Søger hjælp med følgende...
Jeg har et 1,5-plans rækkehus bygget i 60'erne med trægulv på kælder af betonhuldæk. Jeg overvejer at åbne underetagen ved at rive et par vægge. Forsøger nu at finde ud af, om disse har nogen konstruktiv funktion, eller om jeg kan fjerne dem uden at erstatte med noget.
Det der taler for, at væggene ikke er bærende:
1. Har desværre ingen k-tegninger, kun plantegninger. Kommunens bygningsingeniør kastede et øje på disse og sagde, at de vægge, jeg vil fjerne, "sandsynligvis ikke er bærende".
2. Det er ikke kraftige sager, blot to-tommer-regler, råspont og tretex. Ingen grove regler mod loftet.
3. Væggene går ikke "i et stykke" gennem hele huset. Se billede 2.
Det der taler for, at reglerne er bærende:
1. Det bliver ca. 8m uden nogen støtte under tagspærene.
Vedhæfter to billeder, hvor billede nr. 1 viser huset i gennemskæring fra siden. Bredden er som sagt ca. 8m, og mellem tagspærenes støtteben er det ca. 4m. Træværket i bjælkelaget er 170mm. Billede nr. 2 viser den nuværende planløsning, og de røde vægge er dem, jeg vil fjerne.
Jeg ved, at jeg måske burde tage hjælp fra en konstruktør eller lignende, men tænkte, at hustypen er så almindelig, at det måske er en standardkonstruktion, der også har et standardsvar.
Zephir
Jeg har et 1,5-plans rækkehus bygget i 60'erne med trægulv på kælder af betonhuldæk. Jeg overvejer at åbne underetagen ved at rive et par vægge. Forsøger nu at finde ud af, om disse har nogen konstruktiv funktion, eller om jeg kan fjerne dem uden at erstatte med noget.
Det der taler for, at væggene ikke er bærende:
1. Har desværre ingen k-tegninger, kun plantegninger. Kommunens bygningsingeniør kastede et øje på disse og sagde, at de vægge, jeg vil fjerne, "sandsynligvis ikke er bærende".
2. Det er ikke kraftige sager, blot to-tommer-regler, råspont og tretex. Ingen grove regler mod loftet.
3. Væggene går ikke "i et stykke" gennem hele huset. Se billede 2.
Det der taler for, at reglerne er bærende:
1. Det bliver ca. 8m uden nogen støtte under tagspærene.
Vedhæfter to billeder, hvor billede nr. 1 viser huset i gennemskæring fra siden. Bredden er som sagt ca. 8m, og mellem tagspærenes støtteben er det ca. 4m. Træværket i bjælkelaget er 170mm. Billede nr. 2 viser den nuværende planløsning, og de røde vægge er dem, jeg vil fjerne.
Jeg ved, at jeg måske burde tage hjælp fra en konstruktør eller lignende, men tænkte, at hustypen er så almindelig, at det måske er en standardkonstruktion, der også har et standardsvar.
Zephir
Enig. Sandsynligvis bærende i betragtning af dimension vs. spændvidde.
Med hjælp af jeres svar og efter at have studeret www.traguiden.se har jeg også forstået, at jeg ikke bare kan fjerne væggen nærmest A. Dog er det nok ret tæt på fritbærende, da støttebenene sidder så langt inde.
Jeg vil stadig fjerne væggen og indsætte en bjælke i stedet, og jeg undrer mig derfor...
1. Jeg vil have så lav byggehøjde som muligt. Hvilket materiale og hvilken dimension kan man tænke sig? Spændvidden bliver maksimalt 5 m.
2. Det er jo en rimelig stabil konstruktion, så min tanke er at fælde startenden af bjælken ind i den eksisterende indervæg og afslutte på en stående regel i ydervæggen, hvad tænker I om det?
Zephir
Jeg vil stadig fjerne væggen og indsætte en bjælke i stedet, og jeg undrer mig derfor...
1. Jeg vil have så lav byggehøjde som muligt. Hvilket materiale og hvilken dimension kan man tænke sig? Spændvidden bliver maksimalt 5 m.
2. Det er jo en rimelig stabil konstruktion, så min tanke er at fælde startenden af bjælken ind i den eksisterende indervæg og afslutte på en stående regel i ydervæggen, hvad tænker I om det?
Zephir
Hvis du fäller ind bjælken i spær, dvs. skærer underkanten, så bygger du ingenting op eller ned. Har gjort sådan i hele mit nybyggeri, næsten 40 spær er skåret og forsynet med en beslag, som derefter hviler på bjælken. Er du interesseret, kan jeg fikse et par foto af det hele. Du bliver sikkert nødt til at åbne gulvet på førstesalen for at komme til og udføre arbejdet. Du kan med fordel bruge en HEA eller HEB bjælke og fælde den ene ende ind i ydervæggen og placere den anden ende på en stålstolpe type KKR 70*70 eller tilsvarende, så kan du gemme den i hvilken som helst væg. Tænk bare på, at du får en ret stor punktlast, hvor stolpen står. Passende med en stålplade, som den står på.
En underramme i en tagkonstruktion bliver hovedsageligt belastet med bøjning og træk. Når man kapper underrammen og kun understøtter den nedefra, kan underrammen ikke optage nogen trækkraft. Denne kraft skal så optages et andet sted, hvilket betyder, at ydervæggene presses udad.
I et mellemloft, der ikke er en del af en tagkonstruktion, findes ingen trækkraft, og det tilsvarende problem opstår derfor ikke.
I et mellemloft, der ikke er en del af en tagkonstruktion, findes ingen trækkraft, og det tilsvarende problem opstår derfor ikke.
Formålet var mere at beskrive, hvad der sker, hvis underrammen ikke kan optage nogen trækkræfter. Hvis ydervæggene ikke kan modstå trykkraften, bryder det jo sammen.
En anden overvejelse. Underrammen er 8 m lang og skal derfor indeholde mindst én samling. Sandsynligvis hulkplade eller sømplade. Sådanne samlinger plejer man at kunne regne som jævnstive med bjælken. Den samling, der foreslås her, ville jeg i hvert fald ikke regne som jævnstiv med bjælken. Bjælkesamlinger modelleres normalt som enten jævnstive med bjælken eller som et led. Det er svært at få noget andet til at passe i beregningsmodellen. Den oprindelige underramme er altså momentstiv over skillevæggen, mens den foreslåede samling er ledet (momentfri). Dette påvirker moment- og normalfordelingen i hele tagkonstruktionen. Hvad nu hvis en del af tagkonstruktionen bliver mere belastet, når samlingen indføres?
Når det kommer til stålbjælken. Livet bliver ret slankt. Mit gæt er, at det havner i tværsnitsklasse 3, og at livtykkelsen så skal reduceres pga. knækning, når momentkapaciteten beregnes. Bare så man tænker over det, hvis man får den idé at regne.
En anden overvejelse. Underrammen er 8 m lang og skal derfor indeholde mindst én samling. Sandsynligvis hulkplade eller sømplade. Sådanne samlinger plejer man at kunne regne som jævnstive med bjælken. Den samling, der foreslås her, ville jeg i hvert fald ikke regne som jævnstiv med bjælken. Bjælkesamlinger modelleres normalt som enten jævnstive med bjælken eller som et led. Det er svært at få noget andet til at passe i beregningsmodellen. Den oprindelige underramme er altså momentstiv over skillevæggen, mens den foreslåede samling er ledet (momentfri). Dette påvirker moment- og normalfordelingen i hele tagkonstruktionen. Hvad nu hvis en del af tagkonstruktionen bliver mere belastet, når samlingen indføres?
Når det kommer til stålbjælken. Livet bliver ret slankt. Mit gæt er, at det havner i tværsnitsklasse 3, og at livtykkelsen så skal reduceres pga. knækning, når momentkapaciteten beregnes. Bare så man tænker over det, hvis man får den idé at regne.
Tak for alle svar.
Jeg har besluttet mig for at vente lidt med dette projekt, men efter jeres svar kan jeg jo konstatere, at når jeg endelig skal gøre noget, må jeg tilkalde en konstruktør/ingeniør, som kigger på stedet, hvordan det ser ud.
Zephir
Jeg har besluttet mig for at vente lidt med dette projekt, men efter jeres svar kan jeg jo konstatere, at når jeg endelig skal gøre noget, må jeg tilkalde en konstruktør/ingeniør, som kigger på stedet, hvordan det ser ud.
Zephir