I bjælkaget på hjältevadshus er det Masonite beams I bjælke.
I som har lagt nye afløb og vand på overetagen. Hvordan har I forstærket bjælkaget efter at I har boret hul i bjælken? Bliver ikke rigtig klog på hvad der er branche standard?
Venter med spænding på et svar og håber specielt på at Justusandersson har et godt svar.
Bedre sent svar end aldrig. Vi begyndte at bygge vores overetage i vores Hjältevadshus Sol 170 sidste vinter (ligner Spira 175, som er deres mest populære model). Vi forstærkede bjælkelaget med 45x195 regler, lagde 45 cm cc og korte af mellem dem. Det afhænger helt af, hvad man planlægger at have for gulv i det kommende badeværelse, og også hvis man planlægger at have et større badekar osv. Har læst et sted, at det eksisterende bjælkelag ikke er konstrueret til andet end et lille badekar på 200-300 L. Med et større trekantsbadekar/hjørnebadekar bliver det meget vægt, og med klinker stilles der derfor større krav til gulvets stivhed. Det er også muligt at støbe gulvet med EPS-cement, men det forbedrer kun vridstivheden og ikke bæreevnen af gulvet.
Bedre et sent svar end aldrig. Vi begyndte at bygge vores overetage i vores Hjältevadshus Sol 170 sidste vinter (lignende Spira 175, som er deres mest populære model). Vi forstærkede bjælkelaget med 45x195 reglar, lagde 45 cm cc og kortlagde mellem dem. Det afhænger helt af, hvad man planlægger at have for gulv i det kommende badeværelse og ligeledes, om man planlægger at have større badekar mm. Jeg har læst et sted, at det eksisterende bjælkelag ikke er konstrueret til andet end et lille badekar på 200-300 L. Med et større trekantet badekar/hjørnebadekar er der meget vægt, og med klinker stilles der derfor højere krav til gulvets stivhed. Det er også muligt at støbe gulvet med EPS-cement, men det forbedrer kun vridstivheden og ikke bæreevnen af gulvet.
Vedhæfter billede af bjælkelag i badeværelse.
Jeg ville vove at påstå, at der bliver ret god samvirken mellem EPS og bjælker, når masonitbjælker anvendes (på grund af den bredere flange sammenlignet med livet), og at det også giver en stor tilføjelse til bøjningsstivheden. Nu har I jo fået til et bjælkelag, der ser rigtig godt ud alligevel!
Udfræsningerne af reglerne der blev ingen succes styrkemæssigt. Det er meget bedre at save hullerne i midten, så man får bevaret over- og underside intakt
Jeg beklager, at jeg ikke har observeret TS' efterspørgsel på mine tjenester. Generelt set løser man svigtproblemer i bjælkedæk gennem stivere (= normalt højere) bjælker og belastningsproblemer gennem tættere c/c afstand mellem bjælkerne. Eftersom masonitbjælker ofte bruges for at få højere stivhed end almindeligt konstruktionsvirke (og større spændvidder), så mistænker jeg, at du ikke har noget svigtproblem. Hvilken c/c afstand du har brug for, skal man beregne, da det er afhængigt af bjælketype og dimension, spændvidde og last.
Udskæringerne af reglerne der blev ingen højder holdbarhedsmæssigt. Det er meget bedre at save hullerne i midten, så man kan beholde over- og underside intakt
[billede]
Desværre var det den eneste løsning, vi så for ikke at skulle sprætte vandrørene til elementerne og lægge samlinger i gulvet. Også derfor vi brugte 195 regler. Gulvet blev alligevel en del mere stabilt. Min personlige mening er, at disse masonitbjælker er i det dårligste lag. Det gyngede kraftigt før.. Hvis man vil have livrem og seler, så kan man jo både forstærke bjælkelaget og EPS-støbe
Har arbejdet med dette i nogle år, noget som stiver op dette er jo at tage en krydsfiner strimmel som man limer og sømmer (skruer) på hver side over den udhuggede bjælke.
Dette stiver bjælken enormt samtidig med at man låser fast rørene, afløbet eller hvad man nu har sat der.
Der findes anvisninger fra producenten af disse bjælker om, hvordan man skal lave gennemføringer. Hjältevadshus hjalp mig med at få fat i information om dette. Kan ikke huske præcis, men man skulle absolut ikke fræse ud på den måde, som billedet ovenfor viser, men holde sig inden for visse mål fra 45x45-reglen.
Hvorfor lagde I ikke rørerne under bjælkerne ved siden af glesen? Det er jo det normale installationslag for overetagen.
Ellers er instruktionerne for Masonite beams, at man skal bore i midten på højden, og da kan man tage en del ud. Jeg fik igennem 160 rør i 240 bjælke, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Alle forstærkninger i gulvet lavede jeg med 45x195 reglar som nu ligger 30cc i gulvet. Udskæringerne er således udelukkende lavet i de 45x195 reglar, som jeg satte ind efterfølgende, og ikke i masonitbjælkerne, som er monteret fra fabrikken. Gulvspånpladerne er derefter skruelimmet ovenfra. Udskæring i masonitbjælkerne ovenfra er således ikke at anbefale, medmindre man forstærker dem på anden vis.
Årsagen til, at varmerørene ikke ligger under bjælker/reglar, er, at flexrørene (som er stive som bare pokker) allerede ligger trukket i gulvet og dermed ligger låst inde i konstruktionen. Rørene kan næsten ikke bøjes, og der er heller ikke noget slack eller bevægelsesrum i rørene, så man kan få dem ned under en 45x195 regel uden behovet for at lave udskæringer. At forsøge at trække rørene ud og føre dem om under alle bjælker var heller ikke en mulighed, da jeg ville have været nødt til at bøje dem i stykker. Den eneste måde at gøre det anderledes på er at afskære flexrørene for indkommende varmeledninger til overetagen og derefter trække nye rør helt ned til underetagen. (Pga. Sikker Vand tillader ikke skjulte samlinger på rør i gulv eller vægge).
Et forstærket 30cc gulv med udskårne 45x195 reglar, som er skruelimmet med gulvspånpladerne, blev under alle omstændigheder meget stærkere end ikke at have nogen og så skulle leve med alternativet blot at have masonitbjælker 60cc.
Alle forstærkninger i gulvet lavede jeg med 45x195 reglar som nu ligger 30cc i gulvet. Urjackningarna er således udelukkende lavet i de 45x195 reglar som jeg satte der efterfølgende og ikke i masonitbjælkerne som er monteret fra fabrik. Gulvspånet er derefter skruelimmet ovenfra. Urjackning i masonitbjælkerne ovenfra er således ikke at anbefale, medmindre man forstærker disse på anden måde.
Årsagen til at varmerørene ikke ligger under bjælker/reglar er, at flexrørene (som er stive som pokker) allerede ligger draget i gulvet og ligger således fastlåste i konstruktionen. Rørene kan knap bøjes, og der er heller ingen slack eller bevægelsesmulighed på rørene, så de kan komme ned under en 45x195 regel uden behovet for at udføre urjackning. At forsøge at trække rørene ud og trække dem om under alle bjælker var heller ikke en mulighed, da jeg ville have været nødt til at bøje dem i stykker. Den eneste måde at gøre det anderledes er at skære flexrørene til indkommende varmerør til overetagen og derefter trække nye rør helt ned til underetagen. (På grund af Sikker Vand tillader ikke skjulte samlinger på rør i gulv eller vægge).
Et forstærket 30cc gulv med urjackede 45x195 reglar, der er skruelimmet med gulvspånet, blev uanset meget stærkere end ikke at have nogen overhovedet og så at leve med alternativet kun at have masonitbjælker 60cc.
Mvh,
SM
Under et vådrum skal man have mindst CC30 på bjælkelaget, hvis det er 195 reglar. Gulvet skal være lige så stift som hvis det var 240 på CC60 med skruelimmet spån, hvis det skal følge sikker vand.
Spørgsmålet om sikker vand handlede om, at man ikke må have skjulte samlinger på vandrør i vægge og gulve. Altså ikke et spørgsmål om CC afstand på reglerne. Tjek derfor billedet igen. Der er 60cc mellem masonitebjælkerne og derefter forstærket med 45x195, så der nu ligger 30cc mellem regler og masonitebjælker. Alt er derefter skruelimmet med gulvspån. Jeg behøvede ikke at forstærke gulvet for at opfylde kravene til sikker vand, da det allerede er et godkendt underlag fra husleverandøren.
Forstærkning lavede jeg udelukkende for trygt at kunne have et større boblebadekar på overetagen.
Mvh,
SM
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
