Snart tid til projektet Isolere og flyde gulvet i bådehuset vi købte i efteråret, og da der ser ud til at være en række forskellige typer celleplast, er der de seneste uger blevet googlet i timer..
Forudsætninger:
Støbt gulv som er ret jævnt og uden revner. Jeg forudsætter uisoleret.
Areal 22 kvm.
Planen er at isolere med celleplast 40mm, lægge en refleksionsfolie varmekabel og derefter flydespartle med et fiberforstærket flydespartel.
Det er her, jeg har brug for jeres hjælp til at guide os til, hvad vi skal bruge for celleplast!
EPS eller XPS.. 100/200/300, hvad er passende?
Jeg hælder til at bruge EPS 200 eller XPS 200/300 afhængigt af hvad vi kan få fat i.
Hvad siger ekspertisen?
Jeg har også sendt 3 tilbud til lokale forhandlere på celleplast og flydespartel fiber..
Har fået svar på 2 af 3 med følgende materialer..
1 - EPS 150 rak og Fiber 260 (Finja)
2 - EPS 100 rak og fiber (producent ukendt)
Det føles umiddelbart lidt tyndt med EPS 100 og 150, eller kan det være tilstrækkeligt for os?
Angående forbruget af flydespartel har begge forhandlere regnet med 20 sække til 22 kvm..
Reflektioner på det?
Det bedste tænker jeg er at følge en af producentens velsignede konstruktioner, alternativt noget alment afprøvet.
Den kritiske komponent i sammenhængen er flydespartlen, så det er der, man begynder at kigge.
Finja har sit dokument "Gulvkonstruktioner" (https://www.finja.se/storage/ma/f3f...8009225B987DCC43E9B476/Golvkonstruktioner.pdf). De har sikkert også en mere omfattende projekteringshåndbog.
Der fremgår følgende for celleplast:
Dvs. celleplast mindst S80, armeringsnet og mindst 30 mm afretning.
Ud fra det kan du jo så beregne hvor meget afretning du har brug for.
At bemærke er, at 40 mm er ekstremt sparsomt isoleret. Dels får du ingen videre varmeøkonomi med gulvvarme (hvilket jeg går ud fra, at du er opmærksom på), dels kan det være en pointe at vælge en plade med maksimal isoleringsværdi (tænker PIR), dels stilles der sikkert indirekte højere krav på et fast og jævnt underlag så du ikke får nogen bevægelse i pladerne, der belaster afretningen.
Tak for input @cpalm, jo, jeg har læst mig igennem forskellige instruktioner bl.a. Finjas..
Og jeg ved, at dette bliver lidt trial and error, da det ikke er helt nemt at gøre ifølge håndbogen A-Ø, men jeg tænker alligevel, at jeg vil forsøge at få det godt nok.
Angående tykkelsen på celleplasten er det mere, at vi vil bygge så lidt på højden, og gulvvarmen er primært tænkt som en ekstra komfort, så..
Kan eventuelt bruge 50 mm, for de ekstra 10 mm er ikke så kritiske.
Netop for at få underlaget så stumt som muligt er netop derfor, jeg tænker mig EPS 200 eller måske endda XPS.. PIR føles lidt overkurs.
Og grunden til min overvejelse om, hvorfor der anbefales 100 / 150 i tilbuddene..
Og for at give pladerne de bedste mulige forudsætninger er min tanke at bruge fliseklæb både for at udjævne eventuelle fordybninger og for at "lime" pladerne fast..
Godt eller dårligt, ved ikke, men jeg vil tro, det kommer til at gøre en forskel.
Det bedste ville absolut være at bryde den eksisterende plade op og starte forfra, men det er et bådehus.. et sommerhus.
Tænker næsten det modsatte, at en blødere plade tilpasser sig bedre til et ujævnt underlag, når du lægger på udjævningen. Det vigtige er jo ikke, at det er nøjagtigt jævnt, men at du ikke får nogen sætninger, efter at gulvet er støbt. Tror, man er ude på tynd is, hvis man forsøger at kompensere for en utilstrækkelig grundlæggelse med en stivere plade, lim osv. Fokuser på at pladerne skal have et solidt underlag, det er grundforudsætningen i konstruktionen. Forhåbentlig ikke noget problem, hvis du isolerer på eksisterende betonplade.
Årsagen til, at de tilbyder 100/150, er måske fordi, de tilbyder deres standardprodukt, som har den bedste pris.
Fritidshus eller ej, så har isoleringen i gulvet meget større betydning for varmeøkonomien med gulvvarme sammenlignet med almindelige radiatorer.
Ah, en tanke jeg ikke har haft, uden at have været helt fokuseret på at pladen skal være så stum som muligt for at minimere risikoen for revnedannelse dvs som om at det er flydespartlet på den støbte plade.
Ifølge tilbuddet ligger ikke 150 pladen så meget billigere i pris mod de alt jeg har kigget på.
Hmm, igen tak for input..måske skal jeg tænke om ..
Finja 260 er rigtig godt at arbejde med, har støbt det i kælderen. God pris hos Hornbach, hvis man fylder hele traileren. Derimod har jeg fordoblet og kører også med armeringsnet (rotnät).
Finja 260 er virkelig behageligt at arbejde med, har støbt det i kælderen. God pris på Hornbach hvis man tager hele traileren fuld. Derudover har jeg fordoblet og bruger også armeringsnet (rotnet).
Tror der må være guldstøv i den sæk med tanke på prisen, lol.
Næsten 100 kr dyrere end tilsvarende no name.
Hvor mange mm flydende? Har du oplevet nogle revner eller andre problemer?
Gulvet vil sætte sig, mere eller mindre - det er uundgåeligt. Tricket er at få det til at sætte sig jævnt over hele fladen. Derfor skal du lave gulvkonstruktionen flydende, dvs så den ikke hænger i fx nogen væg eller døråbning. På sådanne steder hvor der er risiko for revnedannelse, anbefales det ofte at lægge en dilatationsfuge (bevægelsesfuge).
Gulvet vil sætte sig, mere eller mindre - det er uundgåeligt. Tricket er at få det til at sætte sig jævnt over hele overfladen. Derfor skal du gøre gulvkonstruktionen flydende, dvs. så den ikke hænger i f.eks. en væg eller døråbning. På sådanne steder, hvor der er risiko for revnedannelse, er det ofte anbefalet at lægge en dilatationsfuge (bevægelig fuge).
Derfor er S80 tilstrækkelig.
Interessant, af alt man har forsket i og læst, er det ny info, men når man får det, helt logisk. Tak.
Har du noget forslag til, hvordan man får lavet en god bevægelig fuge?
Når jeg googler, dukker f.eks. kantbånd/kantstrimmel op.
Eller skal man bruge en form for blød fuge mellem celleplasten og lecablokken, som syllen står på?
Mellem cellplast og lecasten behøver du ikke noget, det er flydemørtlen, der ikke må sidde fast og risikere, at pladen hænger fast og dermed revner, når den sætter sig, skal du have klinker, er dette ekstra vigtigt.
Enten lægger du en strimmel med 20mm cellplast langs soklen, som du flydespartler imod (men ikke over), alternativt folder du en byggeplast dobbelt (så kan det bevæge sig mellem plasten). Det forudsætter dog, at det er nogenlunde jævnt langs væggen.
I fx en døråbning kan det være bedre at opdele pladen med en spalte, som man fylder med passende blødfuge, så det bevæger sig netop der, end at det revner et sted, man ikke har kontrol over.
Mellem celleplast og lecasten behøver du ikke noget, det er flydespartlen, der ikke må hænge fast og risikere at pladen hænger fast og dermed revner, når den sætter sig; hvis du skal have klinker, er dette ekstra vigtigt.
Enten lægger du en strimmel med 20mm celleplast langs soklen, som du flydespartler mod (men ikke over), eller også folder du en bygplast dobbelt (så kan det bevæge sig mellem plasten). Det forudsætter dog, at det er nogenlunde jævnt langs væggen.