Vi vil bygge et indglasset (forlænget sommer) udestue under vores balkon.
Dette viste sig tydeligvis at være lettere sagt end gjort .
Det har indtil videre været nedslående besked ved kontakt med forskellige tømrere, har fået høre alt fra at hele balkonen skal demonteres til "hvordan havde du tænkt at det (bæreevnen, afvandingen) skal løses?" (hvilket jeg dumt nok tænkte var årsagen til at jeg ville anmode om tilbud - jeg kan ikke dette selv...). På forummet findes der ingen tråde om emnet.
Er det virkelig så fortvivlende svært?
Nuværende konstruktion:
- en stolpe som i dag bærer balkonen sammen med væggen.
- Afvanding fra balkonen fra plade under balkongulv (træterrasse)
Tegningen viser en enkel skitse på planen - at forlænge udestuen både fremad og en god halv meter ud på siden, foran murstensvæggen.
Ny tænkt konstruktion:
- Bærende stolpen erstattes af bærende konstruktion (limtræsbjælker? H-bjælker?)
- Kanalpladetak
- Celleplast som isolering under gulv
Det der især ser ud til at være problemet er afvandingen. Halvdelen af balkonen (inderst) er under tag, og at regnen kommer længst forekommer enkelte gange ved hårde vinde (indtil videre 1 gang/3 år så vidt jeg ved).
At tømrerne sukker/ikke har nogen løsning på dette forundrer mig, da ca. halvdelen af de ens huse i området har bygget udestue under balkonen. Jeg har været rundt hos naboerne og kigget på nogle, men for mig som lægmand er det umuligt at vurdere kvaliteten i disse konstruktioner.
Er det umuligt at få til en udestue under balkonen med en smule let isolering mod jordkulden?
Vedhæfter nogle billeder af hvordan det ser ud i dag, målene og en meget flot skitse på hvordan det skal se ud.
Det er nok ikke en snedker, du skal kontakte, men en bygningskonstruktør, som kan beregne ud fra laster mm. hvad der er nødvendigt. Ud fra den konstruktions tegning kan du sandsynligvis få en snedker til at udføre selve byggearbejdet.
Bare som en påmindelse: byggetilladelse med de tegninger, som det kræver, er også nødvendigt selvfølgelig.
Det er nok ikke en snedker, du skal kontakte, men en bygningskonstruktør, der kan beregne ud fra laster mm., hvad der er nødvendigt. Ud fra den konstruktions tegning kan du sandsynligvis få en snedker til at udføre selve byggearbejdet.
Bare som en påmindelse: byggetilladelse med de tegninger, som det kræver, er også nødvendigt selvfølgelig.
Det virker yderst rimeligt, når du siger det. De snedkere, jeg har været i kontakt med, har været forbundet med forskellige udestue/indglasningsfirmaer, der tydeligt markedsfører, at de håndterer og bygger udestuer på totalentreprise, så jeg tænkte, de burde kende deres sag. Specielt de, der beskriver, at de også tegner de dokumenter, der er nødvendige for byggetilladelse, hvilket de, jeg har haft kontakt med, har sagt, at de gør
Når det kommer til uterums/indglasningsfirmaer så gætter jeg på, at de firmaer giver tømreren alt det materiale, der er nødvendigt for netop deres løsning. Til byggetilladelse er det ikke så avancerede tegninger, men mere en facadetegning og ikke mål på stolperne.
Tilføjelse: Målet under trallen på altanen og pladen ser ud til at være 25cm. Det burde betyde omkring 15-20cm frit rum, hvis man fjerner pladen. Måske er det den magiske nøgle til at undgå at rive altanen ned for at få et let isoleret udestue....
Hvis altanen skal se ud som den gør i dag, og hjørnestolpen skal blive, kan det næppe være et stort problem. Hvis altanen har et tætlagsbelægning, skal man sørge for, at vandet, der havner der, ledes ud på udestuens tag. Lav et ståltag på den fremskudte udestue-del, det er absolut ingen fordel med et gennemsigtigt tag i den situation. Brug ikke altanen til at bære udestuens indre del. Lastkravene til altaner er høje, så den kapacitet, der er der, er nok allerede optaget.
Hvis altanen skal se ud som den gør i dag og hjørnestolpen skal blive, kan det næppe være noget stort problem. Hvis altanen har en tætningsmembran, skal man sørge for, at vandet der havner dér, ledes ud på udestuetaget. Lav et pladetag på den fremspringende udestuesektion, det er absolut ingen fordel med et gennemskinneligt tag i den situation. Brug ikke altanen til at bære op under udestuens indre tagsektion. Lastkravene på altaner er høje, så den kapacitet der findes dér, er nok allerede brugt.
Nej, tanken er, at hjørnestolpen skal fjernes, da den ellers vil ende inde i udestuen. Så konstruktionen af udestuen skal være bærende i 2 plan.
Altanen har ikke noget tætningslag i dag, så vandet ledes ned primært via pladetaget og ved ekstremvejr langs med væggene.
Gennemsigtigt (opalhvidt) kanalpladetag er et must, rummet indenfor vil miste meget dagslys af at udestuen bygges, så maksimalt lysindfald er en prioritet. Hvis det ikke havde været så dyrt, ville jeg helst have haft et glastag yderst for at få endnu mere lys ind.
At det ikke er det kønneste med opalhvidt helt ind under altanen, er nok bare noget man må leve med. Sender nogle billeder jeg har taget rundt om hos naboerne.
Er ikke sikker på, at jeg er enig med dig hvad angår plasttaget. Det afhænger lidt af verdenshjørnet og hvad der er indenfor. Lyset i udestuen vinder altid på et tæt tag. Du skal redegøre for altanens konstruktion for at kunne få synspunkter på en passende måde at erstatte stolpen. Det bliver en temmelig kraftig punktlast.
Er ikke sikker på, at jeg er enig med dig angående plasttaget. Det afhænger lidt af verdenshjørnet og hvad der er indeni. Lyset i udestuen vinder altid ved et tæt tag. Du skal redegøre for altanens konstruktion for at kunne få synspunkter på den passende måde at erstatte stolpen. Det bliver en ret kraftig punktbelastning.
Det store opholdsstue indenfor har kun de 3 vinduer, der ses på tegningen, hvoraf 2 + altandøren ender inde i udestuen. Syd/sydvestlig retning. Hvorfor skulle et tæt tag være bedre?
Ja, belastningen bliver jo betydelig, samtidig har altanen støtte i væggen på begge sider. Naboerne ser ud til at have en bærende bjælke i facaden, en foran og derimellem tagbjælker samt limtræsbjælke for at erstatte i den retning, hvor balkonstolpen er fjernet. Den, der har bygget ud udestuen også til siden på samme måde som vi har tænkt os at gøre, ser ud til at have sat 2 tagbjælker(?) for at kompensere for stolpen. Om det er rigtigt eller ej, ved jeg ikke.
Sådanne der indglasede udestuer under altaner findes på mere end hver anden "have" hvor jeg bor nu.
Husene her er oftest toplans, med to lejligheder i stueetagen og to på anden etage.
Der nede har de en lille haveplet, og på anden etage en altan.
Og det ser ud sådan her for det meste:
De indglasede udestuer har tag af bølgeplast, og står helt frit fra altankonstruktionen så vidt jeg forstår.
Og det hele synes at fungere meget godt (har kun boet her i knap tre uger endnu).
Det bedste er, hvis bjælken, der skal erstatte stolpen, går direkte ud fra husfacaden. Så er den mindst i vejen. Da balkonen mangler tætlag, skal du lave et nyt tæt tag, der omfatter både balkon og udestue. Du har også brug for isolering, hvis udestuen skal være brugbar på andre årstider end sommeren. Dette bliver bedre og nemmere med et uigennemsigtigt tag, f.eks. med bånddækning i plade. Ved hjælp af et solværdidiagram kan du studere de faktiske effekter, før du beslutter dig. Vestsol står f.eks. lavt.
Det bedste er, hvis bjælken, der skal erstatte stolpen, går direkte ud fra husfacaden. Så er den mindst i vejen. Da altanen mangler tætningslag, skal du lave et nyt tæt tag, der inkluderer både altan og udestue. Du har også brug for isolering, hvis udestuen skal være brugbar på andre årstider end sommeren. Dette bliver bedre og lettere med et ugennemsigtigt tag, f.eks. med banddækning i plade. Ved hjælp af et solværdidiagram kan du studere de faktiske effekter, inden du beslutter dig. Vestersolen står f.eks. lavt
Tak for svarene Justus!
Når du skriver, at bjælken, der skal erstatte stolpen, skal gå direkte ud fra husfacaden, mener du så fra facaden over altandøren, eller mener du den ydre teglfacade uden for altanen, hvor udestuen er tænkt at skulle bygges? Se tidligere billeder.
Vores tanke har været, at der skal en bærende bjælke, som starter over altandøren hele vejen ud til bærelinjen over skydedørene, og at bærelinjen i sin tur fastgøres i hjørnestolpen. Vedhæfter yderligere en amatøragtig skitse af dette, som jeg håber kan forstås. Bemærk dog, at der jo vil være skydedøre under den forreste bærelinje, så der ikke vil være lodret støtte før hjørnestolpen.
Angående tætningslag - ingen konstruktioner i nabolaget synes at have et tætningslag på altanen, men udestuen synes at have et separat tag/tætningslag, der også fungerer som afvanding for altanen. Se collage på 3 forskellige sådanne konstruktioner. At lave et tætningslag på altanen håber jeg virkelig at slippe for, da det synes at indebære meget mere arbejde i og med demontering af altanen (i princippet).
Isoleringen er sat til at være frostfri, dvs sommer/forlænget sommer. Derimod vil det ikke være opvarmet og bestemt ikke til vinterbrug. Det eneste, jeg håber at få til, er en noget bedre isolering end blot læ og en vis beskyttelse mod jordkulden.
Jeg er enig i, at et båndtag i plade ville være æstetisk bedre for husets yderside, derimod katastrofe for rummet indenfor. Indser, at jeg har skrevet forkert - udestuen vender mod sydøst. Dvs om sommeren kommer morgensolen ved siden af huset og skinner direkte ind under altanen, stiger derefter (så udestuen/under altanen havner i skyggen fra altanen) og passerer i løbet af dagen. Eftermiddags-/aftensol skærmes i stor udstrækning af huskroppene og hækken, der grænser til naboen (nu ca. 2,40 høj, efter ombygningen ca. 1,80 høj). Altandelen tættest på huset samt udestuen vil ligge i skygge fra ca. kl. 15 om eftermiddagen om sommeren. Måske får vi lidt mere lys, når hækken bliver lavere, men huskroppene skærmer dog mest.
Godt at du har styr på solforholdene, noget som mange overser. Sydøst giver helt andre forudsætninger end sydvest. Tætlaget kan selvfølgelig ligge under altanen, hvis vandet kan løbe direkte igennem denne. Bjælken, som afveksler stolpen, skal ligge præcis som du har tegnet den. Sandsynligvis skal den ende på en egen stolpe i udestuens forkant. Det skal beregnes. Afhængigt af altanens ophængning kan det blive ret store belastninger. For at vurdere dette skal man kende altanens konstruktion i detalje. Se ikke for meget på naboerne. Det er ikke selvsagt, at de har gjort alting korrekt.
Godt at du har styr på solforholdene, noget som mange overser. Sydøst giver helt andre forudsætninger end sydvest. Tætningslaget kan selvfølgelig ligge under altanen, hvis vandet kan løbe direkte igennem denne. Bjælken der udligner stolpen skal ligge præcis som du har tegnet den. Sandsynligvis skal den placeres på en egen stolpe i glasværelsets forkant. Dette skal man regne på. Afhængig af altanens ophængning kan der blive ret store belastninger. For at vurdere dette skal man kende altanens konstruktion i detaljer. Kigg ikke for meget på naboerne. Det er ikke selvklart at de har gjort alt korrekt.
Tak for svarene. Jeg kan forestille mig at mange ivrige renoveringslystne glemmer at kortlægge lysforholdene, så det er en god pointe. Vi er dog de mere eftertænksomme typer og har boet her i 2-3 år og gradvist overvejet hvad vi vil ændre . Mange planer, meget at lære og forstå.
Forhåbentlig kan vi slippe for en egen stolpe i forkant, da det indebærer at vi skal gå på kompromis med hvor skydedørene skal gå. Den nuværende stolpe er mere i vejen end man kan tro, så det ville være virkelig dejligt at få den ud af radien foran altandøren.
Naboernes byggerier er sikkert af meget varierende kvalitet, men den jeg har højest tiltro til er Nabo A på tidligere billede, da dette orangeri blev bygget af de tidligere ejere, som var en erfaren og dygtig tømrer. Desværre er de flyttet siden da og er ikke længere tilgængelige til at spørge om konstruktionen. Dog har jeg nu efterspurgt tegninger fra bestyrelsen (andelsboligforening) og har også kontaktet en bygningskonstruktør for at få en idé om, hvad en konstruktionsplan ville koste. Da dette ser ud til at blive betydeligt dyrere end tænkt, hælder det desværre til, at vi må lægge planerne på hylden .
.
BirgitS sagde:
