Sidder allerede med overvejelser om forårsprojekterne.
Jer, der har erfaring med kanalplast, er det teknisk muligt at bygge et selvbærende drivhus med f.eks. 10 - 15 mm kanalplast (vægge og rygningstag).
Vil aluprofilerne, som man indrammer kanalplasten med, have så høj bæreevne (stående vægge), at det kan bære et snedækket tag? Eller skal man først bygge en aluprofil-ramme, som man beklæder med kanalplast?
Kom med forslag og idéer til, hvordan jeg skal færdiggøre projektet.
Årsagen til, at jeg ikke vil købe et færdigt drivhus, er:
* Med kanalplast kan jeg selv bestemme væggens mål - både højde og bredde.
* Isoleringen bliver meget bedre end på færdige drivhuse (6 mm kanalplast).
* Byggeprisen/m2 drivhus bliver billigere end færdigt drivhus.
* Den vigtigste årsag: Glæden ved at kunne gennemføre sine idéer og se resultatet! (På det punkt er alle på forummet ens)
Selvfølgelig vil jeg bruge min betonpumpe og pumpe betonen op til den isolerede betonplade, som jeg skal støbe, hvor drivhuset skal stå på (behøver ingen beton- og støbetips).
Jer, der har erfaringer med kanalplast, kom med forslag...
Jer, der har erfaring med kanalplast, er det teknisk muligt at bygge et selvbærende drivhus med f.eks. 10 - 15 mm kanalplast (vægge og rygningstag).
Vil aluprofilerne, som man indrammer kanalplasten med, have så høj bæreevne (stående vægge), at det kan bære et snedækket tag? Eller skal man først bygge en aluprofil-ramme, som man beklæder med kanalplast?
Kom med forslag og idéer til, hvordan jeg skal færdiggøre projektet.
Årsagen til, at jeg ikke vil købe et færdigt drivhus, er:
* Med kanalplast kan jeg selv bestemme væggens mål - både højde og bredde.
* Isoleringen bliver meget bedre end på færdige drivhuse (6 mm kanalplast).
* Byggeprisen/m2 drivhus bliver billigere end færdigt drivhus.
* Den vigtigste årsag: Glæden ved at kunne gennemføre sine idéer og se resultatet! (På det punkt er alle på forummet ens)
Selvfølgelig vil jeg bruge min betonpumpe og pumpe betonen op til den isolerede betonplade, som jeg skal støbe, hvor drivhuset skal stå på (behøver ingen beton- og støbetips).
Jer, der har erfaringer med kanalplast, kom med forslag...
Jeg ved, at et drivhusbyggeri ikke er så imponerende - det er til min kone, som skal dyrke sine planter og krydderurter.
Men der må da i det mindste være nogen på forummet, som har monteret et kanalplasttag, og har en opfattelse af holdbarheden og stabiliteten på kanalplastplader, der er indrammet med alu-listerne, som hører til.
Men der må da i det mindste være nogen på forummet, som har monteret et kanalplasttag, og har en opfattelse af holdbarheden og stabiliteten på kanalplastplader, der er indrammet med alu-listerne, som hører til.
Jeg har sat et kanalplasttag på træreghuller, det sidder stadig oppe.
Derimod er jeg lidt usikker på selve kanalplasten, jeg har en fornemmelse af, at den kan slå sig.
Jeg husker, at vi savede nogle stykker af, og at de blev ret skæve efter en tid. Det i sig selv er jo ikke et problem, når man har en ramkonstruktion som vi havde.
Derimod er jeg lidt usikker på selve kanalplasten, jeg har en fornemmelse af, at den kan slå sig.
Jeg husker, at vi savede nogle stykker af, og at de blev ret skæve efter en tid. Det i sig selv er jo ikke et problem, når man har en ramkonstruktion som vi havde.
Så måske skal jeg bygge en ramme med alu-profil?
Jeg har bygget tag med 16mm kanalplast fra Skånska Byggvaror, og deres system ville jeg ikke turde have selvbærende uden en træramme. Pladerne i sig selv er følsomme for stød, og aluprofilerne, der følger med, er af spinkle dimensioner. Jeg byggede med deres anbefalede dimension på limtræsreglar, som er 56x180mm på cc1070mm, og jeg krydsede på cc600mm med 45x70 reglar. Det blev meget stabilt, men man kan stadig ikke gå direkte på taget uden at bruge en lastfordelende plade.
Det bliver nok svært at bruge en aluramme, da kanalplastsystemerne er bygget til at blive sat på træreglar, i mit tilfælde passede de kun på netop 56mm brede limtræsreglar. Tænk også på, at de billigste producenter nogle gange ikke har helt gennemsigtig kanalplast, hvilket jo er mest hensigtsmæssigt til drivhuse. Deres plast er opalhvid, som det kaldes, og slipper ikke alt sollys igennem, man kan ikke se ud gennem den. Det kan også blive svært at lave gennemboringer i plasten til ventilationssystemer og lignende, da der dannes kondensvand i den, som skal kunne løbe ud.
Ideen er ellers god synes jeg, det kan blive anderledes og spændende med kanalplast både i vægge og tag. Jeg ville have satset på en hvidmalet (pladerne må ikke hvile på mørke materialer, de kan blive misfarvet af solblegning) ramme i træ for at forenkle monteringen af pladerne samt for stabiliteten. Jeg ville ikke have bygget med mindre end 16 mm dimension på plasten, selv det føltes på grænsen, før jeg krydsede på cc600mm. Hvis du vælger 40mm dimension, kan du spare reglar, da pladerne monteres på cc1240mm i stedet for cc1070mm på de spinkleste.
Et tip er at læse igennem de forskellige producenters monteringsvejledninger for kanalplastpladerne, så du bedre kan danne dig en forestilling om, hvordan de bør sættes op. Der er ret meget fingerfærdighed med forboring, taping, gummilister og lignende, før man kan montere pladerne. Her er guiden fra Skånska Byggvaror f.eks.:
http://www.skanskabyggvaror.se/media/pdm/filer/Kanalplasttak%20100329_low.pdf
Det bliver nok svært at bruge en aluramme, da kanalplastsystemerne er bygget til at blive sat på træreglar, i mit tilfælde passede de kun på netop 56mm brede limtræsreglar. Tænk også på, at de billigste producenter nogle gange ikke har helt gennemsigtig kanalplast, hvilket jo er mest hensigtsmæssigt til drivhuse. Deres plast er opalhvid, som det kaldes, og slipper ikke alt sollys igennem, man kan ikke se ud gennem den. Det kan også blive svært at lave gennemboringer i plasten til ventilationssystemer og lignende, da der dannes kondensvand i den, som skal kunne løbe ud.
Ideen er ellers god synes jeg, det kan blive anderledes og spændende med kanalplast både i vægge og tag. Jeg ville have satset på en hvidmalet (pladerne må ikke hvile på mørke materialer, de kan blive misfarvet af solblegning) ramme i træ for at forenkle monteringen af pladerne samt for stabiliteten. Jeg ville ikke have bygget med mindre end 16 mm dimension på plasten, selv det føltes på grænsen, før jeg krydsede på cc600mm. Hvis du vælger 40mm dimension, kan du spare reglar, da pladerne monteres på cc1240mm i stedet for cc1070mm på de spinkleste.
Et tip er at læse igennem de forskellige producenters monteringsvejledninger for kanalplastpladerne, så du bedre kan danne dig en forestilling om, hvordan de bør sættes op. Der er ret meget fingerfærdighed med forboring, taping, gummilister og lignende, før man kan montere pladerne. Her er guiden fra Skånska Byggvaror f.eks.:
http://www.skanskabyggvaror.se/media/pdm/filer/Kanalplasttak%20100329_low.pdf
Senest redigeret:
Mange tak for informationen!Helioz sagde:
At kanalplasten ikke er klar, men mælkefarvet, har min kone forklaret er en fordel på grund af en årsag.....
En anden fordel ved at bruge kanalplast er, at det er et byggemateriale, der gør, at jeg kan lave en økonomisk aftale med skattevæsnet via min virksomhed. Men hvis der kræves limtræbjælker for at bære konstruktionen....så forsvinder pointen med min aftale med skattevæsnet....
Det ser ud som om, det må blive et helt almindeligt masseproduceret drivhus i stedet.
Jeg giver ikke op, min kone skal have et drivhus, der er tilpasset hendes krav (isolationskrav går forud for design eller farve). Synd at de masseproducerede drivhuse kun har 6 mm kanalplast - betydeligt mindre isolering, end hvad min kone kræver.
Selvfølgelig er min kone som alle andre kællinger (hun hedder så, når hun ikke hænger over min skulder) og har 100 forklaringer på, hvorfor Gucci-håndtasken er bedre end Fristads eller Snickers værktøjsbælte.
Forskellen med min kælling (sygeplejerske) er, at hun på egen hånd har regnet det optimale U-værdi/varmekostnaden for hendes potteplanter..eller hvad hun nu dyrker. Helst skal drivhuset have en U-værdi på under 2,0 - gerne lavere....
Et masseproduceret drivhus med 6 mm kanalplast??? Prøv at producere drivhuse til det Svenska marked, med 10-15 mm kanalplast!
Jeg driver jo et betonpumpningsselskab, der transporterer, pumper og støber beton + formebygning og armering!
Jeg kan tilbyde min kone, den optimale betonplade, med ekstrem isolering (40 cm flamingo) og udtag i pladen for hårdføre planter og støbte drivbænke kasser, der er isolerede og støbt i egendesignet (Kællingens) Miljas formbygning prægning og pigmenteret terracotta-beton - ydermere i en betonkvalitet, som Øresundsbron er støbt i (finnes ikke højere klasse og krav på beton), bortset fra at vi kun anvender 0-8 fraktion, som jeg pumper op til pladen.
Men... jeg kan ikke finde et drivhus på markedet, der matcher en sådan suveræn betonplade og kan opfylde tilsvarende isoleringskrav på 2,0 eller lavere.
Er der flere på forummet, der stiller høje krav til drivhuse?
Findes der flere på forummet, som stiller høje krav til drivhuse?
Jo, jeg, men der er ikke mange flere i live.
Hvis du søger på drivhuse, findes der nogle indlæg fra mig, bl.a. Jeg har ikke nærstuderet ovenstående indlæg, men noget at tænke på er netop dette med betonplade eller gange i beton, hvilket medfører, at det bliver meget tørt i drivhuset, hvis det nu skal bruges til dyrkning. Så gælder det om at vande gulvet mange gange om dagen i løbet af sommeren.
At et drivhus skulle være en svag bygning, er jeg ikke enig i, drivhusene er bygget til deres formål og fungerer godt selv ved storme, hvor andre kraftigere bygninger får skader.
Da intet er umuligt, så går det måske også at lave et fritbærende drivhus med kanalplastik. Men hvordan gør man med lejden = overgang mellem tag og væg, og hvad skal det stå på. Det virker næppe at grave pladerne ned i jorden. Jeg synes, det ville tage for lang tid at finde løsninger omkring sådan en konstruktion end at bygge med en ramme. Kanalplasten er 1200 mm bred; vil man beholde denne bredde, så kræver det en solid ramme for at holde det på plads. Skal man have et drivhus, synes jeg, det skal ligne et drivhus. Det går også godt at bygge et mod en væg, med et halvt tag og væg. Tænk på, at bredere glas eller plader medfører en svagere konstruktion. Mit eget lille drivhus har jeg bygget med glasstørrelser fra 1920-30'erne = 380 mm, dør og lufteanordninger er også fra denne tid, så huset er bygget i gammel stil. Er man bekymret for snedynger, kan man have en noget højere rejsning på taget.
Jo, jeg, men der er ikke mange flere i live.
Hvis du søger på drivhuse, findes der nogle indlæg fra mig, bl.a. Jeg har ikke nærstuderet ovenstående indlæg, men noget at tænke på er netop dette med betonplade eller gange i beton, hvilket medfører, at det bliver meget tørt i drivhuset, hvis det nu skal bruges til dyrkning. Så gælder det om at vande gulvet mange gange om dagen i løbet af sommeren.
At et drivhus skulle være en svag bygning, er jeg ikke enig i, drivhusene er bygget til deres formål og fungerer godt selv ved storme, hvor andre kraftigere bygninger får skader.
Da intet er umuligt, så går det måske også at lave et fritbærende drivhus med kanalplastik. Men hvordan gør man med lejden = overgang mellem tag og væg, og hvad skal det stå på. Det virker næppe at grave pladerne ned i jorden. Jeg synes, det ville tage for lang tid at finde løsninger omkring sådan en konstruktion end at bygge med en ramme. Kanalplasten er 1200 mm bred; vil man beholde denne bredde, så kræver det en solid ramme for at holde det på plads. Skal man have et drivhus, synes jeg, det skal ligne et drivhus. Det går også godt at bygge et mod en væg, med et halvt tag og væg. Tænk på, at bredere glas eller plader medfører en svagere konstruktion. Mit eget lille drivhus har jeg bygget med glasstørrelser fra 1920-30'erne = 380 mm, dør og lufteanordninger er også fra denne tid, så huset er bygget i gammel stil. Er man bekymret for snedynger, kan man have en noget højere rejsning på taget.
Senest redigeret:
Krawk sagde:
Har overvejet det, men det virker at være overkill, for at bygge et drivhus. Så bliver det en masse forskallings/armerings-arbejde og isoleringsarbejde for at dække betonen, så det ikke bliver en kuldebro.
Fordelen ved at bygge det i beton er jo stabiliteten.