Ville være interessant, hvis I, der bygger med alternative byggematerialer/metoder. Sådanne som ikke normalt sælges i en byggemarked. Sådanne som kan kræve lidt mere arbejde, men ofte er billige eller gratis.
Kan du ikke fortælle lidt, hvad du har bygget eller har planer om at bygge.evalouise sagde:
Selv bliver det at lerkline en bjælke bund og op med et kilsavet loft, som jeg skal høvle næste uge.
Her er der nogle gode kurser om alternativt byggeri. Et er om badeværelser med lerklinade tømmermure.
https://butiken.sormlandsmuseum.se/kurser/
Jeg plejer at bygge noget med alternativt og helt gratis byggemateriale næsten hver vinter. Desværre plejer holdbarheden at være elendig, højst et par måneder, så er der ikke engang affald tilbage. Jeg har dog hørt rygter om, at det fungerer en smule bedre i den nordlige del af landet.
Hej, Denne uge er jeg kørt fast i badeværelset og vakler med leret. Jeg kunne stole på leret i loftet, sammen med dampspærre, træullit og 15 cm Huntonisolering men ved for lidt om silikater og tadelakt til at teste det på væggene i et bruserum. Det bliver desværre nok "traditionelt" med vådrumspaneler og tætningslag eller en grim brusekabine.Bjor sagde:
Er det et tømmerhus du har der? Lægger du trægulv ovenpå leret senere? Jeg kunne godt tænke mig trægulv i mit betonhus, mon det ville fungere at lave et 2 cm lerslag på gulvet og et parketgulv ovenpå det? Ja i stedet for plast eller kludepap? Jeg har så mange spørgsmål men hvor i alverden findes svarene? Svært at finde. Kilsavet lyder avanceret, er det ikke svært at få og tilpasse?
Jeg er ikke kommet så langt som til badeværelset endnu, men lerklinede vægge kommer der garanteret til at være der, hvordan væggene skal beskyttes, ved jeg ikke helt endnu. Men måske bliver der en brusekabine muret med mursten og fliser, der kan håndtere meget fugt. Den vil blive i tilbygningen, som bliver muret med kubb. Et tilstrækkeligt tykt lag i loftet burde fungere godt, for så kan det buffre meget fugt. I mit soveværelse har jeg 10 cm tykt lerloft opbygget med flettede grene og så 30-35 cm hamp på det.
Jo, det er en gammel soldaterhytte af tømmer. Jeg har hamp- og linsolering ovenpå leret, og så gulvet på regler ovenpå det.
Det måske ville være sikrere med et massivt trægulv, der kan håndtere lidt fugt, for så burde det fungere godt med at have et lag med ler og så gulvet.
Det er bare at lægge hver anden gulvplanke med smal og bred side og måle ind imellem, så det ikke bliver helt forkert. Men det er ikke særlig svært, og hurtigt går det at lægge, fordi de er så brede.
Jeg bruger hunton træfiberisolering, det vil nok fungere oven på badeværelset. Jeg tænkte at lave et loft af fer og not, lerkliner ca. 2 cm på oversiden, efter jeg har skruet det op, så lægge 20 cm huntonisolering ovenpå. Men jeg må jo også installere en ventilation fra bruseren, det er nok et must. Jeg er stadig usikker på trægulvet på betonen (i stuen), men rigtige planker er nok bedre, ja, end parket. Man mister let selvtilliden, når virkelig alle man taler med siger, at man MÅ have plastik på betonen, inden man lægger trægulv. Jeg undrer mig over, hvor tykt lerlaget skal være under plankene for at kunne håndtere fugten, der kan opstå i en 10 cm tyk betonplade med 20 cm flamingo under og 10 cm singel og under det en fiberdug.
Man behøver slet ikke have plastik på betonen. Ler ovenpå betonen ændrer dog ingenting. Det erstatter ikke plastikfunktionens og det mindsker heller ikke fugtbelastningen. Det er altså helt unødvendigt i dit tilfælde, (på et betongulv som er isoleret og kapillærbeskyttet iflg nutidens std). Muligvis måske eventuelt reducerer det risikoen for skimmel, hvis man ved et uheld "vander" gulvet, så der bliver frit vand mellem beton og træ, men det er spekulation fra min side. Eventuelt giver en opklodsning af gulvet samme effekt.
Ingen plastik/fugtbremse stiller krav til det gulv man lægger ind. Det skal være fugtåbent. Dvs i princippet ubehandlet træ => sæbe-/skuregulv. Moderne limede gulve er generelt følsomme over for fugt, og tætte på grund af både limlag og ofte lakerede.
Det er nok også hensigtsmæssigt ikke at lægge et gulv ind, før betonen er fuldstændigt tørret ud, og der er opnået temperaturbalance mellem indendørsklima og jordklima på stedet.
Ingen plastik/fugtbremse stiller krav til det gulv man lægger ind. Det skal være fugtåbent. Dvs i princippet ubehandlet træ => sæbe-/skuregulv. Moderne limede gulve er generelt følsomme over for fugt, og tætte på grund af både limlag og ofte lakerede.
Det er nok også hensigtsmæssigt ikke at lægge et gulv ind, før betonen er fuldstændigt tørret ud, og der er opnået temperaturbalance mellem indendørsklima og jordklima på stedet.
iallfall fik jeg at vide af betonfirmaet i sidste uge, at det tager 25 år for et 10 cm tykt betongulv at være helt udtørret! jisses. Altså jeg har jo varme i huset, så jeg tænker at ler under gulvplanker ville opfange fugt både udefra og indefra, så det bliver en slags udjævning, det er jo ingen vandpytter direkte men almindelig fugt. og hvis der ikke findes plastik nogen steder i huset, så burde det vel ikke blive skimmel nogen steder? Jeg overvejer videre, laver væggene imens..Oldboy sagde:
Det er jo mere teoretisk, om end interessant.
Til praktisk brug så er det vel fugtkvote man taler om. Der ved jeg ikke præcist grænserne, mere end at jeg synes, at man begynder lidt vel tidligt at lægge gulv på nylavede plader.
Hvad der ville være interessant at vide, er udtørringshastighed/fugtkvote over sig de første 5-10 år.
Så antager jeg, at der findes studier på relationen fugtkvote vs risiko for skimmel og/eller syge huse-syndromet og forskellige gulvbelægninger?
Hvordan som helst så tænker jeg mig, at efter ca. 1 år med varme så er betonen så pass tør, at man kan lægge organiske mtrl uden overdreven risiko for skimmel, (med lidt margen)?
Til praktisk brug så er det vel fugtkvote man taler om. Der ved jeg ikke præcist grænserne, mere end at jeg synes, at man begynder lidt vel tidligt at lægge gulv på nylavede plader.
Hvad der ville være interessant at vide, er udtørringshastighed/fugtkvote over sig de første 5-10 år.
Så antager jeg, at der findes studier på relationen fugtkvote vs risiko for skimmel og/eller syge huse-syndromet og forskellige gulvbelægninger?
Hvordan som helst så tænker jeg mig, at efter ca. 1 år med varme så er betonen så pass tør, at man kan lægge organiske mtrl uden overdreven risiko for skimmel, (med lidt margen)?
Desværre har plast ikke i sig selv så meget med skimmel at gøre. Rigtigt brugt beskytter plast mod skimmel, ligesom forkert brugt kan den bidrage til, at der dannes skimmel. At bygge hus uden plast kræver enormt med fugtkundskab og materialkundskab, hvis det skal lykkes.
Den lille fugt, der vil komme fra betonen, vil ikke være et problem efter 1 til 2 år. Lerret udligner fugten, der kommer fra betonen. Et skuregulv tåler meget vand, for der bliver næsten pytter på gulvet, når jeg skurer det. Det er det samme, når man skal på med lerret, da sprøjter jeg væggene/trossbunden med vand. Skuregulv kan være lidt følsom, kan let få mærker i det. Men det er en af de ting, der gør det bare smukkere. Ellers kan det males med linoliemaling, kan males i fine mønstre. Læs bogen Malede gulve. Bekymr dig ikke om fugt i gulvet og brug ikke plastik. Lerret vil gøre, at gulvet holder en lav fugtighed.
Vil gerne undgå plastik på betonen nu, når jeg har haft så meget besvær med træullit og ler på væggene. og med alle disse "byggeeksperter", der forfærder sig over mit fine ler!
Men hvor tykt med ler må jeg have oven på 10 cm beton (isoleret) under et trægulv, der er typisk 26 mm? Lægge trægulvet så direkte ovenpå leret, ikke? eller reglar også? vil helst ikke bygge gulvet op mere end nødvendigt.Lerklinede gavle på overetagen, det er så smukt., men netop denne væg skal regles og klædes med Hunton-isolering 14 cm, så her har jeg brugt leret i stedet for vindpapir typ. Vil lægge et lille mellemrum tror jeg mellem leret og Hunton, men jeg ved ikke om det egentlig skal være det? Tænkte jeg kunne skære smalle strimler af Hunton Vindtæt og klemme fast i leret. Hvad tror du Bjor? skal der være et lille mellemrum?