Jeg har et spørgsmål vedrørende montering af plasttag og tværreglarne/lægterne/nr 6 på billedet nedenfor. Har de en funktion rent bæreevnemæssigt, eller er de kun til at have noget at skrue taget i?
For at være overtydelig, spiller det nogen rolle dimensioneringsmæssigt, om man saver kortere stykker og skruer fast mellem spær (ikke lange tværreglar som er monteret i udsparing i spærene):
eller sådan her:
For selve plasten kommer jo også spærene til at bære plasten, når spær og tværreglar ligger på samme niveau, så der er måske endda en fordel i at gøre det på denne måde, udover at man får en lavere profil?
Man ser virkelig mange flere, der saver udsnit i spær i stedet, hvilket jo må svække dem betydeligt, plus at man har betalt for en kraftigere dimension unødigt, så derfor bliver jeg lidt usikker. Hvorfor løser ikke alle det, som jeg foreslår i stedet, hvis man vil have en lavere profil, hvad er det, jeg overser?
Alle dele i en tagkonstruktion skal bære deres egne laster. I dette tilfælde bliver de ikke så store, eftersom lægterne sidder tæt og har begrænset spændvidde. Det er altid en fordel at bruge så lange lægter eller regler som muligt, da man dermed udnytter materialet bedre.
Alle dele i en tagkonstruktion skal bære deres egne belastninger. I dette tilfælde bliver de ikke så store, da lægterne sidder tæt og har begrænset spændvidde. Det er altid en fordel at bruge så lange lægter eller reglar som muligt, da man derved udnytter materialet bedre.
Kunne du præcisere, hvad er "egne belastning" for en kort skruet tværregel?
Jeg forstår, at lange reglar udnytter materialet bedre, men at have tykke(høje) tagspær og save fordybningshuller dermed svække tagspærene, må vel være højden af uudnyttet materiale? Hvorfor er det en så almindelig løsning, tanker?
"Den egna lasten" udgøres af den del af tagfladen (egenvægt + snelast), der hviler på den aktuelle del af taglægten og ikke på nogen tilstødende lægte. At hakke ud i spær er generelt set uhensigtsmæssigt.
Går man op i dimension som svarer til urjackningen er det jo ok hvis man nu kan lide det udseende.
Derefter er jo stivheden på plade forskellig i bredde- og længderetningen.
Derfor har man brug for bærelekt.
Hvis man havde spærene på den anden ledden, kunne man måske springe bærelekten helt over. (hvordan det ville se ud, ved jeg ikke.)
Går man op i dimension som svarer til urjackningen er det jo ok hvis man nu kan lide det udseende.
Derefter er jo stivheden på plade forskellig i bredde- og længderetningen.
Derfor har man brug for bærelekt.
Hvis man skulle have spærene på den anden lede skulle man måske kunne undvære bærelekten helt. (hvordan det ville se ud, ved jeg ikke.)
/ATW
Nu gælder dette plasttag, men ja jeg har tænkt over det der med stivheden i plasten i de forskellige retninger, om det har noget med sagen at gøre. Hvis man havde sat spærene den anden vej med 60cc, skulle man vel kunne undvære bærelekten helt? Så burde selvfølgelig bærelekten også have en vis funktion som stabilisator af spærene, så de ikke kan svinge sidelæns.
Hvor læser man dette på teoretisk niveau? Hjemmesider angående konstruktion og dimensionering for konstruktører?
Det afhænger meget af, hvilke forudsætninger du har. Har du gymnasieeksamen fra en naturvidenskabelig eller teknisk linje, med kendskab til matematik og fysik (fremfor alt mekanik), er forudsætningerne gode. Sats på en simpel lærebog. Der er mange brikker, der skal sammenføjes. Desuden bør man kunne lidt Husbyggnad også.
Det afhænger meget af, hvilke forkundskaber du har. Har du studentereksamen fra naturvidenskabelig eller teknisk program, med kundskaber i matematik og fysik (især mekanik), er forudsætningerne gode. Sats på en enkel lærebog. Det er mange elementer, der skal samles. Derefter bør man også kunne lidt om Husbyggnad.
Som civilingeniør er jeg vel psykisk afvigende ved at jeg hellere læser op om fysikken bagved i stedet for byggevejledninger hvor man bare får resultatet/retningslinjerne så at sige. Så ville gerne finde en supernørdet byggeside med samlet info, men det virker svært. Findes for de fleste tekniske emner men ikke lige byggeri af en eller anden grund.
Svar på dit spørgsmål, du tænker rigtigt på plastens stivhed (på civilingeniørsprog er den anisotropisk). Ved dimensionering vil man maksimere materialudnyttelse med stor afstand mellem dyre tagbjælker og så enten en kraftig trp-plade tværs ovenpå. Eller taglægter på bjælkerne plus en tyndere trp over lægterne. Private personer og tømrere ordner ikke dette selv uden det bliver typisk under- eller overdimensioneret.
Civilingeniør er en god grund for det meste... En supernørdet byggeside mangler absolut. De beregningslommeregner, der findes, og som er dårligt forklarede, kan skabe flere problemer, end de løser. Husbyggeri er dog meget komplekst og kan indeholde en betydelig del af tradition og praktiske aspekter.
Lægten fungerer bedst, hvis den ligger uskåret over flere understøtninger end to. Den fungerer da som en kontinuerlig bjælke. I en sådan bjælke, hvis den er belastet med en jævnt fordelt last, opstår det største vridmoment over støtterne, hvilket modvirker nedbøjningen mellem støtterne. Bjælken (dvs. lægten) kan da gøres tyndere end hvis den er skåret ved hver regel, som den hviler på.
Så bliver det vel også sådan, at hvis du saver lægterne i "småbitar," så er det kun forbindelserne, der holder lasten, som hviler på dem. Hvis du så ikke monterer nogen form for forstærkning ved hver fastgørelse men kun bruger skruer, burde det vel også blive et svagt punkt?
Selvom det ikke handler om nogle kæmpelaster, er det måske værd at tænke over..
Tak for alle svar, det må blive en bog og googling på engelsk for at bygge et bedre grundlag (sorry for göteborgaren)
Når det gælder tag i plast, så hænger jeg lidt fast på, hvad jeg instinktivt føler er det svage led, nemlig plasten selv. Unødvendigt at dimensionere op lægterne ved at lade dem ligge ovenpå bjælkerne, hvis plasten knækker meget tidligere, hvis man forestiller sig en rude med plast uden direkte støtte under på måske 1000x600 mm. Men måske undervurderer jeg tagplast, måske er det enormt elastisk og svært at bryde?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
