Hej,
Er ved at planlægge en udvidelse og har talt med et par byggefirmaer om opførelse af konstruktionen mm.
Det ene firma sagde spontant, "opførelse af konstruktionen, udvendig gips, tag og pap" mens det næste firma siger, at de aldrig bruger udvendig gips, men asfaltplader i stedet, da udvendig gips anses for at kunne give fugtskader...
Som lægmand, hvad skal jeg tro? Er der nogen, der har hørt noget om dette?
Mvh Tobbe G
Er ved at planlægge en udvidelse og har talt med et par byggefirmaer om opførelse af konstruktionen mm.
Det ene firma sagde spontant, "opførelse af konstruktionen, udvendig gips, tag og pap" mens det næste firma siger, at de aldrig bruger udvendig gips, men asfaltplader i stedet, da udvendig gips anses for at kunne give fugtskader...
Som lægmand, hvad skal jeg tro? Er der nogen, der har hørt noget om dette?
Mvh Tobbe G
Jeg har hørt, at man har store problemer med gips på større bygninger. Man har svært ved at opbevare dem korrekt, så pladerne bliver fugtskadede, allerede inden de sidder på huset. Når de først sidder på huset, bliver de siddende så længe, at regnen ødelægger pladerne.
Ikke rigtig fejl på pladerne altså, snarere forkert håndtering.
Skal du have træfacade? Hvorfor så ikke bruge vinddug og helt undgå gipsen? Hvis du bruger traditionel isolering og ikke løsuld i væggene, er vinddugen (som Icopal Windy) betydeligt billigere end gipsen. Jeg har brugt begge dele på huset, for jeg levede i den tro, at gips var billigst. Helt forkert naturligvis, så den sidste facade fik dug i stedet. Nemere at montere, billigere.
Ikke rigtig fejl på pladerne altså, snarere forkert håndtering.
Skal du have træfacade? Hvorfor så ikke bruge vinddug og helt undgå gipsen? Hvis du bruger traditionel isolering og ikke løsuld i væggene, er vinddugen (som Icopal Windy) betydeligt billigere end gipsen. Jeg har brugt begge dele på huset, for jeg levede i den tro, at gips var billigst. Helt forkert naturligvis, så den sidste facade fik dug i stedet. Nemere at montere, billigere.
Hej,
OM pengene rækker så har vi tænkt at pudse huset... Hvis den post bliver for dyr, så bliver det liggende træpanel i stedet...
Mvh Tobbe G
OM pengene rækker så har vi tænkt at pudse huset... Hvis den post bliver for dyr, så bliver det liggende træpanel i stedet...
Mvh Tobbe G
Jeg byggede mit skur/carport med dug efter tips fra en snedker, og efter at have gjort det én gang er der ingen alternativer. Den tåler at blive så våd som helst. Den ventilerer fugten ud (typ gore-tex) og den duger som yderskikt i op til et år.
Men nok føles det mere solidt 
med ude-gips i stedet for vindduk, og desuden fylder den forskellige funktioner. Ude-gips beskytter mod fugt og har i mange tilfælde en funktion for vridstyvheden i konstruktionen.
med ude-gips i stedet for vindduk, og desuden fylder den forskellige funktioner. Ude-gips beskytter mod fugt og har i mange tilfælde en funktion for vridstyvheden i konstruktionen.
Jeg brugte udengips (Norgips) netop fordi jeg vidste, at panelet måske ville blive forsinket, hvilket det naturligvis blev.....
Besværligt at sætte op og naturligvis dyrere end dug, men det stabiliserer jo konstruktionen betydeligt
http://www.familjenlindstrom.se/images/byggahus/bygget/bygg_5.jpg
Når jeg sømmer panelet op, så skifter jeg min udengips mod ny p.g.a. nogle sorte pletter på papiret, men der er absolut intet galt med bæreevnen. Da har dog den sidste udengips været oppe siden efteråret 2003, helt fantastisk, og er vel et strålende bevis på gipsens vejrbestandighed! Leverandøren anbefaler dog kun ubeskyttet i et par måneder. At store byggerier ikke klarer deres byggerier er vel ingen direkte nyhed....
Besværligt at sætte op og naturligvis dyrere end dug, men det stabiliserer jo konstruktionen betydeligt
http://www.familjenlindstrom.se/images/byggahus/bygget/bygg_5.jpg
Når jeg sømmer panelet op, så skifter jeg min udengips mod ny p.g.a. nogle sorte pletter på papiret, men der er absolut intet galt med bæreevnen. Da har dog den sidste udengips været oppe siden efteråret 2003, helt fantastisk, og er vel et strålende bevis på gipsens vejrbestandighed! Leverandøren anbefaler dog kun ubeskyttet i et par måneder. At store byggerier ikke klarer deres byggerier er vel ingen direkte nyhed....
jeg har bygget ud med udendørs gips. Det fungerer godt Havde også kun facaden åben ca. 1-2 måneder. Har planer om at bygge nyt hus helt fremover, men der vil jeg nok bruge asfaboard i stedet, da jeg mistænker, at de er lettere at håndtere. Vindduk ville jeg ikke bruge, da det giver mindre skjuvstyrke i den (selvom man krydser sømbånd). Tror jeg i hvert fald.
I taler om stive konstruktioner - i hvilket almindeligt hus har man brug for den ekstra styrke, som gipsen kunne tilføre konstruktionen? Har man træfacade, ligger der jo alligevel strøer og panel, som låser konstruktionen, og på indersiden sidder der jo antageligvis flere lag plader....
Udegipsen har præcis som du siger ingen som helst vridstivhedsevne, vil jeg påstå, heller ikke i større konstruktioner. Muligvis i en kort periode er den noget stabiliserende... Men det plejer man ofte at sikre med en krydsafstivning...MathiasS sagde:
"Låste" min stomme med hulbånd under byggetiden. Satte jo 145 stående og så 45 liggende og mellem disse lag blev hulbåndene sat, og disse blev fastgjort i samtlige reglar, de passerede på deres diagonale veje.
Angående styrken i plader (og lidt andre MENINGER)
Jeg vil gerne sige, at plader er meget svære at slå, hvad angår styrke ved skæring. At sige, at lægter, reglar og facade kan erstatte dem, er bare nonsens. Har man kun reglar fastgjort i rette vinkler mod hinanden, kan det let blive til en rombe. Alle søm fungerer mere eller mindre som hængsler (træge sådanne). Sammenlign det med en trekant med hængsler, den kan ikke vippe. Ikke heller en firkant med plade eller skråstiver (bliver jo uendeligt mange respektive 2 trekanter). Se på gamle huse, som endda har plankevæg, reglar og panel (og muligvis blød board). Hvor skæve er ikke husene. Og HVIS man tror, at de blev bygget sådan, hvorfor går tapeterne i hjørnerne i stykker?
Om al styrke er nødvendig (jmf med sømbånd/krydsforstærkning)? Troligvis ikke, i hvert fald ikke i enfamiliehuse. Men i fleretageshuse er det nok godt at have. Konstruktionsmæssigt er fleretageshuse ofte "korthuslignende". Styrke er måske ikke nødvendig. Men jeg tror, at sømbånd krydsforstærkning/skråreglar kan svigte lidt i modsætning til plader, som giver en stum konstruktion.
Der er helt klart ulemper ved plader og fordele ved dug. Vægt, enkelhed at sætte op, pris f.eks.
For MIN egen del tror jeg, at jeg vil bygge i 2 etager, og at jeg vil anvende plader, da jeg absolut vil mindske risikoen for "svigt" i huset. For mig er det vigtigt, at alt er stumt og ikke sætter sig eller svigter med tiden eller ved rigtige storme.
Skulle jeg anvende dug + sømbånd, ville jeg sandsynligvis sætte så meget og omhyggeligt op, at det ville være lige så enkelt at sætte plader op fra starten
Man skal huske på, at en ordentlig storm kan trykke meget hårdt på et hus. Desuden skal et hus stå sikkert i hundrede år. Hvem ved, hvordan klimaet/vinden ser ud da med tanke på, hvor hurtigt vejret synes at ændre sig.
Jeg vil gerne sige, at plader er meget svære at slå, hvad angår styrke ved skæring. At sige, at lægter, reglar og facade kan erstatte dem, er bare nonsens. Har man kun reglar fastgjort i rette vinkler mod hinanden, kan det let blive til en rombe. Alle søm fungerer mere eller mindre som hængsler (træge sådanne). Sammenlign det med en trekant med hængsler, den kan ikke vippe. Ikke heller en firkant med plade eller skråstiver (bliver jo uendeligt mange respektive 2 trekanter). Se på gamle huse, som endda har plankevæg, reglar og panel (og muligvis blød board). Hvor skæve er ikke husene. Og HVIS man tror, at de blev bygget sådan, hvorfor går tapeterne i hjørnerne i stykker?
Om al styrke er nødvendig (jmf med sømbånd/krydsforstærkning)? Troligvis ikke, i hvert fald ikke i enfamiliehuse. Men i fleretageshuse er det nok godt at have. Konstruktionsmæssigt er fleretageshuse ofte "korthuslignende". Styrke er måske ikke nødvendig. Men jeg tror, at sømbånd krydsforstærkning/skråreglar kan svigte lidt i modsætning til plader, som giver en stum konstruktion.
Der er helt klart ulemper ved plader og fordele ved dug. Vægt, enkelhed at sætte op, pris f.eks.
For MIN egen del tror jeg, at jeg vil bygge i 2 etager, og at jeg vil anvende plader, da jeg absolut vil mindske risikoen for "svigt" i huset. For mig er det vigtigt, at alt er stumt og ikke sætter sig eller svigter med tiden eller ved rigtige storme.
Skulle jeg anvende dug + sømbånd, ville jeg sandsynligvis sætte så meget og omhyggeligt op, at det ville være lige så enkelt at sætte plader op fra starten
Man skal huske på, at en ordentlig storm kan trykke meget hårdt på et hus. Desuden skal et hus stå sikkert i hundrede år. Hvem ved, hvordan klimaet/vinden ser ud da med tanke på, hvor hurtigt vejret synes at ændre sig.
Å den der vindskede er jo ikke engang vindtæt. I det mindste ikke Icopals windy som er som en t-shirt i modvind. Nordenvinden stopper ikke før den når dampspærren ... Sen har samme vindskede svært ved at holde isoleringen fra yderpanelpladen, i det mindste hvis man har 45er bagved skeden.
Sen har samme vindskede svært ved at holde isoleringen fra yderpanelpladen, i det mindste hvis man har 45er bagved skeden.Det havde ikke jeg det mindste problem med. Jeg strakte dugen ordentligt og havde så 22 mm lister udenfor, og det er der stadig, hvor jeg satte det. I øvrigt havde jeg parocs dug, og den var både vind- og vandtæt. Havde dugen som vægge under en del af byggeperioden og brugte det kommende værksted som skærebod og materialelager.
Jeg havde ikke nogle problemer med isoleringen. Det er let at strække duken med spiklægten. At den ikke holder mod Nordanvinden kan jeg leve med - jeg har sat træpanel udenfor vindduken og den dæmper jo en del af vinden....perkele sagde:Å den där vindduken är jo ikke ens vindtæt. Åtminstone ikke Icopals windy som er som en t-shirt i snålblæst. Nordanvinden stannar inte op før den når ångspærren ...