Hej!
Jeg er begyndt at rive i væggen ind til naboen i vores rækkehus og indser, at skillevæggen mellem vores boliger er opbygget på en for mig ukonventionel måde.
Min opfattelse er, at væggen burde være opbygget:
Dobbeltgips - reglar med isolering - luftspalte - reglar med isolering - dobbeltgips.
Dog i dette hus er det opbygget ifølge:
Dobbeltgips - reglar uden isolering - Isolering - reglar med isolering - dobbeltgips
Da huset blev bygget, har de altså fyldt luftspalten med glasuldsisolering og kun isoleret mellem naboens reglar (glasuld også her). Det betyder, at luftspalten er på min side, men da den er lige bag gipsen, brydes den sandsynligvis af kortlinger samt ved gulvniveauer.
Dette synes jo at have fungeret i over 40 år, så jeg har ikke stor lyst til at ændre på dette, men min overvejelse er først og fremmest, hvad dette får for konsekvenser, og om dette er et problem samt om det ville blive værre, hvis jeg også isolerede mellem mine reglar.
Lyd: Den nuværende isolering sidder allerede klemt mellem de to boligers reglar, så ved at isolere yderligere kan jeg næppe øge risikoen for, at støj overføres mellem boligerne.
Brand: Jeg ved ikke, hvordan kravene så ud i halvfjerdserne, og jeg vil ikke bruge mindre isolering eller gøre noget dårligere end det har været hidtil.
Fugt: Dette er min store bekymring. Specielt fordi vores boliger er spejlede og har vådrum mod skillevæggen. Generelt kan man betragte skillevæggen som hvilken som helst indvendig væg, der er opvarmet på begge sider og burde derfor ikke risikere nogen fugtproblematik på grund af manglende luftspalte. Dog i de områder, hvor jeg og naboen har vådrum med tætningslag, vil fugten i væggen bagved ikke kunne forsvinde nogen steder. I disse områder bør jeg ikke lægge ekstra isolering mellem mine reglar, men er det tilstrækkeligt der med kun en luftspalte mellem mine reglar, eller skal luftspalten være større?
Måske lidt dårligt diskussionsgrundlag, da det mest er påstande fra min side, men synspunkter på min ræsonnering og væggens opbygning modtages gerne.
Husene står på adskilte uisolerede plader på jorden.
Problemet er separate plader på jorden.
Der er altså jordfugt, som skal ventileres bort.
Dog synes der ikke at have været nogen fungerende luftspalte i alle år, og alligevel ingen problemer med fugt/skimmel i nederste del af væggen?
Hvis det har fungeret i alle år, bør man ikke ændre noget.
Forstår at du gerne vil lægge isolering ind. Det havde jeg også gerne gjort. Desværre kan det påvirke fugtbalancen, selvom jeg ikke kan se, hvordan det kunne forringe noget, bortset fra det nederste rum, hvor det er tænkeligt, at evt. fugt "ventileret" (diffunderet) gennem gipsen og ud i jeres lejlighed. Dog i små mængder, ellers burde der have været problemer på bagsiden.
Vådrum umuliggør diffundering indad, men hvis det også har været sådan i lang tid, synes det ikke at være noget nævneværdigt problem. (Da går jeg ud fra, at vådrummene har været effektivt fugtspærret på væggene mod skillevæggen.)
Det lyder usandsynligt, at jordfugt ikke skulle være et problem, men måske ligger der en dampspærre under/mellem pladerne?
I teorien udgør jordfugt altid et problem, især med uisolerede plader på jorden, men hvis empirien i dette tilfælde siger noget andet, så er det det, der gælder.
Konklusion: ændre ikke et fungerende koncept.
Bare fordi jeg er nysgerrig - hvorfor river I væggen ned, hvis der ikke er noget problem?
Tak for dit svar Oldboy!
Nej, vores fliser står på veldrænende underlag, og vi har ikke bemærket hverken fugt eller skimmelsvamp ved bunden af væggen. Ikke engang de modstøbte trykimprægnerede syldtræer er begyndt at lugte, som det har gjort for mange af naboerne. (Vi skal erstatte dem.) Jeg vil undersøge, om der ligger en dampspærre under fliserne, mellem fliserne ligger der noget uidentificerbart, hvad jeg kan se, men det fylder ikke ud i fugen, så det hindrer ikke diffusion.
Jeg køber dit argument om ikke at ændre på noget, der har fungeret i over 40 år. Men det føles så forkert at lægge isolering nederst mod flisen.
Her har jeg delvist skåret mellemrumsisoleringen nederst. Bygningsmåtten er foldet nedad og ligger virkelig presset ind mellem syldtræerne med kontakt til flisen.
Årsagen til, at væggen rives ned, er, at der har været en dryppende vandskade i vaskerummet, som har fundet vej til syldtræet. På grund af isoleringen har fugten også spredt sig til naboen. Derfor føles det ekstra forkert at lægge isolering mellem syldtræerne i mellemrummet.
I forbindelse med genopbygningen har jeg overvejet at lade mellemrummet være uisoleret nederst, ca. 10-20 cm. Det ville selvfølgelig give en lille forringelse i akustik, men det betyder ikke så meget, da det ikke er rum, man opholder sig meget i. Ville det også betyde øget fugttryk på min væg, da fugten fra flisen så ventileres mod væggen?
For at opfylde brandklassificeringen skal jeg måske også isolere mine regler tilsvarende højde nederst og forbinde hulrummene på en eller anden måde. Eller findes der en anden type isolering, som er bedre egnet til at stå på flisen og have kontakt med begge syldtræer?
Eller skal jeg holde op med at bekymre mig og bare lægge glasuld mod flisen og håbe, at det holder 40 år til?
Det der er kritisk med risiko for fugt i pladen, er at pladen rengøres fra alt organisk mtrl. Det er det organiske mtrl som skimmel kan leve på (næring) sammen med fugten og luft. Hvis jeres planker ligger direkte på, eller endnu værre er indstøbt i pladen, så findes der jo organisk mtrl der uanset, men ellers hvis der er plankeunderpapir under så er grundig rengøring normen. Derefter diskuteres det, hvor kritisk det er med glas-/stenuld direkte mod en fugtig overflade, eftersom disse isoleringer indeholder hjælpemidler til at holde isoleringen sammen. Glasfiberen i sig selv påvirkes ikke af fugt, men det er hjælpemidlerne, som er kritiske og kan give anledning til dårlig lugt og evt. skimmel. Det er dog ikke bevist, men mere en hypotese indtil videre så vidt jeg ved.
Hvis problemer er forårsaget af en lækage, og intet andet i 40 år, så ser det jo ud til at være et fungerende koncept, og følgelig bør intet ændres, men genskabes på præcis samme måde som det var. Hvis nu fugtskaden ikke har spredt sig til naboens væg via isoleringen, så havde det måske taget længere tid at opdage, vandet løbet ned i sprækken mellem pladerne og fugtet op betonen, (i begge plader, hvis der findes noget dampspærringslag under dem, så det ikke har kunnet løbe ned i jorden under), som derefter givet fugtskader i planker og evt. skimmel. Kun spekulationer, men pointen er, at det ikke kan siges, at en vis foranstaltning er en forbedring. Det er utroligt svært at vide da fugtskader afhænger af mange forskellige parametre, og de fleste er ukendte eftersom de er unikke for hvert enkelt hus, og også adskiller sig mellem forskellige dele af et og samme hus. Alt der har med fugt at gøre skal betragtes som balancering på en slak line. Konstruktioner, der har fungeret problemfrit i et hus, kan give superfugtproblemer i et andet.
Glas-/stenuld har en lille fordel (nogle gange) eftersom de er luftige. De tillader damp/fugt at vandre, (sammenlignet med f.eks. cellplast), hvilket gør, at hvis fugttilskuddet fra pladen er moderat (lille), så kan fugten vandre videre til/gennem gipsen og ventileres bort af indeluften. Det forudsætter selvfølgelig, at der ikke findes nogen dampspærre i væggen, eller at den er tapetseret med tætte vinyltapeter, eller malet med tæt maling etc. En parameter forkert, og alt falder som et korthus. Selv omfattende målinger og fugtsimuleringer kan ikke give nogen garanti for, at nye fugtskader ikke opstår. Dog bedre end amatører spekulerer, men det kræver mere tid og penge, (professionel fugtkonsulent/firma).
Det eneste sikre vi ved er, at hvis det ikke var for det lækkende rør, så har vægkonstruktionen fungeret ift. fugt i 40 år. Det er tilstrækkeligt lang tid til at kunne konstatere, at denne konstruktion fungerer for denne væg. Ellers havde der i dette tidsrum været klare indikationer på fugtproblemer. Så det føles rimeligt at antage, at genskabe den i samme tilstand er et forholdsvis sikkert kort. Ændre på en sag, og forudsætningerne er ikke længere de samme, og udfaldet usikkert. Det kan blive bedre, (hvordan nu nul fugtproblemer på 40 år kan forbedres...), det kan forblive uændret, og det kan blive forværret, (hvilket er slemt).
Endnu engang, mange tak Oldboy for dine indsigtsfulde svar!
Jeg vil gendanne det på samme måde, som det har været, og jeg føler mig nu tryg ved, at det er det rigtige at gøre.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
