Hej alle,
Vi er i gang med at renovere vores dagligstue og river gammel treetex ned i samme omgang. Under denne sad der en vindpapp som gik i stykker nogle steder, derfor tænkte jeg at jeg ville erstatte den.
Men... hvorfor sad vindpapp på indersiden? Behøver jeg overhovedet at erstatte vindpappen? Kan det endda få en negativ effekt at erstatte den med dagens vindtætning?
Tak indtil videre!
Vi er i gang med at renovere vores dagligstue og river gammel treetex ned i samme omgang. Under denne sad der en vindpapp som gik i stykker nogle steder, derfor tænkte jeg at jeg ville erstatte den.
Men... hvorfor sad vindpapp på indersiden? Behøver jeg overhovedet at erstatte vindpappen? Kan det endda få en negativ effekt at erstatte den med dagens vindtætning?
Tak indtil videre!
Du må give lidt mere info.
Hvordan er væggen opbygget, udefra og ind.
Alder?
Hvor i landet ligger huset?
Og resten af huset, stuen er vel kun en del af det?
Hvordan er væggen opbygget, udefra og ind.
Alder?
Hvor i landet ligger huset?
Og resten af huset, stuen er vel kun en del af det?
Hvordan finder jeg lettest ud af det?KnockOnWood sagde:
Indefra og ud sad treetex, vindpapp, råspont, karbamidskum... ud over det ved jeg ikke rigtig. På loftet stikker der et stykke sort dug op. Kan vel være noget vindbeskyttelse der sidder efter isoleringen? Men hvordan tjekker jeg det mere nøje, river råsponten ned?
Huset blev ombygget i 1986, bl.a. med ny facade, mistænker jeg. Har lidt sparsomt med oplysninger om det. Det virker ikke som om karbamidskummet blev erstattet dengang, hvilket jo er lidt underligt.
Resten af huset har jeg ikke revet i, men man kan vel forestille sig, at det er samme opbygning?
Beliggende i Skåne, indlandet uden for Hässleholm
Senest redigeret:
Okay! Er det den brune pap, der kaldes asfapap?Oldboy sagde:
Ved ikke om den i gammel version var, (eller er blevet), brun. Den man køber siden i det mindste 20 år siden er vel snarere sort.
Dog er vindspærrepapp som ligger på glasfiberisolering brun så vidt jeg ved. Måske er det nogen form for voksbehandlet papir?
Hvis det er brunt og voksbehandlet papir så er det formentlig sammenligneligt med nyere asfapapp.
Dog er vindspærrepapp som ligger på glasfiberisolering brun så vidt jeg ved. Måske er det nogen form for voksbehandlet papir?
Hvis det er brunt og voksbehandlet papir så er det formentlig sammenligneligt med nyere asfapapp.
Ah! Ja nej sort er den ikke... minder om karton snarere end dug. Stift og brunt. Måske er det snarere board som du nævnte? Ingen voks. Har været igennem lidt fugt ved vindue så papiret/boarden er lidt misfarvet. Bør ikke være nogen fugtspærre i materialet da eller? Sandsynligvis er det jo eventuelt fra -46 så...
Efter en hel del søgen om hvad der er bedst, er jeg noget mere belæst om det hele. Som du siger, så lader det til at der har siddet en dampspærre, og den erstatter jeg med lignende dampspærrepapir tænkte jeg.
Jeg kan dog ikke sætte den lige så omhyggeligt som det gamle papir, fordi det var placeret lidt oppe over loftet og ned lidt fra gulvet. Det bliver lidt mere af en indsats end jeg havde tænkt mig, da jeg startede.
Har jeg dummet mig ved uvidende at fjerne den gamle, eller er det ikke 100 % vigtigt? Det er jo trods alt ikke en dampspærre.
Men derimod i loftet var der ingen tidligere, så går al fugt op i loftet i stedet rimeligvis. Sådan har det jo været i 33 år for så vidt, så det er måske ikke noget stort problem. Derimod er efterisoleringen på loftet af mineraluld, hvad jeg forstår bør huset ikke isoleres med dette, så det må jeg måske løse. Originalisolering er kun karbamidskum.
Men så læste jeg, at dampspærre i loftet kan være en fordel, hvis man isolerer ekstra... så meget at tænke på, og så lidt viden
Jeg kan dog ikke sætte den lige så omhyggeligt som det gamle papir, fordi det var placeret lidt oppe over loftet og ned lidt fra gulvet. Det bliver lidt mere af en indsats end jeg havde tænkt mig, da jeg startede.
Har jeg dummet mig ved uvidende at fjerne den gamle, eller er det ikke 100 % vigtigt? Det er jo trods alt ikke en dampspærre.
Men derimod i loftet var der ingen tidligere, så går al fugt op i loftet i stedet rimeligvis. Sådan har det jo været i 33 år for så vidt, så det er måske ikke noget stort problem. Derimod er efterisoleringen på loftet af mineraluld, hvad jeg forstår bør huset ikke isoleres med dette, så det må jeg måske løse. Originalisolering er kun karbamidskum.
Men så læste jeg, at dampspærre i loftet kan være en fordel, hvis man isolerer ekstra... så meget at tænke på, og så lidt viden
Nej, desværre er det ofte af praktiske grunde svært at få tætningerne lige så gode ved renoveringer som når de blev bygget nye. Det er bare at gøre det bedste muligt. I samlinger, sprækker og hjørner er det passende at stoppe ordentligt. Det fungerer anstændigt som en dampspærre. Det absolut vigtigste er, at ingen luft har den mindste chance for at bevæge sig gennem gulv, vægge og tag. Man skal også huske, at når det blæser udenfor, opstår der store tryk- og sugbelastninger på husets skal. Så er der brug for omhyggelig hård og tyk isolering for ikke at lade luft passere igennem.
Derefter bliver der hverken mere eller mindre damptryk i taget uanset hvor damptætte væggene er. Det, der tæller, er overfladens størrelse x dampgennemgangsmodstand. Dvs. jo større overflade og jo dårligere "dampspærreværdi", desto mere fugt vandrer igennem.
Hvis dit loft (og facade) i øjeblikket har klaret sig uden fugtskader, kan en ekstra isolering ændre på det. Dårlig (tynd) isolering gør, at varme slipper ud, og da varm luft kan bære mere fugt, sker der intet. Hvis isoleringen så forbedres, bliver det koldere på loftet, og så kan fugten kondensere der og forårsage fugtskader. Derfor er det passende at forbedre dampspærringen i taget.
Hvis taget f.eks. består af gipsplader, spartlede uden revner eller åbne samlinger, samt ordentligt isolerede omkring væggene, og tætnet ved eludtag til loftlamper osv., bør maling med oliefarve forbedre dampgennemgangsmodstanden.
Derefter bliver der hverken mere eller mindre damptryk i taget uanset hvor damptætte væggene er. Det, der tæller, er overfladens størrelse x dampgennemgangsmodstand. Dvs. jo større overflade og jo dårligere "dampspærreværdi", desto mere fugt vandrer igennem.
Hvis dit loft (og facade) i øjeblikket har klaret sig uden fugtskader, kan en ekstra isolering ændre på det. Dårlig (tynd) isolering gør, at varme slipper ud, og da varm luft kan bære mere fugt, sker der intet. Hvis isoleringen så forbedres, bliver det koldere på loftet, og så kan fugten kondensere der og forårsage fugtskader. Derfor er det passende at forbedre dampspærringen i taget.
Hvis taget f.eks. består af gipsplader, spartlede uden revner eller åbne samlinger, samt ordentligt isolerede omkring væggene, og tætnet ved eludtag til loftlamper osv., bør maling med oliefarve forbedre dampgennemgangsmodstanden.
Tak for tipset om oliemaling! Det er sådan, at jeg har sat gipsplader op i loftet (kun skruet op lige nu) uden nogen dampspærrepapir under dem, det bliver jo en hel del arbejde at tage dem ned for at sætte papir op, men så kan jeg måske hjælpe situationen ved at male med oliemaling simpelthen? Havde jeg vidst alt det før, havde jeg gjort det mere grundigt, så jeg bliver virkelig irriteret over det. Man vil jo ikke gøre det halvdårligt.
Hvordan mener du med luften, at det ikke skal kunne blæse/trække? Eller hvordan skal jeg hindre luften fra at ha' skyggen af en chance for at trænge igennem lagene?
Bliver nok at lave regler til vægge og loft i stedet, og eventuelt isolere 45 mm med en eller anden eko-isolering, må undersøge det lidt mere.
Så sætte en ordentlig dampspærre. Mest fordi det føles bedre. Til gengæld vil dampspærren jo stoppe ved indervæggen... så det kan jo aldrig blive perfekt på nogen måde.
Så sætte en ordentlig dampspærre. Mest fordi det føles bedre. Til gengæld vil dampspærren jo stoppe ved indervæggen... så det kan jo aldrig blive perfekt på nogen måde.