Jeg bygger et fritidshus med selvbærende rygningskonstruktion, og har dimensioneret indervæggene til 70mm +plywood +gips overalt. Jeg vil bygge en hems ovenpå et centralt badeværelse, som bliver 3,2x2,4 meter. Spændvidden på 2,4 meter bliver ikke noget problem, dog vil jeg ikke gøre de bærende vægge tykkere. Væggene skal altså kun klare belastningerne fra hemsen, og ikke tagbelastninger, da taget er selvbærende.
Mit spørgsmål er altså, er det muligt at konstruere indervæggene, så de klarer belastningen fra hemsen med bibeholdt tykkelse på 70mm + dobbelt plader? Da der er vådrum under hemsen kræves mindst C/C 450 ifølge sikker vand, er dette tilstrækkeligt, eller vil der blive for store deformationer?