Hej!
Købte hus sidste år. Et 1,5 plans fra 1942. Det meste er allerede renoveret, men jeg synes, der er tynde vægge og har planer om at efterisolere på sigt.
Jeg har fået fat i gamle tegninger til mit hus og prøver at tyde vægkonstruktionen. Der er ingen detaljer om væggene, men der er en Arbejdsbeskrivelse lagt med tegningerne. (vedhæftet billede).
Der står, at "Vægkonstruktionerne udgøres af Svenska Trähus ydervæg 8 og indervæg 3."
Jeg har googlet og ledt efter disse vægtyper, men finder ingenting.
Er der nogen, der ved, hvad dette betyder og kan oversætte for mig?
Tak på forhånd!
Med venlig hilsen
Filip
Købte hus sidste år. Et 1,5 plans fra 1942. Det meste er allerede renoveret, men jeg synes, der er tynde vægge og har planer om at efterisolere på sigt.
Jeg har fået fat i gamle tegninger til mit hus og prøver at tyde vægkonstruktionen. Der er ingen detaljer om væggene, men der er en Arbejdsbeskrivelse lagt med tegningerne. (vedhæftet billede).
Der står, at "Vægkonstruktionerne udgøres af Svenska Trähus ydervæg 8 og indervæg 3."
Jeg har googlet og ledt efter disse vægtyper, men finder ingenting.
Er der nogen, der ved, hvad dette betyder og kan oversætte for mig?
Tak på forhånd!
Med venlig hilsen
Filip
Spændende! Dit hus burde være et ret tidligt hus som ti virksomheder under navnet Svenska Trähus med start i 40'erne begyndte at fremstille i moduler, i Hudiksvall. http://www.pressen.se/7522655.html
Interessant! Tegningerne ser ud til at være oprettet af Korsnäs Sågverks A.B Trähusfabriken. Hvilket rimeligvis burde være det, som byggede det og dermed indgår i disse ti virksomheder.
Ser Korsnäs bruk fra min gård og har fået at vide af naboer, at han, som byggede huset, arbejdede på værkstedet der. Så det ville ikke være mærkeligt, hvis huset kommer derfra.
Sjovt at forstå lidt af husets historie.
Det ser dog ud til, at det kan blive svært at få fat på vægtyperne, da der ikke ser ud til at være nogen almindelig standard for byggeri på det tidspunkt.
Men alle svar modtages taknemmeligt!
Ser Korsnäs bruk fra min gård og har fået at vide af naboer, at han, som byggede huset, arbejdede på værkstedet der. Så det ville ikke være mærkeligt, hvis huset kommer derfra.
Sjovt at forstå lidt af husets historie.
Det ser dog ud til, at det kan blive svært at få fat på vægtyperne, da der ikke ser ud til at være nogen almindelig standard for byggeri på det tidspunkt.
Men alle svar modtages taknemmeligt!
Bedste svar
Sådan var mine vægge opbygget i et AB Svenska Trähus fra 1946, som jeg boede i tidligere. Indefra set.
1/2" tretex.
Forhydringspapir.
3" stående pløjede planker.
1" liggende pløjet tømmer.
Asfaltpapir.
1/2" luftspalte.
1" stående yderpanel.
+smalle lister
Det var et hus, der var i moduler.
Det holdt varmen godt. På trods af de tynde vægge.
Lydisoleringen var dårligere.
1/2" tretex.
Forhydringspapir.
3" stående pløjede planker.
1" liggende pløjet tømmer.
Asfaltpapir.
1/2" luftspalte.
1" stående yderpanel.
+smalle lister
Det var et hus, der var i moduler.
Det holdt varmen godt. På trods af de tynde vægge.
Lydisoleringen var dårligere.
Eksakt samme konstruktion var det på mit gamle, Svenska trähus anno 1947H HSP sagde:
Bare et kort spørgsmål, er vinduerne udskiftet?
Huset jeg bor i blev bygget i 1946 af svenske træhuse, og jeg fik også med alle papirerne fra da det blev bygget. Væggene er ifølge beskrivelsen bygget op:
12mm træfiberplade, 2” spontet planke, forhydn.papir, 35mm højporøs isol.plade, 1.1/2” x 3” horizontalregler, 12mm træfiberplade, asf. Forhydn. Papir, 1” x 6” yderpanel, 3/4” x 2” lægter
12mm træfiberplade, 2” spontet planke, forhydn.papir, 35mm højporøs isol.plade, 1.1/2” x 3” horizontalregler, 12mm træfiberplade, asf. Forhydn. Papir, 1” x 6” yderpanel, 3/4” x 2” lægter
90% af alle træhuse blev bygget med bærende stamme af stående planker i 40'erne.
Mod slutningen begyndte regelstammer at tage over.
I 20-30'erne var det ofte stående pløjede 3" planker, mens det i 40'erne oftest var pløjede 2" planker.
Mod slutningen begyndte regelstammer at tage over.
I 20-30'erne var det ofte stående pløjede 3" planker, mens det i 40'erne oftest var pløjede 2" planker.
Og ofte, hvis man har for eksempel bjergvarme, så er det ikke økonomisk rentabelt at skifte vinduer og efterisolere facaden, omkostningerne tager så lang tid at afskrive med sænkede opvarmningsudgifter, at det simpelthen er bedre at fyre for kragerne... Eller snarere, det kan betale sig at isolere loftet, da man ofte i ældre huse har et uindrettet koldt loft, som er let at isolere ovenfra, da det ikke kræver nogen ændringer i overfladelagene.
Bare som et tankeeksempel. Hvis 25% af varmen lækker gennem vinduerne og 25% gennem facaden (det er sandsynligvis lavere end dette, da meget lækker via ventilation, fundament, tag osv.) og du med isoleringen kan gøre vinduer og døre dobbelt så gode, har du halveret omkostningerne for halvdelen af opvarmningen. Dvs. du har reduceret dine varmeomkostninger med 25%. Hvis vi nu leger med tanken om, at din opvarmning koster 10.000kr (nu taler vi kun opvarmning af huset, ikke varmt vand og selvfølgelig ikke hele elregningen), så vil du reducere denne med 2.500kr/år. Hvis et vinduesskifte koster 100.000 og en efterisolering koster 150.000, igen bare et eksempel, så vil det tage 100 år at betale sig med denne investering. På dette kommer renten på pengene.
Hvis vi nu siger, at du har direktevirkende el, og dermed en højere varmeomkostning, så bør man normalt ikke starte med at isolere og skifte vinduer. Man bør starte med at installere en varmepumpe. Så sparer man ret hurtigt 60-70% af sine varmeomkostninger, og man sparer også på varmtvandsomkostningen. Denne investering koster sandsynligvis mindre end isolering og vinduesskifte.
Som en bonus bevares husets "kulturværdi" med interiør, vinduer og facader.
Hvis interiør, vinduer og facader er "sopslut", kan efterisoleringen naturligvis blive billigere, men man må ikke glemme, at vinduer og facader fra 1940'erne var af en helt anden kvalitet end nutidens vinduer, så sandsynligvis er det alligevel bedre at renovere disse, da de vil holde længere end nylavede tilsvarende.
Bare som et tankeeksempel. Hvis 25% af varmen lækker gennem vinduerne og 25% gennem facaden (det er sandsynligvis lavere end dette, da meget lækker via ventilation, fundament, tag osv.) og du med isoleringen kan gøre vinduer og døre dobbelt så gode, har du halveret omkostningerne for halvdelen af opvarmningen. Dvs. du har reduceret dine varmeomkostninger med 25%. Hvis vi nu leger med tanken om, at din opvarmning koster 10.000kr (nu taler vi kun opvarmning af huset, ikke varmt vand og selvfølgelig ikke hele elregningen), så vil du reducere denne med 2.500kr/år. Hvis et vinduesskifte koster 100.000 og en efterisolering koster 150.000, igen bare et eksempel, så vil det tage 100 år at betale sig med denne investering. På dette kommer renten på pengene.
Hvis vi nu siger, at du har direktevirkende el, og dermed en højere varmeomkostning, så bør man normalt ikke starte med at isolere og skifte vinduer. Man bør starte med at installere en varmepumpe. Så sparer man ret hurtigt 60-70% af sine varmeomkostninger, og man sparer også på varmtvandsomkostningen. Denne investering koster sandsynligvis mindre end isolering og vinduesskifte.
Som en bonus bevares husets "kulturværdi" med interiør, vinduer og facader.
Hvis interiør, vinduer og facader er "sopslut", kan efterisoleringen naturligvis blive billigere, men man må ikke glemme, at vinduer og facader fra 1940'erne var af en helt anden kvalitet end nutidens vinduer, så sandsynligvis er det alligevel bedre at renovere disse, da de vil holde længere end nylavede tilsvarende.
Godt for det var et H-E at fjerne de gamle, de var monteret ifølge glide-metoden, væggen blev bygget fra en side, og karmen skubbet fra siden og spikret ind. Et glidespor i karmen, ingen spik i siderne, så det var bare at save karmen ned i småstykker. Derfor spørgsmålet.F fangalid sagde:
Har også kigget rundt lidt om de forskellige vægtyper, men har ikke lykkedes at finde noget konkret