Hej,
har googlet og læst rundt på forskellige fora i flere dage nu uden at finde svar på mit spørgsmål.
Det jeg undrer mig over er bæreevnen i et betonbjælkelag for bolighuse. Der findes mange tråde om dette, og der dukker nye op nu og da. De fleste har dog lignende spørgsmål, og det væsentlige jeg har fundet frem til er, at 200 kg per kvm er det, der gælder.
Men hvor regner man denne 200 kg per kvm fra? Hvis man f.eks. sammenligner huse fra 1950 kontra 2000-tallet, så er opbygningen jo lidt anderledes.
Moderne boliger bygges ofte med præfabrikerede elementer, som er forspændte, og som der derefter lægges flydespartel på i et par cm for at få et jævnt underlag til færdigt gulv.
Husene, der blev bygget i 50'erne, var pladsstøbt, og for at opnå en jævn gulvoverflade (og for at lydisolere mod naboer?) lagde man flere kubikmeter sand eller alternativt et lettere fyldemateriale og derefter en ekstra betonkage ovenpå det hele, som i sig selv ikke er bærende.
I min verden er gulvene i 50'er-husene mere belastede fra starten, hvilket burde betyde, at disse 200 kg per kvm ikke gælder. Eller er det indregnet i konstruktionen, at den skal kunne bære flere kubikmeter sand/beton? For derefter at kunne bære yderligere 200 kg per kvm i nyttelast (personer og møbler).
Eller har man simpelthen mindre lastmuligheder i ældre huse kontra de nye, der bygges? Hvad sker der, når man flydespartler gamle lejligheder for at kunne lægge nye gulve, har man så fjernet muligheden for at holde julemiddag med den store familie, da man har erstattet halvdelen af personvægten med spartelvægt?
har googlet og læst rundt på forskellige fora i flere dage nu uden at finde svar på mit spørgsmål.
Det jeg undrer mig over er bæreevnen i et betonbjælkelag for bolighuse. Der findes mange tråde om dette, og der dukker nye op nu og da. De fleste har dog lignende spørgsmål, og det væsentlige jeg har fundet frem til er, at 200 kg per kvm er det, der gælder.
Men hvor regner man denne 200 kg per kvm fra? Hvis man f.eks. sammenligner huse fra 1950 kontra 2000-tallet, så er opbygningen jo lidt anderledes.
Moderne boliger bygges ofte med præfabrikerede elementer, som er forspændte, og som der derefter lægges flydespartel på i et par cm for at få et jævnt underlag til færdigt gulv.
Husene, der blev bygget i 50'erne, var pladsstøbt, og for at opnå en jævn gulvoverflade (og for at lydisolere mod naboer?) lagde man flere kubikmeter sand eller alternativt et lettere fyldemateriale og derefter en ekstra betonkage ovenpå det hele, som i sig selv ikke er bærende.
I min verden er gulvene i 50'er-husene mere belastede fra starten, hvilket burde betyde, at disse 200 kg per kvm ikke gælder. Eller er det indregnet i konstruktionen, at den skal kunne bære flere kubikmeter sand/beton? For derefter at kunne bære yderligere 200 kg per kvm i nyttelast (personer og møbler).
Eller har man simpelthen mindre lastmuligheder i ældre huse kontra de nye, der bygges? Hvad sker der, når man flydespartler gamle lejligheder for at kunne lægge nye gulve, har man så fjernet muligheden for at holde julemiddag med den store familie, da man har erstattet halvdelen af personvægten med spartelvægt?
Tror du bekymrer dig unødigt hvis du tager fra 50'erne og fremad er dimensioneringen så solid, at der ikke er nogen risici. Hvis du f.eks. flydespartler og lægger parket, tilføjer du måske 20-30 kg, og hvis det er ved nybyggeri, er den vægt medregnet i dimensioneringen.
200 kg/m2 er desuden ikke brudlast, men kun grænse for passende nedbøjning.
Til dette skal lægges, at både materialer og belastninger har sikkerhedsfaktorer, der gør, at det bliver virkelig overdimensioneret.
Hvordan har du tænkt at komme op på de belastninger?
Tag en almindelig stue f.eks. 25 m2. Det tåler altså i brugsgrænsetilstand 5000 kg, møblerne vejer måske 1000 kg, hvis du har klaver og egetræsskab. Det betyder, at der er 4000 kg tilbage til personbelastning, hvilket svarer til ca. 50 personer. Så er det godt nok en stor fest
) på 25 m2.
200 kg/m2 er desuden ikke brudlast, men kun grænse for passende nedbøjning.
Til dette skal lægges, at både materialer og belastninger har sikkerhedsfaktorer, der gør, at det bliver virkelig overdimensioneret.
Hvordan har du tænkt at komme op på de belastninger?
Tag en almindelig stue f.eks. 25 m2. Det tåler altså i brugsgrænsetilstand 5000 kg, møblerne vejer måske 1000 kg, hvis du har klaver og egetræsskab. Det betyder, at der er 4000 kg tilbage til personbelastning, hvilket svarer til ca. 50 personer. Så er det godt nok en stor fest
) på 25 m2.Ok er med på vægten man tilføjer ved en spartling, men hvis man har i tankerne at der fra før lå nogle kubik sand, som i sig selv vejer en hel del, så burde man have et dårligere udgangspunkt? Ikke ofte man spartler på sand da måske, men tag tilfældet når man har ikke-bærende beton. En sådan skive på 25 kvm kan vel veje et sted mellem 2-4 ton? Så har man ikke lige så meget til overs for øvrig nyttig last, eller har jeg fejl?larsbj sagde:Tror du bekymrer dig unødvendigt hvis du tager fra 50-tallet og fremad så er dimensioneringen så solid at der ikke findes nogen risici.
Hvis du f.eks. flydespartler og lægger parket tilføjer du måske 20-30 kg, og hvis det er ved nybyggeri er den vægt medregnet i dimensioneringen.
200 kg/m2 er desuden ikke brudlast men kun grænse for passende nedbøjning.
Til dette skal lægges at både materialer og laster har sikkerhedsfaktorer som gør at det bliver solidt overdimensioneret.
Hvordan har du tænkt at komme op på de laster?
Tag en almindelig stue f.eks. 25 m2. Den tåler altså i brugsgrænsestilstand 5000 kg, møblerne vejer måske 1000 kg hvis du har klaver og egetræs skab.
Det betyder at der er tilbage til personlast 4000 kg hvilket svarer til ca 50 personer. Så er det en solid fest