Hej!
Er ved at indrette overetagen. Indså lidt for sent, at elektrikeren ikke har bekymret sig om at tætne alle gennemføringerne af flexrørene gennem den alderbestandige plast. Nu har jeg allerede sat al gips og næsten alle loftspladerne op og har en nagende fornemmelse af, at jeg burde have gjort dette. Hvad siger I? Situation for at nedtage al gips og loft for at tape eller hvor kritisk er dette?
Hvilken type alderbestandig tape skal man i så fald bruge? Kan ikke finde nogen, der rigtig matcher behovet. Hvordan gør man omkring gennemføringen af røgrøret? Bliver det for varmt for tapen, hvis man taper mod røret?
Taknemmelig for hjælp!!
Er ved at indrette overetagen. Indså lidt for sent, at elektrikeren ikke har bekymret sig om at tætne alle gennemføringerne af flexrørene gennem den alderbestandige plast. Nu har jeg allerede sat al gips og næsten alle loftspladerne op og har en nagende fornemmelse af, at jeg burde have gjort dette. Hvad siger I? Situation for at nedtage al gips og loft for at tape eller hvor kritisk er dette?
Hvilken type alderbestandig tape skal man i så fald bruge? Kan ikke finde nogen, der rigtig matcher behovet. Hvordan gør man omkring gennemføringen af røgrøret? Bliver det for varmt for tapen, hvis man taper mod røret?
Taknemmelig for hjælp!!
Hej,kungkokos sagde:
nogle modspørgsmål:
- Er det et nybyggeri?
- Er det et isoleret røgrør?
Hvis det er et nybyggeri, er jeg ret overbevist om, at du bør have tapede eller tætnede gennemføringer. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg ikke betale elektrikeren det han kræver, men bede om en prisreduktion. Du har ganske vist selv haft for travlt med at sætte gips- og loftplader op, men i mine øjne skal en erfaren elektriker tætne de gennemføringer han laver, uden at du som lægmand skal minde ham om det. Så med andre ord mener jeg, at det primært er ham der har dummet sig, ikke dig.
Desuden skal du nok glemme det med at tape rundt om skorstenen. Har du en lignende skorstenstype som jeg (isoleret rør) bør du bruge en varmeresistent gummidug som tætning mellem skorstensrøret og dampspærren. Jeg fik desværre min gummidug efterfølgende, afhængig af min leverandørs uvidenhed, så jeg måtte klippe den op for at få den på skorstensrøret, som på det tidspunkt allerede var opsat. Det gik også godt efter mange om og men, men jeg måtte bruge en del silikone og andre tricks for at få det til at fungere. Det ville selvfølgelig have været nemmest at trække gummidugen på direkte ved monteringen af skorstensrøret, ikke bagefter. Jeg anbefaler, at du ringer og rådfører dig med både din lokale skorstensfejer, han der til sidst udsteder tilladelse til fyring, og desuden producenten af skorstenen.
Det er ingen guldposition du er havnet i, og jeg håber at du ikke har for mange gennemføringer opad gennem loftet.
Endelig hvad angår tape: Jeg har brugt en ældningsbestandig tape (3M) som kan købes på Beijerbygg. Den er god, men meget dyr. Desuden er jeg nok lidt skuffet over at den slipper alt for let fra byggefiltet. Men, har du først fået sat loftisoleringen og loftet op, vil det presse på og dermed holde.
Hej! Det er et nybyggeri med uindrettet overetage, men med glaseret og plastet sprøjteisoleret loft inden for totalentreprisen. Med facit i hånd havde jeg nok lidt for travlt med at sætte gips og loft op. Har brugt tid på at kigge på fotos og tror, jeg ikke behøver at bekymre mig så meget for elektrikerens arbejde i loftet. Men derimod er jeg temmelig sikker på, at der er nogle gennembrydninger i skråtaget udad. Disse er nok ikke tætnet, for det er ikke de gennembrydninger i badeværelset, hvor jeg ikke har sat aquapanelen op.
Derimod har jeg lige opdaget, at tømrerne har plastet loftet meget sjusket, så nu lækker der isolering et sted i loftet... ikke optimalt! Så nu er det jo ikke tæt alligevel. Jeg undrer mig over, hvordan det ser ud alle de andre steder, hvor jeg har sat loftet op...
Så læste jeg på Gyprocs hjemmeside, at en spartlet og tæt gipsplade udgør en "dampspærre" i sig selv, fordi den er så tæt. Ingen luft kan vandre. Så ydergennembrydningerne løser sig måske af sig selv? Bør jeg alligevel skrue gipsen af for at være sikker?
Røgrør og emhættekanal er nok uisolerede, men dette spiller jo kun en rolle for afstanden til brændbart materiale, ikke? Så, at Contura anbefaler deres diffusionsbeskyttelse + alutape. Skorstensfejeren har allerede udstedt ildningstilladelse i nuværende stand.
Emhættekanalen er også godkendt, selvom der er glaseret maks 1 cm fra røret. Ifølge kravene skal det vel være 3 cm fra emhættekanal til brændbart materiale?
Hvordan skal man så tætne den gennembrydning?
Suk!
Hvordan skal jeg gå videre nu?
Derimod har jeg lige opdaget, at tømrerne har plastet loftet meget sjusket, så nu lækker der isolering et sted i loftet... ikke optimalt! Så nu er det jo ikke tæt alligevel. Jeg undrer mig over, hvordan det ser ud alle de andre steder, hvor jeg har sat loftet op...
Så læste jeg på Gyprocs hjemmeside, at en spartlet og tæt gipsplade udgør en "dampspærre" i sig selv, fordi den er så tæt. Ingen luft kan vandre. Så ydergennembrydningerne løser sig måske af sig selv? Bør jeg alligevel skrue gipsen af for at være sikker?
Røgrør og emhættekanal er nok uisolerede, men dette spiller jo kun en rolle for afstanden til brændbart materiale, ikke? Så, at Contura anbefaler deres diffusionsbeskyttelse + alutape. Skorstensfejeren har allerede udstedt ildningstilladelse i nuværende stand.
Emhættekanalen er også godkendt, selvom der er glaseret maks 1 cm fra røret. Ifølge kravene skal det vel være 3 cm fra emhættekanal til brændbart materiale?
Hvordan skal man så tætne den gennembrydning?
Suk!
Hvordan skal jeg gå videre nu?
Hej igen.
Jeg bliver lidt forvirret, når jeg læser din mail, det føles som om, der er en del ting, der ikke er ordentligt gjort. Det ser desuden ud til, at der er forskelle mellem kommuner i Sverige med hensyn til, hvad brandinspektørerne synes er ok eller ej. Min var benhård på, at afstanden mellem emhættekanalen og brændbart skulle være 30 mm og at der skulle være brandmåtte rundt om røret, hvor det gik gennem bjælkelaget og i loftet op til tagventilen. Samme sag med skorsten, men der var kravet 50 mm til brændbart og stenuld i stedet for almindelig gul glasuld.
Da vi er selvbyggere, kunne vi tillade os at være pertentlige med dampspærren. Vi har været omhyggelige med overlap, tapet grundigt og brugt godkendt tape. Gennemføringer har vi både silikoneret og tapet. Grunden til alt dette (måske noget overdrevne nøjagtighed med dampspærren) er, at jeg har opfattet det som vigtigt for at undgå fremtidige skimmelsvamp problemer. Vi har både tegnet og bygget et moderne træhus i århundreskiftestil med en ordentlig isoleringsskal og fået husets energibehov ned til 80 kWh/m2, hvad der kan betragtes som meget lavt. Bagsiden ved dette er, at intet andet end solen vil kunne opvarme loftet og holde det tørt. Så det er derfor, jeg synes, at loftet skal beskyttes mod varm og dermed fugtig luft, som kan sive op nedefra. Loftventilationen har jeg også sørget for, er rigeligt dimensioneret.
Grunden til, at jeg forklarer alt dette, er, at jeg vil have, at du forstår min tilgang og hvorfor, jeg synes, det er vigtigt at have en god dampspærreskal for netop vores hus. Hvad angår dit hus, ser det ud som om, der er en hel del huller i dampspærreskallen. Så det føles lidt overvældende i mine øjne, at rive alt op nu. Du bør måske overvåge forholdene på loftet de nærmeste år og tage affære, hvis det begynder at mugne. Der er færdige antisvamp-systemer til lofter. Kan ikke huske fabrikatet, men man skal åbenbart lukke ventilationshullerne og installere en affugter, der så holder loftet tørt.
Det var det. Held og lykke med din beslutning, og jeg er ked af, hvis jeg ikke har givet dig den hjælp, du ønskede. Måske kan en anden?
Jeg bliver lidt forvirret, når jeg læser din mail, det føles som om, der er en del ting, der ikke er ordentligt gjort. Det ser desuden ud til, at der er forskelle mellem kommuner i Sverige med hensyn til, hvad brandinspektørerne synes er ok eller ej. Min var benhård på, at afstanden mellem emhættekanalen og brændbart skulle være 30 mm og at der skulle være brandmåtte rundt om røret, hvor det gik gennem bjælkelaget og i loftet op til tagventilen. Samme sag med skorsten, men der var kravet 50 mm til brændbart og stenuld i stedet for almindelig gul glasuld.
Da vi er selvbyggere, kunne vi tillade os at være pertentlige med dampspærren. Vi har været omhyggelige med overlap, tapet grundigt og brugt godkendt tape. Gennemføringer har vi både silikoneret og tapet. Grunden til alt dette (måske noget overdrevne nøjagtighed med dampspærren) er, at jeg har opfattet det som vigtigt for at undgå fremtidige skimmelsvamp problemer. Vi har både tegnet og bygget et moderne træhus i århundreskiftestil med en ordentlig isoleringsskal og fået husets energibehov ned til 80 kWh/m2, hvad der kan betragtes som meget lavt. Bagsiden ved dette er, at intet andet end solen vil kunne opvarme loftet og holde det tørt. Så det er derfor, jeg synes, at loftet skal beskyttes mod varm og dermed fugtig luft, som kan sive op nedefra. Loftventilationen har jeg også sørget for, er rigeligt dimensioneret.
Grunden til, at jeg forklarer alt dette, er, at jeg vil have, at du forstår min tilgang og hvorfor, jeg synes, det er vigtigt at have en god dampspærreskal for netop vores hus. Hvad angår dit hus, ser det ud som om, der er en hel del huller i dampspærreskallen. Så det føles lidt overvældende i mine øjne, at rive alt op nu. Du bør måske overvåge forholdene på loftet de nærmeste år og tage affære, hvis det begynder at mugne. Der er færdige antisvamp-systemer til lofter. Kan ikke huske fabrikatet, men man skal åbenbart lukke ventilationshullerne og installere en affugter, der så holder loftet tørt.
Det var det. Held og lykke med din beslutning, og jeg er ked af, hvis jeg ikke har givet dig den hjælp, du ønskede. Måske kan en anden?
Tak for dit indlæg! Jeg sætter virkelig pris på et diskussionspartner. Jeg deler også synet på dampspærre fuldstændigt med dig, og det er derfor, jeg startede denne tråd. Mit problem er bare, at jeg stolede på, at snedker, byggeleder og synsmand gjorde deres arbejde ordentligt. Min byggeleder kommer her i dag for at se på det hele, så det skal blive interessant at høre hans mening. Angående perforeringer i ydervæggene mente han ikke, at man behøvede bekymre sig om at tætne disse. Damptrykket udad bag spartlet gips er minimalt. Dog i badeværelset må man absolut ikke sjuske med dette. Derimod er det vigtigere med tætheden i loftet, da opvarmet fugtig luft vandrer opad. Derfor vil vi bruge ekstra energi på netop dette og sikre, at tætne det store hul, jeg har fundet nu, når jeg sætter loftet. Jeg har nu skaffet alderbestandig tape for at tape hullerne, men jeg undrer stadig over, hvordan man tætner rundt om emhættekanal og skorsten. Mineralulden på gitteret fungerer næppe som en dampspærre, især ikke omkring skorstenen, hvor luften opvarmes i direkte tilknytning og vandrer opad gennem isoleringen.
Også vores hus er projekteret til 80kW/m2 eksklusive husholdningsel.
Også vores hus er projekteret til 80kW/m2 eksklusive husholdningsel.
Hej,
jeg gør et forsøg på at forklare, hvordan jeg har gjort.
Skorstensrøret (NVI 2000)
Gennem etagedækket har jeg intet, bare stenuld og mindst 50mm til brændbart materiale. Hvor skorstensrøret går igennem på overetagen, har jeg bygget en firkantet ramme rundt om røret med 45x45 reglar. Mindste afstand er også denne gang 50mm til røret. Rammen har jeg bygget af to grunde, dels for at have noget at fæstne loftet i nærmest skorstensrøret, men også for at have noget at fastgøre gummidugen i. Gummidugen var kvadratisk med et hul i midten, der havde en betydeligt mindre diameter end hvad skorstensrøret havde, dette for at det skal tætne ordentligt. Gummidugens ydre mål var ca. 50x50cm, hvis jeg husker rigtigt. Eftersom jeg fik gummidugen efter at skorstenen var opført, trykprøvet og godkendt, ville jeg ikke skille rørsektionerne ad for at få dugen på. Så jeg måtte klippe dugen op og trække den på fra siden. Da jeg alligevel var i gang med saksen, udvidede jeg diameteren lidt for at gøre dugen lidt mere arbejdbar. Dugen spændte vi fast mod røret med bånd og smurte godt med silikone for at minimere risikoen for lækage. Det var gummidugen mod røret. Efter dette var det tid til at få den fast i rammen jeg havde bygget. Vi var to om dette arbejdsmoment, da gummiet af en eller anden grund altid vil vende tilbage til sin oprindelige form. Så efter nogle eder lykkedes det os at få gummidugen fast i regelrammen i spændt tilstand og skød den fast med hæftepistol. Efter dette smurtede jeg endnu mere silikone på ydersiden og foldede derefter dampspærren over gummidugen og skød den fast med. Dampspærren klippede jeg ca. 50mm rundt om røret, men den kunne sikkert have gået hele vejen frem.
Hvad angår emhættekanalen og tætningen mellem brandmåtten og skråtagets dampspærre, var det ikke lige så let at tætne og få tætningen god. Det ligger ligesom i sagens natur, at det bliver svært at tætne mod brandmåttens "hønsenet". Men jeg gjorde det enkelt for mig. Jeg tog et rektangulært stykke overskydende byggfolie og viklede det rundt om brandmåtten, som allerede sad på emhættekanalen. Jeg sørgede for, at byggfoliebitten gik lidt ind i taget, før jeg tapede den stramt mod brandmåtten. Så var det bare at tape dampspærrene sammen, dvs. byggfolien i skråtaget med emhættekanalens som jeg beskrev ovenfor. Endelig satte vi gips og glasfiberdug op og malede det hvidt. Så her med facit i hånd, måske skulle jeg have gjort det på en anden måde? Men kan det lade sig gøre at få det 100% tæt overalt? Et sted må man vel alligevel trække rimelighedens grænse - eller? Der burde være nogen her i forummet, der har gjort dette nogle gange og som kan dele denne viden med os...
jeg gør et forsøg på at forklare, hvordan jeg har gjort.
Skorstensrøret (NVI 2000)
Gennem etagedækket har jeg intet, bare stenuld og mindst 50mm til brændbart materiale. Hvor skorstensrøret går igennem på overetagen, har jeg bygget en firkantet ramme rundt om røret med 45x45 reglar. Mindste afstand er også denne gang 50mm til røret. Rammen har jeg bygget af to grunde, dels for at have noget at fæstne loftet i nærmest skorstensrøret, men også for at have noget at fastgøre gummidugen i. Gummidugen var kvadratisk med et hul i midten, der havde en betydeligt mindre diameter end hvad skorstensrøret havde, dette for at det skal tætne ordentligt. Gummidugens ydre mål var ca. 50x50cm, hvis jeg husker rigtigt. Eftersom jeg fik gummidugen efter at skorstenen var opført, trykprøvet og godkendt, ville jeg ikke skille rørsektionerne ad for at få dugen på. Så jeg måtte klippe dugen op og trække den på fra siden. Da jeg alligevel var i gang med saksen, udvidede jeg diameteren lidt for at gøre dugen lidt mere arbejdbar. Dugen spændte vi fast mod røret med bånd og smurte godt med silikone for at minimere risikoen for lækage. Det var gummidugen mod røret. Efter dette var det tid til at få den fast i rammen jeg havde bygget. Vi var to om dette arbejdsmoment, da gummiet af en eller anden grund altid vil vende tilbage til sin oprindelige form. Så efter nogle eder lykkedes det os at få gummidugen fast i regelrammen i spændt tilstand og skød den fast med hæftepistol. Efter dette smurtede jeg endnu mere silikone på ydersiden og foldede derefter dampspærren over gummidugen og skød den fast med. Dampspærren klippede jeg ca. 50mm rundt om røret, men den kunne sikkert have gået hele vejen frem.
Hvad angår emhættekanalen og tætningen mellem brandmåtten og skråtagets dampspærre, var det ikke lige så let at tætne og få tætningen god. Det ligger ligesom i sagens natur, at det bliver svært at tætne mod brandmåttens "hønsenet". Men jeg gjorde det enkelt for mig. Jeg tog et rektangulært stykke overskydende byggfolie og viklede det rundt om brandmåtten, som allerede sad på emhættekanalen. Jeg sørgede for, at byggfoliebitten gik lidt ind i taget, før jeg tapede den stramt mod brandmåtten. Så var det bare at tape dampspærrene sammen, dvs. byggfolien i skråtaget med emhættekanalens som jeg beskrev ovenfor. Endelig satte vi gips og glasfiberdug op og malede det hvidt. Så her med facit i hånd, måske skulle jeg have gjort det på en anden måde? Men kan det lade sig gøre at få det 100% tæt overalt? Et sted må man vel alligevel trække rimelighedens grænse - eller? Der burde være nogen her i forummet, der har gjort dette nogle gange og som kan dele denne viden med os...
Dit setup omkring røgrøret lyder godt! Har forstået, at "gipstrumma" er en god almindelig løsning, men det er meget svært at få plads til efterfølgende. Gummidugen du nævner, er nok det jeg leder efter. Jeg undrer, hvad det er for et materiale, der ikke er brændbart.
En lignende gummedug burde man vel kunne bruge mod aftrækskanalen? Som jeg har forstået det, skal man ikke lade den almindelige dampspærre komme tæt på rørene, da denne kan smelte ved varme. Så ødelægger det jo hele setupet med dampspærren, hvis man taper rundt om denne tæt ved kanalen. Håber nogen andre har nogle idéer. Og præcis som du siger, så må man måske sjuske lidt et sted
- eller måske er det netop det, man IKKE må gøre. Et helt perfekt tæt hus, hvor luften ikke slipper ud forkerte steder undtagen omkring aftrækskanalen, hvilket så måske medfører større varm luftstrøm lige dér, hvilket igen betyder en højere fugtbelastning på et og samme sted?
En lignende gummedug burde man vel kunne bruge mod aftrækskanalen? Som jeg har forstået det, skal man ikke lade den almindelige dampspærre komme tæt på rørene, da denne kan smelte ved varme. Så ødelægger det jo hele setupet med dampspærren, hvis man taper rundt om denne tæt ved kanalen. Håber nogen andre har nogle idéer. Og præcis som du siger, så må man måske sjuske lidt et sted
- eller måske er det netop det, man IKKE må gøre. Et helt perfekt tæt hus, hvor luften ikke slipper ud forkerte steder undtagen omkring aftrækskanalen, hvilket så måske medfører større varm luftstrøm lige dér, hvilket igen betyder en højere fugtbelastning på et og samme sted?