Hej!
Har søgt men ikke fundet svar på mit specifikke problem.
Forudsætningerne er et 1,5-planshus, etageadskillelse og vandbåren gulvvarme.
"Problemet" er, at der sidder en dampspærre bag loftgipsen på underetagen, og følger man parket-leverandørens anvisninger, skal man også have en dampspærre direkte under gulvet på overetagen ved gulvvarme, altså dobbelt dampspærre på begge sider af bjælkelaget.
Min første tanke var at undlade dampspærren helt, da der allerede findes en længere nede i konstruktionen, men i gulvleverandørens (tror det var Kährs) anvisninger må den "under ingen omstændigheder" ligge så dybt som på den anden side af bjælkelaget for at tælle.
Det jeg overvejer nu er, om man skal lægge en dampbremse under gulvet på overetagen i stedet som kompromis? Min idé var, at den opbremser en stor del af det damptryk man vil undgå, samtidig med at evt. fugt kan ånde ud over tid. Men det gør måske ingen nytte for gulvet alligevel, og i så fald er det jo unødvendigt...
Nogen der har lidt input i dette? Jeg er mere interesseret i, hvad der fungerer i praksis end hvad producenten af gulvbelægningen "kræver" (billigere at skifte gulv end bjælkelag =) ).
Taknemmelig for svar!
MVH: Marcus
Har søgt men ikke fundet svar på mit specifikke problem.
Forudsætningerne er et 1,5-planshus, etageadskillelse og vandbåren gulvvarme.
"Problemet" er, at der sidder en dampspærre bag loftgipsen på underetagen, og følger man parket-leverandørens anvisninger, skal man også have en dampspærre direkte under gulvet på overetagen ved gulvvarme, altså dobbelt dampspærre på begge sider af bjælkelaget.
Min første tanke var at undlade dampspærren helt, da der allerede findes en længere nede i konstruktionen, men i gulvleverandørens (tror det var Kährs) anvisninger må den "under ingen omstændigheder" ligge så dybt som på den anden side af bjælkelaget for at tælle.
Det jeg overvejer nu er, om man skal lægge en dampbremse under gulvet på overetagen i stedet som kompromis? Min idé var, at den opbremser en stor del af det damptryk man vil undgå, samtidig med at evt. fugt kan ånde ud over tid. Men det gør måske ingen nytte for gulvet alligevel, og i så fald er det jo unødvendigt...
Nogen der har lidt input i dette? Jeg er mere interesseret i, hvad der fungerer i praksis end hvad producenten af gulvbelægningen "kræver" (billigere at skifte gulv end bjælkelag =) ).
Taknemmelig for svar!
MVH: Marcus
Hvad ville dampspærren i etageadskillelsen overhovedet udfylde for funktion?
At der er plastik over underetagens loftgips er vel bare en levn fra tiden før tagetagen blev indrettet og opvarmet.
Men ring til Kährs og spørg hvad de mener ved det! Men tal da med en tekniker
At der er plastik over underetagens loftgips er vel bare en levn fra tiden før tagetagen blev indrettet og opvarmet.
Men ring til Kährs og spørg hvad de mener ved det! Men tal da med en tekniker
Ja, funktionen er jo omstridt, mildt udtrykt, men i det store handler det om, at varmen skaber et damptryk, som leder sig op i gulvet og forårsager revner og/eller andre problemer.. en dampspærre skal forhindre dette.
Samtlige fabrikanter hævder bestemt, at den er nødvendig, selv i mellemliggende bjælkelag og selvom rf er under 60% ved gulvvarme, selv er jeg skeptisk og vælger mellem at undvære den helt eller lægge en dampbremse.. Dobbelt tætningslag må jo være det værre af to onder.
Der må vel være mange, som står/stod overfor samme problem? Sjovt, at det ikke er muligt at google svar på dette i 2018..
Samtlige fabrikanter hævder bestemt, at den er nødvendig, selv i mellemliggende bjælkelag og selvom rf er under 60% ved gulvvarme, selv er jeg skeptisk og vælger mellem at undvære den helt eller lægge en dampbremse.. Dobbelt tætningslag må jo være det værre af to onder.
Der må vel være mange, som står/stod overfor samme problem? Sjovt, at det ikke er muligt at google svar på dette i 2018..
Altvidende
· Västra Götaland
· 11 967 indlæg
I mellembygningslag behøves intet overhovedet. Det er jo ens temperatur på begge sider af bygningslaget.
Hvis det sidder på den ene side, gør det vel ingen større skade, men dobbelt ville jeg have undgået.
Hvis det sidder på den ene side, gør det vel ingen større skade, men dobbelt ville jeg have undgået.
Jeg er enig rent instinktivt, men dette skriver kährs selv om gulvvarme:
SÆRLIGE KRAV VED INSTALLATION AF GULVVARME:
SÆRLIGE KRAV VED INSTALLATION AF GULVVARME:
- Gulvkonstruktionen skal have et varmefordelende lag, der giver hele gulvoverfladen en jævn temperatur, så temperaturen ikke bliver for høj på visse punkter.
- Det skal være muligt at regulere og begrænse overfladetemperaturen med stor nøjagtighed.
- Hele gulvoverfladen skal være opvarmet. Dette gælder dog ikke for komfortvarmesystemer, der supplerer den normale opvarmning. I sådanne tilfælde skal temperaturen være betydeligt lavere end de tilladte 27 °C ved gulvoverfladen.
- Det lagte gulv, inklusive mellemlaget, skal have lav termisk modstand.
- En dampspærre skal bygges ind i gulvkonstruktionen og placeres så tæt på trægulvet som muligt. Hvis gulvbjælkerne er tykke eller tunge, er det særligt vigtigt at have dampspærren tæt på trægulvet. Dampspærren må under ingen omstændigheder placeres på den modsatte side af gulvbjælkerne.
Jeg står med samme problem og har ringet til Khärs, og hvad de siger er, at lakken på trægulve er ekstremt tæt, så det er derfor, de anbefaler, at man lægger en dampspærre. Men eftersom jeg har en tætningsmembran i loftet i kælderen, vil jeg undlade en dampspærre under parketten for at undgå, at bjælkelaget bliver helt indelukket og dermed risikere et større problem. Så jeg har lagt 3 mm masonit (board) under parketten og en lompapp for at få en spærring, der delvist slipper igennem, og som også gør, at jeg kan lægge parketten langs med gitterpanelerne, der holder de vandbårne varmerør.A avendere sagde:
Dette var et stykke tid siden (skrev indlægget 2018), så jeg kan glædeligt meddele, at efter 4 år uden dampspærre er gulvet stadig i nyskick (minus børnenes "naturlige" patina). Som sagt, bedre risikere overfladelaget end bjælkelaget.B Barfot sagde:
MVH: Marcus