Hej,
har et ældre udestue med glaspartier i trærammer, som jeg havde tænkt at skifte ud med alu-partier.
Udestuen er 5400 bred og 4000 dyb. Det er i dag opbygget med 70 x 70-stolper i hjørnerne og 2 stk. 70 x 70-stolper jævnt fordelt i forkanten. Taget, som er et 1-kanals plasttag med alu-skinner, er opklodset med 45 x 120-regler, som igen hviler på dobbelte 45 x 160-regler i bæringen. Hældningen er ca. 15 cm på de 4 meter.
Jeg har nu tænkt at fjerne de to stolper i fronten af udestuen og erstatte dem med en tværbjælke af en slags, for at kunne have skydedøre i hele fronten, men da jeg ikke vil have, at bjælken skal indskrænke for meget på højden af skydedørene, frygter jeg, at alternativet limtræsbjælke må udelukkes. Og så er der vel en slags metalbjælke tilbage, gætter jeg?
Jeg har plads til en bjælke, der er 100 - 120 mm høj, og spændet vil være 5350 mm.
Hvad kan man bruge for en bjælke, der ikke svajer for meget i midten, og som kan klare snetyngden m.m., som man jo må regne med? Nu bor jeg langt nede i Skåne, så sne har vi jo ikke så meget af, men man må vel have det med i beregningerne. Jeg har været i kontakt med nogle virksomheder, der sælger bjælker, men de er direkte uvillige til at hjælpe med nogen form for beregninger, da de ikke vil tage noget ansvar :(
Så jeg må vel vende på spørgsmålet i stedet og undre mig over, hvilken type bjælke der har højst bæringskapacitet og mindst svaj i midten ved en længde på 5350 mm og ved en højde på 100-120 mm? Kan nogen hjælpe mig med det?
 
Det svære her er ikke at regne på bjælken - det bøvlede er at regne på belastningerne. Hvilken snezone ligger bygningen i, hvilken taghældning, hvilken tagkonstruktion har du?

Man kan komme lidt ned i højde, hvis man regner på bjælken som fast indspændt. Selv gjorde jeg sådan, at jeg regnede på frit oplagt, men skruede fast den på konsoller som "flødeskum på kransekagen", da jeg ikke helt klarede nedbøjningskravet.

Tænk på, at din bjælke vil bevæge sig, når den tager last. Du må altså lægge noget materiale, der tilgiver disse bevægelser mellem glaspartiet og bjælken. Egentlig er jo glaspartiet at betragte som en almindelig udfyldningsvæg i dette tilfælde.
 
Desværre vil du ikke finde en bjælke, der opfylder højdekravet på 100-120 mm. Du skal have stolper ind, og det burde ikke være noget problem, da skydedørspartier alligevel ikke kan åbnes helt. For eksempel kan et parti i tre dele have to stolper. Men måske har du kigget på partier, der folder sig sammen?
 
Snesone - Skanör/Falsterbo, ved ikke hvilken snezone det tilhører.
Taghældning - Tja, som jeg skrev, ca. 15 cm fald på 4 m.
Tagkonstruktion - Det er jo et plasttag, 1-kanals, med lægter og bærende bjælker som jeg beskrev tidligere, M.a.o. det er ikke tungere end at jeg sandsynligvis selv kan stå og støtte i forkanten når man fjerner stolperne. Jeg tror, at det er et eventuelt snepres man skal være mest forberedt på.
For jeg vil ikke have nogen stolper tilbage i forkanten, det kommer til at blive 5 stk. skydedøre, der skal skydes til den ene side, og jeg vil kunne skyde dem helt væk.
 
Hvis udestuen er forbundet til et hus, skal man have mere info for at kunne beregne snesamlingssteder osv., men sandsynligvis vil det være godt med en HEB120, som er 120 mm høj (og lige så bred). Den vil med god margin kunne holde, men vil bøje et par cm ned på midten ved stor snebelastning. Hvis du vil undgå problemer med nedbøjning, kan du jo rydde sneen fra taget i snefyldte vintre.
 
Er HEB den bjælke, der har mindst nedbøjning?
Kunne et såkaldt VKR-rør være et alternativ? Ville et sådant "rør" blive mere stabilt, hvis man fyldte det med f.eks. en træregel, der passer præcist indeni? Lad os sige et VKR 100 x 60?
 
HEB er den bjælke, der giver den laveste nedbøjning af de mest almindeligt forekommende bjælketyper. (Der findes også en bjælke HEM100, som er 120 mm høj og har 20 mm flangetykkelse, den er 32% stivere end HEB120. HEM-bjælker er ret sjældne i Sverige, tror jeg, vi måtte hente dem fra Tyskland, da vi byggede en maskinstativ med sådanne bjælker på mit tidligere job.

Et VKR-rør er et dårligt alternativ. Et VKR100x60x6,3, (på højkant), får 3,8 gange større nedbøjning end HEB120. Træregel indeni gør ingen mærkbar forskel.
 
Sad lige og forsøgte at tyde Tibnors tabeller og fandt yderligere en bjælke, IPE, hvad tror du om dem? F.eks. IPE 100 eller IPE 120?
 
Nej! IPE er meget smallere end HEB, og dermed svagere. Du skal sammenligne Ix (Tröghetsmomentet i den stive retning), når det kommer til nedbøjning. HEB120 har 864 cm4, IPE120 har 318 cm4, dvs. IPE120 får 2,7 gange større nedbøjning end HEB120.
 
Har ikke tid til at gå i dybden, men jeg lavede en hurtig beregning med Excel-filen, jeg lavede, da jeg beregnede min bjælke til stuen. Med en HEB120 kan du tage 17,5kN /m jævnt fordelt last på 5,35 m frit opbygget bjælke uden at overstige 435 MPa - men så bøjer bjælken ned over 100 mm. Hvis man sætter grænsen for nedbøjning til L / 400 = 13 mm, kan du tage 2 kN /m jævnt fordelt last.

Vælger du en HEM 100, kan du tage 2,75 kN / m ved 13 mm...

...men det er ikke sådan, man dimensionerer - man skal egentlig følge bogen og tage højde for tværsnitsklasse, sikkerhedsklasse, risiko for kipning og så videre. En konstruktør hjælper dig med en dimensionering ifølge BKR.

Tænk også på søjlerne, der skal bære bjælken - jeg ved ikke, om du har tænkt dig at have træ der, men det kan nok være tricky. Sæt en KKR eller tilsvarende i stedet.
 
Måske et dumt spørgsmål, men er Ix det samme som Iy? I Tibnors tabeller kan jeg kun finde bøjning omkring Y og Z-akse Men tallene ser ud til at stemme med dem, du har angivet "Granngubben".
 
HEB120 holder, med hensyntagen til tværsnitsklasse, sikkerhedsklasse, kipperisiko og alt andet væsentligt. Nedbøjningen ved store snemængder skal dog, som tidligere påpeget, tages i betragtning.
Er enig med Locke i, at søjlerne også skal dimensioneres. Sidestabiliteten bør også sikres.
 
OK, man måske lægger et par "snöstöttor" som ekstra sikkerhed om vinteren.
 
jorgen_a sagde:
Måske et dumt spørgsmål, men er Ix det samme som Iy? I Tibnors tabeller kan jeg kun finde bøjning omkring Y- og Z-akse Men tallene synes at stemme med dem, du har angivet "Granngubben".
Snarere et intelligent spørgsmål! x og y i min tabel er nok y og z i din tabel. I hvert fald er det det højeste af de to I-værdier, som du skal kigge på, (bøjning i den stive retning).
 
Man kan jo tage sig af en del af momentet ude ved oplaget også. Svejser du kilede konsoller og skruer bjælken i enderne (der findes nogle billeder af, hvordan jeg gjorde i min rive hjertevæg-tråd), så mindsker du nedbøjningen, men i stedet får du et urent lastfald på søjlerne. Det kan beregnes manuelt, men det nemmeste er, hvis du går til en konstruktør - de har gode computerprogrammer til at beregne rammer og andet.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.