Hej
Efter at have kigget lidt i forummet, er det nu tid til et første spørgsmål.
Vi har i dag et 50'er hus med naturlig ventilation som eneste ventilation. Vi planlægger nu at bygge huset ud, og i den forbindelse regner vi med at efterisolere samt installere ftx-ventilation i det eksisterende hus sammen med tilbygningen.
Vores opvarmning består i dag af et vandbåret system med jordvarme. I tilbygningen regner vi med at have gulvvarme.
Dagens vægkonstruktion består af (indefra og ud)
-gipsvæg/træfiberskive
-plankevæg,
-isolering (3 cm)
-vindpap
-panel
Efter efterisolering ville væggen se ud som følger
-gipsvæg/træfiberskive
-plankevæg,
-isolering (3 cm)
-diffusionstæt alternativt diffusionstræg lag
-isolering + trækonstruktion 19,5 cm
-isolering + trækonstruktion (krydslagt) 5 cm
-vindpap
-panel
Overvejelsen jeg har er, om man skal bruge diffusionstæt plast som 4. lag, eller om man skal vælge noget der er diffusionstrægt, fx vindpap? Antager at man derefter bør vælge samme løsning i taget under isoleringen der.
Så hvad siger nu byggahus medlemmerne, de tømrere jeg har talt med siger stort set ingen plast i et gammelt hus. Men jeg kan ikke forstå, hvad der adskiller en efterisoleret væg ifølge ovenstående fra en nybygget væg.
/Tobias
Efter at have kigget lidt i forummet, er det nu tid til et første spørgsmål.
Vi har i dag et 50'er hus med naturlig ventilation som eneste ventilation. Vi planlægger nu at bygge huset ud, og i den forbindelse regner vi med at efterisolere samt installere ftx-ventilation i det eksisterende hus sammen med tilbygningen.
Vores opvarmning består i dag af et vandbåret system med jordvarme. I tilbygningen regner vi med at have gulvvarme.
Dagens vægkonstruktion består af (indefra og ud)
-gipsvæg/træfiberskive
-plankevæg,
-isolering (3 cm)
-vindpap
-panel
Efter efterisolering ville væggen se ud som følger
-gipsvæg/træfiberskive
-plankevæg,
-isolering (3 cm)
-diffusionstæt alternativt diffusionstræg lag
-isolering + trækonstruktion 19,5 cm
-isolering + trækonstruktion (krydslagt) 5 cm
-vindpap
-panel
Overvejelsen jeg har er, om man skal bruge diffusionstæt plast som 4. lag, eller om man skal vælge noget der er diffusionstrægt, fx vindpap? Antager at man derefter bør vælge samme løsning i taget under isoleringen der.
Så hvad siger nu byggahus medlemmerne, de tømrere jeg har talt med siger stort set ingen plast i et gammelt hus. Men jeg kan ikke forstå, hvad der adskiller en efterisoleret væg ifølge ovenstående fra en nybygget væg.
/Tobias
Senest redigeret:
Det her med plast i gamle huse er jo lidt af en brandfakkel. Usædvanligt hårde ord plejer at blive uddelt, når emnet debatteres her på forummet. Mit noget forenklede svar er, at du skal bruge en form for spærring, men diffusion, dvs. fugtvandring i dampfasen, er egentlig det lille problem. Det er i stedet konvektion, du bør bekymre dig for. Konvektion er jo som bekendt luftens bevægelser, i dette tilfælde ud i ydervæggen gennem sprækker, huller og samlinger.
Plast eller moderne dug - en smagssag. Men noget skal du have!
Vil du vide mere, så anbefaler jeg en bog, der hedder "Vandrande fukt strålande värme. Så fungerer hus". Den er skrevet af Carl-Eric Hagentoft, professor i byggnadsfysik ved Chalmers.
Plast eller moderne dug - en smagssag. Men noget skal du have!
Vil du vide mere, så anbefaler jeg en bog, der hedder "Vandrande fukt strålande värme. Så fungerer hus". Den er skrevet af Carl-Eric Hagentoft, professor i byggnadsfysik ved Chalmers.
hvad er det isoleret med i dag og vil du bevare den isolering?
Normalt set mener jeg, at man bør holde sig så langt væk fra plastik som muligt i gamle huse. Vi har selv et 50'er-hus, som vi er i gang med at totalrenovere, og som naturligvis også skal efterisoleres. Vi vil ikke bruge noget plastik, men vælger at isolere med et materiale, der fungerer uden plastik, dvs. hverken stenuld eller glasuld..
Vi vil bruge hørfiberisolering i hele huset.
Normalt set mener jeg, at man bør holde sig så langt væk fra plastik som muligt i gamle huse. Vi har selv et 50'er-hus, som vi er i gang med at totalrenovere, og som naturligvis også skal efterisoleres. Vi vil ikke bruge noget plastik, men vælger at isolere med et materiale, der fungerer uden plastik, dvs. hverken stenuld eller glasuld..
Vi vil bruge hørfiberisolering i hele huset.
I dag er det savsmuld som isolering på loftet. I væggene har jeg kun konstateret, at det ikke er savsmuld, men noget vævlignende. Jeg har dog ikke fjernet et større stykke væg end, men kun kigget, da jeg monterede nye samledåser.
Jeg planlægger at fjerne savsmuldet og lægge glasuld i stedet, er det dumt?
I væggene har jeg tænkt mig at lade den eksisterende isolering blive og sætte glasuld udenpå.
Tobias
Jeg planlægger at fjerne savsmuldet og lægge glasuld i stedet, er det dumt?
I væggene har jeg tænkt mig at lade den eksisterende isolering blive og sætte glasuld udenpå.
Tobias
Dug har jeg ikke hørt om hvad er det for en dug du mener Husvagnsthord?
Med dug mener jeg det, som du i starten af tråden kaldte dampspærre. Altså et fiberdue, der er vindtæt, men ikke helt diffusionstæt. Dugens største fordel er, at den er nem at arbejde med. Den er holdbar og fleksibel. Der findes en mængde producenter og prisklasser. Jeg isolerede loftet i mit 20er-hus med dug + glasuld.
Det er ligegyldigt, hvilket materiale du isolerer med, mineraluld, cellulose, lin eller uld. Du skal alligevel bruge en form for konvektions- eller diffusionsbeskyttelse. Alt andet er en misforståelse. Det bliver flittigt spredt blandt læsere af Gård og Torp. Samtlige producenter af isolering kræver dette for, at nogen garanti skal gælde. Jeg har i hvert fald aldrig set andet...
At du også går fra naturlig ventilation til FTX gør, at du mindsker risikoen for fugtproblemer i klimaskærmen.
Angående loftet! Valget af isolering er ikke det vigtigste, her skal du dog bruge en form for konvektionsbeskyttelse eller diffusionsbeskyttelse. Efterisoleringen gør loftsrummet koldere. Kommer der så varm luft indefra, øger det fugtbelastningen. Dugen bør du lægge under spånene. I rummene mellem tagstolene. Klem dem fast på indersiden af underrammen med tynde lister/strøer. Hvis du føler dig tryg med mineraluld i ydervæggene, ser jeg ingen grund til, at du skal frygte det samme på loftet.
Det er ligegyldigt, hvilket materiale du isolerer med, mineraluld, cellulose, lin eller uld. Du skal alligevel bruge en form for konvektions- eller diffusionsbeskyttelse. Alt andet er en misforståelse. Det bliver flittigt spredt blandt læsere af Gård og Torp. Samtlige producenter af isolering kræver dette for, at nogen garanti skal gælde. Jeg har i hvert fald aldrig set andet...
At du også går fra naturlig ventilation til FTX gør, at du mindsker risikoen for fugtproblemer i klimaskærmen.
Angående loftet! Valget af isolering er ikke det vigtigste, her skal du dog bruge en form for konvektionsbeskyttelse eller diffusionsbeskyttelse. Efterisoleringen gør loftsrummet koldere. Kommer der så varm luft indefra, øger det fugtbelastningen. Dugen bør du lægge under spånene. I rummene mellem tagstolene. Klem dem fast på indersiden af underrammen med tynde lister/strøer. Hvis du føler dig tryg med mineraluld i ydervæggene, ser jeg ingen grund til, at du skal frygte det samme på loftet.
Mineraluld (gullfiber) (_ = 0,035-0,040) kan ikke absorbere fugt, derfor anbefales det altid at man skal have en plastfolie på indersiden af en sådan konstruktion. Mineraluldfibrene kan løsne sig og via indånding ende i lungerne. De fleste mineraluldsprodukter indeholder små mængder urea og phenol/formaldehydharpiks som bindemiddel. Ved brand afgives farlige gasser, især phenol. Små mængder silikone og mineralolier tilsættes for at reducere støvdannelse. Meget energi forbruges ved fremstillingen.Husvagnsthord sagde:
Linfiberisolering (_ =0,040) består af linfibre, der er for korte til tekstilproduktion. Det har gode egenskaber til fugtbuffring, op til 25% af sin egen vægt, og når det kommer til lydisolering. Materialet er naturligt resistent mod skadedyr, tåler fugt og brænder ikke ret godt. Fiberne limes med kartoffelstivelse sammen til måtter, for at gøre måtterne stivere tilsættes 2-18 vægtprocent polyesterfibre. For at forbedre brandsikrings-egenskaberne tilsættes somme tider lidt borsalt.
Du må undskylde min copy pasting, men eftersom jeg ikke har nogen som helst idé om i hvilken flyttekasse jeg har lagt bøgerne om byggeriøkologi, må I nøjes med dette.. JEG ville aldrig bruge mineraluld i et hus, uanset om det er nyt eller gammelt.. Vi vil renovere vores gamle del med linfiber + vindpap i væggene. De tilbygninger vi laver får ekstra tykke letbetonvægge i stedet. Problem solved..
Og hvis man tænker et skridt længere, så er valget af isolering en af de vigtigste ting, man kan gøre, hvis man vil have det godt i sit hus. Ikke at underkende altså..
Tror vi må starte forfra her. Hvad tror du sker med din væg eller loft, hvis der f.eks. opstår en skade i loftet, så vand lækker ind? Selvfølgelig kan der blive skimmel- eller fugtskader.
Eftersom du ikke ved, hvor meget vand der kondenseres af den fugtige indendørsluft, der passerer loft/vægge om vinteren, ved du heller ikke, om der opstår skader. Medmindre du stopper luften.
Sent from my HTC Vision using Byggahus
Eftersom du ikke ved, hvor meget vand der kondenseres af den fugtige indendørsluft, der passerer loft/vægge om vinteren, ved du heller ikke, om der opstår skader. Medmindre du stopper luften.
Sent from my HTC Vision using Byggahus
Som sagt - en brandfakkel!
Jeg nøjes med at konstatere, at t_conradsson stoler på mineraluld i ydervæggene. Så kan han også føle sig tryg med mineraluld på loftet. Og nogen form for konvektions- og diffusionsbeskyttelse skal han have. Og det gælder uanset hvilken type isolering han vælger.
Og uanset om han bygger nyt eller renoverer gammelt.
Jeg nøjes med at konstatere, at t_conradsson stoler på mineraluld i ydervæggene. Så kan han også føle sig tryg med mineraluld på loftet. Og nogen form for konvektions- og diffusionsbeskyttelse skal han have. Og det gælder uanset hvilken type isolering han vælger.
Og uanset om han bygger nyt eller renoverer gammelt.
Tak for rådene.
Jeg vil tage en tur til biblioteket og låne "vandrande fukt strålande värme". Må se, om dette gør mig mere sikker eller mere usikker på, hvordan jeg skal gøre.
Jeg vil tage en tur til biblioteket og låne "vandrande fukt strålande värme". Må se, om dette gør mig mere sikker eller mere usikker på, hvordan jeg skal gøre.
Hej!
Noget man ofte overser, når man taler om plast eller ikke plast på væggen i huset, er ventilationen.
I ældre huse havde man naturlig ventilation, som stod for luftudskiftningen og i dag mekanisk luftudskiftning med ftx eller tilsvarende.
I dag har plasten mere funktion end bare at forhindre fugtig luft i at trænge ud og kondensere.
Da man nu har et undertryk i huset, fungerer plasten også som tætning for ikke at suge kold luft ind gennem væggene, og naturligvis, tage fugt med sig, men i høj grad er det et økonomisk spørgsmål, da du køler huset og får ubehag ved træk. Og det er jo opvarmningen der koster, og det er derfor man efterisolerer.
Så som svar på spørgsmålet ville jeg sige, at hvis du monterer en plast og derefter tæt på 200 mm isolering udenpå den plast, og har det konsekvent (kan blive svært med detailløsninger), så skal der ikke blive nogle problemer. Sørg da bare for, at du får det hermetisk lukket.
En god måde at tjekke dette på er at plastre samtlige vægge og derefter hyre en sagkyndig, som måler tætheden i huset. Det gør man med en stor ventilator, der monteres i yderdøren, og så måler man, hvor meget den skal suge, og derigennem finde ud af, hvor meget der "lækker".
Jeg ville uanset hvad have spurgt en fugtkonsulent, som kan se på dit hus, før du vælger metoder.
/Torpalainen
Noget man ofte overser, når man taler om plast eller ikke plast på væggen i huset, er ventilationen.
I ældre huse havde man naturlig ventilation, som stod for luftudskiftningen og i dag mekanisk luftudskiftning med ftx eller tilsvarende.
I dag har plasten mere funktion end bare at forhindre fugtig luft i at trænge ud og kondensere.
Da man nu har et undertryk i huset, fungerer plasten også som tætning for ikke at suge kold luft ind gennem væggene, og naturligvis, tage fugt med sig, men i høj grad er det et økonomisk spørgsmål, da du køler huset og får ubehag ved træk. Og det er jo opvarmningen der koster, og det er derfor man efterisolerer.
Så som svar på spørgsmålet ville jeg sige, at hvis du monterer en plast og derefter tæt på 200 mm isolering udenpå den plast, og har det konsekvent (kan blive svært med detailløsninger), så skal der ikke blive nogle problemer. Sørg da bare for, at du får det hermetisk lukket.
En god måde at tjekke dette på er at plastre samtlige vægge og derefter hyre en sagkyndig, som måler tætheden i huset. Det gør man med en stor ventilator, der monteres i yderdøren, og så måler man, hvor meget den skal suge, og derigennem finde ud af, hvor meget der "lækker".
Jeg ville uanset hvad have spurgt en fugtkonsulent, som kan se på dit hus, før du vælger metoder.
/Torpalainen