Skal til at udskifte en jernbjælke i mit 20'er trähus. Bjælken bruges til at bære en væg, der er blevet fjernet mellem stuen og glasverandaen på 1. sal.
Huset er 157m2 og i 2 plan med mansardtag. Alle vægge i hele huset består af byggplank 65*175, og 600CC reglar med dimensionen 75*210. Den nuværende bjælke (ved ikke om det er H eller I) er 5,5m lang, med målene 100*100*5.
Jeg vil nu forlænge strækningen, som bjælken bærer op til ca. 6,5m. Jeg har fået tilbud om at købe en brugt H-bjælke med målene 120*120*5, som er tilstrækkelig lang, ca. 7m.
Tror I, at denne ekstra længde på bjælken kræver større dimensioner, eller klarer jeg mig med denne 120 bjælke?
Også, kan nogen forklare, hvad forskellen er mellem H og I bjælke?
mvj,
D
Huset er 157m2 og i 2 plan med mansardtag. Alle vægge i hele huset består af byggplank 65*175, og 600CC reglar med dimensionen 75*210. Den nuværende bjælke (ved ikke om det er H eller I) er 5,5m lang, med målene 100*100*5.
Jeg vil nu forlænge strækningen, som bjælken bærer op til ca. 6,5m. Jeg har fået tilbud om at købe en brugt H-bjælke med målene 120*120*5, som er tilstrækkelig lang, ca. 7m.
Tror I, at denne ekstra længde på bjælken kræver større dimensioner, eller klarer jeg mig med denne 120 bjælke?
Også, kan nogen forklare, hvad forskellen er mellem H og I bjælke?
mvj,
D
Den bjælke du har er sandsynligvis en HE100A som har et bøjningsmodstandsmoment (Wx) på 73 cm3.
Den foreslåede bjælke er sandsynligvis en HE120A som har et bøjningsmodstandsmoment (Wx) på 106 cm3.
Den sidste bjælke er altså cirka 45% stærkere mod nedbøjning end den tidligere, men det siger egentlig ingenting.
Endvidere kan du sandsynligvis ikke med sikkerhed fastslå, hvilken stålkvalitet den foreslåede bjælke er fremstillet i. Er det en ældre brugt bjælke, som du køber fra skrot, har den sandsynligvis et SIS-nummer (4- eller 6-cifret), som nogle gange kan læses præget i livet (det afhænger jo af i hvilken ende den er skåret, standardlængden er 12 m). Er det en nyfremstillet bjælke, købt ny eller brugt fra skrot, har den et nummer, der indeholder både bogstaver og tal i en lang række. Kvaliteten angiver til gengæld, hvor stor belastning stålet tåler/cm2.
Ved at multiplicere Wx med tilladt belastning opnås det maksimale bøjmoment (Mmax), som bjælken tåler.
For at vide hvilken dimension der kræves, skal man kende længden mellem støttepunkterne og vægten, der skal hvile på bjælken (eller lastfladen x vægt/m2). Så kan man beregne, hvor stort det maksimale bøjmoment bliver med formlen: Mmax=q x L2/8. Dette Mmax skal være mindre end det tidligere for at det skal holde.
Alle andre fremgangsmåder indebærer en chancevurdering.
Den foreslåede bjælke er sandsynligvis en HE120A som har et bøjningsmodstandsmoment (Wx) på 106 cm3.
Den sidste bjælke er altså cirka 45% stærkere mod nedbøjning end den tidligere, men det siger egentlig ingenting.
Endvidere kan du sandsynligvis ikke med sikkerhed fastslå, hvilken stålkvalitet den foreslåede bjælke er fremstillet i. Er det en ældre brugt bjælke, som du køber fra skrot, har den sandsynligvis et SIS-nummer (4- eller 6-cifret), som nogle gange kan læses præget i livet (det afhænger jo af i hvilken ende den er skåret, standardlængden er 12 m). Er det en nyfremstillet bjælke, købt ny eller brugt fra skrot, har den et nummer, der indeholder både bogstaver og tal i en lang række. Kvaliteten angiver til gengæld, hvor stor belastning stålet tåler/cm2.
Ved at multiplicere Wx med tilladt belastning opnås det maksimale bøjmoment (Mmax), som bjælken tåler.
For at vide hvilken dimension der kræves, skal man kende længden mellem støttepunkterne og vægten, der skal hvile på bjælken (eller lastfladen x vægt/m2). Så kan man beregne, hvor stort det maksimale bøjmoment bliver med formlen: Mmax=q x L2/8. Dette Mmax skal være mindre end det tidligere for at det skal holde.
Alle andre fremgangsmåder indebærer en chancevurdering.
Helt korrekt. Ved samme dimension vil det sige.anaitis sagde:
Men her gik man op til en større dimension, og da er det ikke sikkert, at nedbøjningen øger, selvom længden gør det.
Og som sædvanligt bør nedbøjningen ikke overstige 1/400-del af spv. ved langtidslast. Man plejer derfor først at beregne styrken for momentet og derefter tjekke, hvor stor nedbøjningen bliver for den dimension ved langtidslast. Skulle den blive større end 1/400-del af spv., må man gå op i dimension et til to trin eller vælge bedre kvalitet på materialet som alternativ.
Men det var ikke det, trådskaberen spurgte om. Mit svar pegede bare på hvilken vej, han skal gå for at overbevise sig om, at det ikke styrter sammen i første omgang.
Klik her for at svare