Ja, hejsa alle handymænd.
Og ja, jeg ved, der findes lignende tråde, der berører samme emne......men det jeg undrer mig over adskiller sig noget......eller så vil jeg vel bare have direkte svar på egne spørgsmål. Håber I kan have forståelse for dette.
Hvordan det end er.
Nu er det sådan, at jeg har skaffet mig et hus bygget i '51 med "plankevægge", altså fer og not plank i tre lag lidt over
90-100mm tykt.
Jeg er så begyndt at efterisolere ydervæggene (indvendigt) med 45x45 reglar. Disse skruer jeg fast på de tretex beklædte indervægge. Der sætter jeg ind den nye el og isolerer med byggmax Isolering Lambda 37 Skiva.
Nu kommer det, som næsten gør mig søvnløs.
Jeg kom til at tænke lidt på fremtiden i og med denne efterisolering. Jeg har jo også planer om at efterisolere udvendigt. Skal forsigtigt og nænsomt demontere eternit pladerne for derefter at lægge til 95-120 mm isolering.
I andre tråde som berører dampspær så nævnes det, at i gamle huse kan det ligefrem skade huset at sætte dampspær, da så gamle huse sjældent har nogen dampspær.
Stemmer dette, selvom jeg lægger til isolering indvendigt og om noget/nogle år også udvendigt. Altså.....kan jeg undlade at plastre med aldersbestandig byggfolie. Tænkte (hvis det viser sig, at varmen holder sig bedre) muligvis at undlade udvendig efterisolering. Men hvis jeg nu alligevel giver mig i kast med dette, kan jeg undlade fugtspær indvendigt og sætte tjærepap (vindpap) udvendigt, indenfor yderbeklædning.
Jeg håber, I kan hjælpe mig med dette.
Med venlig hilsen Andreas
Og ja, jeg ved, der findes lignende tråde, der berører samme emne......men det jeg undrer mig over adskiller sig noget......eller så vil jeg vel bare have direkte svar på egne spørgsmål. Håber I kan have forståelse for dette.
Hvordan det end er.
Nu er det sådan, at jeg har skaffet mig et hus bygget i '51 med "plankevægge", altså fer og not plank i tre lag lidt over
90-100mm tykt.
Jeg er så begyndt at efterisolere ydervæggene (indvendigt) med 45x45 reglar. Disse skruer jeg fast på de tretex beklædte indervægge. Der sætter jeg ind den nye el og isolerer med byggmax Isolering Lambda 37 Skiva.
Nu kommer det, som næsten gør mig søvnløs.
Jeg kom til at tænke lidt på fremtiden i og med denne efterisolering. Jeg har jo også planer om at efterisolere udvendigt. Skal forsigtigt og nænsomt demontere eternit pladerne for derefter at lægge til 95-120 mm isolering.
I andre tråde som berører dampspær så nævnes det, at i gamle huse kan det ligefrem skade huset at sætte dampspær, da så gamle huse sjældent har nogen dampspær.
Stemmer dette, selvom jeg lægger til isolering indvendigt og om noget/nogle år også udvendigt. Altså.....kan jeg undlade at plastre med aldersbestandig byggfolie. Tænkte (hvis det viser sig, at varmen holder sig bedre) muligvis at undlade udvendig efterisolering. Men hvis jeg nu alligevel giver mig i kast med dette, kan jeg undlade fugtspær indvendigt og sætte tjærepap (vindpap) udvendigt, indenfor yderbeklædning.
Jeg håber, I kan hjælpe mig med dette.
Med venlig hilsen Andreas
Hvis du ikke dampbremser, når du isolerer ud- og indvendigt, risikerer du at få problemer. Isoleringen gør, at du får en varmere væg, hvilket kan betyde, at du flytter nullpunktet udad i væggen, og så når fugtig luft længere ind i væggen uden fugtspærre. Uden at regne på det ville jeg gætte på, at du får det nye nullpunkt lige udenfor den nuværende planke-konstruktion eller et lille stykke ind i 120 laget.
Isolerer du kun på indersiden, bliver det omvendt. Nullpunktet flyttes indad i væggen.
Det bedste er at isolere på ydersiden. Så kommer du forbi event. bj.lagskant.
Desværre bliver dampbærmeren ikke effektiv, da du ikke kan trække den forbi bjælkelagskanten, hvis du har en overetage.
Fugtspærren gør mest nytte, hvis du lægger den tæt opad den nuværende planke-konstruktions inderside og derefter efterisolerer. Så kan du trække el-ledninger i isoleringslaget og punkterer ikke plastfolien.
Bland ikke diffusionsspærre på indersiden sammen med vindbeskyttelse på ydersiden. De har to helt forskellige funktioner.
Diffusionsspærren stopper fugt indefra. Kommer der fugt ind i væggen, afkøles den og fryser til is der, hvor nullpunktet findes på kolde dage, hvorved nullpunktet flyttes indad mod den varme side, og ny nedfrysning sker, osv. Det vil sige, at kulden kommer tættere på indersiden.
Vindtæppet beskytter isoleringen fra at blive 'gennemblæst' på ydersiden. Bliver isoleringen 'gennemblæst', eller rettere sagt: luften i isoleringsmaterialet omrørt/forstyrret gennem vinden, isolerer isoleringen ikke.
Det er ikke glas-/stenulden eller celleplasten, der er isoleringen. Det er den indesluttede og stillestående luft i den mellem fibrene/i kuglerne, der er 'isoleringen', da luft er en dårlig varmeleder.
____________________
Byggaren
Isolerer du kun på indersiden, bliver det omvendt. Nullpunktet flyttes indad i væggen.
Det bedste er at isolere på ydersiden. Så kommer du forbi event. bj.lagskant.
Desværre bliver dampbærmeren ikke effektiv, da du ikke kan trække den forbi bjælkelagskanten, hvis du har en overetage.
Fugtspærren gør mest nytte, hvis du lægger den tæt opad den nuværende planke-konstruktions inderside og derefter efterisolerer. Så kan du trække el-ledninger i isoleringslaget og punkterer ikke plastfolien.
Bland ikke diffusionsspærre på indersiden sammen med vindbeskyttelse på ydersiden. De har to helt forskellige funktioner.
Diffusionsspærren stopper fugt indefra. Kommer der fugt ind i væggen, afkøles den og fryser til is der, hvor nullpunktet findes på kolde dage, hvorved nullpunktet flyttes indad mod den varme side, og ny nedfrysning sker, osv. Det vil sige, at kulden kommer tættere på indersiden.
Vindtæppet beskytter isoleringen fra at blive 'gennemblæst' på ydersiden. Bliver isoleringen 'gennemblæst', eller rettere sagt: luften i isoleringsmaterialet omrørt/forstyrret gennem vinden, isolerer isoleringen ikke.
Det er ikke glas-/stenulden eller celleplasten, der er isoleringen. Det er den indesluttede og stillestående luft i den mellem fibrene/i kuglerne, der er 'isoleringen', da luft er en dårlig varmeleder.
____________________
Byggaren
Senest redigeret af en moderator:
Hvis du med 'dampbremse' mener en affugter, så gør den en vis nytte. Men ikke i denne henseende.Bror sagde:
Du må forklare dig nærmere, hvad du mener med 'dampbremse'?
___________________
Byggaren
Jeg tror han mener denne:
http://www.thermofloc.se/produkter_angbroms.asp
Eller tilsvarende fra en anden producent.
http://www.thermofloc.se/produkter_angbroms.asp
Eller tilsvarende fra en anden producent.
Immobil sagde:
Det her får jeg slet ikke til at hænge sammen med en dampspærre:
THERMOFLOC dampbremse er en diffusionsåben og lufttæt dug...
Ideen er, at en dampspærre skal være diffusionstæt. Ikke åben. Dvs. den fugt, der kommer mod overfladen, skal ikke kunne diffundere gennem spærret. Nævnte dampbremse virker som det, man havde før plastikfolie som dampspærre. Dvs. i princippet en diffusionstæt pap, som ikke var så særlig diffusionstæt og derfor skaber problemer i ydervæggene.
_______________
Byggeren
Jeg mener cirka denne :http://www.trelleborg.com/sv/Waterp...gar-och-bjalklag/Mataki-Halotex-D50-Angbroms/
Pointen med denne er, at den er ret tæt, men ikke lige så tæt som en dampspærre. Den slipper fugt igennem så langsomt, at den kan nå at tørre udad.
Monterer man en dampspærre, når man i et gammelt hus laver en indvendig ekstraisolering, kan man sjældent få den helt tæt, ved skillevægge og bjælkelag f.eks.
Fugtvandringen koncentreres da til disse områder. Med en dampbremse bliver fugtvandringen fordelt på en mere gunstig måde.
Pointen med denne er, at den er ret tæt, men ikke lige så tæt som en dampspærre. Den slipper fugt igennem så langsomt, at den kan nå at tørre udad.
Monterer man en dampspærre, når man i et gammelt hus laver en indvendig ekstraisolering, kan man sjældent få den helt tæt, ved skillevægge og bjælkelag f.eks.
Fugtvandringen koncentreres da til disse områder. Med en dampbremse bliver fugtvandringen fordelt på en mere gunstig måde.
BROR:
Så er vi inde på samme tankegang som gælder for en ikke diffspærret væg af lättbtg. som krideras (limes) på indersiden før tapetsering. Den fungerer fordi lättbtg. ikke er noget mtrl. som kan mugne. Det kan træ.
Som jeg selv skriver i mit første indlæg bliver en diffspær ikke effektiv i et eksisterende hus fordi det ikke går at føre den hel forbi f.eks. bjælkelagskant. Fugten søger sig derfor til disse svage punkter. Men hvis rummet er ventileret på den rigtige måde, stoppes det meste fugt fra at vandre ind i væggen i henhold til mindst modstands lov. Den ventileres ud. Altså bedre med en diffspær, der vanskeliggør for fugt at trænge ind i det meste af væggen eftersom den tvinger luften/fugten til at blive i rummet og trækkes ud med udsugningen. Den lille mængde der rester (forudsat at ventilationen fungerer som den skal) er så ubetydelig. Skaber kun problemer hvis ventilationen ikke fungerer som den skal.
Dermed underkender jeg ikke idéen om dampspærren helt, men så længe der ikke findes længere erfaring med den, anbefaler jeg den heller ikke.
_____________________
Byggeren
Så er vi inde på samme tankegang som gælder for en ikke diffspærret væg af lättbtg. som krideras (limes) på indersiden før tapetsering. Den fungerer fordi lättbtg. ikke er noget mtrl. som kan mugne. Det kan træ.
Som jeg selv skriver i mit første indlæg bliver en diffspær ikke effektiv i et eksisterende hus fordi det ikke går at føre den hel forbi f.eks. bjælkelagskant. Fugten søger sig derfor til disse svage punkter. Men hvis rummet er ventileret på den rigtige måde, stoppes det meste fugt fra at vandre ind i væggen i henhold til mindst modstands lov. Den ventileres ud. Altså bedre med en diffspær, der vanskeliggør for fugt at trænge ind i det meste af væggen eftersom den tvinger luften/fugten til at blive i rummet og trækkes ud med udsugningen. Den lille mængde der rester (forudsat at ventilationen fungerer som den skal) er så ubetydelig. Skaber kun problemer hvis ventilationen ikke fungerer som den skal.
Dermed underkender jeg ikke idéen om dampspærren helt, men så længe der ikke findes længere erfaring med den, anbefaler jeg den heller ikke.
_____________________
Byggeren
Jeg har anvendt systemet i mit ydertag. Halotex D50 som dampspærre, 380 mm mineraluld og et diffusionsåbent undertag Halotex RS10. Altså ingen luftspalte under undertaget. En ydervæg vil blive opbygget på stort set samme måde.
Nu er taget kun lidt over to år gammelt, så du må vente 5-10 år på en endelig udtalelse, men indtil videre har det fungeret godt. Jeg vender tilbage til spørgsmålet om ca. 10 år.
Læs mere http://www.trelleborg.com/sv/Waterp...nderlagsmaterial-for-tak/Mataki-Halotex-RS10/
Nu er taget kun lidt over to år gammelt, så du må vente 5-10 år på en endelig udtalelse, men indtil videre har det fungeret godt. Jeg vender tilbage til spørgsmålet om ca. 10 år.
Læs mere http://www.trelleborg.com/sv/Waterp...nderlagsmaterial-for-tak/Mataki-Halotex-RS10/
Bror, jeg tænkte at køre hen mod din retning med enten Tyvek Supro Grid eller Halotex RS10, eller muligvis Icopal Monopherm 900. Samt tilhørende dampspærre til ovenstående.
Ved du hvilken der er mest prisværdig af de tre? Hvor købte du Halotexen og til hvilken pris?
Ved du hvilken der er mest prisværdig af de tre? Hvor købte du Halotexen og til hvilken pris?
Jeg købte fra Beijer og betalte 2935 kr/rulle 1,5x50 m. Det var i maj 2006. Dampbremsen Halotex D50 kostede 1730 kr/rulle 2,7x25 m.
De øvrige har jeg ikke brugt, så om nogen er bedre end den anden ved jeg ikke, men alle tre er jo velkendte mærker, så forskellen er nok lille.
De øvrige har jeg ikke brugt, så om nogen er bedre end den anden ved jeg ikke, men alle tre er jo velkendte mærker, så forskellen er nok lille.