Nu har jeg forsøgt at læse på, men det føles som om der kræves nogle ekstra år i branchen eller nogle ekstra højskolepoint.
Jeg er ved at bygge vores sommerhus på landet ud med 15m² og er nu nået til punktet, hvor vi skal isolere.
Huset er en lille sammenblanding med savsmuld nogle steder og stenuld/glasuld andre steder.
Der sidder, ikke på billedet dog, vindvæv på stommen for bedre at kunne modstå regnen her i efteråret, og jeg tænkte på at bruge dampspærre på indersiden.
Nu kommer vi til spørgsmålet, fungerer det at bruge almindelig traditionel og billig stenuld?
Huset vil ikke være opvarmet, ikke engang grundvarme når vi ikke er der, så hvordan vil fugtvandringen og dugpunktet være, når vi endelig kommer der og begynder at fyre.
Jeg er ved at bygge vores sommerhus på landet ud med 15m² og er nu nået til punktet, hvor vi skal isolere.
Huset er en lille sammenblanding med savsmuld nogle steder og stenuld/glasuld andre steder.
Der sidder, ikke på billedet dog, vindvæv på stommen for bedre at kunne modstå regnen her i efteråret, og jeg tænkte på at bruge dampspærre på indersiden.
Nu kommer vi til spørgsmålet, fungerer det at bruge almindelig traditionel og billig stenuld?
Huset vil ikke være opvarmet, ikke engang grundvarme når vi ikke er der, så hvordan vil fugtvandringen og dugpunktet være, når vi endelig kommer der og begynder at fyre.
Ved, at cellulose og træfiberisolering er fremragende til dette, men det er alligevel 3 gange prisen. Vil heller ikke skabe verdens hyggeligste hotel for musene, der trives i glasuld.
Har hørt, at man ikke skal plastre, hvis man ikke skal have det opvarmet hele tiden.
Har hørt, at man ikke skal plastre, hvis man ikke skal have det opvarmet hele tiden.
Så er det ikke så tyk isolering. Det betyder, at fugt relativt let kan vandre ind/ud. Tidsfaktoren for, hvor hurtigt fugt kan ventileres væk/tørre ud fra en konstruktion, er afgørende for risikoen for skimmel.
Mineraluld optager ikke vand, så det bliver stommen/træreglarne og inder- samt ydervæggen, der gør det. Hvis konstruktionen ikke er fugtspærret, kan fugt vandre både ind og ud af væggen. Dvs. hvis væggen bliver fugtig, kan den tørre ud både indad og udad. Det forudsætter en vis ventilation indvendigt, selv når der ikke er nogen til stede.
Herefter afhænger det af, hvor meget fugt der genereres indvendigt. Det er direkte proportionalt med antallet af individer indendørs, samt madlavning, brusebad og tøjvask, samt hvor godt ventilationen fungerer.
Min opfattelse er, at det bør fungere rimeligt med 15 cm mineraluld, selvom træ-/plantebaseret hygroskopisk isolering anses for bedre. Forudsat at fugtbelastningen ikke er unormalt høj.
Mineraluld optager ikke vand, så det bliver stommen/træreglarne og inder- samt ydervæggen, der gør det. Hvis konstruktionen ikke er fugtspærret, kan fugt vandre både ind og ud af væggen. Dvs. hvis væggen bliver fugtig, kan den tørre ud både indad og udad. Det forudsætter en vis ventilation indvendigt, selv når der ikke er nogen til stede.
Herefter afhænger det af, hvor meget fugt der genereres indvendigt. Det er direkte proportionalt med antallet af individer indendørs, samt madlavning, brusebad og tøjvask, samt hvor godt ventilationen fungerer.
Min opfattelse er, at det bør fungere rimeligt med 15 cm mineraluld, selvom træ-/plantebaseret hygroskopisk isolering anses for bedre. Forudsat at fugtbelastningen ikke er unormalt høj.
120 mm går godt at blæse med cellulose. Så får du en kompakt isolering uden sprækker som ekstra gevinst. Jeg havde tidligere et attefallshus med dampspærre og cellulose. Stod koldt størstedelen af vinteren uden at man nogensinde kunne mærke antydningen af sommerhuslugt.