Nej, det er et yderst praktisk spørgsmål. Skal installere frikyla og ville sikre mig, at jeg ikke får kondens, når brine-rørene skal trækkes gennem bjælkelaget.
Jo, jeg er en kontrolfreak, der har svært ved at stole på folk, især blikkenslagere (på grund af tidligere erfaringer)
Jarlingar sagde:
Er det en studieopgave, du har fået, eller et hypotetisk spørgsmål?
15 mm isolering med lambda 0,04 vil have en yttemperatur på ca. +19,5° på ydersiden og ca. +3,7° på indersiden (mod rør).
Mætningens dampindhold for +19,5° svarer til ca. 73%RF ved +25°
VIGTIGT at du vælger en diffusionstæt isolering som Armaflex eller tilsvarende.
Tak så meget, men hvordan kommer du frem til det?
...og hvad sker der, hvis jeg fylder bjælkelaget med løsuld? (røret vil gå midt i bjælkelaget)
"UPONOR Pipe PLUS med isolering S15 32X3,0 BLUE" er foreslået.
/Fredrik
Jarlingar sagde:
15 mm isolering med lambda 0,04 vil have en overfladetemperatur på ca +19,5° på ydersiden og ca +3,7° på indersiden (mod rør).
Mæthedsdamptallet for +19,5° svarer til ca 73%RF ved +25°
VIGTIGT at du vælger en diffusionstæt isolering som Armaflex eller lignende.
Man regner med overgange modstand, jeg har studeret en hel del fugt.. Fugtsagkyndig.
Det spiller ingen rolle om du har yderligere løsuld rundt om røret fra fugtsynspunktet.
Med den valgte slange klarer du dig som sagt uden kondensudfældning op til ca 73%RF ved +25° hvis kølemidlet er +2°
Ok, jeg er taknemmelig for infoen og stiller ikke spørgsmålstegn ved dig, jeg vil bare forstå.
Rent logisk burde jo rørets overflade blive koldere, hvis jeg isolerer mere udenfor røret (med isolering som ikke er diffusionstæt) med risiko for kondens, eller har det her med energien der går til at kondensere vanddamp at gøre (fordampningsvarme?).
Hvis du orker, må du gerne forklare, hvordan man tænker/beregner eller henvise til noget, jeg kan læse, jeg er nogenlunde god til matematik og fysik generelt, men ingen konstruktør eller bygger.
Jarlingar sagde:
Man regner med overføringsmodstand, jeg har studeret en del fugt.. Fugtkyndig.
Det gør ingen forskel, om du har yderligere løsuld rundt om røret ud fra et fugtsynspunkt.
Med valgte slange klarer du dig som sagt uden kondensudfældning op til ca 73%RF ved +25°, hvis kølemidlet er +2°
Eller sig det sådan. Jeg har samme rør, samme temperaturer. Men jeg har 15mm diffusionstæt isolering og yderligere 135mm ikke diffusionstæt isolering. For nemhedens skyld samme lambda. Vi antager en stor luftstrøm, så ydersiden af den ydre isolering er 25 grader.
Så vil det vel være 2+(25-2)*(15/150) = 4.3 grader på overfladen af den indre isolering? og risiko for kondens i den ydre isolering?
Hvad er det jeg overser?
Forklaring af beregningen ovenfor:
Tx = temperatur på overfladen af den indre isolering.
Tk = kølemiddeltemperatur (2 C)
To = omgivelsestemperatur (25 C)
ti = tykkelse af indre isolering (15mm)
ty = tykkelse af ydre isolering (135mm)
Tx = Tk + (To-Tk)*(ti/(ti+ty))
/Fredrik
Jarlingar sagde:
Rørets overflade vil aldrig blive koldere end kølemidlet.
Det er +2° overfladetemperatur på røret jeg har regnet med.
Njae, I forbindelse med det kolde rør vil der jo være to grader, halvvejs inde i isoleringen (armaflex, løsuld eller hvad det nu kan være) vil det være midt imellem 2 og 25 osv. Eller tænker jeg helt forkert?
Jeg ved jo, at det faktisk ikke er sådan i virkeligheden, kan det have med kvadratisk udbredelse at gøre? Typisk al kulden kommer fra et lille område, mens varmen kommer fra et stort område?
Jarlingar sagde:
Ja men så er det ligegyldigt om du så skulle have 5 meter løsuld rundt om røret så vil det alligevel være +25° i løsulden.
Jeg kommer ikke til at kunne løse dine problemer, men jeg vil gerne give nogle teoretiske kommentarer, som forhåbentlig kan give yderligere lidt forståelse af, hvordan det fungerer.
Dette er et typisk stationært varmeledningsproblem. Varmeledningsproblemet styres af en differentialligning, der fortæller, hvordan varmen spredes i en krop ud fra den energi, vi tilfører. Derefter er der brug for en, som det hedder, konstitutiv lov, der kobler energiflow sammen med en temperaturgradient, forenklet en temperaturforskel. Den lov, man plejer at bruge, er Fouriers lov, den siger, at energiflowet er proportionalt mod temperaturgradienten. Proportionalitetskoefficienten er varmeledningsevnen, lambda er nævnt tidligere i tråden. Hvis man så tager et enkelt eksempel, en væg i samme materiale. Gennem den væg har man et vist energitab, så kommer varmeledningens ligning og Fouriers lov til at give, at temperaturen varierer lineært gennem væggens tykkelse. Jeg har set tilsvarende ræsonnement i tråden for rørisoleringen. Problemet er, at vi ikke har en sådan enkel sag. Vi har et rør og isolering med cirkulært tværsnit. Jeg tror, at det er nemmest at forestille sig, at vi ser på energiflowet gennem et snit, der ser ud som et stykke af en tærte. Energien, der går ind længst inde ved spidsen (overfladen på røret), skal være lige så stor som den, der går ud ved kanten (yderoverfladen på isoleringen). Eftersom arealet ved kanten er meget større end arealet ved spidsen, vil energiflowet pr. arealenhed falde, når vi går fra overfladen på røret til yderoverfladen på isoleringen. Men Fouriers lov gælder stadig, dvs. energiflowet pr. arealenhed er proportionalt mod temperaturgradienten. For at få det her til at passe, må temperaturen variere ikke-lineært gennem isoleringen, temperaturgradienten vil falde, jo længere ud man kommer. Man kan jo så spørge sig selv, kan man ikke approximere det med en lineær temperaturvariation? Det kunne man med god samvittighed gøre, hvis isoleringen var tynd, men det er den ikke, så det er tvivlsomt at gøre den type approximation.
Næste ting, jeg har læst i tråden, er diskussioner om, hvad isoleringen vil have for overfladetemperatur. Isoleringen vil ikke have samme temperatur som den omgivende luft. Det, der giver varmeoverførslen mellem yderoverfladen på isoleringen og luften, er til størstedelen konvektion. Man plejer at antage, at en konvektionsrandbetingelse styres af, at energiflowet gennem overfladen er proportionalt mod forskellen mellem overfladetemperaturen og temperaturen på den omgivende luft. Proportionalitetskoefficienten er desværre svær at få frem. Den afhænger af overfladens beskaffenhed og bestemt af lufthastigheden. Hvis luften er stillestående, har man naturlig konvektion. Så vil opvarmning af luften ved overfladen give anledning til bevægelse i luften.
Det var nogle kommentarer, det forvirrer måske mere, men jeg synes alligevel, man skal være forsigtig med alt for grove forklaringsmodeller og antagelser.
Jeg lavede en simulering i Energy2D som er frit tilgængelig og lavede en model. Billedet viser simuleringen, når man i princippet har nået ligevægt.
Min konklusion er, at man ikke skal lægge brine-rør i isolerede/uuterede rum, medmindre man har en dampspærre i yderlagene. Jeg håber virkelig, jeg tager fejl :/
Modellen har fire blokke rundt omkring, der holder en konstant temperatur på 25 grader, så har den en blok i midten, der har samme egenskaber (lambda, densitet og varmekapacitet) som mineraluld. I midten har den en cirkel, som skal svare til røret med en fast temperatur på 2 grader.
Lambda, densitet og varmekapacitet påvirker i øvrigt ikke ligevægtstilstanden overhovedet.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Jarlingar sagde:
