Tape-forseglede samlinger i byggfolie er noget, der føles livsfarligt. I dag er der jo krav til, hvor tæt det skal være for at undgå skimmel. Undrer mig, hvordan det fungerer om 35 år med de der samlinger...frjo7205 sagde:
Tag med "plastpresenning" i stedet for tjærepap på taget. Jeg får kuldegysninger...
Opvarmet plade på jorden er en anden ting. Hvad sker der, når gulvvarmen får læk og pladen ikke længere er varm?
Er byggemetoden dimensioneret til den fugtvandring, der opstår da?
Jeg har intet imod flad på jord, har det i dag. Men jeg har fået smag for varm grund og måden, man udnytter en stigende varme på. Det er en meget simpel idé, som jeg simpelthen tror på. Problemet er, at der er for få, der tør anvende det, og ingen vil være den, der går forrest, når det gælder ny teknik.5.2 racing sagde:
Skal selv bygge nyt i løbet af året, men ved ikke, om jeg tør gå videre med varm grund.
Hvis man læser nogle renoveringstråde, så begynder man at undre sig. Normalt vedligehold på et 50 år gammelt hus, er det at udskifte el og kloak, alle tæthedslag, omlægge taget, opstille gulvet i kælderen, efterisolere, sætte plade på skorstenen, lægge nyt tag med pladeisol og polyertsrpapp under, omlægge alle vandledningsrør og renovere vådrum for en halv formue hver?MathiasS sagde:
Med tilstrækkelig meget vedligeholdelse kan man redde det meste. Men med 'built to last' mener jeg, at huset skal anses som let at vedligeholde og velbygget i hundrede år. Men selvfølgelig vil det kræve vedligeholdelse.
Tak for at tråden begynder at tage form. Jeg ville blot kort følge op på frjo7205s punkter, som var meget interessante (da det stemmer godt overens med mine egne overvejelser )
1) Dagens småtræhuse er vel næsten det modsatte? Gipspladerne i indervæggene dimensioneres for at kunne optage skurekræfter (eller?), og dampspærren inde i væggen er det materiale, der måske har den korteste levetid, måske kortere end panelen udenpå.
Og det her med gulvvarme, indbyggede spotlights og vandrør i væggen. Den tekniske levetid er én ting, men når man skal flytte gæstetoilettet efter 20 år... Måske er det udenpåliggende, der gælder i stedet, hvis man skal have det fremtidssikret?
2) Kan man forestille sig en tom, selvbærende struktur á la kontorlandskab, hvor det er let at slå pladestolper og gips op? Alle VVS-funktioner samles omkring en central skakt, og el- og datanetværk går på stiger (eller hvorfor ikke grove rør på 10 cm+, hvor man nemt kan trække nyt).
Du undveg at svare frjo, hvordan ville du bygge 200m2-huset til en familie, hvis du fik opgaven "built to last", og et budget (til strukturen) på sig 50% over et standardhus?
)1) Dagens småtræhuse er vel næsten det modsatte? Gipspladerne i indervæggene dimensioneres for at kunne optage skurekræfter (eller?), og dampspærren inde i væggen er det materiale, der måske har den korteste levetid, måske kortere end panelen udenpå.
Og det her med gulvvarme, indbyggede spotlights og vandrør i væggen. Den tekniske levetid er én ting, men når man skal flytte gæstetoilettet efter 20 år... Måske er det udenpåliggende, der gælder i stedet, hvis man skal have det fremtidssikret?
2) Kan man forestille sig en tom, selvbærende struktur á la kontorlandskab, hvor det er let at slå pladestolper og gips op? Alle VVS-funktioner samles omkring en central skakt, og el- og datanetværk går på stiger (eller hvorfor ikke grove rør på 10 cm+, hvor man nemt kan trække nyt).
Du undveg at svare frjo
, hvordan ville du bygge 200m2-huset til en familie, hvis du fik opgaven "built to last", og et budget (til strukturen) på sig 50% over et standardhus?
Jeg synes, det handler meget om at hæve standarden eller gøre noget andet ud af rum, end hvad de var tænkt til fra begyndelsen.-MH- sagde:Hvis man læser en del renoveringstråde, så begynder man at undre sig. Normalt vedligeholdelse på et 50 år gammelt hus, er det så at udskifte el og afløb, alle tætningslag, omlægge tagene, rette op på gulvet i kælderen, efterisolere, sætte plade på skorstenen, lægge nyt tag med pladeisolering og polyertsrpapp under, trække alle vandledninger om og renovere vådrum for en halv formue stykket?
Med tilstrækkeligt meget vedligeholdelse kan man redde de fleste ting. Men med 'bygget til at holde' mener jeg, at huset skal anses som let vedligeholdt og velbygget i hundrede år. Men selvfølgelig vil det kræve vedligeholdelse.
Mit enkle hus bygget af træ under 40'ernes sidste år har stået stabilt i 60 år. Det vil stå lige så længe til efter min renovering. Bortset fra skader forårsaget af manglende vedligeholdelse (store huller i taget fx) har jeg ikke fundet noget, der er ældet ihjel. Jo forresten, elinstallationen. Men set til husets stamme, er den jo helt upåvirket.
Tegl ser jo ud til at være perfekt. Se f.eks. mariakirken i Sigtuna:
750 år gammel og ser på lidt afstand næsten nybygget ud.
750 år gammel og ser på lidt afstand næsten nybygget ud.
Hverken tømmer eller planker. Det er modulbyggede vægge, næsten 45x70 (men en smule tyndere dimension) med råbrædder på indvendig og udvendig side. Savsmuld som isolering på i indervægge, tretex i ydervæggens moduler. Jeg tror, at jeg bor i et gammelt Borohus.-MH- sagde:
Tja, normalt vedligehold efter 50 år er omtrent det, som beskrives af MH. Jeg tror ikke, det er økonomisk rationelt at forsøge at skabe en praktisk levetid på andet end grundlæggelse og konstruktion, der er mere end 50 år. Endvidere ligger det i sagens natur, at mange benytter lejligheden til at ændre bygningen, når man alligevel må rive op for at skifte afløb osv.
Hvis jeg skulle bygge et hus "built to last". Tja...
Først og fremmest ville jeg købe eller designe en bygning, der er "built to use". Ikke "built to sell" eller "built to brag", som en hel del af nutidens nyproducerede småhuse synes at være. Jeg tror, mange af de planløsninger og installationsløsninger, der bygges i dag, vil blive til "skældsord" om 15 år. Måske spotlights, vandbåren gulvvarme, vådrum uden mulighed for at flytte fast inventar og porcelæn uden at ødelægge tætskiktene osv.
Jeg mener, at 70'ernes HSB-planlagte kernefamilievillaer har en funktions- og planløsning, der står sig forbavsende godt over tid. Hvilket man formentlig ikke kan sige om mange af de "drømmehuse" med åbne planløsninger og specialspecial, som bygges i dag. Jeg ville nok tage udgangspunkt i "HSB-tænkning", når jeg designede huset.
Hvad angår materialer og teknik, ville jeg tage udgangspunkt i lokale materialer og lokale teknikker, der har været anvendt i 10-15 år. Tilstrækkeligt afprøvede til, at eventuelle langsigtede mangler ville være opdaget, men stadig moderne. Jeg ville ikke turde satse på teknikker og materialer yngre end 10 år. Passivhus og indviklede ventilationsløsninger ville jeg droppe.
Udgangspunktet for konstruktion og teknik ville være: overkapacitet i kanaler og konstruktionens evne til at bære last. Installationer skal være let tilgængelige og udskiftelige. Ca. 10-20% overkapacitet i elcentral, ventilationsanlæg, afløb. Vand og afløb i skakte og installationskanaler. Det samme med det meste af elektriske installationer. Formentlig ikke plade på jord, primært for at kunne inspicere og skifte afløb m.v.
Udgangspunktet for tilsyn og vedligeholdelse skulle være, at brugerne har begrænset tid, interesse og kompetence til vedligeholdelse og tilsyn. Ingen løsninger og teknikker, der kræver meget tid i tætte intervaller - dvs. intet Gysingestuk. Gerne et diagnosesystem omtrent som i biler. Dvs. huset fortæller, når noget er galt i rimelig udstrækning.
Materiale- og teknikvalg skulle være sådanne, der har en "sikker levetid". Dvs. man kan forudse, hvor længe de skal holde.
Helt konkret ville jeg hælde mod sadeltag, to plan + koldloft, moderat med vinduer, radiatorbåren varme med mulighed for over tid at ændre "boiler" - dvs. et solidt dimensioneret "kedelrum", hvor alt fra pillebrænder til varmepumpe kunne være plads.
Driftsmæssigt ville jeg stræbe mod god, men ikke maksimal energibesparelse, for at minimere risikoen for fugt og skimmel. Huset skulle være konstrueret, så fugt i vægge og konstruktioner skulle kunne tørre ud, på bekostning af et noget højere energiforbrug. Formentlig skulle der være kaminer og skorsten.
Jeg lander nok i tanken om et træhus. Mest fordi jeg er vant til at bygge og vedligeholde småhuse i træ. Stenhuse har jeg kun arbejdet med professionelt, og da er de i en anden skala end småhuse.
Hvis jeg skulle bygge et hus "built to last". Tja...
Først og fremmest ville jeg købe eller designe en bygning, der er "built to use". Ikke "built to sell" eller "built to brag", som en hel del af nutidens nyproducerede småhuse synes at være. Jeg tror, mange af de planløsninger og installationsløsninger, der bygges i dag, vil blive til "skældsord" om 15 år. Måske spotlights, vandbåren gulvvarme, vådrum uden mulighed for at flytte fast inventar og porcelæn uden at ødelægge tætskiktene osv.
Jeg mener, at 70'ernes HSB-planlagte kernefamilievillaer har en funktions- og planløsning, der står sig forbavsende godt over tid. Hvilket man formentlig ikke kan sige om mange af de "drømmehuse" med åbne planløsninger og specialspecial, som bygges i dag. Jeg ville nok tage udgangspunkt i "HSB-tænkning", når jeg designede huset.
Hvad angår materialer og teknik, ville jeg tage udgangspunkt i lokale materialer og lokale teknikker, der har været anvendt i 10-15 år. Tilstrækkeligt afprøvede til, at eventuelle langsigtede mangler ville være opdaget, men stadig moderne. Jeg ville ikke turde satse på teknikker og materialer yngre end 10 år. Passivhus og indviklede ventilationsløsninger ville jeg droppe.
Udgangspunktet for konstruktion og teknik ville være: overkapacitet i kanaler og konstruktionens evne til at bære last. Installationer skal være let tilgængelige og udskiftelige. Ca. 10-20% overkapacitet i elcentral, ventilationsanlæg, afløb. Vand og afløb i skakte og installationskanaler. Det samme med det meste af elektriske installationer. Formentlig ikke plade på jord, primært for at kunne inspicere og skifte afløb m.v.
Udgangspunktet for tilsyn og vedligeholdelse skulle være, at brugerne har begrænset tid, interesse og kompetence til vedligeholdelse og tilsyn. Ingen løsninger og teknikker, der kræver meget tid i tætte intervaller - dvs. intet Gysingestuk. Gerne et diagnosesystem omtrent som i biler. Dvs. huset fortæller, når noget er galt i rimelig udstrækning.
Materiale- og teknikvalg skulle være sådanne, der har en "sikker levetid". Dvs. man kan forudse, hvor længe de skal holde.
Helt konkret ville jeg hælde mod sadeltag, to plan + koldloft, moderat med vinduer, radiatorbåren varme med mulighed for over tid at ændre "boiler" - dvs. et solidt dimensioneret "kedelrum", hvor alt fra pillebrænder til varmepumpe kunne være plads.
Driftsmæssigt ville jeg stræbe mod god, men ikke maksimal energibesparelse, for at minimere risikoen for fugt og skimmel. Huset skulle være konstrueret, så fugt i vægge og konstruktioner skulle kunne tørre ud, på bekostning af et noget højere energiforbrug. Formentlig skulle der være kaminer og skorsten.
Jeg lander nok i tanken om et træhus. Mest fordi jeg er vant til at bygge og vedligeholde småhuse i træ. Stenhuse har jeg kun arbejdet med professionelt, og da er de i en anden skala end småhuse.
Jeg er enig med mange af Fro's synspunkter.
Det, jeg ville have lagt meget vægt på, ville have været
1. Solide, relativt homogene materialer
2. Udskiftelig teknik/anlæg.
3. Traditionel æstetik.
Jeg ville have bygget stenhuse, enten letbeton eller eps-beton med tykke vægge, belagt med puds på begge sider, som kan ånde.
En tung kernevæg med skorsten centralt placeret i huset.
Ventilation med overdimensionerede kanaler, med ftx på loftet. Naturlig ventilation er egentlig mest holdbar uden vedligeholdelse, men muligheden for at filtrere indeluften sammen med energigevinsten gør, at den føles bedst for mig.
Gulvvarmen ville jeg have lagt ovenpå bjælkelaget, ikke indstøbt. Havde Flooreva i det forrige hus, og det kunne jeg godt lide.
Centralt placeret teknikskakt hvor VVS, el og data kan løbe og ventileres ud.
Også i bundpladen kanaler/skakter til vand/afløb.
Plade på jord med mindst 400 mm isolering, sandsynligvis Isodrän eller lignende.
Aluminiumsvinduer med lister af ekstremt god kvalitet.
Udvendigt tag af almen/falsede galvaniserede plader over tredobbelte lag undertagspap.
Ekofiber som topisolering.
Gulv af træ, kun olieret. Kræver vedligeholdelse, men indeholder ingen mærkelige kemikalier, Gulv af sten. Sat i mørtel, Ingen flydespartel.
Det, jeg ville have lagt meget vægt på, ville have været
1. Solide, relativt homogene materialer
2. Udskiftelig teknik/anlæg.
3. Traditionel æstetik.
Jeg ville have bygget stenhuse, enten letbeton eller eps-beton med tykke vægge, belagt med puds på begge sider, som kan ånde.
En tung kernevæg med skorsten centralt placeret i huset.
Ventilation med overdimensionerede kanaler, med ftx på loftet. Naturlig ventilation er egentlig mest holdbar uden vedligeholdelse, men muligheden for at filtrere indeluften sammen med energigevinsten gør, at den føles bedst for mig.
Gulvvarmen ville jeg have lagt ovenpå bjælkelaget, ikke indstøbt. Havde Flooreva i det forrige hus, og det kunne jeg godt lide.
Centralt placeret teknikskakt hvor VVS, el og data kan løbe og ventileres ud.
Også i bundpladen kanaler/skakter til vand/afløb.
Plade på jord med mindst 400 mm isolering, sandsynligvis Isodrän eller lignende.
Aluminiumsvinduer med lister af ekstremt god kvalitet.
Udvendigt tag af almen/falsede galvaniserede plader over tredobbelte lag undertagspap.
Ekofiber som topisolering.
Gulv af træ, kun olieret. Kræver vedligeholdelse, men indeholder ingen mærkelige kemikalier, Gulv af sten. Sat i mørtel, Ingen flydespartel.
Hvis vi siger flade på jord, og vi antager, at den holder XX år, så er den afskrevet, har man da bygget stommen eller i det mindste den del, der ligger mod fladen i stål, kunne man nemt "løfte hele huset fra fladen og støbe en ny under.
Lidt eftertanke med forbindelserne (typ vvs & el) mellem hus og flade, så bør der ifølge mig ikke være nogle problemer med at "løfte huset" i løbet af et par uger.
Lidt eftertanke med forbindelserne (typ vvs & el) mellem hus og flade, så bør der ifølge mig ikke være nogle problemer med at "løfte huset" i løbet af et par uger.
Min tanke er at man begynder med en kælder i beton. Kælderen skal have en loftshøjde på mindst 2,2 meter. Der kan man have fyrrum/teknikrum, vaskerum med tørrerum, vandfilter, madkælder/spisekammer. Man kan også have brusebad og sauna, hvis man ønsker det, eller hvorfor ikke et lille garage-lignende rum? Indgang direkte til kælderen. Men ingen gildestue eller anden type af indretning.
Hvis man forestiller sig to skorstene symmetrisk placeret, men man gør dem lidt større, ca. 1,2 m i kvadrat. Disse mures op til over taget (13 meter?). Så to etager på dette i træ, med massive ydervægge, evt. med isolering i spalte og indvendig panel i råspont. Udenpå vindtæt papir og træfacade eller pudsede.
Bjælkelag i letbjælker af træ, ophængt i ydervæggen og den limtræsbjælke, der går mellem skorstenene og ud på husets gavl. Letbjælken skal tillade ledning af VVS og el i hulrummene. Bjælkens højde ca. 40 cm? Undersiden af bjælken fastgøres loft, oversiden af bjælken lægges gulv. Har man bjælkerne i c-c 300 mm, burde man kunne lægge klinker ovenpå uden videre, måske også holde til en velplaceret kakkelovn? Indervæggene fastgøres mellem gulv og loft, hvor man føler for det, og gulvet lægges indenfor væggene.
Teknikskakten skal indeholde alt muligt, helst skal man få plads til at klatre igennem den for inspektion og let omtrækning, jeg forestiller mig, at man skal kunne skarve både el og vand der, uden at risikere noget.
Er det helt bizart at forberede for en elevator stor nok til kørestol i en skakt? Det koster vel en halv formue.
Jeg er ingen bygningsingeniør, og jeg lader som om jeg ikke engang er det på Internettet, så meget af ovenstående kan være ren volapyk.
Akustikken har jeg ikke tænkt på, men det er måske ikke et stort problem i enfamiliehuse?
Hvis man forestiller sig to skorstene symmetrisk placeret, men man gør dem lidt større, ca. 1,2 m i kvadrat. Disse mures op til over taget (13 meter?). Så to etager på dette i træ, med massive ydervægge, evt. med isolering i spalte og indvendig panel i råspont. Udenpå vindtæt papir og træfacade eller pudsede.
Bjælkelag i letbjælker af træ, ophængt i ydervæggen og den limtræsbjælke, der går mellem skorstenene og ud på husets gavl. Letbjælken skal tillade ledning af VVS og el i hulrummene. Bjælkens højde ca. 40 cm? Undersiden af bjælken fastgøres loft, oversiden af bjælken lægges gulv. Har man bjælkerne i c-c 300 mm, burde man kunne lægge klinker ovenpå uden videre, måske også holde til en velplaceret kakkelovn? Indervæggene fastgøres mellem gulv og loft, hvor man føler for det, og gulvet lægges indenfor væggene.
Teknikskakten skal indeholde alt muligt, helst skal man få plads til at klatre igennem den for inspektion og let omtrækning, jeg forestiller mig, at man skal kunne skarve både el og vand der, uden at risikere noget.
Er det helt bizart at forberede for en elevator stor nok til kørestol i en skakt? Det koster vel en halv formue.
Jeg er ingen bygningsingeniør, og jeg lader som om jeg ikke engang er det på Internettet, så meget af ovenstående kan være ren volapyk.
Akustikken har jeg ikke tænkt på, men det er måske ikke et stort problem i enfamiliehuse?
Der var en film med Ingvar Hirdvall, hvor han havde elevator. Megasejt. I filmen murede han også alle vinduer og døre til og ventede på den store dommedag...