Beregn hvor dugpunktet ender?

[frma71]

Hej, hvordan beregner jeg, hvor dugpunktet i/på et rør ligger.

Som eksempel med indparametrene:

Temperatur på væsken i røret: 2 grader
Temperatur udenfor: 25 grader
Luftfugtighed: 50%
Isoleringstykkelse: 15 mm
Lambda 0.04 W/mK
Hvis det spiller en rolle, er rørdiameteren: 32 mm

/Fredrik

 

[useless]

6 mm ind i isoleringen, hvis man antager, at rørets yderside er 2 grader, og temperaturgradienten i isoleringen er lineær.

 

[frma71]

Tak, det lyder jo trygt. Hvordan kommer du frem til det tal?

Man kan vel ikke antage, at isoleringens yderside er det samme som udendørstemperaturen, for så ville man jo aldrig have problemer med kondens?

Det relevante spørgsmål er måske, hvad isoleringen kommer til at have for temperatur på ydersiden?

6 mm ind i isoleringen, hvis man antager at rørets yderside er 2 grader, og temperaturgradienten i isoleringen er lineær.

 

[useless]

På ydersiden vil isoleringen have samme temperatur som rummet. Kondensproblemer opstår kun, hvis isoleringen er diffusionsåben, så der kan opstå kondens inde i isoleringen (bortset fra måske ved specialtilfældet med 100% RH i rummet).

 

[useless]

Beregningen:
50% RH ved 25 grader giver at dugpunktet ligger ved ca. 14 grader.
Hvis temperaturgradienten er lineær, ligger 14 grader ca. 60% ud i isoleringen,
Med 15 mm tyk isolering ligger dugpunktet ved 9 mm indefra/6 mm udefra.

 

[frma71]

Er det virkelig sådan? I så fald vil dugpunktet altid ende i isoleringen, og så kan jeg jo i princippet have så tynd isolering som helst.

Jeg er ret sikker på, at hvis jeg (tage et ekstremt tilfælde) fx havde 1 mm isolering, ville den være koldere på overfladen end omgivelserne.

Tænker jeg helt forkert?

/Fredrik

På ydersiden vil isoleringen have samme temperatur som rummet. Kondensproblemer opstår kun, hvis isoleringen er diffusionsåben, så der kan opstå kondens inde i isoleringen (udover måske ved specialtilfældet med 100% RH i rummet).

 

[useless]

Sen er jeg ret sikker på, at hvis jeg (tag et ekstremtilfælde) f.eks. havde 1mm isolering, så ville den være koldere på overfladen end omgivelserne.

Det skyldes, at luften nærmest isoleringen bliver afkølet. Hvis man har en tilstrækkelig høj luftudskiftning rundt om isoleringen, vil temperaturen blive næsten det samme som luften.
Det er det samme fænomen, der gør, at f.eks. ubeskyttet hud bliver koldere, når det blæser, end når det er vindstille udenfor. Det skyldes ikke, at luften bliver koldere, når den bevæger sig, men at man har et varmere luftlag nærmest huden, som bliver tyndere, jo mere det blæser.

 

[frma71]

Enig i, at hvis luften bevæger sig meget, vil overfladetemperaturen stort set blive den samme som luften. I dette tilfælde ligger røret i et bjælkelag, så ud over konvektion er der nok stort set ingen bevægelse.

Det skyldes, at luften nærmest isoleringen vil blive afkølet. Hvis man har en tilstrækkelig høj luftudskiftning omkring isoleringen, vil temperaturen næsten blive den samme som luften.
Det er det samme fænomen, der gør, at fx ubeskyttet hud bliver koldere, når det blæser, end når det er vindstille udenfor. Det skyldes ikke, at luften bliver koldere, når den bevæger sig, men at man har et varmere luftlag tættest på huden, som bliver tyndere, jo mere det blæser.

 

[useless]

i så fald må man regne med den stillestående luft eller isoleringen i bjælkelaget som en del af rørisoleringen og justere temperaturgradienten ud fra det.

 

[frma71]

Hmm, det her er jo virkelig svært, ikke underligt at "röris" ikke kan svare på spørgsmålet

Hvis man tager højde for rigtig meget stillestående luft rundt omkring, havner dugpunktet jo altid uden for rørisoleringen. Hvis jeg indkapsler røret i isolering, flytter jeg dugpunktet udad osv., osv.

Det eneste, der teoretisk kunne gøre det her sikkert, er at lægge røret i et andet rør og sørge for, at der er bevægelse på luften derinde

i så fald må man regne med den stillestående luft eller isoleringen i bjælkelaget som en del af rørisoleringen og justere temperaturgradienten ud fra det.

 

[frma71]

Paroc har et beregningsprogram, undrer hvordan de undgår uendeligheder i beregningerne med vindhastighed 0 m/s ?

https://calculus.paroc.com/paroc-calculus/index_se.html#/

 

[useless]

undrar hur dom undviker oändligheter i beräkningarna med vindhastighet 0 m/s ?

Selv stillestående luft leder varme, men ikke særlig godt.

 

[frma71]

Jo, men det spiller jo ingen rolle. Tittar man på et ekstremt tilfælde med uendeligt meget luft rundt om røret, så isolerer den altid uendeligt meget og flytter dugpunktet uendeligt langt væk fra min dyre rørisolering.

Min konklusion er, at man ikke kan regne på det her uden at lave nogen form for velprøvede forenklinger af omgivelserne.

Selv stillestående luft leder varme, men ikke særlig godt.

 

[Håbbe01]

Jo, men det spiller jo ingen rolle. Kigger man på et ekstremt tilfælde med uendeligt meget luft omkring røret, så isolerer den altid uendeligt meget og flytter dugpunktet uendeligt langt fra min dyre rørisolering.

Min konklusion er, at man ikke kan regne på det her uden at lave en form for velafprøvede forenklinger af omgivelserne.

Har du ydre temp på rør burde denne virke
https://www.dimensionera.se/fukt/daggpunkt.php

 

[frma71]

Ja, desværre sad jeg fast på præcis overfladetemperaturen.

Har du overfladetemperatur på rør, burde denne fungere
[link]