Ved en eventuel tilbygning af huset indser jeg, at mellemgulvet er for svagt som det er i dag, 3x5 tommer cc100 med en indvendig spændvidde på 6,2m. På den ene halvdel er det nok okay, for der er der en indvendig væg ca. halvvejs, men i stuen (6,2x3,6m) bliver det et problem. En ekstra bærende bjælke på tværs gennem stuen føles ikke så godt, men er det muligt at placere den ovenpå? Så tænkte jeg først at forstærke gulvet med 2x5 tommer, så det bliver cc50 og derefter lægge en solid limtræsbjælke tværs over reglarne og fastgøre dem med vinkeljern. Der bliver begrænsninger på toppen, da man i princippet skal have en indvendig væg, hvor limtræsbjælken stikker op, men spørgsmålet er bare, om det er en rimelig løsning, eller om jeg er på vildspor?
Hvis du antager, at bæreren skal tage hele lasten, spiller det ingen rolle fra et statisk/konstruktivt synspunkt, om den ligger ovenpå eller bærer på undersiden. Den eneste forskel med en bærer ovenpå er, at du skal hænge bjælkelaget op til den.
Der har du to muligheder. Enten hænger du med BMF byggbeslag beregnet til krydsende bjælker p.b.s. om bæreren, hhv. bjælken. Da bliver belastningen centrisk fordelt på bæreren, og risikoen for omkantning undgås. Eller også borer du en helgænget stang gennem bæreren og bjælken i krydspunktet (med trykfordelende skive og møtrikker p.b.s.) og får en lille svækkelse i bæreren og bjælken (næsten ubetydelig) og stadig centrisk last på bæreren.
Du kan selvfølgelig også forsøge med enkle vinkler p.b.s. om bæreren ned til bjælken, der krydser, men får da udtrækskræfter i skruen på bjælken og afskærende kræfter i skruen, der sidder fast på siden af bæreren. Det er ikke det samme som hvis du bruger BMF-beslagene, som har bedre fordeling på fastgørelsespunkterne og kun afskærende kræfter på fastgørelsespunkterne i både bjælken og bæreren.
__________________
Byggeren
Der har du to muligheder. Enten hænger du med BMF byggbeslag beregnet til krydsende bjælker p.b.s. om bæreren, hhv. bjælken. Da bliver belastningen centrisk fordelt på bæreren, og risikoen for omkantning undgås. Eller også borer du en helgænget stang gennem bæreren og bjælken i krydspunktet (med trykfordelende skive og møtrikker p.b.s.) og får en lille svækkelse i bæreren og bjælken (næsten ubetydelig) og stadig centrisk last på bæreren.
Du kan selvfølgelig også forsøge med enkle vinkler p.b.s. om bæreren ned til bjælken, der krydser, men får da udtrækskræfter i skruen på bjælken og afskærende kræfter i skruen, der sidder fast på siden af bæreren. Det er ikke det samme som hvis du bruger BMF-beslagene, som har bedre fordeling på fastgørelsespunkterne og kun afskærende kræfter på fastgørelsespunkterne i både bjælken og bæreren.
__________________
Byggeren
Hvorfor ikke midlertidigt stive etageadskillelsen af p.b.s ved den påtænkte placering for bærende bjælke og lade den gå helt ned til underkant bjælker (som du kan save af og forbinde med vinkler el. bjælkesko til bærende bjælke)? Så slipper du måske for at skulle springe over den bærende bjælke på etagen ovenfor i døråbningerne. Man kan endda overveje at lave et hul i ydervæggen og skubbe en IPE eller HEA-profil ind gennem det som en bærende bjælke og lade bjælkerne ligge på oversiden af den nederste flange. Så slipper du sandsynligvis for at have noget, der stikker op overhovedet.
___________________
Byggaren
___________________
Byggaren
Er det virkelig sådan?? Hvis hullet skulle ligge vandret i midten af bjælken, ville jeg være 100% med på resonemanget, men et lodret hul tager jo trods alt meget af arealet, hvor tværkræfterne i materialet er høje ...imported_Byggaren sagde:
Jeg ville aldrig turde gøre det, medmindre en erfaren konstruktør siger det, som du trods alt vel er...
Du må gerne udvikle lidt. Jeg har al respekt for dig og dine kundskaber, du giver en masse virkelig gode og underbyggede råd hele tiden her.
Derimod synes jeg, bygningsbeslagene burde fungere finfint, og omkostningerne burde være ganske forsvindende i sammenhængen.
Tak for svarene, men jeg må tygge lidt på dem, inden jeg kan kommentere dem.
Nogle tillæg grunde til, at jeg undrer mig, som jeg gør. I min tråd om mansardtag http://forum.byggahus.se/byggmaterial-byggteknik/81119-mansardtak-med-balkar-och-stolpar.html fremgår det, at jeg har to niveauer i huset, og dette er på det øvre niveau, hvor jeg absolut ikke vil miste lofthøjde, mao ingen ekstra bjælkelag. Jeg vil forstærke det, der findes, så det kan bruges (intet badeværelse vil være der). En anden grund er, at loftet i stueetagen er sømmet direkte mod dagens bjælkelag, og at udskifte bjælkelaget indebærer i princippet at tage hele det skide loft i stueetagen op, ikke så sjovt
Nogle tillæg grunde til, at jeg undrer mig, som jeg gør. I min tråd om mansardtag http://forum.byggahus.se/byggmaterial-byggteknik/81119-mansardtak-med-balkar-och-stolpar.html fremgår det, at jeg har to niveauer i huset, og dette er på det øvre niveau, hvor jeg absolut ikke vil miste lofthøjde, mao ingen ekstra bjælkelag. Jeg vil forstærke det, der findes, så det kan bruges (intet badeværelse vil være der). En anden grund er, at loftet i stueetagen er sømmet direkte mod dagens bjælkelag, og at udskifte bjælkelaget indebærer i princippet at tage hele det skide loft i stueetagen op, ikke så sjovt
Mikael_L sagde:
Hvis du borer et hul vandret midt i det neutrale lag (laget hvor træk i underkanten går mod nul og videre til tryk i overkanten), påvirker hulningen slet ikke ved rimelig dimension, forudsat at hulningen ikke sker tæt på ophæng, hvor skivkræfter og tværkræfter er størst.
Ved boring lodret mindskes bredden med hullets diameter, men eftersom formlen for bøjningsmodstanden er bredden x højden i kvadrat gennem otte, så påvirker mindskningen af bredden ikke meget på det. Er bjælken (som i dette tilfælde) 7,5 x 12,5 cm, og du borer fi ti, får du en mindskning med: 6,5 x 12,5/8 at sammenligne med 7,5 x 12,5/8, som giver 127 hhv. 146 kubikcentimeter på Wx. Dvs. 13% mindre bøjstivhed. Men da at bemærke at bjælken bliver kortere i spv. gennem dette mellemstøtte til bærende linje, og eftersom den ikke findes endnu kan h*n tilføje en centimeter på bredden og dermed få en lige så stærk bærende linje som uden boret hul.
Og nej. Tværkræfterne er ikke høje midt i feltet (eller tæt på det). Derimod ved ophængene. Derimod er momentet højest midt i feltet på bjælkerne, hvis de er 2-sidet ophængte og træk- og trykkræfterne deraf maksimale. At hænge bjælkerne op til en bærende linje (eller støtte dem under) får også til følge, at der eksisterer en tværkraft, men den bliver bare halvt så stor som tværkraften ved yderenderne er i dag. Derfor intet som forringer holdbarheden. Det er nok med bolt M6 eller max M8 for at hænge bjælkerne op til den bærende linje. Stålet tåler det. Det eneste, der skal tages i betragtning, er at der bliver ordentlig trykfordeling omkring bolten mod træet, så det ikke bliver gennemstanset. Det klarer man elegant med en tyk firkantet skive af større størrelse.
_______________
Byggaren
Så, nu har jeg funderet lidt. Jeg var lidt træt i går aftes efter 2 timers beachvolley spil...
Angående BMF, som var et nyt ord for mig, så kom jeg frem til efter lidt googling, at det bare er et produktmærke, Simpson Strong Tie, stemmer det?
Og så føler jeg mig lidt langsom, når det gælder p.b.s.??? Jeg forstår nok i princippet, hvordan du tænker, men hvad står det for?
Beslag føles som en lettere løsning, men en stang lige igennem føles mere robust, er min opfattelse, men en konstruktør må vel have det sidste ord, antager jeg.
Hvis man skal skyde en HEA bjælke ind, så at reglerne hviler på den nedre flænse, skal reglerne løsnes fra undertaget og saves ud, så flængen kommer ind mellem regel og tag, ikke helt let, men måske den pæneste løsning. En lettere løsning er at save igennem halve regler for en limtræbjælke. Så kunne måske en 90x270 kun stikke op 10-15 cm (hvilket nok er slemt nok, og man bliver nødt til at have en væg, hvor bjælken stikker op, men det er nok ikke helt umuligt, snarere næsten sandsynligt).
En anden løsning, men som bygger lidt, er måske at tage limtræbjælker mellem de eksisterende bjælker (som man må bygge på, så de får samme højde). Ifølge Moelven Törebodas beregningsprogram ville 66x315 række, selv hvis de ligger cc100, måske ville 90x270 da række, hvilket kun ville bygge lidt over en dm over eksisterende bjælkelag.
Angående BMF, som var et nyt ord for mig, så kom jeg frem til efter lidt googling, at det bare er et produktmærke, Simpson Strong Tie, stemmer det?
Og så føler jeg mig lidt langsom, når det gælder p.b.s.??? Jeg forstår nok i princippet, hvordan du tænker, men hvad står det for?
Beslag føles som en lettere løsning, men en stang lige igennem føles mere robust, er min opfattelse, men en konstruktør må vel have det sidste ord, antager jeg.
Hvis man skal skyde en HEA bjælke ind, så at reglerne hviler på den nedre flænse, skal reglerne løsnes fra undertaget og saves ud, så flængen kommer ind mellem regel og tag, ikke helt let, men måske den pæneste løsning. En lettere løsning er at save igennem halve regler for en limtræbjælke. Så kunne måske en 90x270 kun stikke op 10-15 cm (hvilket nok er slemt nok, og man bliver nødt til at have en væg, hvor bjælken stikker op, men det er nok ikke helt umuligt, snarere næsten sandsynligt).
En anden løsning, men som bygger lidt, er måske at tage limtræbjælker mellem de eksisterende bjælker (som man må bygge på, så de får samme højde). Ifølge Moelven Törebodas beregningsprogram ville 66x315 række, selv hvis de ligger cc100, måske ville 90x270 da række, hvilket kun ville bygge lidt over en dm over eksisterende bjælkelag.
Nej nej, "på begge sider" forstås ...mattiasp sagde:
Kør begge varianter, så er du sikker.
6 skal det selvfølgelig være. Hentede 8-tallet fra qxL2/8 i hastværket.
BMF er et fabrikatmærke for bygningsbeslag som ejes af det ikke ukendte Gunnebo Bruks AB.
p.b.s. = på begge sider, selvfølgelig.
_____________________
Bygmesteren
BMF er et fabrikatmærke for bygningsbeslag som ejes af det ikke ukendte Gunnebo Bruks AB.
p.b.s. = på begge sider, selvfølgelig.
_____________________
Bygmesteren
Dr.SiC sagde:
Oh nej da. Du stempler op provisorisk p.b.s. om kommende bærende bjælke. Roder dig ned i gulvet oppefra og saver bjælkerne centrisk + halve livtykkelsen (og måske nogen mm yderligere) på hver side af den. Så tager du en Feinmeister og saver bjælkerne i uk. for flangerne. Lidt pillearbejde, men du behøver overhovedet ikke at røre ved loftet nedenunder og kommer ned i højde med gulvets overside med den rigtige HEA- eller eventuelt HEB-bjælke.
Betr. Feinmeister så findes der nu et konkurrerende og billigere fabrikat (Bosch?) som er alternativet. Begge er et værktøj som saver med en frem- og tilbagegående bevægelse i sidled.
At stoppe limtræsbjælker ind mellem eksisterende bjælker, betyder at du skal bryde hele gulvet op på øv. for at få dem ind (såfremt gulvet er lagt, selvfølgelig).
Tillæg:
Hvis du saver bjælkerne og disse fungerer som trækbånd i forbindelse med tagstolen, skal du trække en stang gennem livet på jernprofilen og trække enderne sammen på en eller anden måde. Ellers vil ydervæggene bukke udad for dig.
___________________
Byggeren
P.S.
uk. = underkant
öv. = overetagen
D.S.