14,770 læst ·
47 svar
15k læst
47 svar
Skifte af dæk med stålbjælke
Exakt. Smider du på nogle plader og skruer dem fast ganske tæt i to rækker, så gør det underværker for Wx / Ix på bjælken.Karl_Pedal sagde:
Kan man også bukke pladen lidt i længderetningen, så gør det endnu mere gavn. Den metode blev brugt på hængende spær i en episode af Arga Snickaren, hvis jeg ikke husker forkert, hvilket får mig til at tro, at produktet findes og er netop til det formål.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvis man skal se på alternativer, kræves en mere udførlig redegørelse. Helst tegninger, planer og sektioner.
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Hvis det kun er nedbøjningen, der er forstyrrende, kunne det så være en mulighed at "bygge nedbøjningen væk"? Ellers er den bedste løsning nok, som nævnt, at fordele vægten fra væggen på overetagen.
At få pladerne til at samarbejde med eksisterende bjælkelag og at få nogen nytte af dem er svært. For at dette skal fungere, skal du løfte både bjælkelag og tag, inden pladerne monteres, ellers har de ingen nytte udover for nedbøjningen af snelast.
Vedhæft gerne et billede udover det justus skrev.
At få pladerne til at samarbejde med eksisterende bjælkelag og at få nogen nytte af dem er svært. For at dette skal fungere, skal du løfte både bjælkelag og tag, inden pladerne monteres, ellers har de ingen nytte udover for nedbøjningen af snelast.
Vedhæft gerne et billede udover det justus skrev.
Grundstött
· Halland
· 28 348 indlæg
Ved hvilken løsning synes du ikke, at bjælkerne skulle behøve aflaste inden? Selvfølgelig skal de aflaste, alternativt presses op, uanset løsning. Troede det var selvfølgeligt og underforstået.B bossespecial sagde:Hvis det kun er nedbøjningen, der er forstyrrende, ville det så være en mulighed at "bygge væk" nedbøjningen? Ellers er den bedste løsning nok, som nævnt, at veksle af væggen på overetagen.
At få pladerne til at samarbejde med det eksisterende bjælkelag og få nogen nytte af dem er svært. For at dette skal fungere, skal du presse både bjælkelag og tag op, før pladerne monteres, ellers har de ingen nytte udover for nedbøjningen af snelast.
Vedhæft gerne et billede udover det justus skrev
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Det er for mig indlysende, dog måske ikke for alle andre da dette ikke rigtig fremgik i indlægget...
Bedrevidende
· Hallands Län
· 859 indlæg
Ja, det kunne måske være muligt, hvis man skruelimede på begge sider af henholdsvis bjælken. Ikke en dårlig idé overhovedet.K Kaboff sagde:
Ellers har jeg tænkt videre på det her med at forstærke bjælkerne med plader, og så er spørgsmålet: Hvilken af metoderne nedenfor er mest fornuftig at bruge? Grunden til, at jeg har med stål i underkanten, er fordi det blev brugt her: http://www.byggmek.lth.se/fileadmin/byggnadskonstruktion/publications/THID/kjellkvist_lindahl.pdf (sektion 1.1)

Jeg havde en lignende situation og løste det ved at indfælde en T-bjælke, som du siger. Egentlig var det to sammen-svejsede L-bjælker. Men det gjorde installationen relativt enkel, og bjælkerne kunne være kontinuerlige (forstærkede med trækbånd).
Som eftermontage ville jeg absolut sige alternativ 3. skruer du tilstrækkeligt tæt, så tager du sandsynligvis alle slankhedstal ud af spil. Alternativ 1 er jo helt forkasteligt, vil aldrig fungere, og 2 ser besværligt ud. Bør være rimeligt enkelt at beregne på.Karl_Pedal sagde:
Ja det skulle måske kunne være muligt, hvis man skrue-limer på begge sider af de respektive bjælker. Ikke en dum idé overhovedet.
Ellers har jeg tænkt videre på det med at forstærke bjælkerne med plader, og så er spørgsmålet: Hvilken af metoderne nedenfor er det mest fornuftigt at anvende sig af? Grunden til at jeg har med stål i underkant er fordi det blev brugt her: [link] (sektion 1.1)
[billede]
Det ser da ganske vist ud som om 70% er med netop stål på undersiden og intet andet. Jo højere lavere stålet sidder jo bedre nytte gør det, men det skal dog være meget vellimet for ikke at skubbe, men det ved du sandsynligvis allerede.K Kane sagde:
Jeg skummede rapporten og afviste det som ikke helt relevant, da det med største sandsynlighed handler om fabriksbyggede bjælker, hvor stålet og limtræbjælken er meget (type ekstremt) forenede. Jeg vurderer, at man ikke er i stand til at gøre det på egen hånd på stedet.
Jeg er fuldt i stand til at overslagsberegne nedbøjning og belastning på en bjælke, og jeg vil påstå, at en plade på siden, som er limet og tætskrevet, er det mest rimelige og realistiske. Så kan man altid bukke pladen på længden nær enderne, så giver det endnu bedre resultat. Men er du af en anden mening og har sagkundskab på området, så frem med det bare.
Nej nej, jeg har ingen ambition om at overgå ekspertisen i emnet. Det var bare din kommentar om at 1 var "forkasteligt" som jeg ikke var enig i efter at have skimmet rapporten en lille stund.
(Indså i weekenden, da jeg ryddede op i gamle bøger i garagen, at det var længe siden man pløjede igennem Bengt Sundströms værker....
. Så startstrækningen er garanteret lang.)
(Indså i weekenden, da jeg ryddede op i gamle bøger i garagen, at det var længe siden man pløjede igennem Bengt Sundströms værker....
Det er jo i første omgang stivhed man er ude efter. Kiggede lidt nærmere på rapporten og det er seriøst limmet og skruet. Så er der limtræ med og jeg er ikke helt sikker på hvordan det ville se ud på en almindelig 45x170? Jeg tror at vertikale plader er mest effektivt men det er jo næppe noget som gør sig selv med nedrivning af loftet mm. Men det ville være sjovt at få en vurdering fra et proffs.K Kane sagde:Nej nej, jeg har ingen ambition om at overgå ekspertisen i emnet. Det var bare din kommentar om at 1 var "forkasteligt" som jeg ikke var enig i efter at have skumme rapporten en lille stund.
(Indså i weekenden, da jeg ryddede gamle bøger i garagen, at det var længe siden man pløjede igennem Bengt Sundstrøms værker..... Så startbanen er garanteret lang.)
Bedrevidende
· Hallands Län
· 859 indlæg
Hvis vi går videre med at alt. 3 er mest passende for den, der ikke har en limtræfabrik - Hvad bør så være det optimale hulmønster for at få gode forbindelser uden at svække bjælkerne alt for meget, når man borer? Og hvilken skruedimension giver det rette forhold mellem optagelse af forskydningskraft og materialesvækkelse?


