Har forsøgt at danne mig et indtryk af bæreevne, svaj, kollaps mm. Føler dog, at jeg ikke lykkes med at komme frem til en god konklusion, så jeg prøver at stille spørgsmålet her, og det handler om "Risiko" i konstruktion.
Forudsætninger:
Hus bygget i 1969, 2-plan.
Mellem etagerne består af 70x195mm gulvbjælker på cc 600mm. Ifølge info er det ikke bygget med henblik på bærende vægge, hvilket kan antydes da fx stuen er 30 kvm uden skillevæg. Spændvidde mellem væggene ca 4,75m.
Uklart hvilken klasse træet er, men som sagt bygget i 1969.
I 2010 blev der bygget et nyt badeværelse på overetagen af tidligere ejer, ca 10kvm. Omtrent kvadratisk.
På grund af ujævnt gulv flydte man med spartel op til 8cm som højest og ca 2-3cm lavest. Højeste niveau i midten af huset (bjælkerne), laveste niveau mod ydervæg. Derefter havde man klinker + fliser og hjørnebadekar 🙈.
Fungeret siden da, ingen synlige revner hverken i fliser eller klinker, fuger osv. Dog er der svaj i bjælkerne, og ved at måle på overetagen samt underetagen lykkes det mig at få det til ca 1,5-2cm svaj i midten af huset. Men svært at måle da disse huse er relativt skæve overalt.
På grund af beskadiget tætlag i afløb har vi nu via forsikringsselskabet renoveret hele badeværelset, men ingen forstærkninger af bjælkelag er blevet lavet (indgår ikke i forsikringssag). De har præcis som før flydspacklet hele fladen men nu ca 6cm som højest (ikke 8 som før) og derefter omkring 2cm som lavest.
Min ikke-professionelle vurdering er, at vi ligger på samme vægt som tidligere, måske omkring 2 ton fordelt på 10kvm (ikke helt jævn belastning). Dette bæres af totalt 6 gulvbjælker, hvoraf 2 af disse bliver aflæsset på midten af en væg på underetagen.
Jeg forstår, at med nutidens regler for nybyggeri er dette for spinkelt (gulvbjælker), men spørgsmålet jeg ønsker svar på... Hvor stor er risikoen for, at bjælkelaget kollapser? Er ikke sket siden 2010, men det siger intet om, hvor stor risikoen faktisk er. Vil helst berolige mine nerver noget 😊
Forudsætninger:
Hus bygget i 1969, 2-plan.
Mellem etagerne består af 70x195mm gulvbjælker på cc 600mm. Ifølge info er det ikke bygget med henblik på bærende vægge, hvilket kan antydes da fx stuen er 30 kvm uden skillevæg. Spændvidde mellem væggene ca 4,75m.
Uklart hvilken klasse træet er, men som sagt bygget i 1969.
I 2010 blev der bygget et nyt badeværelse på overetagen af tidligere ejer, ca 10kvm. Omtrent kvadratisk.
På grund af ujævnt gulv flydte man med spartel op til 8cm som højest og ca 2-3cm lavest. Højeste niveau i midten af huset (bjælkerne), laveste niveau mod ydervæg. Derefter havde man klinker + fliser og hjørnebadekar 🙈.
Fungeret siden da, ingen synlige revner hverken i fliser eller klinker, fuger osv. Dog er der svaj i bjælkerne, og ved at måle på overetagen samt underetagen lykkes det mig at få det til ca 1,5-2cm svaj i midten af huset. Men svært at måle da disse huse er relativt skæve overalt.
På grund af beskadiget tætlag i afløb har vi nu via forsikringsselskabet renoveret hele badeværelset, men ingen forstærkninger af bjælkelag er blevet lavet (indgår ikke i forsikringssag). De har præcis som før flydspacklet hele fladen men nu ca 6cm som højest (ikke 8 som før) og derefter omkring 2cm som lavest.
Min ikke-professionelle vurdering er, at vi ligger på samme vægt som tidligere, måske omkring 2 ton fordelt på 10kvm (ikke helt jævn belastning). Dette bæres af totalt 6 gulvbjælker, hvoraf 2 af disse bliver aflæsset på midten af en væg på underetagen.
Jeg forstår, at med nutidens regler for nybyggeri er dette for spinkelt (gulvbjælker), men spørgsmålet jeg ønsker svar på... Hvor stor er risikoen for, at bjælkelaget kollapser? Er ikke sket siden 2010, men det siger intet om, hvor stor risikoen faktisk er. Vil helst berolige mine nerver noget 😊
Uden at være konstruktør føles det ret usandsynligt, at noget skulle kollapse. Dimensionerne på reglerne er jo godt tiltaget, og en nedbøjning på 1-2 cm burde ikke være så farlig. Som du også sagde, hvis det ikke har rykket sig og sprækket i fuger osv., så virker det til at holde sig stumt.
Der er sikkert nogen her på forummet, der kan regne på det, så du kan få et tydeligt svar.
Der er sikkert nogen her på forummet, der kan regne på det, så du kan få et tydeligt svar.
Ja jeg tror, at svikten er ok, dvs helt stum, og at det ikke bevæger sig i den forstand. Dog er det en meget tung statisk belastning, som man ikke kalkulerede med i 1969, dengang var der vådrumsmåtter på badeværelserne.
Jeg forstår også, at når man beregner, ser man på svigten, dvs hvor meget det må bøje, og der er tolerancerne meget små, da man ikke vil have skæve gulve simpelthen.
Det jeg ikke lykkes med at forstå, er hvor meget kraft der skal til, før man taler om kollapsrisiko, at bjælker går i stykker etc. Det er selvfølgelig ikke nemt at sige uden at kende præcis alle forudsætninger, men måske findes der en nogenlunde vurdering. Fx du kan belaste 500kg per kvm uden at det knækker, men bjælkerne bøjes nok ned 5 cm så... 🧐
Jeg forstår også, at når man beregner, ser man på svigten, dvs hvor meget det må bøje, og der er tolerancerne meget små, da man ikke vil have skæve gulve simpelthen.
Det jeg ikke lykkes med at forstå, er hvor meget kraft der skal til, før man taler om kollapsrisiko, at bjælker går i stykker etc. Det er selvfølgelig ikke nemt at sige uden at kende præcis alle forudsætninger, men måske findes der en nogenlunde vurdering. Fx du kan belaste 500kg per kvm uden at det knækker, men bjælkerne bøjes nok ned 5 cm så... 🧐
Jeg tror ikke, du behøver at bekymre dig om rasrisiko, men bevægelser, især når det er et vådrum, vil du ikke have på grund af risikoen for skader fra lækager.
Nu ved jeg ikke, hvordan forudsætningerne ser ud, men hvis du er bekymret, kan en søjle/bjælke-løsning muligvis være en mulighed?
Ellers findes der kulfiberforstærkning, som er praktisk, men relativt dyrt.
Nu ved jeg ikke, hvordan forudsætningerne ser ud, men hvis du er bekymret, kan en søjle/bjælke-løsning muligvis være en mulighed?
Ellers findes der kulfiberforstærkning, som er praktisk, men relativt dyrt.
Søjle eller bjælke nedenunder er desværre ikke muligt uden at bygge nye vægge (rum) i stueetagen.
Det er opbygget med limet gulvspån over hele fladen, derefter armering og flydemørtel.
Var ikke noget gulvspån tidligere, kun brædder med tynd masonitplade på.
Jeg er ikke særlig bekymret for bevægelser, da det gamle badeværelse fungerede uden synlige revner i fliser, klinker eller fuger. Det var dog malet med tætningslag. Det nye badeværelse er bygget mere stabilt i forhold til bevægelser.
Det er mest vægten, jeg spekulerer på…
jo, det har jo været denne vægt eller i det mindste lignende vægt i 13 år tidligere uden at noget er gået i stykker, men det er jo ingen garanti, tænker jeg. Frygten opstår vel, når man ser, hvordan man dimensionerer i dagens huse, og alt under dette er ikke godkendt.. men da man selv ikke er konstruktør, er det nemt at misforstå tingene. Der er selvfølgelig forskel på krav til svaj og svaj, inden det går i stykker.
Det er opbygget med limet gulvspån over hele fladen, derefter armering og flydemørtel.
Var ikke noget gulvspån tidligere, kun brædder med tynd masonitplade på.
Jeg er ikke særlig bekymret for bevægelser, da det gamle badeværelse fungerede uden synlige revner i fliser, klinker eller fuger. Det var dog malet med tætningslag. Det nye badeværelse er bygget mere stabilt i forhold til bevægelser.
Det er mest vægten, jeg spekulerer på…
jo, det har jo været denne vægt eller i det mindste lignende vægt i 13 år tidligere uden at noget er gået i stykker, men det er jo ingen garanti, tænker jeg. Frygten opstår vel, når man ser, hvordan man dimensionerer i dagens huse, og alt under dette er ikke godkendt.. men da man selv ikke er konstruktør, er det nemt at misforstå tingene. Der er selvfølgelig forskel på krav til svaj og svaj, inden det går i stykker.
Senest redigeret:
Træ deformeres meget, inden det brister. Du ville have bemærket en nedbøjning på 5 cm, inden der var nogen risiko for kollaps. Træ begynder også at svigte og svaje længe inden, der er risiko for kollaps. I et flisebelagt badeværelse ville du have bemærket meget små bevægelser, da der ville have dannet sig revner.
Jeg er gammel konstruktør, men har for få oplysninger om dit hus til at kunne lave nogle beregninger. Men ud fra det, du fortæller, kan jeg berolige dig med, at det vil holde.
Det, der sker, hvis det er for svagt, er, at der dannes revner, det knager, det svajer, ikke at det kollapser.
Jeg er gammel konstruktør, men har for få oplysninger om dit hus til at kunne lave nogle beregninger. Men ud fra det, du fortæller, kan jeg berolige dig med, at det vil holde.
Det, der sker, hvis det er for svagt, er, at der dannes revner, det knager, det svajer, ikke at det kollapser.
Tak for svaret...
Hvis vi starter med nedbøjningen, er den utroligt svær at måle. Når jeg bruger laser i stueetagen op mod loftet (øverste etage), får jeg en forskel på ca. 1-2 cm, men det er værd at bemærke, at gulvet på stueetagen heller ikke er i niveau, så det er ikke helt enkelt.
Hvis jeg lægger vaterpas på overetagen i de tilstødende rum til badeværelset, får jeg ca. 1-2 cm svigt. Laveste punkt i midten af huset/rummet i forhold til ydervæggen.
Ser vi på selve flydespartel, estimerede fliselæggeren, at det blev 6 cm som højst (midt i huset) og derefter 1,5-2 cm ved afløbet. Da er der også godkendt fald i hele badeværelset. Så med den info kan man måske antage, at bjælkerne svigter 3-4 cm minus fald mod afløbet.
For mig gør det ikke noget, om der er 2, 3 eller 4 cm svigt i midten. Det mærkes ikke specielt meget på overetagen. Det vigtigste er, at bjælkerne ikke knækker eller falder fra væggene, som de ligger på.
Jeg synes, det er så svært at forstå, hvad eksempelvis 200kg/kvm betyder, når man taler om holdbarhed. Betyder det, at bjælkerne svigter inden for tolerancen, eller betyder det, at f.eks. 300kg/kvm ville bryde bjælkerne?
Hvis det har nogen betydning, er der gipsloft i stueetagen. Gips på lægter. Ingen revner i gipsen i 10 år. Det taler vel for, at det i hvert fald ikke bevæger sig?
Hvis vi starter med nedbøjningen, er den utroligt svær at måle. Når jeg bruger laser i stueetagen op mod loftet (øverste etage), får jeg en forskel på ca. 1-2 cm, men det er værd at bemærke, at gulvet på stueetagen heller ikke er i niveau, så det er ikke helt enkelt.
Hvis jeg lægger vaterpas på overetagen i de tilstødende rum til badeværelset, får jeg ca. 1-2 cm svigt. Laveste punkt i midten af huset/rummet i forhold til ydervæggen.
Ser vi på selve flydespartel, estimerede fliselæggeren, at det blev 6 cm som højst (midt i huset) og derefter 1,5-2 cm ved afløbet. Da er der også godkendt fald i hele badeværelset. Så med den info kan man måske antage, at bjælkerne svigter 3-4 cm minus fald mod afløbet.
For mig gør det ikke noget, om der er 2, 3 eller 4 cm svigt i midten. Det mærkes ikke specielt meget på overetagen. Det vigtigste er, at bjælkerne ikke knækker eller falder fra væggene, som de ligger på.
Jeg synes, det er så svært at forstå, hvad eksempelvis 200kg/kvm betyder, når man taler om holdbarhed. Betyder det, at bjælkerne svigter inden for tolerancen, eller betyder det, at f.eks. 300kg/kvm ville bryde bjælkerne?
Hvis det har nogen betydning, er der gipsloft i stueetagen. Gips på lægter. Ingen revner i gipsen i 10 år. Det taler vel for, at det i hvert fald ikke bevæger sig?
Det jeg plejer at foreslå når mennesker har svært ved at dimensionere reglerne til en veranda eller lignende. Eller bare få en opfattelse af hvad der holder, eller hvordan træ opfører sig ved brudgrænsen. Det er at tage en regel og lægge mellem to støtte og stille dig på den. Se hvor lang imellem støtterne der skal til før den svajer. Se hvor meget længere der skal til før den går i stykker. Eller hvor meget mere vægt. Hav gerne nogle forskellige størrelser, eller sammenlign mellem at have reglen liggende eller stående.
Smart trick, selvom det måske ikke giver svar på mit problem. Men forstår, at man får en oplevelse af, hvor meget der kræves, før en bjælke faktisk brækker.
Har nu målt med laser overalt, både oppe og nede, og den største forskel jeg får er 1,7 cm direkte under badeværelset.
Lavede samme øvelse i stuen, og der kan jeg komme op på 0,5-0,8 cm svaj (der er så soveværelse ovenover).
Så opsummeret vedrørende hvor meget bjælkerne bøjer er 2 cm, hvis man tager højde for lidt tolerance.
Om dette overhovedet giver nogen garanti, har jeg svært ved at afgøre. Hvad jeg ved er, at badeværelset højst sandsynligt vejer 2 ton (3 vægge hviler jo på bjælkelaget). Dette er for meget ifølge nutidens regler/normer, men uklart om det indebærer lav, mellem, høj risiko for skader i konstruktionen.
Vi kommer i hvert fald ikke til at sætte hjørnebadekar ind igen, men derimod vaskemaskine og tørretumbler, som sandsynligvis tilføjer 100 kg statisk belastning.
Har nu målt med laser overalt, både oppe og nede, og den største forskel jeg får er 1,7 cm direkte under badeværelset.
Lavede samme øvelse i stuen, og der kan jeg komme op på 0,5-0,8 cm svaj (der er så soveværelse ovenover).
Så opsummeret vedrørende hvor meget bjælkerne bøjer er 2 cm, hvis man tager højde for lidt tolerance.
Om dette overhovedet giver nogen garanti, har jeg svært ved at afgøre. Hvad jeg ved er, at badeværelset højst sandsynligt vejer 2 ton (3 vægge hviler jo på bjælkelaget). Dette er for meget ifølge nutidens regler/normer, men uklart om det indebærer lav, mellem, høj risiko for skader i konstruktionen.
Vi kommer i hvert fald ikke til at sætte hjørnebadekar ind igen, men derimod vaskemaskine og tørretumbler, som sandsynligvis tilføjer 100 kg statisk belastning.
Alt du behøver at vide står i Säkert Vattens skrift "Bjälklagets uppbyggnad i våtrumskonstruktioner": https://www.sakervatten.se/download...lagets-uppbyggnad-i-vatrumskonstruktioner.pdf hvor man præsenterer en typegodkendt konstruktion.
Efter at have været involveret i et ombygningsprojekt hvor gulvet ikke opfyldte disse kriterier er jeg blevet overrasket over uvidenheden omkring dette hos vådrumscertificerede byggefirmaer og deres underentreprenører med BKR-cert. Der var mindst 5 velrenommerede firmaer involveret, som alle sagde, at det ikke er noget problem. Eftersom vi alligevel havde en konstruktør i projektet, måtte han til sidst belære dem.
Efter at have været involveret i et ombygningsprojekt hvor gulvet ikke opfyldte disse kriterier er jeg blevet overrasket over uvidenheden omkring dette hos vådrumscertificerede byggefirmaer og deres underentreprenører med BKR-cert. Der var mindst 5 velrenommerede firmaer involveret, som alle sagde, at det ikke er noget problem. Eftersom vi alligevel havde en konstruktør i projektet, måtte han til sidst belære dem.
Det er jeg med på, og ifølge dette er mine gulvstrøer ikke i de rette dimensioner for den spændvidde, huset har ifølge de krav, der stilles i dag. Det er uanset, om der er badeværelse eller ej. Men min tolkning af det hele er, at man primært kigger på bøjningsstivhed i alle krav, vigtigt i badeværelser med hensyn til tæthedslaget. Tror ikke, der er nogle problemer med limet gulvspån og op til 6 cm armeret flydespartel.
Det, jeg funderer over, er vægten, dvs. den totale vægt. Man plejer at tale om 200kg/kvm. Men jeg forstår ikke, hvad det indebærer, hvis man overskrider dette. Ja, bøjningen bliver større på bjælkerne og går udenfor gældende krav/tolerancer, som er snævre. Men udover det, hvor meget skal der til, før man begynder at tale om potentielle risici for bjælker, der knækker af vægten og derved forårsager eksempelvis kollaps. Jeg formår ikke at finde noget eksempel på dette.
Det, jeg funderer over, er vægten, dvs. den totale vægt. Man plejer at tale om 200kg/kvm. Men jeg forstår ikke, hvad det indebærer, hvis man overskrider dette. Ja, bøjningen bliver større på bjælkerne og går udenfor gældende krav/tolerancer, som er snævre. Men udover det, hvor meget skal der til, før man begynder at tale om potentielle risici for bjælker, der knækker af vægten og derved forårsager eksempelvis kollaps. Jeg formår ikke at finde noget eksempel på dette.
Det vil ikke styrte sammen. Havde det været tæt på det, havde du allerede bemærket det. Tænk på alle gamle huse med tage, der endnu ikke er kollapset, trods over 1 meter tung sne på.
Man taler om statisk/bunden og bevægelig/fri/dynamisk last. På et bjælkelag i et hus regnes den bundne last være 2-2,5 kN/m2. Den frie last beregnes være lige så stor. En kraft på 1kN er omtrent lige så meget som en last på 100kg. Bundet last er eksempelvis møbler, men også gulvbelægninger. Frie laster er mestendels personlaster.
Det er et betryggende svar
så skal jeg tolke det som at cirka 200kg/kvm henviser til fast belastning, så som eksempelvis badeværelse og at man derefter (oftest) har taget højde for mindst 100kg mere pr. kvm til midlertidig belastning, f.eks. mennesker?A AG A sagde:
Hvad sker der, hvis man fx kører statisk/bunden last på 300kg/kvm?