Når vi flyttede ind i vores hus i sommer, følte jeg straks, at førstesalen er meget "svajende". Jeg forstår, at det bliver sådan i ældre huse. Vores er fra 1930.
Men det er mest i to rum på førstesalen.
Jeg har fået fat i de originale tegninger, og der kan man se, at de fleste vægge i stueetagen er blevet fjernet.
Dette er imidlertid sket engang i 50'erne, altså for meget længe siden. Ser ingen tegn på, at det skulle være faretruende, og det var jo som sagt for længe siden. Men kan alligevel ikke lade være med at tænke på det.
Er der på nogen måde mulighed for at gætte sig til, om nogle af de vægge har været bærende?
Tilføjer to billeder, originaltegning mod dagens plantegning. Førstesal og stueplan.
Der findes ingen tegninger efter væggene blev fjernet bortset fra disse nyeste jeg har. Heller ikke nogen information om ændringer i planløsning på kommunearkivet.
Desværre kan jeg ikke svare på dit spørgsmål, men de, der ved meget om huskonstruktion, plejer gerne at se sektionstegningen, den som man ser lidt af ovenfor den oprindelige plantegning af Anden etage. Hvis du har oplysninger om, hvordan vægge og bjælkelag er opbygget, plejer det også at være godt.
Vedlægger billede af sektionssnit. Øvrige informationer vil jeg vende tilbage med.
Hej,
Jeg er ret vant til at gætte stomsystem med mangelfulde tegninger. Det virker som om bjælkelaget over kælderen er tungt, formentlig beton? Stemmer det?
De fleste af væggene nedenunder er formentlig også tunge vægge og er bærende. (Hvilket ikke behøver at betyde, at de behøver bære det). I den gamle planløsning har man derefter fulgt med alle væggene opad med omtrent samme planløsning. Praktisk at føre belastninger fra indervæggene direkte ned uden nogen besværligheder, selvom belastningerne kun skulle komme fra væggens egen vægt.
Hvis vi ser på det lidt vigtigere nu. Du bør have en bærende linje tværs gennem omtrent hele huset et sted omkring midten. Fra gavl til gavl altså. Disse vægge fører ned belastninger fra alle bjælkelagene. På overetagen ser det jo ud som da det blev bygget.
Hvis vi ser på stueetagen da. Jeg har tegnet med røde linjer, hvor jeg tror de vigtigste vægge er. Sammenlign virkeligheden med disse. Der bør være tilbage en væg eller en bjælke. Er det en bjælke i kælderen der, hvor jeg har tegnet rødt stræk? (Som har været der, siden det blev bygget altså).
Nu skal alle være bevidste om, at de der planløsninger som en stakkels mægler har tegnet op, er omtrent lige så korrekte som hvis Sture 95 år havde tegnet det. F.eks. ser det ud som om skorstenen og væggen fra er væk, men den er flyttet længere op på billedet. Formentlig en tegnefejl altså. Hvis væggen længst til venstre er flyttet (bygget ny bærende væg lige under, så bør den også være det på overetagen.
Det gør ikke noget, at bæringen ikke længere lander direkte over den i kælderen, hvis det er et betonbjælkelag, og den alligevel ligger ret tæt på kældervæggen.
Amandas mand her som tilhører dette "bærende-vægge-problem".
Jeg tænkte på at supplere lidt om, hvordan situationen ser ud i huset, hvis det måske hjælper med at afklare vores problem.
For det første stemmer plantegningen ikke helt.
Det så ud som det på A, men i virkeligheden er det som B med et skab bag trappen og døren ned til kælderen der ved siden af trappen, samt at væggen, der går lige bag trappen, ikke rigtig står der, hvor den står på billede A. Så billede B passer.
Man kan se på de her andre billeder det der skab samt den skrå væg lige ved "2'eren" på billedet ovenfor.
Så var der det der med bjælkelag, som jeg ikke ved noget om. Jeg var jo oppe på loftet for at tjekke lidt, hvordan det ser ud.
Der går jo bjælker langs med pilenes retning, men også på tværs, som man kan se lidt på billedet. Fotoet er taget fra, at jeg står på stigen op, og så har jeg bjælker lige på hver side af mig, som går frem. Men de går ikke så langt frem, måske 1 meter, så slutter den, og så ligger der en ny bjælke, der overlapper lidt og stikker af frem et par meter.
Jeg ved ikke, hvor meget dette hjælper med at vide, om de fjernede vægge på stueetagen var bærende eller ej. Tanken er, at man vil vide, hvor meget man kan belaste overetagen og/eller om man skal op med en bjælke der i stuen nedenunder for at sikre det.
Selvom etageejendomme fra 1930 generelt er betydeligt mere ustabile, end vi er vant til i dag, er fjernelsen af vægge i stueetagen i dit hus alt for omfattende. Hvis væggene er erstattet med en bjælke, har den solide dimensioner. Jeg tror ikke, at bjælken findes. Jeg gætter på, at man har sammensat de eksisterende gulvbjælker, hvilket ikke er en tilfredsstillende løsning, selv om det tydeligvis har holdt ret længe. Med hjælp af en laserafstandsmåler kan man måle den nedbøjning, der opstår ved forskellige belastninger og derved få et godt billede af tilstanden. Jeg tror, det kræves en limtræsbjælke i loftet i stueetagen. Eventuelt skal den hvile på tre søjler, men det afhænger bl.a. af lofthøjden.
Edit: Billede B viser jo en bedre situation end billede A, men jeg ser ingen grund til at ændre mit indlæg. Det er i stueetagen, at problemerne findes.
Da stemmer virkeligheden bedre med mit antagelse og hvordan jeg tegnede bæringerne. Altså ikke nogen forskudt væg.
Man kan i øvrigt se på loftet, at man har forstærket tagspærerne i enderne. Det kan skyldes meget. Måske er der kommet lidt vand ind, og de er begyndt at blive dårlige i enderne, så man har forstærket lidt for at de ikke skulle give sig udad. Bjælken, der ligger på tværs, ser ud til at ligge præcis der, hvor der mangler en tværgående væg ved trappen. Jeg baserer det på, at jeg kan se skorstenen stikke op på billedet. Den er åbenbart også ny. Måske lå den på undersiden før, men man ville flytte den for at have fri højde til undertaget? Eller man har bare følt for at støtte den op, hvis den aldrig har haft støtte på midten der.
Jeg tror absolut ikke, at I behøver at være bekymrede over noget. Om det er svampet er en anden sag. Det er det også i mange nye huse, som fejlagtigt er det. Det er simpelthen for lange spændvidder eller for lave bjælker, alternativt for spredt, til at give tilstrækkelig styrke mod både nedbøjning og svigt. Ser man det som et problem, må man lave en del større indgreb, men det er nok ikke noget I vil gøre, hvis det bare er, at det svigter lidt. Nu ved jeg jo ikke hvordan det svigter så meget, men ja. Vil I have mere hjælp end det, bør I få en rigtig bygningskonstruktør til at kigge på det på stedet. Det er lidt svært for mig at sige mere uden at se det.
Huset har en plankestolpe. Det almindelige var, at alle plankevægge, der gik parallelt med kippen, var bærende for gulvbjælkerne. @Ludvigjohnssons tolkning af bærende er ikke korrekt. Gulvbjælkerne var ofte 3x7 tommer, stærke men svajende ved større spændvidder. Man havde ofte ret lange samlingslængder. Alle plankevægge havde dog en bærende funktion, også dem der gik parallelt med tagspærene, de kunne f.eks. erstatte en gulvbjælke.
Men hvad kan man drage for en konklusion da? Vægge der er væk nede, er det så slemt at taget kan kollapse hvis man belaster med bogreoler, senge og andet i rummene ovenpå? Jeg mener det ser jo ikke ud som om der er nogen tendens til at hælde eller give efter. Jeg tænker at hvis det var virkelig bærende vægge som man fjernede for længe siden, så burde der have været konsekvenser. Hvorvidt gulvet svajer oppe er forskelligt. Jeg synes ikke der er noget direkte sådan, men min kone synes det mærkes meget. Men man vil jo alligevel vide sort på hvidt om de manglende vægge nede var afgørende.
Men grejen er også, at der er jo nyt loft i stuen. Det er sænket ret meget i modsætning til resten af huset. Der kan jo gemme sig en slags bjælke der? Og derfor kan man jo heller ikke se, om det svajer eller sådan.
Uanset hvad, så lyder det som om, der er forskellige meninger om disse bærende vægge. Vi bliver nødt til at få nogen ud, som kan tjekke det.
judtusanderson er meget kompetent på dette område, og han har helt ret, sådanne plankevægge som dette hus har haft, har ofte en bærende funktion. Men eftersom det er nyt indvendigt loft, som er sænket, ved vi ikke, om der er indlagt forstærkninger. Åbn op loftet, hvor der burde være en bjælke, og tjek, gerne præcis som du selv er kommet frem til med hjælp fra en, der kan regne på det.
Desværre kan jeg ikke bidrage med nogen kompetencer omkring bæreevne og konstruktion, men hvis det i sidste ende viser sig, at I gerne vil installere en form for bærebjælke, kan I overveje, om I vil have en limtræsbjælke eller en jernbjælke. Træbjælke føles mere i stil med huset, men en jernbjælke bygger mindre i højden, især ved større spændvidder.
Tak for alle jeres svar, og for at I har givet af jeres tid til at hjælpe os.
Jeg håber virkelig, at der gemmer sig en bjælke af en art under loftet her i stuen, som er sænket.
Hvis ikke, er der nogen af jer, der har nogen idé om, hvor meget det koster at få nogen til at fikse en bjælke?
Desværre svært at svare på. Hvor langt er et stykke snor? Det vil til at begynde med koste jer indendørstaket. Tag det ned og se, hvordan det ser ud i bjælkelaget og under der, hvor det er sænket. Hvis der ikke findes nogen eksisterende afveksling, vil I skulle hyre en konstruktør, hvilket nok er mindst en arbejdsdag for et par tusinde kroner i timen. Selve bjælken plejer ikke at være så dyr, et par tusinde kroner. Derefter skal nogle kompetente damer eller herrer montere bjælken og genoprette indendørstaket, hvilket jeg vil tro tager omkring en arbejdsuge for to mand a typ 500-800 kr/t. Læg dernæst materialomkostningerne for nyt indendørstak oveni afhængigt af, hvad I ønsker. Hvis I ikke vælger den billigste løsning, er det mellem 60.000 og 90.000 efter ROT, vil jeg gætte på. Men det er virkelig et gæt, måske mindre, regn med lidt mere, der kan dukke overraskelser op.
Senest redigeret:
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
