Det siges ofte, at gamle huse (omkring 100 år) blev bygget med en helt anden kvalitet end i dag. Om det er rigtigt eller ej, kan sikkert diskuteres. De gamle huse af dårlig kvalitet findes sikkert ikke længere at sammenligne med alligevel.
Men hvis man vil bygge et hus, som om hundrede år stadig står og vil blive anset som velbygget, hvordan skal man så bygge? Skal man tømre som husene blev lavet i 1800-tallet, skal man bygge med betonelementer ca. som i millionprogrammet, eller er det nutidens slanke trækonstruktioner med dampspærre?
For at et hus og dets værdi skal holde, tror jeg, at man må regne med et antal ombygninger indvendigt, og sikkert en udvidelse/påbygning, så jeg tror, at en god byggeteknik er ret fleksibel og nemt kan repareres/udbygges.
Så, hvilken teknik er det, der gælder, hvis man vil have huset "built to last"?
Tænk højt
Men hvis man vil bygge et hus, som om hundrede år stadig står og vil blive anset som velbygget, hvordan skal man så bygge? Skal man tømre som husene blev lavet i 1800-tallet, skal man bygge med betonelementer ca. som i millionprogrammet, eller er det nutidens slanke trækonstruktioner med dampspærre?
For at et hus og dets værdi skal holde, tror jeg, at man må regne med et antal ombygninger indvendigt, og sikkert en udvidelse/påbygning, så jeg tror, at en god byggeteknik er ret fleksibel og nemt kan repareres/udbygges.
Så, hvilken teknik er det, der gælder, hvis man vil have huset "built to last"?
Tænk højt
Senest redigeret:
God tråd du har oprettet!
Personligt ville jeg også gerne vide, hvilke materialer der er mest prisværdige over lad os sige 100 år. Som desuden kan købes for penge i dag...
Personligt ville jeg også gerne vide, hvilke materialer der er mest prisværdige over lad os sige 100 år. Som desuden kan købes for penge i dag...
Problemet er vel, at der ikke bygges nogle "træhuse" i dag.v-g sagde:
Dagens byggerier med dampspærre i plast og gipskarton på en let reglarstamme vil nok ikke blive langlivede, føles det som. Når tapen slipper i dampspærren, kryber dampen, gipsen og træet mugner osv., osv.
Men et rigtigt træhus - tømret står sig sikkert længe.
Tegl er vel ellers det, der står længst, bilder jeg mig ind, typisk hundredevis af år.
Mvh
Absolut mest holdbart må være sten, men det bliver måske dyrt. Ellers tror jeg på pudset mursten eller leca. Tømmer er holdbart under ideelle forhold, men kan let angribes af råd og brand.
Byg i granit. Så står det let i hundrede år.
Byg i granit. Så står det let i hundrede år.
Fatter heller ikke, hvorfor spørgsmålet synes at være for svært.
somelvis sagde:Problemet er vel, at der ikke bygges nogle "træhuse" i dag.
Dagens bygninger med dampspærre i plast og gipsplader på en let regelskelet vil nok ikke blive langvarige, føler jeg. Når tapen slipper i dampspærren, kryber dampen, gipsen og træet mugner osv, osv.
Men et rigtigt træhus - tømret står sikkert længe.
Tegl er vel ellers det, der står længst, forestiller jeg mig, typisk hundreder af år.
Mvh
Teglhusene i dag er jo bygget principielt det samme som træhusene, bare med en anden facade, der er nemmere at vedligeholde. Teglhusene har jo ofte et skelet og regelsystem af træ. Ret sjovt, når man hører folk, der undrer sig over, hvorfor deres hus knager lidt, når det blæser. De har jo et teglhus
Her i Sverige er nok det eneste alternativ i dette klima stål. Det bevæger sig ikke og holder for altid. Skulle det være i Afrika, fungerer det nok lige så godt med elefantbajs. Ville også have været billigt
Spørgsmålet bliver mere interessant, hvis man sætter det i relation til pris/komfort/energiforbrug også.
Som det blev påstået tidligere, er det nok dampspærren i "dagens" træhuse, der først giver efter.
Sådan ser min favorit ud:
Murstensstamme
Vinduer med energiglas (skal sandsynligvis udskiftes efter 20-30 år)
Zinktaget
Varmgrund (krybekælder, der opvarmes af udeluft og luftpumpe)
Støtte fra jordvarme + forberedt til morgendagens solfangere + akk.tank
Som det blev påstået tidligere, er det nok dampspærren i "dagens" træhuse, der først giver efter.
Sådan ser min favorit ud:
Murstensstamme
Vinduer med energiglas (skal sandsynligvis udskiftes efter 20-30 år)
Zinktaget
Varmgrund (krybekælder, der opvarmes af udeluft og luftpumpe)
Støtte fra jordvarme + forberedt til morgendagens solfangere + akk.tank
Nej da, meget interessant spørgsmål.
Vi, der arbejder med forvaltning, har bygningernes tidsbestandighed som kernevirksomhed. En bygning, der er god over tid - man kan groft inddele denne påstand i to dimensioner:
1. Konstruktion og materialer. Dvs. bygningen som teknisk objekt.
2. Bygningens evne til at håndtere ændrede behov og funktioner hos dem, der bruger bygningen. Dvs. fleksibilitet.
1. Her er jeg fan af "sheated layers"-synspunktet.* Dvs. at en bygning er en sammensat konstruktion, hvor delene har indbyrdes forskellige levetider. Hvor længe en bygning holder i teknisk perspektiv afhænger dels af delenes holdbarhed, dels den daglige vedligeholdelse, dels hvor let det er at udskifte de indbyrdes dele.
En bygnings struktur kan meget vel have en teknisk levetid på flere hundrede år, også en trækonstruktion. Men udvendigt overflademateriale har måske en levetid på 10-20 år. Udskiftes overfladen ikke, når det er tid, vil strukturen blive udsat for en påvirkning, den ikke er konstrueret til, og dermed forkortes dens levetid.
Med dette synspunkt er en bygning et system af komponenter. Deres indbyrdes forskellige levetider og hvordan de er forbundet til hinanden, bestemmer, hvor længe det er rationelt at bruge bygningen - groft set.
De bygninger, der empirisk set fungerer længst - teknisk set - er nok dem, der har lav forbindelse mellem "layers" og hvor det er muligt og økonomisk at udskifte de indbyrdes dele. At mange gamle træhuse står, skyldes nok, at det er relativt let og billigt at udskifte panel, spåntag osv. At mange gamle stenhuse står tilbage, skyldes nok, at levetiden på struktur og udvendige overflader er lang i sig selv. Til gengæld er det dyrt og svært at udskifte, hvis/når det skulle blive nødvendigt.
2. En bygnings levetid afhænger i praksis af, hvor godt den kan tilpasse sig samfundsændringer, der ændrer brugernes krav og anvendelse. Det hænger naturligvis delvist sammen med forbindelsen mellem sheathed layers. Men også sådanne ting som størrelse, grundstørrelse, beliggenhed m.m.
Se eksempelvis på alle halvforladte gårde på landet. De er ikke primært et resultat af dårlig byggeteknik, men at der ikke har været efterspørgsel på dem som boliger/lokaler. Derfor er de ikke blevet vedligeholdt og derfor forfaldet. Konstruktionen i sig selv var næppe dårligere end andre bygninger af samme type og opførelsesår.
Så er det også sådan, at "form follows funding". Økonomiske rammebetingelser påvirker, hvordan bygninger opføres. I 60'ernes forbrugersamfund med tocifret inflation, der afskrev lånene, blev det rationelt at bygge huse, der var vedligeholdelsesfri i 30 år, men derefter skulle rives ned. Man bekymrede sig ikke om at konstruere huse, der kunne vedligeholdes for at opnå lang levetid. At folk stadig bor i dem, gør, at de bruges på en måde, der ikke var oprindeligt tænkt. Så bliver det ikke sjældent dyrt og besværligt...
Nutidens småhuse konstrueres desværre nok ud fra en ganske kort teknisk levetid og i en hel del tilfælde uden tanke på vedligeholdelsesaspektet. Men det er jo på den anden side det, markedet vil have, kan man måske resonere???
*Man kategoriserer en bygnings delkomponenter i: Site, Structure, Skin, System, Space plan, Stuff.
Vi, der arbejder med forvaltning, har bygningernes tidsbestandighed som kernevirksomhed. En bygning, der er god over tid - man kan groft inddele denne påstand i to dimensioner:
1. Konstruktion og materialer. Dvs. bygningen som teknisk objekt.
2. Bygningens evne til at håndtere ændrede behov og funktioner hos dem, der bruger bygningen. Dvs. fleksibilitet.
1. Her er jeg fan af "sheated layers"-synspunktet.* Dvs. at en bygning er en sammensat konstruktion, hvor delene har indbyrdes forskellige levetider. Hvor længe en bygning holder i teknisk perspektiv afhænger dels af delenes holdbarhed, dels den daglige vedligeholdelse, dels hvor let det er at udskifte de indbyrdes dele.
En bygnings struktur kan meget vel have en teknisk levetid på flere hundrede år, også en trækonstruktion. Men udvendigt overflademateriale har måske en levetid på 10-20 år. Udskiftes overfladen ikke, når det er tid, vil strukturen blive udsat for en påvirkning, den ikke er konstrueret til, og dermed forkortes dens levetid.
Med dette synspunkt er en bygning et system af komponenter. Deres indbyrdes forskellige levetider og hvordan de er forbundet til hinanden, bestemmer, hvor længe det er rationelt at bruge bygningen - groft set.
De bygninger, der empirisk set fungerer længst - teknisk set - er nok dem, der har lav forbindelse mellem "layers" og hvor det er muligt og økonomisk at udskifte de indbyrdes dele. At mange gamle træhuse står, skyldes nok, at det er relativt let og billigt at udskifte panel, spåntag osv. At mange gamle stenhuse står tilbage, skyldes nok, at levetiden på struktur og udvendige overflader er lang i sig selv. Til gengæld er det dyrt og svært at udskifte, hvis/når det skulle blive nødvendigt.
2. En bygnings levetid afhænger i praksis af, hvor godt den kan tilpasse sig samfundsændringer, der ændrer brugernes krav og anvendelse. Det hænger naturligvis delvist sammen med forbindelsen mellem sheathed layers. Men også sådanne ting som størrelse, grundstørrelse, beliggenhed m.m.
Se eksempelvis på alle halvforladte gårde på landet. De er ikke primært et resultat af dårlig byggeteknik, men at der ikke har været efterspørgsel på dem som boliger/lokaler. Derfor er de ikke blevet vedligeholdt og derfor forfaldet. Konstruktionen i sig selv var næppe dårligere end andre bygninger af samme type og opførelsesår.
Så er det også sådan, at "form follows funding". Økonomiske rammebetingelser påvirker, hvordan bygninger opføres. I 60'ernes forbrugersamfund med tocifret inflation, der afskrev lånene, blev det rationelt at bygge huse, der var vedligeholdelsesfri i 30 år, men derefter skulle rives ned. Man bekymrede sig ikke om at konstruere huse, der kunne vedligeholdes for at opnå lang levetid. At folk stadig bor i dem, gør, at de bruges på en måde, der ikke var oprindeligt tænkt. Så bliver det ikke sjældent dyrt og besværligt...
Nutidens småhuse konstrueres desværre nok ud fra en ganske kort teknisk levetid og i en hel del tilfælde uden tanke på vedligeholdelsesaspektet. Men det er jo på den anden side det, markedet vil have, kan man måske resonere???
*Man kategoriserer en bygnings delkomponenter i: Site, Structure, Skin, System, Space plan, Stuff.
Varför inte platta på mark?Fabrikör Stava sagde:Frågan blir mer intressant om man ställer det i relation till pris/komfort/energiförbrukning också.
Som det påstods tidigare är det nog ångspärren i "dagens" trähus som ger först vika.
Så här ser min favorit ut:
Tegelstomme
Fönster med energiglas (måste troligen bytas efter 20-30år)
Zinkplåttak
Varmgrund (krypgrund som värms upp av uteluft och luftpump)
Stöttning av bergvärme +förberedd för morgondagens solfångare + acc.tank
Det du beskriver er et hus i "letbygningsteknik", "let stamme" eller hvad man nu vil kalde disse.Bonan sagde:
Det har præcis samme ulemper som et almindeligt moderne "træhus" bare man slipper for at male facaden.
Hvad jeg taler om er et rigtigt teglhus, enten af isolerende teglblokke med luftspalter indbygget typ Porotherm eller også sådan noget som tyskere og danskere bygger med teglstamme + spalte med mineraluld + tegelfacade. (to skaldevægge med isolering imellem altså)
Her er et billede af Porotherm.
http://www.wienerberger.se/images/db/srref/1058161170289.jpg