Måske forkert sted i forummet at starte denne tråd, men jeg ved ikke helt hvor den hører hjemme...
Nu har jeg og min samlever endelig fået adgang til vores hus, en gammel Skånelængde i bindingsværk/tegl fra omkring 1830, så nu begynder renoveringsarbejdet
Jeg skal starte med at tilføje, at jeg IKKE vil rive nogen væg i huset uden at have en form for fagmand på stedet først for at lave en vurdering, denne spørgsmål er mere ud af nysgerrige årsager: Jeg undrer, om der findes indervægge i gamle Skånelængder, som egentlig er bærende? Jeg har læst et eller andet sted, at Skånelængder blev lavet i den størrelse, de blev lavet i, netop fordi det var den største størrelse på huse, man på den tid kunne fremstille med en tagkonstruktion, som i sig selv er selvbærende; hvilket man da kan tolke som, at ingen indervægge er bærende, er der nogen, der ved noget om dette? Vores hus er 25 meter langt og 6,5 meter bredt kan jeg tilføje...
/Kristian
Nu har jeg og min samlever endelig fået adgang til vores hus, en gammel Skånelængde i bindingsværk/tegl fra omkring 1830, så nu begynder renoveringsarbejdet
Jeg skal starte med at tilføje, at jeg IKKE vil rive nogen væg i huset uden at have en form for fagmand på stedet først for at lave en vurdering, denne spørgsmål er mere ud af nysgerrige årsager: Jeg undrer, om der findes indervægge i gamle Skånelængder, som egentlig er bærende? Jeg har læst et eller andet sted, at Skånelængder blev lavet i den størrelse, de blev lavet i, netop fordi det var den største størrelse på huse, man på den tid kunne fremstille med en tagkonstruktion, som i sig selv er selvbærende; hvilket man da kan tolke som, at ingen indervægge er bærende, er der nogen, der ved noget om dette? Vores hus er 25 meter langt og 6,5 meter bredt kan jeg tilføje...
/Kristian
Jeg tror ikke det. I dette tilfælde ville det være interessant at vide, hvordan underdelen af tagspærene ser ud?cy_berg sagde:
Nu er det nogle år siden, jeg var oppe på loftet i en sådan længe. Men, hvis underdelen af tagspærene er i ét stykke, så bør det indebære, at taget bæres af ydervæggene.
Tak for svaret!
Når du siger underdelen af tagstolen, antager jeg, at du mener de bjælker, som er synlige i loftet på indgangsplanet (jeg er ikke så inde i alle gebreberne endnu : )? I så fald er svaret 'ja', disse er i ét stykke, og det er det, som jeg har hørt skulle være grunden til, at nogle indervægge ikke er bærende, da bjælkerne hviler på ydervæggene, som i sig selv bliver bærende. Er der nogen, der har nogle andre synspunkter omkring dette (eller konstruktion/materiale i bindingsværkshuse rent generelt)?
Når du siger underdelen af tagstolen, antager jeg, at du mener de bjælker, som er synlige i loftet på indgangsplanet (jeg er ikke så inde i alle gebreberne endnu :
)? I så fald er svaret 'ja', disse er i ét stykke, og det er det, som jeg har hørt skulle være grunden til, at nogle indervægge ikke er bærende, da bjælkerne hviler på ydervæggene, som i sig selv bliver bærende. Er der nogen, der har nogle andre synspunkter omkring dette (eller konstruktion/materiale i bindingsværkshuse rent generelt)?8) Præcis, og spændvidden er jo ikke så stor (6,5 m). Disse bjælker har bl.a. som funktion at holde sammen spærene, så de ikke har tendens til at glide fra hinanden.cy_berg sagde:Når du siger underdelen af spær, antager jeg, at du mener de bjælker, der er synlige i loftet på entré-planet (jeg er ikke så inde i alle gebreber endnu :
Hm...lyder jo logisk, at bjælkerne holder sammen tagspærerne Men så kan du måske svare på en ting mere, når vi nu alligevel taler om tagspær: Loftet er i dag uindrettet, men vi vil gerne indrette det inden for en rimelig fremtid. Problemet er, at hanebjælkerne sidder ret lavt; lavt nok til, at vi bliver nødt til at flytte dem op, og så er spørgsmålet: Hvis vi hæver hanebjælkerne en halv meter eller deromkring (altså, skærer dem i den ene ende, så man kan skubbe dem længere op), skal man så sætte skråstivere (eller hvad det nu kan hedde), som i den ene ende fastgør til spærret og i den anden ende fastgør til bjælkerne, der holder sammen trækspærret?
Men så kan du måske svare på en ting mere, når vi nu alligevel taler om tagspær: Loftet er i dag uindrettet, men vi vil gerne indrette det inden for en rimelig fremtid. Problemet er, at hanebjælkerne sidder ret lavt; lavt nok til, at vi bliver nødt til at flytte dem op, og så er spørgsmålet: Hvis vi hæver hanebjælkerne en halv meter eller deromkring (altså, skærer dem i den ene ende, så man kan skubbe dem længere op), skal man så sætte skråstivere (eller hvad det nu kan hedde), som i den ene ende fastgør til spærret og i den anden ende fastgør til bjælkerne, der holder sammen trækspærret?Sæt en midlertidig hanebjælke under den som skal flyttes op. Men nu begynder vi at komme ind på følsomme ting som holdbarhed m.m.cy_berg sagde:
Derfor anbefaler jeg dig at tjekke med en bygningskonstruktør om en sådan forhøjelse er mulig.
TN: Tak for tippet, jeg er helt enig med dig! Det firma, vi har kontakt med, har udført arbejde i husene omkring os, som er fra samme tidsperiode, så jeg håber, det sikrer god viden. Som du siger kræver det jo speciel viden om gamle huse; det kan blive et problem at anvende for moderne metoder på gamle huse.