Jeg hjælper en ven med at forsøge at afgøre, om en væg er bærende eller ej samt hvordan man eventuelt kan aflaste den. "Desværre" i denne sammenhæng er det ikke et "standardträhus", så for mit vedkommende er det ikke helt trivielt, hvordan det er konstrueret. Jeg har læst meget af det gode, som JustusAndersson skriver her på forummet, og hvad jeg forstår, så er/kan stenhuse være svære at beregne belastningerne på, især hvis de har nogle år på bagen.
"Gotlandshus" i kalksten fra "omkring århundredeskiftet 1800-1900"
Kældervæggene er ca. 90 cm dybe
Huset består af en kælder, stueplan og overetage.
I husets "anden gavlside" er der en sal, hvor hjertevæggen mangler. Ud fra billederne går jeg ud fra, at dette er oprindeligt, så en form for aflastning burde være der.
Min fortolkning er, at det er hjertevæggen, og at den dermed er bærende
Nedenfor følger nogle billeder, der forklarer, hvordan det ser ud. Jeg forstår, at der sandsynligvis er brug for mere information, så jeg håber med dette indlæg at kunne "starte" for at kunne få feedback omkring, hvilken mere information der er brug for, og/eller andre anbefalinger til videre håndtering.
Hej Viktor! For at kunne beregne det, skal man kende husets bredde og væggens længde. Derudover skal man vide, hvordan tagkonstruktionen er lavet samt hvilket materiale, væggen er lavet af. Hvis man afveksler væggen med en limtræsbjælke, er det en udfordring at beregne, hvad kældermuren kan tåle. Sandsynligvis skal man lave en form for trykudjævning. Kalksten har en højere elasticitetsmodul end teglsten, men så gælder det om at vurdere mørtlens kvalitet. Der er ikke mange, der behersker sådanne problemer i dag. Personligt begynder jeg at blive lidt træt af alle dem, der skal åbne op mellem køkken og omkringliggende rum, selvom huset er over 100 år gammelt. Det er jo en typisk modebølge, som senere generationer vil genskabe. Men det holder mange i byggebranchen beskæftiget...
Hej Viktor! For at kunne regne på det, skal man kende husets bredde og væggens længde. Derudover skal man vide, hvordan tagkonstruktionen er lavet, samt hvilket materiale væggen er lavet af. Hvis man vælger at afveksle væggen med en limträbalk, er det en udfordring at beregne, hvad kældermuren kan holde til. Formentlig skal man lave en form for trykudligning. Kalksten har en højere elasticitetsmodul end mursten, men så skal man vurdere mørtelkvaliteten. Der er ikke mange, der mestrer sådanne problemer i dag. Personligt begynder jeg at blive lidt træt af alle, der skal åbne op mellem køkken og omkringliggende rum, selvom huset er over 100 år gammelt. Det er jo en typisk modeflugt, som senere generationer vil genoprette. Men det holder mange i byggebranchen beskæftigede...
Tak justus.
Jeg begynder med dit sidste afsnit. Jeg er enig i de fleste tilfælde. I dette specifikke tilfælde drejer det sig om en landbrugshusholdning fra Gotland, hvor man i andre slægtsgårde har utroligt store køkkener. Hvilket er praktisk, da der er en stor udveksling af mennesker på gården. Jeg tror, dette spiller en stor rolle i ønsket om plantegningen. Et alternativ kunne jo være at flytte køkkenet til "stuen" i den anden ende af huset, da dette rum allerede har de ønskede dimensioner.
Men indtil da prøver jeg at hjælpe dem lidt på vej, måske hjælper det dem med at træffe en beslutning. Så beklager, at jeg glemte denne trivielle information. Huset er ca. 8 m bredt (indvendige mål), og væggen, som man vil rive ned, er ca. 4 m lang.
På nuværende tidspunkt ved man ikke
- hvad væggen er lavet af
- hvordan spærene er konstruerede
Jeg vender tilbage med det.
Så lad os se, håber på at få et noget klarere billede. Al information findes ikke lige nu, det er jo et gammelt hus, så man vil ikke ødelægge mere end nødvendigt.
Vend endelig tilbage med kommentarer eller spørgsmål, behov for afklaring osv.
Huset ser forskelligt ud afhængigt af om det er "sal siden" eller "køkken siden". I grundplanen nedenfor har jeg markeret Sal Siden i brunt og Køkken siden i grønt.
Vi begynder med Sal Siden, her mangler en bærende væg. Jeg tror, det er originalt, og min mistanke er, at en aflastningsbjælke sidder i bjælkelaget og hviler på skorstenen og ydervæg/gavl. Men i sektion ser det ud omtrent sådan her (jeg har ikke tegnet min antagede aflastning ind).
Og i den anden side af huset, hvor den aktuelle væg står, ser det ud sådan her...
Kælder:
Vi har altså en ydervæg i kælderen, der er 900 mm tyk, muret kalksten, og hjertevæggen i kælderen er ca. 500 mm bred og muret kalksten.
Stueplan:
Ovenover dette ligger der et bjælkelag på ca. 200x200 bjælker med cc ca. 800 mm. Ydervæggene her er ca. 500 mm dybe og muret kalksten. Den aktuelle væg, som ønskes fjernet, er ca. 170 mm bred med puds, men uden puds ca. 130 mm bred. Den hviler på en bjælke, der er ca. 130 mm bred og 200 mm høj, som igen hviler på bjælkelaget under, der så står på kælderens hjertevæg.
Overetage/loft:
Ovenover dette er der en overetage, der ligger i selve tagkonstruktionen. Så der er skråvægge langs langsiderne. Ovenover salen kan man komme til skråvægområdet, på den anden side, køkkensiden, er de skjulte. Ovenover salen, hvor man kan komme til skråvægområdet, kan man måske antage, at der er en sidebjælke, lidt svært at se, om de tager nogen last uden at bryde op for meget. Men det, man kan konstatere, er, at hvis de tager last, sidder de på forskellige afstande ind fra tagfoden afhængigt af om det er ovenover salen eller ovenover køkkenet.
Mine amatørmæssige tanker er nået omtrent så langt.
Væggen er bærende, men væggens relativt tynde dimension kan måske indikere, at den ikke tager så meget last. Væggens evne til at tage last fra sidestolper burde være ret høj, da den er 500 mm tyk. Læg dertil at den tager vægten fra den kalkstensvæg ovenover, som ville forsvinde. Ydervæggene er rigtig tykke, måske er det for at tage store laster eller for termiske egenskaber? Da bjælkelaget er 20 mm bredt, går det teoretisk an at sætte 20x20 eller lignende dimensioner direkte på bjælke og derefter direkte på hjertevæggen i kælderen.
De tanker, jeg har nu, er, hvis vi antager, at sidestolpernes laster håndteres, hvilken dimension taler vi om på aflastningsbjælken?
Findes der sidetryk, som skal håndteres?
Hvordan verificerer man bæreevnen i hjertevæggen under for sidestolperne?
Skønsmæssigt tror jeg, det handler om limtræ i størrelsen 90x450 mm. Kapacitetsmæssigt tilsvarende er 190x360. Jeg tror ikke, man skal være bekymret for konstruktionens stabilitet. Der findes mange tabeller i ældre referenceværker til at beregne styrken. Murværkets tilstand skal vurderes på stedet. Jeg tror, der er kompetente personer på Gotland. Jeg tror, at bjælkerne i mellemloftet i salsdelen ligger på den anden led, så spændvidden er mindre. Jeg tror ikke på nogen skjult bjælke.
Omtrentlig tror jeg det handler om limtræ i størrelsen 90x450 mm. Kapacitetsmæssigt tilsvarende er 190x360. Konstruktionens stabilitet tror jeg ikke man behøver at være bekymret for. Der findes masser af tabeller i ældre referenceværker til at beregne holdbarheden. Murværkets tilstand skal vurderes på stedet. Jeg tror, at der findes kyndige personer på Gotland. Jeg tror, at stokkene i mellemlaget i salsdelen ligger i den anden retning, så spændvidden er mindre. En skjult bjælke tror jeg ikke på.
lyder klogt Justus!
er det muligt at sige, hvad limtræsbjælkerne dimensioner svarer til i evt. stålbjælker? Og hvordan ville det påvirke dimensionerne, hvis man sætter en lodret aflastning på midten for at få ned dimensionerne? (Gå fra en 4m aflastning til 2 stk med 2m)
90x450 svarer til HEA 200 i stål. Halverer du spændvidden, kan du gå ned til 90x225. Desuden mindskes de ydre søjlebelastninger. Det er altid bedre at lade bjælken være hel (4 m) selv med mellemstøtte.
90x450 svarer til HEA 200 i stål. Halverer du spændvidden, kan du gå ned til 90x225. Desuden mindskes de ydre søjlebelastninger. Det er altid bedre at lade bjælken være hel (4 m) selv med midterstøtte.
Tsck, det vidste jeg ikke, men lyder fornuftigt 90x225 hvad bliver det i HEA? Typ HEA140 ?
HEA 120. Man jämför bøjningsstivheden I*E, som er produktet af elasticitetsmodul og inertimoment.
tak Justus, jeg tager dette med til dem, der ejer væggen. Min anbefaling til dem bliver at få en lokal konstruktør til at kigge på de eksakte forudsætninger på stedet. Men nu ved vi i det mindste en smule om alternative løsninger og bjælke dim. Stort tak for det.
Efter lidt mere søgning viser det sig, at væggen snarere består af gamle reglar, og at kalkstenen er udfyldning. Der ligger en vertikal regel i bunden og en på toppen mod henholdsvis bjælkelag og stående lodrette reglar der imellem. Dimensionen på alle reglarne er ca. 12x12. Afstand fra ydervæg 650mm, 1300mm til dørkarm, 1020mm til den anden side af dørkarmen, derefter kommer en gammel murstock.
Ændrer dette forudsætningerne noget?
Antager at murstocken bør bevares?
Er det en ”almindelig” byggemetode for tiden?
Vover man at fjerne kalkstenen i midten, slå nogle nye reglar ind for en sikkerheds skyld, for at bevare trækonstruktionen, indtil konstruktøren kommer?
Rettelse. Det er tvivlsomt, om det er en skorsten (bør være det, for køkkenet har været her). Men samtidig strækker "skorstenen" sig meget langt i væggenes retninger, længere end normalt for at komme væk fra brændbart materiale.
1 Godt med lokal konstruktør. Leder sandsynligvis til mindre overdimensionering.
2 Det må være lettere at rive væggen med det udseende. Konstruktionen er nok typisk for Gotland. Om sommeren kan man fjerne kalkstenen, næppe om vinteren uden at afstøtte.
3 Skorstenens "vinger" bør nok regnes med til skorstenen, især hvis de går igennem flere etager. De er sikkert indmurede i forbandt med skorstenen, så de kan være svære at få fjernet.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
