Hej alle sammen!
Som overskriften antyder, så overvejer jeg, hvordan man skal isolere et skur henholdsvis et sommerhus, der vil være uopvarmede i perioder, hvor de ikke bruges, året rundt. De vil altså midlertidigt blive opvarmet de få gange, vi er der om efteråret/vinteren/foråret.
Grunden til spørgsmålet er, at jeg i weekenden hørte fra en ven, at man skal overveje, om man har isolering af sten/mineraluld eller en form for træfiberuld. Desuden skal man have eller ikke have damptæt plast, jeg mener, man ikke skulle have det i mit tilfælde. Problemerne, der kunne opstå, er da, at fugt bindes i isoleringen på en eller anden måde, hvis jeg forstod det rigtigt.
Er der nogen, der har fuldt styr på, hvad jeg skal have? Skuret er en Jabo Smara, altså træfacade på trækonstruktion. Lige nu er det helt uisoleret bortset fra gulvet, ingen indvendig panel opsat, kun vindtæt papir mellem ydervægge og stolpekonstruktion. Gulvet blev isoleret ved monteringen med set ovenfra - gulvbrædder, damptæt plast, isolering (mineraluld af en slags, tror jeg), asfaboard. Taget består af - betontagsten, lægter, tagpap, undertag af fer og not-brædder. Skuret står på piller med 2-5 decimeter luft under gulvet. Hvordan skal jeg fortsætte?
Hytta består nu af ydervægge, stolpekonstruktion samt pladetag, en form for undertagspap/tjærepap, undertag af fer og not-brædder, spær. Her er der lige nu ikke noget gulv overhovedet. Vil stå på piller med ca. en halv meter luft under gulvet. Hvordan skal jeg gøre her?
For begge huse gælder det, at jeg vil isolere acceptabelt for at kunne opvarme enkelte dage/nætter om vinteren. Driftsomkostninger har lavere prioritet end faktisk at kunne opvarme med f.eks. et el-radiator eller to i skuret og brændeovn/elementer i huset. Huset vil måske få en form for gulvvarme, sandsynligvis en tynd måtte med el-ledninger. Dette vil kun være komfortvarme og ikke til opvarmning af huset.
Som sagt, er der nogen, der ved, hvordan jeg bør tænke? Tips, links eller andet modtages taknemmeligt!
Mvh,
ToRy
Som overskriften antyder, så overvejer jeg, hvordan man skal isolere et skur henholdsvis et sommerhus, der vil være uopvarmede i perioder, hvor de ikke bruges, året rundt. De vil altså midlertidigt blive opvarmet de få gange, vi er der om efteråret/vinteren/foråret.
Grunden til spørgsmålet er, at jeg i weekenden hørte fra en ven, at man skal overveje, om man har isolering af sten/mineraluld eller en form for træfiberuld. Desuden skal man have eller ikke have damptæt plast, jeg mener, man ikke skulle have det i mit tilfælde. Problemerne, der kunne opstå, er da, at fugt bindes i isoleringen på en eller anden måde, hvis jeg forstod det rigtigt.
Er der nogen, der har fuldt styr på, hvad jeg skal have? Skuret er en Jabo Smara, altså træfacade på trækonstruktion. Lige nu er det helt uisoleret bortset fra gulvet, ingen indvendig panel opsat, kun vindtæt papir mellem ydervægge og stolpekonstruktion. Gulvet blev isoleret ved monteringen med set ovenfra - gulvbrædder, damptæt plast, isolering (mineraluld af en slags, tror jeg), asfaboard. Taget består af - betontagsten, lægter, tagpap, undertag af fer og not-brædder. Skuret står på piller med 2-5 decimeter luft under gulvet. Hvordan skal jeg fortsætte?
Hytta består nu af ydervægge, stolpekonstruktion samt pladetag, en form for undertagspap/tjærepap, undertag af fer og not-brædder, spær. Her er der lige nu ikke noget gulv overhovedet. Vil stå på piller med ca. en halv meter luft under gulvet. Hvordan skal jeg gøre her?
For begge huse gælder det, at jeg vil isolere acceptabelt for at kunne opvarme enkelte dage/nætter om vinteren. Driftsomkostninger har lavere prioritet end faktisk at kunne opvarme med f.eks. et el-radiator eller to i skuret og brændeovn/elementer i huset. Huset vil måske få en form for gulvvarme, sandsynligvis en tynd måtte med el-ledninger. Dette vil kun være komfortvarme og ikke til opvarmning af huset.
Som sagt, er der nogen, der ved, hvordan jeg bør tænke? Tips, links eller andet modtages taknemmeligt!
Mvh,
ToRy
Senest redigeret:
Okay, jeg opdagede i går, at under denne boks, hvor man skriver nye indlæg, er der en boks, der giver tips om nogle lignende tråde. Rigtig praktisk! Hvorfor har jeg ikke opdaget det før? Uanset, jeg læste igennem disse og kom frem til følgende:
Hvis man skal nedkøle en bygning som dem, jeg spørger om ovenfor, bør man ikke have plast på indersiden af isoleringen, men huset skal kunne ånde. Begge disse huse vil have ventiler til selvtræk og ingen form for mekanisk ventilation. Vil det så være godt, hvis jeg fra indersiden ser; gips, OSB, isolering, vindpap, panel? Ingen i de andre tråde har nævnt andre isoleringsmaterialer end mineraluld, så jeg antager, at dette har en meget marginal betydning og måske bare er nogens uunderbyggede idé?
Den friggebod, jeg købte - en Jabo Smara - har vindpappen allerede monteret mellem vægsøjlerne og yderpanelet, men der er ingen luftspalte. Vil jeg få problemer, hvis jeg lægger isoleringen direkte mod vindpappen?
En anden ting er, at gulvet blev isoleret ved monteringen af friggeboden. Der ligger nu fra indersiden set; fer og not træ, plast, isolering, asfaboard. Er det dumt, at plasten ligger der, eller er det nok, hvis væggene kan ånde sammen med ventilerne?
Hvis man skal nedkøle en bygning som dem, jeg spørger om ovenfor, bør man ikke have plast på indersiden af isoleringen, men huset skal kunne ånde. Begge disse huse vil have ventiler til selvtræk og ingen form for mekanisk ventilation. Vil det så være godt, hvis jeg fra indersiden ser; gips, OSB, isolering, vindpap, panel? Ingen i de andre tråde har nævnt andre isoleringsmaterialer end mineraluld, så jeg antager, at dette har en meget marginal betydning og måske bare er nogens uunderbyggede idé?
Den friggebod, jeg købte - en Jabo Smara - har vindpappen allerede monteret mellem vægsøjlerne og yderpanelet, men der er ingen luftspalte. Vil jeg få problemer, hvis jeg lægger isoleringen direkte mod vindpappen?
En anden ting er, at gulvet blev isoleret ved monteringen af friggeboden. Der ligger nu fra indersiden set; fer og not træ, plast, isolering, asfaboard. Er det dumt, at plasten ligger der, eller er det nok, hvis væggene kan ånde sammen med ventilerne?
Senest redigeret:
Hej! Jeg vil stå over for en lignende situation med byggeri af et skur, der skal kunne opvarmes til frostfrit, men ikke mere. Jeg tror på følgende (har ikke fuld kontrol over dette, så en anden må gerne bekræfte eller afvise 
):
man skal ikke bruge diffusionstæt plast, fordi der under visse vejrforhold kan dannes kondens. F.eks. når temperaturen udenfor skifter fra -20 til +5. Da vil der være mange minusgrader indenfor, når det er +5 udenfor. Udendørsluften indeholder meget mere vanddamp (højere absolut fugtighed). Når den luft køles mod plasten inde i væggen (fordi det stadig er flere minusgrader indenfor) kondenserer den, og du får fugt i væggen. Derfor skal man altid have varmere indenfor end udenfor, hvis man har plast i væggene.
tror ikke stenuld eller celluloseisolering spiller nogen større rolle. Cellulose kan binde lidt fugt, men hjælper nok ikke på grundproblemet.
Tror at ventilation er nødvendigt for at skabe ligevægt i temp og fugt inde/ude relativt hurtigt. Ellers er der nok vis risiko for kondensering et sted i væggen, selv uden plast.
at mindske luftrørelser i væggens isolering med f.eks. vindspærre (diffusionsåben) uden for isoleringen tror jeg er godt for at holde varmen, når det er opvarmet. Det bør ikke påvirke fugtproblematikken. Ved ikke om det eventuelt er smart at sætte vindspærre på indersiden i stedet for plast?
en lille luftsolfanger, der giver ventilation og lidt varme, passer perfekt i en hytte som din.
):man skal ikke bruge diffusionstæt plast, fordi der under visse vejrforhold kan dannes kondens. F.eks. når temperaturen udenfor skifter fra -20 til +5. Da vil der være mange minusgrader indenfor, når det er +5 udenfor. Udendørsluften indeholder meget mere vanddamp (højere absolut fugtighed). Når den luft køles mod plasten inde i væggen (fordi det stadig er flere minusgrader indenfor) kondenserer den, og du får fugt i væggen. Derfor skal man altid have varmere indenfor end udenfor, hvis man har plast i væggene.
tror ikke stenuld eller celluloseisolering spiller nogen større rolle. Cellulose kan binde lidt fugt, men hjælper nok ikke på grundproblemet.
Tror at ventilation er nødvendigt for at skabe ligevægt i temp og fugt inde/ude relativt hurtigt. Ellers er der nok vis risiko for kondensering et sted i væggen, selv uden plast.
at mindske luftrørelser i væggens isolering med f.eks. vindspærre (diffusionsåben) uden for isoleringen tror jeg er godt for at holde varmen, når det er opvarmet. Det bør ikke påvirke fugtproblematikken. Ved ikke om det eventuelt er smart at sætte vindspærre på indersiden i stedet for plast?
en lille luftsolfanger, der giver ventilation og lidt varme, passer perfekt i en hytte som din.
Årsagen til at jeg vælger celluloseisolering er at den giver en bedre beskyttelse mod fugt end mineraluld. Mineralulden tillader luft at vandre og det medfører fugt ind i mineralulden. Cellulose kan pakkes bedre, mindsker luftstrømmen, og dermed fugten. På steder hvor man ikke har vel tempereret er mineralulden dårligere. At løse mineraluldens problem med "perfekt" vindbeskyttelse er besværligt, og mere en modforanstaltning end en god løsning.ToRy sagde:
--- Mats ---
Senest redigeret:
Hvis du nu kun skal opvarme husene enkelte dage om året, er det vel spørgsmål om du overhovedet behøver at isolere dem. Risikoen er, at isoleringen vil forårsage flere problemer, end den øger komforten.
Hvis du har varmt på den ene side og koldt på den anden, vil luften til forskellige tider strømme fra den varme side til den kolde. Det dannes kondens i isoleringen. Det mindste der sker er, at isoleringsevnen forringes (for ikke at sige forsvinder), der bliver endnu mere kondens, det kan fryse til et stort isblok inde i væggen. Hvis du er heldig sker der ikke mere; fugten tørrer op, når det bliver varmt, hvis du er uheldig begynder det at mugne.
En metode til at mindske luftstrømmen ind i isoleringen er at have permanent undertryk inde i huset. Ulempen er, at du så konstant får tilskud af kold udeluft. I et større hus løser man det med et FTX-agregat, men det er ikke rimeligt i en kolonihavehus.
Det der med at huset skal "ånde" kan du glemme med det samme. Det er et modeord, som ikke har nogen teknisk grund. Hvis du vælger at isolere, ville jeg anbefale, at du sætter diffusions tæt plast på indersiden. Ellers får du garanteret kondens i isoleringen, når du opvarmer huset. Med plasten har du kun specialtilfældet, når det hurtigt bliver varmt ude, men stadig er koldt indendørs at bekymre dig om. Men der er det i det mindste varmt ude, så chancen er, at det tørrer op.
Læs også trådene om luftsolfangere. Det kan jo være en måde at få det varmt og ventileret indendørs til en lav pris. Der er jo færdige at købe også, hvis man ikke vil rode med det selv. Som denne: http://www.byggmax.com/se-sv/byggva...ppvarmning/solpaneler/64120005/luftsolfangare
Hvis du har varmt på den ene side og koldt på den anden, vil luften til forskellige tider strømme fra den varme side til den kolde. Det dannes kondens i isoleringen. Det mindste der sker er, at isoleringsevnen forringes (for ikke at sige forsvinder), der bliver endnu mere kondens, det kan fryse til et stort isblok inde i væggen. Hvis du er heldig sker der ikke mere; fugten tørrer op, når det bliver varmt, hvis du er uheldig begynder det at mugne.
En metode til at mindske luftstrømmen ind i isoleringen er at have permanent undertryk inde i huset. Ulempen er, at du så konstant får tilskud af kold udeluft. I et større hus løser man det med et FTX-agregat, men det er ikke rimeligt i en kolonihavehus.
Det der med at huset skal "ånde" kan du glemme med det samme. Det er et modeord, som ikke har nogen teknisk grund. Hvis du vælger at isolere, ville jeg anbefale, at du sætter diffusions tæt plast på indersiden. Ellers får du garanteret kondens i isoleringen, når du opvarmer huset. Med plasten har du kun specialtilfældet, når det hurtigt bliver varmt ude, men stadig er koldt indendørs at bekymre dig om. Men der er det i det mindste varmt ude, så chancen er, at det tørrer op.
Læs også trådene om luftsolfangere. Det kan jo være en måde at få det varmt og ventileret indendørs til en lav pris. Der er jo færdige at købe også, hvis man ikke vil rode med det selv. Som denne: http://www.byggmax.com/se-sv/byggva...ppvarmning/solpaneler/64120005/luftsolfangare
Wow, hvorfor spørger man egentligt? Det her med at bygge/renovere hus synes jo at være en hel videnskab. Man får diametralt modsatrettede svar uanset hvad man spørger om. :x Dog, TAK for svarene!
Okay, først og fremmest; det "store" hus får med al sikkerhed en luftsolfanger af en slags når det er færdigt, friggeboden vete skam men man måske skal overveje det der også?
Begge bygninger skal jo som sagt have ventiler for selvtræk så da burde problemet med stor forskel i temperatur mellem ude og inde være højst sporadisk?
Under alle omstændigheder, det lyder ikke som om jeg behøver bekymre mig så meget om typen af isolering, da får det blive mineral.
Isolere dem vil jeg nok alligevel. Allerede i dag varmer vi op friggeboden nogle gange fordi vi bruger den som køkken og spiserum under renoveringen, og vi har to stykker varmeventilatorer á 2000W hvoraf den ene næsten går kontinuerligt når det kryber under nul udenfor.
Plast eller ikke plast, der synes jo meningerne at være ret forskellige. Det måske er sådan en sag hvor det er svært at sige noget generelt om det? En ting jeg funderer på; de som går ind for IKKE plast bruger argumentet at den varme fugt udefra kan kondensere på den kolde plast. Hvis man ikke bruger plast, vil den da ikke bare kondensere på den kolde osb/gips i stedet?
Jeg forstår eller ikke rigtig det her med at luften strømmer gennem isoleringen når det er forskel i temperatur. Er ikke meningen med isolering netop at luften skal bindes og IKKE føre varmen/kulden videre? At det bliver lidt bevægelse forstår jeg jo men yderpanel, vindpap og indre panel burde vel ret effektivt stoppe luften fra at bevæge sig mere end marginalt? Eller er det blot en måde at udtrykke sig? Har man åbne ventiler så burde jo eventuel trykforskel pga temp.skiftninger udligne sig gennem disse i første omgang?
Ja ja, der er godt med tid tilbage inden det skal isoleres under alle omstændigheder. Jeg får helt enkelt suge på denne karamel et stykke tid til. TAK endnu en gang for svarene indtil nu! Kom gerne med flere!
Mvh,
ToRy
Det her med at bygge/renovere hus synes jo at være en hel videnskab. Man får diametralt modsatrettede svar uanset hvad man spørger om. :x Dog, TAK for svarene! Okay, først og fremmest; det "store" hus får med al sikkerhed en luftsolfanger af en slags når det er færdigt, friggeboden vete skam men man måske skal overveje det der også?
Begge bygninger skal jo som sagt have ventiler for selvtræk så da burde problemet med stor forskel i temperatur mellem ude og inde være højst sporadisk?
Under alle omstændigheder, det lyder ikke som om jeg behøver bekymre mig så meget om typen af isolering, da får det blive mineral.
Isolere dem vil jeg nok alligevel. Allerede i dag varmer vi op friggeboden nogle gange fordi vi bruger den som køkken og spiserum under renoveringen, og vi har to stykker varmeventilatorer á 2000W hvoraf den ene næsten går kontinuerligt når det kryber under nul udenfor.
Plast eller ikke plast, der synes jo meningerne at være ret forskellige. Det måske er sådan en sag hvor det er svært at sige noget generelt om det? En ting jeg funderer på; de som går ind for IKKE plast bruger argumentet at den varme fugt udefra kan kondensere på den kolde plast. Hvis man ikke bruger plast, vil den da ikke bare kondensere på den kolde osb/gips i stedet?
Jeg forstår eller ikke rigtig det her med at luften strømmer gennem isoleringen når det er forskel i temperatur. Er ikke meningen med isolering netop at luften skal bindes og IKKE føre varmen/kulden videre? At det bliver lidt bevægelse forstår jeg jo men yderpanel, vindpap og indre panel burde vel ret effektivt stoppe luften fra at bevæge sig mere end marginalt? Eller er det blot en måde at udtrykke sig? Har man åbne ventiler så burde jo eventuel trykforskel pga temp.skiftninger udligne sig gennem disse i første omgang?
Ja ja, der er godt med tid tilbage inden det skal isoleres under alle omstændigheder. Jeg får helt enkelt suge på denne karamel et stykke tid til. TAK endnu en gang for svarene indtil nu! Kom gerne med flere!
Mvh,
ToRy
Så er det på alle områder, hvor der enten er uvidenhed, mange forskellige situationer, mange penge på spil, eller forskel mellem teori og praksis. Isolering og plastik er to typiske sådanne. Der er mange materialer og mange metoder, fordi der er mange situationer, mange forskellige fokuspunkter og forskellige tro på, hvad der er rigtigt. Hvis der fandtes et helt korrekt hundrede procent gyldigt svar, ville det have været enklere. Så ville enten glasfiber eller cellulosa ikke blive brugt længere.ToRy sagde:
Hvad angår plastik som så meget andet, er dets fordel også dets ulempe. Det tætnes mod kondens, så længe kondensen er på den rigtige side. Det betyder, at man siger, at det ikke er lige så slemt med kondens mod gipssiden som med kondens mod det skimmelvenlige isoleringsmateriale. (Alle der har revet gamle huse med glasfiber ned, har set hvor skimmelvenligt det er). Men hvis kondensen kommer fra den forkerte side, så er plastikens ulempe, at den holder på kondensen (diffusionsåben plastik lader damp komme igennem, men ikke vand). Hvis det desuden er sådan, at huset, eller fastgørelsen af plastikken, ikke er perfekt, vil der desuden være steder, hvor den kolde luft kommer på indersiden af plastikken, uanset hvad der er den varme side. Samme problem igen, men i mindre skala.
Du behøver ikke engang holde dig til det originale problem med plastikken for at se dets ulemper. I loftet i et badeværelse vil du få mere skimmel på indersiden, hvis der er plastik ovenover loftet, der forhindrer dampen fra brusebad/bad i at forlade loftet. En måde at løse det på er mere ventilator, men igen har plastikken været en faktor, hvis ulemper skal kompenseres for.
Når du ser på cellulosaisolering, er det vigtigt at gøre det fra det "ikke-svensk-traditionelle synspunkt," hvis du skal have fuld information. Et eksempel er, at man i udlandet lukker cellulosaisolering inde med insulweb eller andre typer net, mens man her ofte kombinerer det med plastik eller vindpap (som også er vandtæt). Det sidste mindsker fordelen ved at kombinere det med et andet problemområde.
Hvis du er interesseret i at finde en mindre ensidig farvet version, slå "cellulose insulation" op på google, så finder du meget om, hvor det anses for bedre end glasfiber.
--- Mats ---
Har lidt at tænke over..... Tjekkede priser på cellulosa sammenlignet med mineraluld. Ikke sjov læsning. Fandt priser hos Cremab der lå på 78,75 DKK pr. kvm for 45mm isolering. 45 mm mineraluld hos Byggmax ligger på 18,45 DKK pr. kvm. For friggeboden ville det betyde ca. 3100 DKK (plus fragt) mod 730 DKK (plus evt. plast) for væggene. Måske er det stadig det værd...? I sidste ende, færdigisoleret og indrettet vil boden jo alligevel have kostet 40-50 tusinde. Så er et par tusinde ekstra ikke så slemt som hvis man kun sammenligner isoleringsomkostningen enkeltvis....
Et par andre ting at overveje:
Væggene kom jo som sagt i moduler med vindpap allerede monteret, uden luftspalte mellem yderpanel og vindpap. Bør jeg ordne en spalte når jeg isolerer?
Reglarne har jeg en idé om er 70 mm. Bør jeg lægge en 45'er på tværs af disse, dels for at undgå at reglarne fungerer som kuldebroer så meget, dels for at bygge på isoleringen noget. Det rækker måske alligevel for det jeg vil bruge boden til?
Mvh,
ToRy
Et par andre ting at overveje:
Væggene kom jo som sagt i moduler med vindpap allerede monteret, uden luftspalte mellem yderpanel og vindpap. Bør jeg ordne en spalte når jeg isolerer?
Reglarne har jeg en idé om er 70 mm. Bør jeg lægge en 45'er på tværs af disse, dels for at undgå at reglarne fungerer som kuldebroer så meget, dels for at bygge på isoleringen noget. Det rækker måske alligevel for det jeg vil bruge boden til?
Mvh,
ToRy
Lige nu tager man meget ekstra for cellulose isolering, Markedsprisen gør det gerne dyrt når nogen har et produkt som kan sælges til en højere pris fordi det anses for at give noget en anden produkt ikke giver. Desuden er der et mindre udbud af omkringprodukter i Sverige, da mange sælger isolering med cellulose som en tjeneste. Skulle jeg isolere et hus som ikke altid opvarmes skulle jeg have brugt cellulose på trods af prisen. Mit alternativ ville være at springe isolering over. I det store hele er det ikke så mange flere penge samlet set, men mere besvær.ToRy sagde:Har lidt at fundere over..... Kiggede op priser på cellulose sammenlignet med mineraluld. Ingen sjov læsning. Fandt priser hos Cremab som lå på 78,75:- per kvm for 45mm isolering. 45 mm mineraluld hos Byggmax ligger på 18,45:- per kvm. For friggeboden ville det betyde ca 3100
Vindpap betyder normalt set diffusionsåben plast. At den ligger mod yderpanelet gør ikke noget i sig selv. Det der kan diskuteres er at have plast i noget som ikke altid er opvarmet og alligevel isoleret (og det er noget der vil blive diskuteret i årevis). Alternativet er at tætne alle sprækker i væggene uden plast (du vil have det vindtæt, og regnbeskyttet). Det er meget arbejde. Mindst arbejde er at springe isoleringen over, men det vil du undgå.
Jeg ville vælge at prøve at regne på det. Hvor meget sparer du per år på isolering. Er det meget nok, isoler, og isoler tykt nok (og hvor tykt får du da frem fra en kalkyle). Er det ikke rentabelt i din kalkyle for den varme du vil have derinde under den tid du vil have det, spring isoleringen over. Viser det sig at du ikke kan have så meget varme som du vil uden isolering, og det er vigtigt, isoler på trods af omkostningen, og igen skal kalkylen vise om det er værd at isolere ekstra når du alligevel isolerer.
--- Mats ---
Omkostningen for cellulose er jo som sagt et par tusinde højere end for mineral, og i den store omkostning er det jo ikke så meget som sagt. Bedre da at det bliver korrekt udført end billigt udført.
Vindpappen som sidder er sådan en der perforeret hvidt lag som føles som papir men muligvis kunne være plast, svært at sige. Kan jo se hvad produktet hedder næste gang jeg er der og google det såklart.
Det er ikke opvarmningsekonomien i sig selv der gør, at jeg vil isolere, men jeg er mere ude efter at få et skur som går rimeligt hurtigt at varme op og holde varmt uden at have alt for mange elementer og frem for alt ingen blæsere. Det er altså mere ud fra komfortsynspunkt. Skuret er tænkt som gæstehytte, og det er ikke så sjovt at have en blæser der brummer eller et element der gør at det bliver 32 grader i den ene ende og 15 grader i den anden. Derfor isoleringen. Jeg tror sikkert at jeg kunne varme skuret mange vinternætter for de penge det koster at isolere, men det er som sagt ikke pengene der er sagen.....
Tak for al input sammen!
Vindpappen som sidder er sådan en der perforeret hvidt lag som føles som papir men muligvis kunne være plast, svært at sige. Kan jo se hvad produktet hedder næste gang jeg er der og google det såklart.
Det er ikke opvarmningsekonomien i sig selv der gør, at jeg vil isolere, men jeg er mere ude efter at få et skur som går rimeligt hurtigt at varme op og holde varmt uden at have alt for mange elementer og frem for alt ingen blæsere. Det er altså mere ud fra komfortsynspunkt. Skuret er tænkt som gæstehytte, og det er ikke så sjovt at have en blæser der brummer eller et element der gør at det bliver 32 grader i den ene ende og 15 grader i den anden. Derfor isoleringen. Jeg tror sikkert at jeg kunne varme skuret mange vinternætter for de penge det koster at isolere, men det er som sagt ikke pengene der er sagen.....
Tak for al input sammen!
Nu har jeg endelig besluttet mig om skuret! Det bliver 70mm cellulose indenfor den eksisterende vindtætning og så OSB og til sidst gips. Sådan bliver det, medmindre nogen kommer med "bevis" for, at det er forkert. Jeg er også begyndt at overveje elvarme i gulvet, har dog endnu ikke undersøgt omkostningerne. Kan vel egentlig ikke blive så urimeligt dyrt for 15 kvm...? Eller egentlig 12 kvm, da den bagerste gavl bliver uisoleret opbevaringsrum....
Nu opstår der dog yderligere et spørgsmål, men det handler om, hvordan elinstallationen skal udføres, så det får placeres i elafdelingen i stedet.
Tak for alle kommentarer!
Mvh,
ToRy
Nu opstår der dog yderligere et spørgsmål, men det handler om, hvordan elinstallationen skal udføres, så det får placeres i elafdelingen i stedet.
Tak for alle kommentarer!
Mvh,
ToRy
Ville ikke have valgt elektrisk gulvvarme med el under disse forudsætninger::
"friggebod henholdsvis sommerhus som kommer til at være uopvarmede i den tid, de ikke bruges, året rundt. De vil altså midlertidigt blive opvarmet de få gange, vi er der om efterår/vinter/forår."
Har du almindelig trækonstruktion med svømmende gulvlægning, ville jeg have valgt almindelige radiatorer. Klart den hurtigste måde at få varmt på, når du skal besøge jeres sommerhus. Men overvej det i badeværelset eller gangen, hvilket vi har i vores fritidshus, men da på betonplade og klinker i gangen.
"friggebod henholdsvis sommerhus som kommer til at være uopvarmede i den tid, de ikke bruges, året rundt. De vil altså midlertidigt blive opvarmet de få gange, vi er der om efterår/vinter/forår."
Har du almindelig trækonstruktion med svømmende gulvlægning, ville jeg have valgt almindelige radiatorer. Klart den hurtigste måde at få varmt på, når du skal besøge jeres sommerhus. Men overvej det i badeværelset eller gangen, hvilket vi har i vores fritidshus
, men da på betonplade og klinker i gangen.Gulvvarmen er i første omgang i så fald for komfortens skyld, ikke for opvarmning. Jeg hader kolde gulve! Tænkte at det i kombination med mindre radiatorer er alternativet til flere/større radiatorer. Gulvet er/bliver træbjælkelag med 120 mm isolering (desværre mineral, blev isoleret i forbindelse med opførsel og før tanker om koldstilling eller ej), undergulv i træ og på et tidspunkt noget klikgulv eller lignende. Vi har overvejet vinylgulv for at det skal være nemt at gøre rent plus ingen risiko for at spildt væske trænger ned i et gulv som så bliver koldt og ikke tørrer ud, men det er måske ikke nogen risiko med et korrekt lagt klikgulv...? Hvordan er det med gulvvarme i en sådan konstruktion, trænger varmen lige så godt ned som op? Kan man i så fald afhjælpe det med en folie eller lignende?
Tænkte at det i kombination med mindre radiatorer er alternativet til flere/større radiatorer. Gulvet er/bliver træbjælkelag med 120 mm isolering (desværre mineral, blev isoleret i forbindelse med opførsel og før tanker om koldstilling eller ej), undergulv i træ og på et tidspunkt noget klikgulv eller lignende. Vi har overvejet vinylgulv for at det skal være nemt at gøre rent plus ingen risiko for at spildt væske trænger ned i et gulv som så bliver koldt og ikke tørrer ud, men det er måske ikke nogen risiko med et korrekt lagt klikgulv...? Hvordan er det med gulvvarme i en sådan konstruktion, trænger varmen lige så godt ned som op? Kan man i så fald afhjælpe det med en folie eller lignende?