Hej!
Vi har købt en villa bygget i 1938, terrænhus på 2,5-plan, og er i gang med en totalrenovering. Der er ingen tegninger tilgængelige, så vi har skitseret nogle selv (de er ikke komplette, men vi har tegnet ud fra det, vi kan se nu). Da vi fjernede spånpladerne på øverste plan, så vi, at de tidligere ejere har skåret to bjælker helt over for at trække et 110-afløbsrør igennem, og når vi har skitseret tegningen af bjælkelaget, ser det ikke ud som om, at disse bjælker nu har noget oplag overhovedet (indringet i rødt, gult er afløbstrækningen, rødt er murede vægge på planet under). Bjælkerne har en dimension på 50x200 mm og et varieret cc-mål på mellem 400-600 mm.
1. Hvad er det, der holder bjælkerne op nu? Vi tænker, at vi vil flytte afløbsrørene fra den placering og forstærke bjælkerne, hvordan skal vi gå til værks for at forstærke bjælkerne? De har også indhakket et antal bjælker for andre gennemføringer af for eksempel radiatorrør, mellem 60-80 mm fra overkant, bliver vi nødt til at forstærke også disse på en eller anden måde? Det har jo holdt i flere år, men nu har vi planer om at have fliser i badeværelset i stedet for plastmåtte, som det var før, og så betyder det jo lidt mere last end tidligere, samt at vi vil være på den sikre side.
2. Vi vil rive vægge/dele af vægge på indgangsplanet, grønt stregede ifølge billedet nedenfor. Det er i dag pudsede teglstensvægge 150 mm tykke. Væggen, der går på tværs af bjælkerne, bærer selvfølgelig op bjælkerne, da de er sammensat ovenpå væggen (eller ville have været, hvis de ikke var afskåret). Der bliver vi nødt til at sætte en afvekslingsbjælke. Men de andre to vægge, der går i samme retning som bjælkerne, kan de have en bærende funktion?
Det er svært at sige noget mere præcist på basis af denne redegørelse. Jeg ville gerne vide lidt mere om den generelle opbygning. Er det murede ydervægge i sokkeletagen og plankeafstivning i de øvre etager? Halvstens tegelvägge (120 mm sten og 15+15 mm puds) er sjældent bærende, men her ser de ud til at være det. Dette bør kontrolleres. Afskårne gulvbjælker, der kun hænger oppe ved hjælp af gulv- og loftsbrædder, plejer at vakle en del. Sandsynligvis er det bedst (= enklest og sikrest) at lægge nye bjælker ind mellem de eksisterende. 110 mm afløbsrør (WC-afløb) må man af flere grunde ikke lægge nogle lange strækninger i et bjælkelag. Udskæringer (hvis de er absolut nødvendige) skal udføres efter kompetent vurdering. En velovervejet VVS-ombygning plejer at føre til et behov for nye skakter for at tage sig af alle rør.
Det är svårt att säga något mer precist på basis av den här redovisningen. Jag skulle vilja veta lite mer om den allmänna uppbyggnaden. Är det murade ytterväggar i souterrängvåningen och plankstomme i de övre planen? Halvstens tegelväggar (120 mm sten o 15+15 mm puts) är sällan bärande men här verkar de vara det. Detta bör kontrolleras. Avkapade golvbjælker som bara hænger oppe med hjælp af gulv- og underloftsbrædder plejer at svaje reelt.
Formentlig er det bedst (= enklest og sikrest) at lægge nye bjælker ind mellem de de eksisterende. 110 mm afløbsrør (WC-afløb) må man af flere grunde ikke lægge nogen lange strækninger i et bjælkelag. Udsparinger (om de er absolut nødvendige) skal udføres efter kompetent vurdering. En gennemtænkt VVS-ombygning plejer at føre til et behov for nye skakte for at tage hånd om alle rør.
Det er murede vægge i kælderetage/sutterængetage og plan 1, plan 2 består af træregelvægge. Jeg tegnede væggene på plan 2 på tegningen nu (det vi kan se indefra, så er der skunkrum som vi ikke har inspiceret nærmere endnu), så de røde er murede vægge plan 1 (og de stiplede dem vi vil rive), og de blå er træregelvægge på plan 2. Det er valmet tag med to tagkviste. I alt er huset ca. 9,5 x 7,9 m. Væggene i kælderen/sutterængetagen er inddelt på samme måde som de murede vægge på plan 1.
Det mærkelige med de afskårne bjælker er, at de ikke svajer noget, så vi forstår ikke rigtigt, hvordan det hænger sammen. Men vi gør nok sådan, at vi forstærker med hele bjælker imellem for at sikre op i hvert fald! Og tænker til lidt med en ny rørføring.
Et sødt hus. Ualmindeligt med souterræn-løsning 1938. Stilmæssigt passer det heller ikke rigtig med byggeåret. Bestilleren eller bygmesteren har nok haft egne idéer. Gør som du skrev, forstærk med nye bjælker og tænk igennem rørføringen.
Et sødt hus. Usædvanligt med souterrainløsning 1938. Stilmæssigt går det heller ikke rigtigt sammen med byggeåret. Bygherre eller byggemester har nok haft egne idéer. Gør som du skrev, forstærk med nye bjælker og tænk igennem rørlægningen.
Det var oprindeligt en mælkebutik, måske kan det være derfor det ikke ligner den typiske villa -38
Status: Efter konsultation med en kollega som er gammel småhusbyggare kom vi frem til, at væg 1 & 3 ikke bør have nogen bærende funktion. Vi begyndte derfor at rive væg 3 i dag, hvilket gik uden problemer.
Jonas ”Snabbe” Andersson sagde:
Nu er jeg måske dum, men suterræn-huse skal vel være bygget på en skråning? Huset står på en flad grund (ser det ud til)?
Olsenelm sagde:
Nej det står i en bakke!