm af disse sænker loftshøjden og begynder at nærme sig vinduet...)
"frictionless support under sidefladerne samt under søjlen i midten
7600MPa i elasticitetsmodul for træet
4000N fra toppen på en tagstol
2000N fra de langsgående bjælker hver
Modellen består af EN tagstol, og vægten på taget har jeg beregnet som om, at vægten af en 60cm sektion ender på denne.
2kN/m2 i snelast
1kN/m2 for tegltag
i alt ca. 12kN (3000*0.6*(3.2+3.2))
Af denne vægt gætter jeg en lige fordeling af kraften, dvs. ca. 2000N direkte på hver ydervæg, hvor stolen hviler, 2000N på hver langsgående bjælke og 2000N på toppen fra hver sektion =>4000N på toppen
Ingen hensyn er taget til, at øvrige dele i konstruktionen optager vægt, hvilket selvfølgelig er til min fordel.
Mangler? Ja, men noget at tage udgangspunkt i. Hvis nogen har input til, hvad jeg skal ændre, for at beregningen skal blive mere korrekt, så værdsættes det!
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
