Hej!

Et etplanshus med kælder, 115m2 pr. etage.

Huset er bygget i 1978 af husfabrikanten hultsfredshus. Jeg vil gerne rive ret meget væg ned i huset for åben planløsning. Væggene skal være fiberplank, 34x34 + plademateriale, væggene er totalt 65mm tykke.

Hvordan finder jeg ud af med tegningerne om de er bærende eller ej, væggene ryster når man slår hårdt på dem sådan set.

Jeg har fjernet loftlisterne, og indervæggene er bygget efter loftet er monteret. Vedhæfter tegninger og nogle billeder, de vægge markeret med blåt vil jeg fjerne.
 
  • Ødelagt gipsplade med afskallet overflade, synligt isoleringsmateriale bagved, revet op under husrenovering.
  • En hånd stikker et hul i en væg af fibergips for at undersøge konstruktionen; væggen er mærket for at blive fjernet i en boligrenovering.
  • Loftet på et enfamiliehus med træspær og synlige bjælker set nedefra.
  • Arkitektonisk plan for et enplanshus med blå markering af vægge, der ønskes fjernet for at skabe en åben planløsning.
  • Byggetegninger af et enplanshus med källare, viser dimensioner og forskellige perspektiver fra år 1978 af hustillverkaren Hultsfredshus.
  • Tværsnitsdiagram af et enplanshus med källare, byggetegninger og tabeller, sektion viser mål og opbygning, inklusiv vægge og tagkonstruktion.
  • Plan over et enplanshus med källere, bygget i 1978, viser vægtykkelser og markeringer af vægge. Væggene markeret med blå vil blive fjernet.
  • Bygningsplan med detaljerede vægge: krydssektioner, forbindelsesmetoder og isoleringsdetaljer fra Hultsfredshus. Træstrukturer og pladematerialer vist.
Gul markeret tekst på gammeldags dokument med maskinskrift. Dokumentet beskriver byggeri-relaterede specifikationer og målinger.
 
  • Synes
Dowser4711
  • Laddar…
Centano Centano sagde:
[billede]
Ja, og finder ingenting bortset fra ydervæg med markeringen B. Jeg har ledt igennem alle gamle dokumenter jeg har uden at finde det på flere steder end på ydervæg, står eksempel b2:1
 
  • Synes
MARTINOV
  • Laddar…
BirgitS
Normalt er ingen indervægge bærende på etageplanet under et loft med gitterspærrer, sådanne som ligner W. Dermed ikke sagt, at det er godt at rive alle vægge ned pga. stabilitet.
 
BirgitS BirgitS sagde:
Normalt er ingen indervægge bærende på etageplanen under et loft med fagværkstakstole, sådan nogle der ser ud som W. Dermed ikke sagt, at det er godt at rive alle vægge ned pga. stabilitet.
Det er jo valmt tag, noget som spiller ind?
 
Sektionstegningen viser nogle gange bærende vægge.
Tænker også, at teksten om bærende indervægge ikke burde have været med på tegningen, hvis der ikke er bærende indervægge. Om det ikke bare er en standardtekst, der altid var med fra den producent?
 
Normalt er, at væggen i centrum kaldes hjertevæg og er bærende, tagstolene hviler på den. Så det med W-tagstol er ikke min ting, så det kan gå. Men spænder det, kan vægt og snelast trykke ned, så tagstolene hviler på den. Det er ingen lille del du vil fjerne, halve væggen gennem huset.
 
Ja, men en hjertemur bør være mere solid end 34x34mm.

Det store spørgsmålstegn jeg får er, at tagspærerne sidder cirka c/c 600mm, hvis man ser fra tagspærerne, er de bygget som følger.

* tagspær - masonit - loft - væg.

Loftet er bare luft og kan prikkes hul i med fingeren, og der hviler indervæggen. Det er det, der gør mig tvivlende.
 
Nu ved jeg ikke, hvordan de gør. Men lidt længere tilbage, så blev taget helt klart først, og al el blev trukket oven på taget med nedstik af rørstumper. Derefter blev skillevægge rejst eller sømmet og forankret i taget, der sidder nok ikke mange søm i den øvre regel, kun hvor der er en spær. Så hold øje med, hvor afbrydere og vægudtag er. alle rør til el kommer sikkert ovenfra og kan sidde en dåse i væggen med. Ved nedrivning kan det ske, at dele af rummet bliver sort, ingen el tilbage der. Så det er ikke bare-bare at rive en væg. Har du held så går afbrydere og vægudtag i væggen direkte fra loftdåsen, og så kan rør og ledning fra taget rives. Men du vil vel have lys i det store rum, der bliver, og afbrydere. Det kan blive lidt bøvlet at koble det sammen med den nedrevne væg.
 
J jonaserik sagde:
Nu vet jeg ikke hvordan de gør. Men lidt længere tilbage, så blev taget helt klart først, og al el blev trukket da på oversiden af taget med nedstick af rørstumper. Derefter blev der rejst skillevægge eller sømmet og ankret i taget, det sidder nok ikke mange søm i den øverste regel, kun der hvor en tagstol er. Så hold øje med, hvor afbrydere og vægudtag er. Alle rør til el kommer sikkert oppefra og kan sidde en dåse i væggen med. Ved nedrivning kan det ske, at dele af rum kan blive sort, ingen el tilbage der. Så det er ikke bare-bare at rive en væg. Har du held, går afbrydere og vægudtag i væggen direkte fra tagdåse, og da kan rør og ledning fra taget rives. Men du skal vel have lys i det store rum, som bliver, og afbrydere. Kan blive lidt bøvlet med at koble det sammen med nedrevet væg.
Har tegninger af, hvordan al el er trukket, og er overrasket over hvor enkelt de har gjort det med alt. 👌
 
Perzz00n Perzz00n sagde:
Har tegninger af hvordan al el er trukket, og er overrasket over hvor enkelt de har gjort det med alt. 👌
Har du el-tegninger så kan man med dem se hvordan rørene er trukket, (på den tid med de huse, så fulgte elektrikeren tegningen til 98 % slavisk) fra måske loftsdåse og direkte til afbryder, problemet er hvis der sidder en dåse i væggen.
 
J jonaserik sagde:
Har du el-ritninger, kan man med dem se, hvordan rørerne er trukket, (på den tid med de huse fulgte elektrikeren tegningen til 98 % slavisk) fra måske loftdåse og direkte til afbryder, problemet er, hvis der sidder en dåse i væggen.
El er mindste problem i dette tilfælde, problemet er, hvordan tingene skal rives, væggen er totalt 8m, jeg vil rive omtrent. Plus 1 væg til som går i den anden retning. 👍
 
Nu skal du aldrig stole fuldt ud på råd, du får på et internetforum.

Med det sagt og som tidligere nævnt er fagværksbjælker med spændvidde under ca. 8m normalt selvbærende. I dit tilfælde er vægtykkelsen på væggen, du ønsker at rive ned, desuden kun 34 mm, hvilket er for spinkelt til at være konstrueret til at bære nogen last med tanke på husets konstruktionsår.

Derimod ses det af tegningerne, at du har en bærende væg i kælderen (som bærer mellemgulvet), da der findes en tykkere betonfod under denne. Den kræver lidt mere omtanke, inden man begynder at rive i, hvis det skulle blive aktuelt engang.
 
  • Synes
BirgitS
  • Laddar…
mexitegel mexitegel sagde:
Nu skal du aldrig stole fuldt ud på råd du får på et internetforum.

Med det sagt, og som sagt tidligere, er fagværksdragere med spændvidde under ca. 8m normalt selvbærende. I dit tilfælde er vægtykkelsen på væggen, du vil rive ned, desuden kun 34 mm, hvilket er for spinkelt til at være konstrueret til at bære nogen last med tanke på husets konstruktionsår.

Derimod ses af tegningerne, at du har en bærende væg i kælderen (som bærer mellemgulvet) ved at der findes en tykkere betonfod under denne. Den kræver lidt mere omtanke, inden man begynder at rive i, hvis det skulle blive aktuelt en gang.
Den murede væg vil altid være der, den bærer jo hele stueetagen. 😁 Jeg stoler ikke fuldt ud på rådene her, men tager det hele op til diskussion. Jeg skal op og måle og se mere præcist på tagværkerne i morgen. Har også kontaktet kommunen for at se, om de har nogen flere konstruktionstegninger på dette hus. 🙂
 
  • Synes
mexitegel
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.