Hej kyndige forum!
Ville virkelig have brug for lidt hjælp til at forstå, om letbeton er problematisk med hensyn til radonrisiko.
Vi kigger på et hus og har fået fat i den tekniske beskrivelse fra dengang huset blev bygget (1965). I denne beskrivelse (vedhæfter billede) kan jeg læse (ikke helt nemt at forsøge at afkode gammel håndskrift...) ordet "letbeton” på mindst tre steder. For eksempel under overskrifterne varmeisolering, indre fundamentmure og dæk under badeværelse.
1. Er dette en problematisk konstruktion, givet ovenstående info?
2. Hvad kan vi gøre for at finde ud af, hvor stort problemet er, før vi underskriver købsaftalen?
Værdsætter al hjælp
Tak!
Ville virkelig have brug for lidt hjælp til at forstå, om letbeton er problematisk med hensyn til radonrisiko.
Vi kigger på et hus og har fået fat i den tekniske beskrivelse fra dengang huset blev bygget (1965). I denne beskrivelse (vedhæfter billede) kan jeg læse (ikke helt nemt at forsøge at afkode gammel håndskrift...) ordet "letbeton” på mindst tre steder. For eksempel under overskrifterne varmeisolering, indre fundamentmure og dæk under badeværelse.
1. Er dette en problematisk konstruktion, givet ovenstående info?
2. Hvad kan vi gøre for at finde ud af, hvor stort problemet er, før vi underskriver købsaftalen?
Værdsætter al hjælp
Nej,
Letbeton er ofte et fremragende materiale, der hverken bevæger sig som træ eller har risiko for at mugne eller brænde. Desuden er ikke al letbeton radonholdig.
Dog var vis letbeton lavet af uranholdig alunskifer og udskiller da radon.
For at vide om netop letbetonen i dit hus udskiller radon, skal man måle. Men hvis du kan se, at den er hvid, er risikoen for radon mindre end hvis den er blå. (Dog er ikke al blå letbeton radioaktiv heller)
Edit: Og skulle den være radonudskillende, så løser bedre ventilation ofte problemet.
Letbeton er ofte et fremragende materiale, der hverken bevæger sig som træ eller har risiko for at mugne eller brænde. Desuden er ikke al letbeton radonholdig.
Dog var vis letbeton lavet af uranholdig alunskifer og udskiller da radon.
For at vide om netop letbetonen i dit hus udskiller radon, skal man måle. Men hvis du kan se, at den er hvid, er risikoen for radon mindre end hvis den er blå. (Dog er ikke al blå letbeton radioaktiv heller)
Edit: Og skulle den være radonudskillende, så løser bedre ventilation ofte problemet.
så er radonskrækken lidt overdrevet?Anders243 sagde:
Nej,
Lättbeton er oftest et fremragende materiale, der hverken bevæger sig som træ eller har risiko for at mugne eller brænde. Derudover er ikke al letbeton radonholdig.
Dog blev visse letbeton lavet af uranholdig alunskifer og udskiller derfor radon.
For at vide, om netop letbetonen i dit hus udskiller radon, skal man måle. Men hvis du kan se, at den er hvid, er risikoen for radon mindre, end hvis den er blå. (Dog er ikke al blå letbeton radioaktiv heller)
Edit: Og hvis den skulle være radonudskillende, så løser bedre ventilation ofte problemet.
Moderator
· Stockholm
· 57 807 indlæg
Man kan måle. Radon kan måles både med korttidsmåling (man holder et instrument op). Målingen er ret usikker. Og med langtidsmåling. Man placerer en sensor i nogle måneder, som derefter sendes ind til analyse.
I dette tilfælde handler det om evt. radon fra blåbetong (blågrå letbeton). Det er ikke al blåbetong, der udsender radon.
Når det uran, der evt. findes i letbetonen, henfalder, opstår gamma stråling, som kan måles enkelt. Ved henfaldet dannes gassen radon. Gammastrålingen anses i disse sammenhænge som ufarlig. Men hvis der er gammastråling, så ved man, at det er uranholdig blåbetong.
Radon henfalder også og afgiver så alfastråling. Alfastråling er farlig (afhænger selvfølgelig af koncentrationen), når den rammer levende væv. Men alfastråling trænger ikke gennem noget, det er nok med et papirark for at stoppe strålingen. Når den frembringes i rummet og rammer dig, trænger den ikke gennem hudens ydre lag, som består af dødt væv. Dermed ufarligt.
MEN du indånder luften, det radon som da kommer ned i lungerne, frembringer alfastråling, som der rammer levende væv. Det giver en vis (ret lav) risiko for kræft.
Derfor har vi grænseværdier for radon.
Gammastrålingen kan måles direkte med instrument, det giver en indikation på, hvor meget radon der dannes. Har man letbeton, som er OK, bliver der ingen gammastråling.
OM der findes gammastråling, så varierer radonkoncentrationen alligevel kraftigt. Eftersom den ventileres ud, varierer ventilationen fra hus til hus.
I dette tilfælde handler det om evt. radon fra blåbetong (blågrå letbeton). Det er ikke al blåbetong, der udsender radon.
Når det uran, der evt. findes i letbetonen, henfalder, opstår gamma stråling, som kan måles enkelt. Ved henfaldet dannes gassen radon. Gammastrålingen anses i disse sammenhænge som ufarlig. Men hvis der er gammastråling, så ved man, at det er uranholdig blåbetong.
Radon henfalder også og afgiver så alfastråling. Alfastråling er farlig (afhænger selvfølgelig af koncentrationen), når den rammer levende væv. Men alfastråling trænger ikke gennem noget, det er nok med et papirark for at stoppe strålingen. Når den frembringes i rummet og rammer dig, trænger den ikke gennem hudens ydre lag, som består af dødt væv. Dermed ufarligt.
MEN du indånder luften, det radon som da kommer ned i lungerne, frembringer alfastråling, som der rammer levende væv. Det giver en vis (ret lav) risiko for kræft.
Derfor har vi grænseværdier for radon.
Gammastrålingen kan måles direkte med instrument, det giver en indikation på, hvor meget radon der dannes. Har man letbeton, som er OK, bliver der ingen gammastråling.
OM der findes gammastråling, så varierer radonkoncentrationen alligevel kraftigt. Eftersom den ventileres ud, varierer ventilationen fra hus til hus.
var i et hus somH hempularen sagde:Man kan måle. Radon kan måles dels med korttidsmåling (man holder et instrument op). Målingen er temmelig usikker. Dels med langtidsmåling. Man placerer en sensor i nogle måneder som derefter sendes ind til analyse.
I dette tilfælde handler det om evt. radon fra blåbeton (blågrå lättbetong). Det er ikke al blåbeton, der udsender radon.
Når det uran, der evt. findes i lättbetongen nedbrydes, genereres gamma stråling, som kan måles enkelt. Ved nedbrydningen dannes gassen radon. Gammastrålingen anses i disse sammenhænge som ufarlig. Men hvis der er gammastråling, så ved man, at det er uranhaltig blåbeton.
Radon i sin tur nedbrydes, og afgiver så alfastråling. Alfastråling er farlig (afhænger selvfølgelig af koncentrationen), når den rammer levende væv. Men alfastråling trænger ikke igennem noget som helst, det er nok med et stykke papir for at stoppe strålingen. Når den genereres i rummet og rammer dig, så trænger den ikke igennem hudens ydre skal, som består af dødt væv. Dermed ufarligt.
MEN du indånder luften, det radon, der så kommer ned i lungerne genererer alfastråling, som der rammer levende væv. Det giver en vis (temmelig lav) risiko for kræft.
Derfor har vi grænseværdier for radon.
Gammastrålingen kan måles direkte med instrument, det giver en indikation af, hvor meget radon der dannes. Har man lättbetong som er OK så bliver der ingen gammastråling.
OM der findes gammastråling, så varierer alligevel radonkoncentrationen kraftigt. Eftersom den luftes ud, varierer udluftningen fra hus til hus.
Havde radon, det løste man med ftx, i stedet for naturlig ventilation. Men når man ventilerer, er det nok med ”almindelig” luftudskiftning? Dvs mindst 0.35l/s/m2? Eller skal det normalt være mere?
Hej
Kan du finde nogen information om fabrikatet af letbeton?
Siporex fremstillet i Gävle eller Dalby (tror jeg det hedder) var sandbaserede og har lav radonniveau. Ytong
Ytong (Yxhult) har skiftende radonniveau afhængigt af hvor råvaren er brudt. Der findes også yderligere producenter (Durox, Grönhögen på Öland m.fl.) som også har skiftende Radonniveau.
Kilden til denne information er en bog, som jeg desværre har glemt navnet på. Men hvis du finder et bibliotek, kan du måske finde den. Jeg tror, den hed noget i retning af letbetonhåndbogen.
mvh LOB
Kan du finde nogen information om fabrikatet af letbeton?
Siporex fremstillet i Gävle eller Dalby (tror jeg det hedder) var sandbaserede og har lav radonniveau. Ytong
Ytong (Yxhult) har skiftende radonniveau afhængigt af hvor råvaren er brudt. Der findes også yderligere producenter (Durox, Grönhögen på Öland m.fl.) som også har skiftende Radonniveau.
Kilden til denne information er en bog, som jeg desværre har glemt navnet på. Men hvis du finder et bibliotek, kan du måske finde den. Jeg tror, den hed noget i retning af letbetonhåndbogen.
mvh LOB
Moderator
· Stockholm
· 57 807 indlæg
Jo det jeg skrev om handlede om hvordan TS evt. kan undersøge om der er problemer med radon fra letbeton i huset.
OM det viser sig at være der, så må man begynde at kigge på, hvad det kan koste at afhjælpe. Problemet der er, at ingen ved, hvor mange foranstaltninger der er nødvendige for at få niveauet under grænseværdien. FTX fungerer ofte men ikke altid.
Som spekulant har man da to alternativer, enten budgettere for en foranstaltning, og evt. sænke buddet tilsvarende, eller at afstå og søge videre.
Det først hus vi var tæt på at købe, for godt 30 år siden. Var et rækkehus, bygget i 60'erne. Mægleren havde en bes. rapport som han gerne viste, men var meget omhyggelig med ikke at lade os bladre selv. Han holdt stramt fast i rapporten. Jeg spurgte om blåbeton. Han viste, at bes, manden havde skrevet "konstruktion i beton". Men han holdt hele tiden fingeren lige før "beton". Jeg spurgte, hvad han skjulte. Han nægtede at skjule noget, men holdt fingeren der. Jeg tog til sidst rapporten med magt, bøjede hans fingre væk. Der stod "let" der hvor han holdt fingeren. Det blev ingen handel.
OM det viser sig at være der, så må man begynde at kigge på, hvad det kan koste at afhjælpe. Problemet der er, at ingen ved, hvor mange foranstaltninger der er nødvendige for at få niveauet under grænseværdien. FTX fungerer ofte men ikke altid.
Som spekulant har man da to alternativer, enten budgettere for en foranstaltning, og evt. sænke buddet tilsvarende, eller at afstå og søge videre.
Det først hus vi var tæt på at købe, for godt 30 år siden. Var et rækkehus, bygget i 60'erne. Mægleren havde en bes. rapport som han gerne viste, men var meget omhyggelig med ikke at lade os bladre selv. Han holdt stramt fast i rapporten. Jeg spurgte om blåbeton. Han viste, at bes, manden havde skrevet "konstruktion i beton". Men han holdt hele tiden fingeren lige før "beton". Jeg spurgte, hvad han skjulte. Han nægtede at skjule noget, men holdt fingeren der. Jeg tog til sidst rapporten med magt, bøjede hans fingre væk. Der stod "let" der hvor han holdt fingeren. Det blev ingen handel.
Udover det som flere har skrevet ovenfor, så er det jo i princippet kun rygere, der rammes af kræft relateret til radon. Så hvis man bor i et hus med radon over grænseværdien og ryger, bør man tage det meget alvorligt, men hvis man ikke ryger, så er der meget mindre fare ved radon.
Blåbeton giver oftest værdier under 1000bq/m3, ellers er nok også jordradon involveret. Som kuriosa er 1300bq/m3 okay, når man arbejder under jorden i minen.
Vores hus lå på ca 300bq/m3, før vi satte et ftx-system ind. Udfører lige nu måling for at se, hvor vi lander. Regner med ca 100bq/m3.
Vores hus lå på ca 300bq/m3, før vi satte et ftx-system ind. Udfører lige nu måling for at se, hvor vi lander. Regner med ca 100bq/m3.
Karrock
Renovatør
· Västra Götaland
· 1 063 indlæg
Karrock
Renovatør
- Västra Götaland
- 1,063 indlæg
En enklere radonmåler med display gør, at I på en lille stund får en indikation på, om der er forhøjede radonniveauer (og ved, om man behøver at kalkulere for videre måling og evt. tiltag). På forhånd kan I have prøvet håndtering i nuværende bolig, udendørs og så videre.
F.eks. sådan en https://www.proffsmagasinet.se/mati...adonmatare/airthings-home-radonmatare-mw14910
Det er ret nemt at erstatte ikkebærende 7cm-væggene, når der alligevel skal tapetseres og trækkes om el og hvad I kan have i tankerne. På badeværelset river man måske alt væk også, den gang det laves om.
På kældergulvet står det vel også, at det er 2x4 regler. Står det indskruet? Er de ovenpå eller er de indstøbt kan være værd at tjekke op på også. Indstøbte regler plejer at blive betragtet som en risikokonstruktion.
F.eks. sådan en https://www.proffsmagasinet.se/mati...adonmatare/airthings-home-radonmatare-mw14910
Det er ret nemt at erstatte ikkebærende 7cm-væggene, når der alligevel skal tapetseres og trækkes om el og hvad I kan have i tankerne. På badeværelset river man måske alt væk også, den gang det laves om.
På kældergulvet står det vel også, at det er 2x4 regler. Står det indskruet? Er de ovenpå eller er de indstøbt kan være værd at tjekke op på også. Indstøbte regler plejer at blive betragtet som en risikokonstruktion.
Klik her for at svare
